Jeg følte mig næsten ikke truffet...
 
Lørdag d. 29. september 2007
Jeg var til det første - og eneste planlagte - forældremøde i 0.D torsdag aften. Det var rigtig godt at få mødt de fleste af forældrene - om end at det bare var ved en kort præsentation af vi fik sat navn på hinanden, men det var godt alligevel.
Klasselæreren havde en del praktiske ting at fortælle - og opfordre til - såsom at vi skulle tage vores børn seriøse og give dem ansvar - såsom at de rent faktisk godt selv kan bære deres skoletaske fra bilen og ind i klassen og at de også godt selv kan lægge deres madkasse i køleskabet, så de har en chance for at vide, hvilken af de 5 madkasser der er med i dag! Lige mine ord!!! De morgner, hvor jeg har fulgt Amalie i skole, ser jeg mange børn komme gående ved siden af deres "pakæsel-forældre" og har haft meget svært ved ikke at sige noget!
Der var flere andre ting - tænke over indholdet af madkassen - vores er sådan ok, der kunne være mere grønt, men barnet gider ikke spise det der... Det eneste, der lige gav mig dårlig samvittighed, var de der snørebånd sko, som hun endnu ikke selv kan snørre - og det skal de altså selv kunne for at have dem med i skole...
Den anden morgen blev jeg af klasselæreren inddraget i en samtale ang. rigtig overtøj til skovturen - dvs. fuldt regntøj i denne tid! En far syntes at det var svært at huske, hvor jeg så gav det billede, at det jo var det samme, som når han skulle huske sin bærbare hver morgen, når han skulle på arbejde, fordi det er børnenes arbejdstøj på samme måde, som computeren er hans! Det mente han bestemt ikke kunne sammenlignes... jeg kom med flere sammenligninger - og kom til den konklusion at jeg ikke gad bruge krudt på ham for han var ved at få en vis kropsvæske af min i kog...
     
     
     
Ved du hvad det er i dag? Det er nogens
 
Mandag d. 24. september 2007
Jeg siger ikke mere, andet end jeg blev vækket - af Frank's vækkeur... Gaveorgiet var så som så for jeg havde jo allerede fået mit kamera af hele familien for snart laaaaaaaaaaang tid siden. Men Amalie havde lavet en rigtig fin gave til mig - en perleplade som jeg er rigtig glad for!
God dag til jer derude - jeg vil nyde min!
     
     
     
IT-HJÆLP!!!!!!!!!!
 
Søndag d. 23. september 2007
Forleden skrev Lisbet: "Er det kun mig eller er der sket noget med din blogs format ??
Jeg kan i hvert fald ikke læse hele linien på min computer - det problem har jeg ikke oplevet før ??
Det gør det nemlig noget irriterende at læse med her :-( "


Og ja, det er bare irriterende når det driller... Og for at være ærlig ved jeg ikke hvorfor! Og dog. Kan se at de måneder hvor jeg har sat store billeder ind - dvs. billeder der ligger midt på siden og ikke ude til venstre (f.eks. juni 2007 og december 2006, da kommer der en scroolbar forneden! Mit gæt er, at jeg har lavet siden for stor i forhold til det oprindelige mål - nemlig at holde mig indenfor 1064*768 - hvilket var målene på vores gamle skærm!
Hvordan er det med din computer? Hvad er din skærm sat op til og hvordan ser siden ud hos dig?
     
     
     
Øresten - dét er ikke sjovt!!!
 
Lørdag d. 22. september 2007
Efter opfordring fra min egen læge, var jeg i går omkring ørelægen i håbet om, at ørelægen kunne finde ud af, hvorfor jeg af og til bliver meget svimmel! Og jo tak, det fandt han rimelig hurtigt ud af!!! Øresten!!!
Ved en særlig type svimmelhed, der opstår, når man skifter stilling, fx lægger sig eller vender sig i sengen, kan der være tale om en forskubning af de såkaldte øresten, en slags rester eller krystaller, der ligger i det indre øre og trykker mod forskellige celler, alt efter hvad stilling man indtager, fx liggende på den ene eller den anden side, stående op eller på hovedet. Er ørestenene blevet forskubbet, går der forkerte signaler til lillehjernen, der så reagerer med svimmelhedssignaler."

Heldigvis kan det kureres:
Man kan få ørestenene på plads ved at gennemgå en række stillingsændringer.
- Først skal man sidde op, dernæst ligge på ryggen i to minutter med hovedet drejet til højre ud over kanten af sengen (højre øre nedefter). Denne stilling vil ofte fremprovokere svimmelheden.
- Derefter skal man dreje sig rundt på maven og ligge med hovedet drejet til modsat side og næsen i en 45 graders vinkel i forhold til gulvet i de næste to minutter (også højre øre nedefter).
- Så skal man sidde op og må ikke ligge ned i de næste 48 timer. Man må sidde op og sove, men stoleryggen må ikke lænes mere tilbage end 45 grader. Instruktionen skal følges nøje.
Gør man ikke det, kan man risikere, at ørestenene flytter sig til andre steder i balanceorganet, så svimmelheden fortsætter, men nu ved andre stillingsændringer end før. Sakset herfra

Jeg fik nu ikke at vide, at jeg ikke måtte ligge ned - måtte bare ikke lægge mig på højre side det næste døgn - men fik også at vide at under søvn hør kroppen jo bare som den vil!
Men jeg skal LIGE love for at jeg blev dårlig!!! Allerede da han var i gang med at møve mig rundt på briksen, havde jeg bare sådan lyst il at lukke øjnene og sove, sove, sove - mit værn mod svimmelhed og kvalme... Da han var færdig, lå jeg bare der og havde ret ondt af mig selv. Var overhovedet ikke i stand til at stå på benene og da slet ikke tage bilen tilbage til børnehaven, hvor jeg SKULLE tilbage... Kastede op hele 3 gange - det lettede da lidt på det, men det bedste var bare at ligge, ligge, ligge og hvile. Efter 1½ time var jeg i stand til at tage mine gode ting og gå - med en ny tid i lommen - ned i Irma og købe en cola, for dét var lige det jeg følte for. Tilbage i børnehaven følte jeg mig sådan ok - meeeeeeeeeeen jeg skulle bestemt ikke hoppe rundt og spille fandango.

Her i formiddags kom det lige tilbage igen! Amalie og jeg var i Lyngby, jeg havde en begyndende hovedpine og ved bageren var der en spot, der stod og blinkede. Vi ventede læææææææææææge og den der spot, som blinkede og min begyndende hovedpine, blev hurtigt til at jeg var rigtig dårlig! 2 stk nye løbehjul blev hurtigt samlet ind i BR - min favorit hadebutik - og så var det hjemad - og så sov jeg lige 3 timer... Nu er jeg sådan ok - skal nok ikke lige hoppe rundt og lave alt for meget sjov, men er ok til at vi går ud og spiser på restaurant - min og Amalies fødselsdagsmiddag!
I Lyngby fik Amalie også lige brugt nogle penge på den nye børne MPG cd - som kan fåes til 66% af prisen i Kvickly på mandag - og jeg kunne undre mig meget over, hvorfor det næsten er billigere at købe en ny farveprinter end at købe 6 stk farvepatroner og en sort???

Ligenu står pigerne og hjælper Frank med hans nye legetøj - han har købt en komposthakker eller hvad sådan en hedder. Tøserne kommer med grene til ham - rolig nu - der er styr på sikkerheden - og nyder bare at være med farmand!
     
     
     
Schmooze Award
 
Torsdag d. 20. september 2007
     

 

Schmooze Award er prisen til bloggere som ubesværet snor deres veje ud og ind af blogosfæren og efterlader venlige spor og smil og på den måde, med glæde, skaber nye venner på vejen. De indskrænker ikke deres besøg til kun at gælde de rige og succesfulde men bruger også tid på at byde nye bloggere velkomne. De er dem som drager hinanden ind i meningsfulde samtaler og de nægter at lade sig nøje med en simpel hilsen (goddag) - i hele processen lykkes det dem at skabe en følelse af nærhed og venskab.

     

Jeg er blevet beæret med en Award af Mor 2006 - hvilket jeg er meget beæret af! Tusinde tak!

Og hvem vil jeg så sende den videre til? Eftersom at hver en blog som jeg følger med i, giver mig noget tilbage af en eller anden slags, går Awarden videre i hjertet på alle, der efterlader et spor på min vej...

     
     
     
Sensommer...
 
Torsdag d. 20. september 2007
Ved sensommer forstår jeg sol, varme, røde blade der begynder at falde... En rigtig dejlig årstid!
Meeeeeeeeeen det har nu ikke været den bedste udelivsuge med børnehaven - dog ved jeg udemærket at det kunne have været MEGET værre - for det kunne have stået ned lårtykke stråler dage i træk og dét har vi da været forskånet for - men det har været vådt - og meget, meget koldt!
Og håndværkerne - mand altså... Nu er 4. dagen slut - og jeg synes ikke, at der er sket meget. En dag kom de slet ikke... Og overliggerne til 3 vinduer har været i restordre - og det fortæller de først den dag de møder op - og vi kunne have ventet på dem i mange uger (og hele vores kontor er pakket ned pga. det!) Heldigvis er de dukket op og også det kan blive færdigt. Jeg er lidt ligeglad med om de er færdige på næste fredag - bare at jeg nu ved, at de snart er færdige!!! Hvor har jeg været glad for mine lange ulde underbuker og undertrøje:) Uhm...
     
     
     
Fødselsdage & MGP
 
Mandag d. 17. september 2007
     
  Lørdag eftermiddag var der 8 af Amalies børnehaveveninder til fødselsdag, søndag var det pigerne fra klassens tur. Næste år holder vi fødselsdag i én weekend - familien én dag og klassen den anden. 2 weekender er lige en kendte for meget - men på den anden side var det også rigtig hyggeligt!
Begge dage kom forældrene til kaffe/te bagefter - specielt med klassen var det hyggeligt, da vi ikke har mødtes før!
     
  Johanna sidder på trappestenen med sin slikpose!
Det var lidt svært at være Johanna i weekenden - ingen gaver til hende og der var mange på besøg. Far var på som værende den, der tog sig af hende og jeg af alle de andre, hvilket var en god fordeling - specielt fordi Johanna er ret "far-glad" for tiden!
I dag har vi hygget hende og jeg - kun os to! Nu sover hun og om lidt kommer Amalie hjem - jeg vil lige nå en "Morfar" på sofaen inden hentetid...
     
  Søndag morgen - Amalie (og Johanna) ser MGP, som vi optog, da det var for sent for Amalie at være oppe med alle weekendens fester. Det var lidt sjovt at se dem stå der og vrikke og synge med!
Det var ikke Amalies favorit, der vandt, men den var ok alligevel - dét var jo heldigt!
     
     
     
Endelig er skuden vendt...
 
Onsdag d. 12. september 2007
Der har ikke været mange store tanker fra min side her på siden i de sidste 3-4 uger, overskuddet har ikke været der - jeg har med nød og næppe klaret mit arbejde - og kun lige fordi jeg "der er blevet passet på mig" og jeg har været en del på kontoret, gået tidligt, kommet sent, mine normale fridage og 2 sygedage - og på trods af at jeg er "blevet passet på", har jeg ligget brak herhjemme og orket så absolut ingenting! For mor Mette har været syg - træt, træt og træt... Og jeg har sgu været temmelig bange for om jeg havde stress eller en begyndende depression... Men i de 2 sidste dage har jeg vitterlig mærket at skuden er vendt - jeg er ved at være mig selv igen og overskuddet er ved at være tilbage! HURRA!!!
Det hele startede med en voldsom diarre natten til Amalies første skoledag. Det endte med 4 "Prop-i-den" piller, som lå i skabet fra vores Kinatur - hurra for dem for ellers var jeg bestemt ikke kommet med til første skoledag:( Jeg kan ikke påstå, at jeg var på toppen - men jeg var med - uden at gøre i bukserne!
Dagen efter var jeg bare slatten og lå hjemme og kom til kræfter. Siden - ja siden er det gået ned af bakke. Svimmel, "underlig tilpas" - meget diffust og svært at forklare. Intet overskud til noget - tog jeg mig sammen til at gøre noget på arbejdet, lå jeg hylende hjemme i min seng senere på eftermiddagen, fordi jeg var helt færdig!
Lægen kunne konstatere et forhøjet blodtryk - men ikke mere end det plejer at være - og et forhøjet infektionstal. Men jeg følte mig ikke rigtig syg - havde ikke ondt nogen steder - var bare utilpas. Hun ville se det an - mente at jeg havde svært ved at komme mig over diarréen, som havde tappet alle mine kræfter! Hun forgyldte fortidens ældre kvinder, der kom datidens husmødre til hjælp, når de var syge og overtog hus og hjem imens man kom til kræfter - det eksisterer bare ikke mere og vi går på arbejde, selvom vi ikke er helt raske, fordi vi ved, at de andre skal løbe hurtigere, når vi ikke er der!
Jeg tænkte selv meget på, om det var stress. Vores hverdag har skulle planlægges - aflevering, hentning, mad, Holding (som Frank har gjort en del i den sidste tid for jeg har bare ikke kunnet), arbejde (og hermed planlægning af renovering af børnehavens ene toilet, hvilket betyder at vi de næste 2 uger er en udebørnehave (x lige fingre for GODT vejr!!!), toiletvogn på vejen mm) og Amalies fødselsdag *4 (familie, den rigtige og hhv. de gamle børnehavepiger og skolepigerne på besøg... Sidst nævnte 2 er i den kommende weekend og jeg er slet ikke begyndt at planlægge. Jo, der er købt vingummier og popmajs til slikposerne men ellers intet. Der skal laves 2 gange skattejagt - men det er jo først på lørdag og søndag, så det når v nok!)
Men lægen mente ikke, at det var stress - andet end at mit ambitions niveau selvfølgelig ikke gør det bedre for en rekreation... Men som sagt, jeg har det heldigvis bedre nu...
     
     
     
Tillykke Amalie med de 6 år i dag
 
Tirsdag d. 11. september 2007
     
  En morgenfrisk Amalie i fuld gang med at pakke gaver ud!
     
  Johanna så med MEGET store øjne på alle de gaver, som Amalie fik i lørdags - og fik ingen af os - men faster havde en lille bog med. I dag - ja det er ikke noget vi har brugt før nu - men jeg kunne simpelthen ikke give Amalie flere gaver uden at Johanna fik en lille ting - så hun har fået en fin lille hest!
     
  Fødselsdagspigen med sit nye løbehjul
     
  Mormor og morfar hentede Amalie fra skole, jeg kom hjem 1½ time senere med Johanna og en af Amalies veninder fra børnehaven - og Frank havde taget før fri, så vi var mange om fødselsdagsbordet til at se, at der blev pustet lys ud.
Senere skulle de 2 store til gymnastik - for første gang i år - og det var lige noget for dem begge!
     
     
     
Og så var det ikke engang min fødselsdag...
 
Søndag d. 9. september 2007
     
  I går morges blev jeg vækket af mine dejlige piger og mand, der lagde en gave på min dyne. Jeg havde anet, at der var noget undervejs, da Frank og Amalie fredag eftermiddag var på hemmelig mission i byen!
I pakken var der et længe ønsket kamera - som jeg har ønsket mig penge til - og eftersom at hele den pukkelryggede kom til min og Amalies fælles fødselsdag i går eftermiddags, syntes Frank at jeg skulle have det at vise frem!
     
  Lørdag eftermiddag - den nærer familie på 21 stk til fødselsdag - 3 afbud... (Vi har en stor stue og 2 ekstra borde, så vi kan sidde ved langbord, hvis nogen undres over antal og plads...)
Her er Amalie foreviget i en røg fra lagkagelysene - jeg kan helt dufte det! 6 år på tirsdag - hvor bliver tiden dog af?!!
     
  Lidt fra ugen der gik...
Amalie med en kæmpe gulerod fra haven!
     
  Og Johanna på potte - dog med tøj og ble på!
I sidste weekend fik jeg ryddet ud i deres skabe - fundet større tøj frem for de vokser jo ud af det gamle, og bag i Johannas skab fandt jeg potten! Der har den stået længe - for Amalie brugte den kun ganske lidt.
Men nu er den fremme igen - mest for sjov. Syntes ikke at der er nogen grund til at gøre Johanna blefri pt - hun er immervæk endnu ikke 2½ år. Men til gengæld har hun fuld tjek på når hun prutter - det kalder vi at gøre, skide, kaka, pølser - kært barn har mange navne. Luftprut er så en "prut"! Og tyndprut har Amalie lige opfundet, når hun ikke gider tørre sig selv:)
Hun siger aldrig når hun tisser... Men nu står potten der - og så kan hun komme op på den når hun skal i bad - hvis ellers barnet gider...
     
Hvorfor er det i øvrigt lige at mindstepigen godt kan sige Dorte men Gugge for dukke???
     
     
     
Så kom de endelig hjem...
 
Søndag d. 2. september 2007
     

     
Så er de endelige hjemme... Og de ligger alle 3 i deres senge og sover - eller pigerne sover i hvert fald - faderen læser avis. Jeg vil også gå ind og putte - og nyde at der er liv i huset igen - selvom jeg har nydt at være MIG og kun MIG, så har de været savnet og jeg glæder mig til i morgen, hvor jeg rigtig skal nusse med Johanna imens Amalie er i skole og nyde Amalie, når hun kommer hjem og Johanna sover...