Sker der noget i det lille hus???
 
Søndag d. 28. oktober 2007
Næe egentlig ikke mere end der plejer - og dog forrige uge var efterårsferie og lidt anderledes. Amalie var 4 dage hos faster - vi havde alle en dejlig mandag der og blev vartet godt op - og jeg fik en god eftermiddagslur i fasters seng!!! Tirsdag og onsdag var vi 3 andre på arbejde/dagpleje og onsdag aften kørte Johanna og jeg til mine forældre, hvor vi skulle have været til lørdag! Men Johanna syntes bestemt ikke at det var sjovt at være på ferie, helt bestemt hvad der var galt, ved jeg ikke - andet end at det bare var anderledes og det kunne hun bare ikke lige der. Hun var meget ked af det, gal og vred på samme tid, så efter at have holdt en meget skrigende pige flere gange på få dage, pakkede jeg sammen fredag middag og kørte hjem - jeg orkede bare ikke mere! Og Johanna NØD at være hjemme i vante omgivelser da hun vågnede efter en laaaaaaaaaaang middagslur!
     

 

I tirsdags fulgte Johanna og jeg Amalie til gymnastik. Johanna var lidt sur over, at hun ikke skulle gøre gymnastik, så da vi kom hjem fandt jeg Amalies gamle gymnastikdragt frem og Johanna smed det meste af tøjet og svansede rundt i den!
Efter en tids svansen rundt kom hun hen til mig og sagde: "Vise X (dagplejemoren)", så hele onsdagen moslede hun rundt i gymnastikdragt i dagplejen - hun havde leget prinsesse det meste af dagen:)

Og nej, vi skal ikke gå til gymnastik!
For det første så synes jeg, at Johanna har rigeligt at tumle som det er og for det andet så gider jeg simpelthen ikke bruge min lørdag formiddag på at mose rundt i en gymnastik sal, hvor jeg enten har et barn der hænger på mig hele tiden eller en pige, der drøner rundt sådan lidt for meget! Nej, det må vente...
     

 

Selv samme tirsdag - luften er gået lidt af ballonen...
     
Det bedste der er sket i ugens løb er helt sikkert, at vi har fået lovning på, at Johanna kan blive i dagplejen til 1. august 2008 - dvs. til hun er 3 år og 3½ måned. Hvis hun skal med mig i børnehave, skal hun være lidt større end de 2 år og 9 mrd som de ellers kan starte, og hvis hun ikke skal med, jae, så tror jeg bare stadig at det er godt, at hun bliver rigtig stor inden hun kommer ud som en af de mindste i børnehaven og skal være med de store rødder.
Amalie har haft en laaaaaaaaaaang uge - hold da op hun har været træt! Efterårsferien var meget tiltrængt og selvom hun glædede sig til at se sine nye venner igen, så har det også tæret på kræfterne! Der er lang tid til juleferien...
     
     
     
Johanna 2½ år
 
Søndag d. 14. oktober 2007
     

 

I dag var det lillepigens 2½ års dag!
Det blev fejret med lagkage som eftermiddagsmad - og på Amalies opfordring en fødselsdagssang til aftensmaden. Johanna sang nu flere gange for sig selv dagen igennem:)
     
     
     
Jeg var der!!!
 
Onsdag d. 10. oktober 2007
     

 

Der tikkede en mail ind for en tid siden: "Kom og støt op!
Under sloganet ”Vi er her” indtager Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød tirsdag den 9. oktober klokken 18 Rådhuspladsen med en 30 meter lang mindevæg med 604 stregtegninger af spædbørn. Så mange døde sidste år. Derudover kan forældre, som selv har mistet et spædbarn selv sætte et minde op og tænde et lys.
Vi har brug for, så mange som muligt støtter op om vores sag og forening. Det giver de bedste chancer, for at politikerne giver penge til vores fortsatte eksistens. Derfor håber vi, at du har mulighed for at kigge forbi."
     
Det var dejligt at kunne gøre noget for Mathias og Simon - og for alle de børn, der desværre vil lide samme skæbne... Det var også dejligt at møde nogle af alle de "kendte" - dem jeg har skrevet sammen med siden vi mistede Mathias og Simon. Nogle har jeg mødt flere gange, med andre var det første møde! Og der var helt sikkert flere jeg kendte fra nettet, som jeg ikke anede, hvem var derinde i går...
Amalie var lidt muggen over, at hun ikke så mig i tv - både DR og TV2 var der - men jeg forsøgte at holde mig uden for skudvidde... Faktisk mente hun, at jeg burde gå tilbage og blive optaget, så hun kunne se mig i tv:)

På vej hjem i toget kunne jeg ikke lade være med at trække STORT på smilebåndet, for der var en ung pige - 16-20 år - der var i krise, fortalte hun hendes veninde! Krisen bestod i, at hendes læbestift var forsvundet fra læberne fordi hun havde spist! Og efter en tid kunne jeg godt forstå, at dét var krise... Mand altså - først en gang læbestift på - så en anden - og så den første igen, for så at påføre lippgloss. Intet var i vanlig læbestiftform, men skulle påføres med lippglosspennen... Jeg er sgu glad for at det ikke var mig, der bruger tid på det hver dag - så ville jeg også komme i krise - men på den anden side - var krisen ikke i større omfang end det - jae, så var det vel til at leve med...
     
     
     
Om "at holde" 2...
 
Søndag d. 7. oktober 2007
Jeg blev ikke lige færdig her i eftermiddag, men jeg mangler lige en meget vigtig ting... Forløsningen eller hvad man nu vil kalde den... Men den kommer jeg tilbage til om lidt.
Først lidt mere om "at holde": Herhjemme holder vi på 2 måder - enten er det planlagt og Johanna følger glad med ind i soveværelset eller det er spontant - og Johanna bæres skrigende og meget vred ind og bliver holdt og kommer af med sin vrede. Det kan være sig, at hun har hevet Amalie i håret og bliver vred over, at vi skælder ud. Vi må og skal "rette på hende" - ikke råbe og skrige for dét kan hun slet ikke kapere, men hun skal lære at blive "rettet på" og dét kan være svært - og dét fremkalder ofte vrede og tårer - og en holdetur - for det er svært at være Johanna og rumme sig selv og hendes følelser også der.
Planlagte holdeture kan enten ende i vrede og forløsning eller bare en dejlig hyggestund for os begge - men begge med forløsning. Med forløsning mener jeg, at hun er "nået igennem", "over på den anden side" - vreden er væk, sorgen er grædt ud - i hvert fald for denne gang og vi finder hinanden. Johanna begynder at udforske og røre mit ansigt som en lille baby ville gøre det - HVER gang! Og vi bruger lang tid på bare at være og nyde hinanden - og dét er også det hele værd!!! Hun ligger bare der i mine arme - jeg siger at jeg elsker hende og altid vil gøre det, at hun altid vil være min pige og jeg altid vil passe på hende - også selvom hun er vred eller ked af det. At jeg kan rumme hende lige meget hvad - og hun gengælder ved at kikke mig dybt i øjnene og ae mine kinder og udforske resten af mit ansigt...

Frank er også begyndt at holde - og når det bare er "hyggehold", så er det ok for mig, men når Johanna bliver vred og græder igennem, så er det SÅ svært at være mor og holde sig væk... Og mit hjerte er lige ved at gå itu...
     
     
     
Om "at holde"...
 
Søndag d. 7. oktober 2007
     
  Den anden dag kom Johanna med sin dukke ud i køkkenet og sagde henvendt til dukken "Holde nu!". Derefter satte hun sig på sin lille stol, lagde dukken i sin favn og sagde derefter "Kina, tøj på, sovepose, kurv, græde - okayyyyy!!!" Og så sprang hun op og legede videre et andet sted.
Lignede episoder har fundet sted igennem det sidste stykke tid - og efter vores psykologs mening er det fordi, at Johanna er begyndt at acceptere og implantere sin fortid med ord i sin krop og sind!
     
I lang tid har jeg gerne ville fortælle lidt om "Holding" - eller som vi kalder der "holde" - men for søren da, den ene dag tager bare den anden, børn, mand, arbejde, 2 * kurser i denne uge og selvom jeg har fået alt min energi igen, jae, så må jeg indrømme, at jeg har været træt, når vi har nået aften.
På arbejdet er håndværkerne heller ikke færdige endnu - det bliver i hvert fald 1½-2 uger over tid - og det er IKKE vores skyld! Ungerne er der godt gang i - nu har der været nok "hur-lum-hej" og de kan ikke rumme mere "anderledes"...

En lille bid om "at holde":
"Johanna, om lidt skal vi ind og holde!" Og hun er klar med det samme og løber selv i ind soveværelset, hvor vi sætter os i sengen og hun kommer i min favn. Nogle gange kommer hun selv, andre gange skal hun "fanges" og vi griner sammen over fangelegen.
Vi holder og har snakket om noget dejligt, f.eks. at vi lige har leget i haven, hvorfra jeg så fortsætter: "Johanna, der var engang at du ikke kunne lege med mor, fordi du boede ikke her men i Kina. Først lå du og voksede dig stor i din Kinamors mave, men så lige pludselig var der en dag, hvor du ikke ville ligge der mere og ville ud!
Da din Kinamor havde født dig, tog hun dig op, krammede dig, kyssede dig og sagde "Jeg elsker dig og vil gøre det bedste i verden for dig" Og så gav hun dig tøj på, lagde dig i en varm sovepose og ned i en kurv, hvorefter hun bar den hen til en trappe, hvor hun satte den. Hun kikkede ned i kurven til dig, kyssede og nussede dig og sagde "Jeg elsker dig og ønsker dig et godt liv" og så gik hun." Når vi er nået dertil, så hyler JEG tit, fordi det bliver bare SÅ hårdt at få sat ord de ord på!

For mig har det været vigtigt at finde en vinkel, hvor biomor ville det bedste for Johanna, ikke at Johanna blev efterladt fordi hun var en pige eller de var fattige - det kommer måske om nogle år, hvis hun selv spørger, men ikke nu.

Nogle gange er der reaktion med det samme - dvs. Johanna begynder at græde og jeg støtter hende i at det er ok at være ked af det, fordi det må have været hårdt at være en lille pige og ens Kinamor med den velkendte duft gik sin vej... Andre gange sker der intet og jeg fortæller videre om at hun lå der i kurven, lyttede og lugtede til alle de fremmede lyde og græd fordi hun savnde sin Kinamor. At hun blev fundet og bragt til børnehjemmet, hvor hun blev målt og vejet og fik tør numse og rent tøj på, at hun lå først på en stue med en masse små babyer, at hun nogen gange græd fordi hun var sulten og ikke kunne nå sutteflasken (vi har set på billeder at meget små babyer lå med flasken selv og at de jo også trillede væk fra dem), at hun skiftede stue - hele 3 gange - og dermed nye nannyer hver gang. At hun en dag kom ind i en bus med 5 andre piger - og 2 drenge hvilket hun selv har sagt, utroligt at hun som 9 måneder kan huske det, men der var 2 store drenge med - jeg går ud fra at det var nannyernes børn. At de kørte en lang vej i bussen og sov et sted i Chongqing, inden hun næste eftermiddag fik fint tøj på og kom op på kontoret, hvor der stod mange fremmede mennesker og ventede på dem. At der lige pludselig blev kaldt "Xui Rui" og så fik vi Johanna i vores arme...

Man skulle tro at et barn ville hade at skulle "holdes", når det bliver ført tilbage i tiden og jeg fremkalder hendes gamle følelser igen - men det er lige omvendt. Tit efterspørger hun at bliver holdt - og det gør mig glad. Men vi kan jo også mærke at det hjælper, for hendes voldsomme vredesudbrud ser vi ikke mere - vred og sur ja, men slet ikke på samme måde! Og i det hele taget hviler hun meget mere i sig selv!

Skulle jeg gøre noget om - ja, så havde jeg holdt fra vi fik hende... Dét kan kun anbefales!
     
     
     
Bøsse gevirer ???
 
Onsdag d. 3. oktober 2007
En af mine kollegaer kom i dag med dette udtryk under vores personalemøde (det skal lige siges at det var under "fri-snak") - "Bøssegevir" !!! Vi sad 5 måbende kvinder og bare gloede på hende og sagde "??? !!!"
Kender du det udtryk og ved du hvad det betyder? Eller er det bare helt hen i vejret?!!