I morgen starter hverdagen igen

Med i børnehaven...

Torsdag d. 25. januar 2007 Johanna og jeg nåede aldrig i legestue i dag, for vi blev i børnehaven hele formiddagen. Det var slet ikke planlagt, faktisk var planen at vi skulle aflevere Amalie til kl. 9 og derefter kører til Nærum kirke til legestue. Men eftersom at den først starter kl. 10, så skulle vi gå en tur om gadekæret - men da det var så koldt udenfor og så dejligt varmt i børnehaven (brændekomfuret var tændt op), så tog vi først imod tilbuddet om at fordrive tiden der, og da Johanna legede så godt og der ikke var så mange børn (7 ud af 23 ligger med skoldkopper - men har Amalie fået dem - næ nej!!!), ja så blev vi hængende!

		Først var vi med til at synge godmorgen og da de andre børn skulle have eutrymi, gik vi i køkkenet og fik boller - uhm - og derefter gik Johanna bare i gang med at lege!

		Lidt senere måtte vi da også ud til de andre. Johanna gik med en af de store piger ud og så legede hun ellers. Hun tøffede en del rundt, kikkede på de andre, ind og ud af legehuset og som hjemme - hev i Amalie for at få hende til at komme med! Jeg havde nær aldrig fået hende med hjem - for kors i hytten hvor hun hyggede sig. Det var en taske i den ene arm og et skrigende barn under den anden!

Og rigtig gode nyheder - vi har fået dagplejeplads! Ved endnu ikke helt om det bliver til 1. februar eller marts (vi har ønsket fra marts men pladsen er fri nu) - og så er det hos vores yndlingsdagplejemoar - kan det være bedre?!!



Et år i Danmark...

Onsdag d. 24. januar 2007 Tænk for ét år siden landede vi i Kastrup lufthavn som en familie på 4!

		Vi blev modtaget med flag, champagne og kransekage af familie og venner. For Johanna - og os andre der var omstillet til "Kinatid" var det sådan ca. midt om natten - men Johanna tog det i stiv arm. Hun sad hos en af os og kikkede nysgerrigt - men træt ud på verden!

		Storesøster Amalie blev ikke glemt - mange gaver, mange knus også til hende!

Ét år senere...

		I eftermiddags trak Frank begge tøser i hver deres slæde. VILD jubel hos dem begge - og Johanna var tosset, da Frank mente, at det var tid til at gå ind!

		Se da lige hvor dejligt det er!

		Fra den lille 9 måneders baby vi fik med hjem, som kun fik flaske og lidt grød og som kun kunne kravle rundt og være nysgerrig - ja så er det en stor pige vi har nu! Her til aften hjalp hun Amalie med at bygge tårn - af og til gad hun ikke at give flere klodser men skubbede så til tårnet så det væltede - til stor morskab for sig selv om mig - ikke for Amalie!

Ja, der er sket meget i det forgange år. Vores lille baby er blevet stor - og selvhjulpen (sådan da - i hvert fald er det ofte KAN SELV - VIL SELV!!!) Hver dag fylder hun - og hendes søster - vores liv med glæde (om end jeg stadig ikke er så glad for de tidlige morgener som stadig optræder fra tid til anden...)

		Her er hun i gang med at tage sovetøjet på

Ellers så er det jo en meget bestemt dame - hun ved, hvad hun vil og hun skal nok gøre sig opmærksom, hvis det ikke er, som hun vil have det! Som sagt så elsker hun selv at tage tøj på - og Amalies underbukser (og hun er ret ligeglad med om det er de beskidte fra snavsetøjskurven) og nederdele kommer flittigt på! Hun passer det hele fint i livet - men længden på nederdelene de passer ikke helt! Men når det er os, der skal hjælpe med skiften af tøj - uha - så er der temperament! Hun spiser selv - selvfølgelig - og ved også her, hvad der er godt at spise: kartofler, ris og pasta glider ind til enhver tid - dog udelukkes det helt hvis der er pølser eller andet "farsmad" på bordet - reelle stykker kød spises IKKE! Grøntsager kan godt glide ind - hvis det er små stykker gemt i sovs - som hun er MEGET glad for! Hvis jeg har bagt boller imens hun har sovet til middag, spotter hun dem straks og man kan lige så godt give hende en med det samme - ellers er der ingen fred! Rugbrød spiser - helst med leverpostej og remoulade! Pølsepålæg spises uden rugbrød - men rugbrødet spiser sog bagefter - døbt i remouladen! Og det er IKKE mig, der har lært hende denne "delikatesse" vil jeg bare lige sige... Johanna elsker at være ude - bare ikke når det blæser! Hun er MEGET betaget af sneen og har allerede lært efter storesøsteren at den kan spises... Inde leger hun meget med Duplo, og kører også en del på sin scooter. Hun elsker også at lege køkken - og giver også dukken mad. Hun kan også godt lide at side på køkkenbordet og være med til at lave mad. Meget tid kan også gå med at tage låg af og på mit tupperware... Der går også meget tid med at klæ' sig ud - som før nævnt med Amalies tøj, solbriller (som hun ikke selv kan få på - suk...) og ikke mindst huer af enhver slags (det kan også være en dukkes bluse, der er hue, bare den sidder fast) Busser er en stor glæde - "BA" råber hun hver gang hun ser en (eller en lastbil eller en stor varebil for den sags skyld). Vi har flere gange stået nede på Lyngby station og det har jo været et eldorado for hende!!! Hun er rigtig glad for at gå selv, når vi er på tur. Klapvognen er kun til når man er træt - eller moderen syntes, at det går lidt for langsomt... Faktisk så synes jeg at hun er rigtig god til at gå - men "gå-færdselsreglerne", dem kan hun ikke endnu! Hun er egentlig meget nem at "lokke" væk fra noget, som hun synes er interessant. Kodeordet er "kan du sige farvel til xxx?" og det virker næsten hver gang. Dog var der her inden jul, hvor der i Nærum stod en mandshøj mekanisk julemand (som Amalie bestemt ikke var glad for i den alder) inde i en butik. Vi havde været der 2 gange og den var bare interessant. Nede i en anden butik skulle jeg betale og Johanna så sit snit til at løbe ud, da døren blev åbnet - en, to, tre fandt hun den rigtige butik med julemanden... I dag var hun heller ikke til at lokke væk. Vi var i Toysarus her i formiddag og der var der en video af en hund, som kunne gø. Jeg tror, hun stod der 10-15 min i alt. Første gang jeg slæbte hende væk hylede hun HELT vildt og selvom vi var kommet langt væk, ja så løb hun tilbage for at se mere. Og tro mig den var kedelig - 15 sekunders gentagelse af det samme hele tiden - men hun synes at den var vidunderlig! Johanna er bestemt tilknyttet os - hun kan godt løbe ud og se sig om - men er det farligt kommer hun tilbage. Og er der nye folk, så hænger hun mig i skørterne - og er det mænd der tiltaler hende, så gemmer hun sig helt bag mig! Jeg kan dog godt blive lidt bekymret for hende over at skulle starte i dagpleje (hvis vi ellers får en plads - skal huske at ringe igen, igen i morgen...) for hun er også lidt usikker på nye steder - og meget, meget moarsyg!!! Jeg kunne skrive meget mere om dejlige Johanna, men nu vil jeg daffe i seng...



Dagen derpå...

Mandag d. 22. januar 2007 Jeg ved sgu ikke rigtig, hvad jeg vil sige... Og dog... Tak til alle jer der huskede dagen i går! Det betød meget for mig. Mathias og Simon er en del af mig og vil altid være det - I der har mistet forstår! Det der er svært at skrive kommer nu - svært fordi jeg ved, at jeg vil støde nogen, men det er også svært for mig, for det er en undervurdering af mine følelser. Der var mange, der ikke huskede Mathias og Simons dag. Mange tæt på. Mange hvis børns fødselsdage jeg husker - det gjorde ondt! Jeg be'r ikke om blomster - jeg be'r bare om en enkelt mail, SMS eller et opkald med et "Tillykke med dagen!" Mathias og Simon ER mine børn selvom de er døde og det er deres dag - også selvom de er døde - og lige præcis den dag, ja der er jeg sgu lidt tyndhudet - specielt med det! Jeg gider ikke bede folk om at huske den - men på den anden side så bliver jeg også så ked af det, netop fordi den ikke bliver husket! For 2 år siden sagde jeg det til en, hvor meget det sårede mig, at dagen blev glemt, svaret var "Jamen, man kan da ikke have nogle dødes fødselsdag i kalenderen!" Hmm, dem har jeg mange af - mange af dem, der var der for mig - og jeg for dem i den første svære tid. Hvorfor helvede er det så svært at tale om døden? Og om de døde - eller de døde spædbørn?? Jeg ved også godt, at mange ikke aner, hvad de skal sige - og hvor har jeg dog tit sagt, at det er meget bedre at sige noget dumt end slet ikke at sige noget! Til næste år skal vi holde fest - 5 års fest - Frank, Amalie, Johanna og jeg - som vi gjorde de første 2 år - med lagkage og lys. Sidste år var vi i Kina - vi havde lys med og vi fik kage - men det var bare ikke det samme - fordi vi ikke var hjemme! I år kom vi da på kirkegården og det var også ok at være væk til anden fødselsdag - men alligevel - det var ikke deres dag. Jeg ved godt, at livet går videre og at de er døde - men i mit hjerte lever de stadig og til næste år holder vi fest!

		Dagen derpå var også dagen, hvor vi vågnede op til sne - hvilket jo passede fint på Amalies fridag! Og der blev rullet og lavet snemand - helt selv - og spist sne til den store guldmedalje... Johanna syntes at sneen var en underlig ting - hele tiden skulle den røres ved og undersøges!



Tillykke med de 4 år Mathias og Simon

Søndag d. 21. januar 2007 I dag er det fire år siden, at jeg klamrede mig til det lillebitte håb om, at mine veer gik i sig selv og alting blev godt igen - men sådan skulle det ikke være. Alt for tidligt kom Mathias og Simon til verden - døde og meget, meget små! Hold kæft hvor var det rædselsfuld - at sidde der med et lille dødt barn i hver hånd og vide at det bare er slut. Give dem alt den kærlighed med på vejen jeg kunne i form af sang og kærlige ord - fyldt med tårer... Det var en forfærdelig tid, der kom men som tiden er gået, ja, så er det blevet ganske fedt at leve igen. Jeg kan stadig græde over tabet af mine sønner - som nu - og jeg kan stadig ikke se en mening i det - men jeg har lært at leve med det! Jeg har også lært at leve med at nogle folk synes, at jeg er underlig, fordi jeg mindes mine alt for tidligt fødte sønner - 18. uge er jo ingenting - men for mig var det. For mig var de perfekte, lignede deres far og skulle bare vokse sig store og stærke. Og hvor er jeg dog ligeglad med hvad folk tænker - det er mig liv! Tillykke til jer to - håber at I har det godt deroppe i Himlen!





Hvad var det lige, der skete der???

Lørdag d. 20. januar 2007

		Hvor sød og dejlig hun end ser ud, så skete der noget i Johanna den anden dag, der førte til flere dages frustration for hende og for os en helt anden Johanna! I tirsdags - på "Johannadag" - vågnede hun lige tidsnok til at jeg kunne tage hende fra barnevognen og sætte hende i klapvognen og løbe hen og nå bussen til musik! Vi var lidt tidligt på den og derfor de første der kom og Johanna blev ked af det - tror at det store tomme rum skræmte hende - eller i hvert fald gjorde hende urolig!

		Da vi så endelig skulle starte med at synge goddag, gik det helt i fisk. HVER gang bliver hun vred over, at hun ikke må få bolden hele tiden - men den skal gå på omgang og jeg har haft hende holdt på skødet under denne sang hver gang. Men der i tirsdags gik det helt i fisk. Hun skreg og var så ked, at jeg måtte tage hende ud et stykke tid - og så kunne vi gå tilbage og være med - sådan da!Hjemme igen kunne Frank også godt mærke at hun var "anderledes" og vores hygegstund efter aftensmaden, blev ikke helt som vi havde haft i tankerne - Johanna var RET ligeglad med at se videoen af hende og os i Kina - hun ville SÅ meget hellere se Pipkyllingerne - som vi jo plejer at se lige efter vi har spist - og gik derfor rundt og spurgte "GOK GOK" hele tiden. Så efter en tid kom den på - det var trods alt hendes dag!

Om natten sov hun rigtig dårlig - kl. 2 kom hun ind til os - syntes at hun lugtede lidt men kunne ikke se noget i bleen, men da hun en 1 time senere lagde sin mås lige op i mit ansigt - FØJ - jo der var noget i den! Så op at skifte og i seng igen. Dum som jeg var, tog jeg hende med ind i vores seng igen - skulle have lagt hende i sin egen - og da Amalie kaldte kl. 4 - ja da havde jeg endnu ikke sovet siden kl. 2! Så Amalie i min seng, Johanna i sin egen og jeg på en madras ved siden af Johannas seng - og så sov vi alle dejligt lige til 6.15!Onsdag var vi hjemme - og Johanna var så træt allerede kl. 9, at jeg tænkte på at lægge hende til en formiddagslur. 40 min senere faldt hun i søvn i mine arme, men da jeg lagde hende i hendes seng, skreg hun inderligt! Ud i barnevognen hvor hun nåede at sove 15-20 minutter for at så at vågne skrigende op! Resten af formiddagen var hun ked og ville hænge på mig hele tiden - og savlen STOD ud af munden, så jeg måtte finde hagesmækkene frem igen - godt jeg ikke har solgt dem alle!!! En times middagslur blev det til, så vågnende hun igen - så træt, så træt... Stakkels barn. Lå lidt på min mave på sofaen indtil hun stak i et hyl og så græd hun hjertensskærende i over ½ time. Fuldstændig stiv i kroppen og ville ikke være hos mig, men jeg ville ikke give slip, når hun var så ked, ville jeg at hun skulle være ved mig. Så kompromiset var at jeg sad på gulvet og hun stod i min favn i lang tid! Først da jeg fandt en madras og hendes sengetøj frem og startede DVD'en, så faldt hun helt til ro! Torsdag formiddag var hun ok, men da vi om eftermiddagen var på besøg hos Amalies gamle gæstedagplejemor, ja da var hun ikke sig selv igen og blev meget moarsyg og sad en del af tiden hos mig og hang. Dog legede hun også med en pige der - eller de abede efter hinanden - så det var heller ikke helt skidt! Men jeg må da indrømme, at jeg blev ret bekymret - tænk om kort tid skal hun ud at passes... Hvis vi ellers får en plads! Igen i går var hun "underlig" men dog ikke de store skrigeture som de andre dage. Og i dag har vist været mere eller mindre normal. Johanna har jo et stort temperament og skal nok give udtryk for, hvis noget går hende imod - men vi GLÆDER os til hun kan sige, hvad der er galt og hvad det er hun vil - tror også at det vil lette hendes vredesudbrud en del! Hun siger meget og der kommer flere og flere "ord" til, hvor vi kan høre starten på et ord eller noget af ordet, så lad os håbe på at det snart kommer! Alt dette natteroderi har taget på mig og i går var jeg bare så træt i hele kroppen og en forkølelse var på vej. I dag var Amalie og jeg lige i Lyngby for at købe nogle sko til hende på udsalg og i Nærum for at hente blomster til Mathias og Simon i morgen og så var det bare hjem for der var ingen af os, der følte os friske. Amalie sad og blev helt hvid i hovedet og spurgte om "kan man dø imens man kaster op?" - det mente jeg ikke (og dog kan man vel blive kvalt, men det behøvede hun ikke lige at vide der). Vel hjemme igen måtte jeg ringe afbud til min kære hr faders fødselsdag her til aften, det orkede jeg bare ikke - og gik så i seng og sov 3 timer. Resten af eftermiddagen har jeg ligget på sofaen og nu sidder jeg så lige her, imens de andre ser børnetimen! Amalie har det bedre - klager dog af og til over hovedpine - men tvivler på at det er rigtigt, da hun er i fuld vigør. Håber bare på at vi er friske til i morgen, hvor vi først skal på kirkegården om formiddagen og så til på restaurent til fødselsdagsfrokost for at fejre min far.



HIP HIP HURRA - JOHANNADAG...

Tirsdag d. 16. januar 2007 Tænk engang for ét år siden fik vi endelig langt om længe Johanna i vores arme - og derfor hedder dagen Johannadag!

		For en gangs skyld spiste vi alle 4 morgenmad sammen - med flag på bordet! Johanna gad bestemt ikke sine havregryn med cornflakes på - næ nej, det skulle være bolle med marmelade - som Amalie!

		Sjove ansigter er nemmere end at smile på billeder...



Og så lige et tilbageblik på dagen for ét år siden...

		Netop ankommet i mors arme - skal lige se an og bliver så meget, meget interesseret i mine briller og tænder!

		Der ses an - gad vide hvad hun tænkte på???

		Allerede glad for Amalie - der her finder ud af at lillesøster har tænder - pas på siger jeg bare - de bed og bider stadig hårdt!

		Tilbage på hotellet! Johanna har fået en ren ble på og ligger på sengen. ALT er nyt - det er godt at fingeren er gammelkendt! (hun bruger den stadig!)

		Og storesøster Amalie - den meget glade storesøster. Hun var så glad hele dagen - knuselskede allerede sin søster på stedet - de to er bare SÅ glade for hinanden!



Før fastelavn...

Søndag d. 14. januar 2007 Ja, der er jo ikke så længe til, at det er fastelavn, men allerede for flere måneder siden fandt Amalie og jeg ud af, hvad hun skal være og i torsdags var vi i Lyngby for at handle stof og ikke mindst tyl i lange baner!

		Og se lige nogle smukke feer der er her!!! Johanna i Amalies gamle aflagte vinger og lille skørt, som hun ELSKER at tøffe rundt i - ligesom hun ELSKER at rod i vasketøjskurven for at finde Amalies trusser for så at tage dem på - jeg tilbyder nu altid et par rene i stedet! Og så render hun rundt der som Supermand:) Og Amalie i sin nye fedragt - jeg har klippet 100 stykker tyl bare til nederdelen... Der mangler lige en lynlås og nogle palietter - og så er det nok ikke lige den natbluse der skal indenunder - men eller er hun da lækker!!!

		Haj Fafa!!! Johanna elsker at tale i telefon - hun snakker som et vandfald med faster Dorte og Mormor. Med farfar er det mindre ord og hvis det er morfar og farmor, ja, så bliver der nærmest HELT stille?!! 2 gange har hun ringet op uden jeg vidste det! Første gang til farmor/farfar og anden gang til faster. Hun har jo en legetelefon, så det undrede mig ikke, at hun gik rundt og snakkede i telefon - dog synes jeg at det lød lidt anderledes - og jo vist - det var den rigtige telefon, som hun havde fået fat i! Og snakken gik...



Jeg har gjort det - og jeg glæder mig...

Søndag d. 14. januar 2007 Jeg er 2 gange før blevet opfordret til at være regionsrepræsentant for København i Landsforeningen til Støtte ved Spædbarnsdød - og i torsdags blev jeg opfordret igen. Jeg har egentlig ville hver gang, men har ikke rigtig kunne overskue det - slet ikke forrige gang, hvor det lige var ved at være tid til at få Johanna i forslag. Men denne gang var der ingen "gode" undskyldninger og jeg glæder mig til at komme i gang. Amalie og jeg (og Johanna) var i øvrigt torsdag formiddag ovre for at aflevere hendes skolepapirer - STOR dag for hende! Og også for moderen - tænk at hun nu er blevet så stor! Tak for jeres indspark om klassevalg - i bund og grund synes jeg, at det er tåbeligt at man kan ønske klasse - egentlig synes jeg, at det kun burde være muligt at ønske at gå i klasse med nogle børnehavekammerater (men ingen fra Amalies børnehave skal starte på den skole), men når man nu kan, ja så har jeg valgt 2 klasser ud og det pga. atmosfæren i rummet! Nogle af dem var mere "børnehave/hyggeligeagtige" og det blev så de to! 5. marts er der teaterdag for de kommende børnehaveklassebørn om formiddagen på skolen - og den 30. og 31. maj er der "skole" fra 16-18! Og 14. august går det rigtig løs... Min store-lille pige...



Jeg savner min moar...

Onsdag d. 10. januar 2007 I går aftes skulle Johanna for første gang passes og lægges i seng af andre end os. Mormor og morfar havde fået tjansen. På vej hertil hentede de Amalie fra børnehaven, og vi nåede lige alle 5 at få en kop kaffe og boller inden Johanna og jeg drog til musik! Da vi kom tilbage, var mormor, morfar og Amalie gået til gymnastik - men de kom nu hurtigt hjem igen, da Amalie var træt?!! Hun elsker gymnastik, men når der er "se-på-dag", så kan det være et farligt hyr! Mormor, morfar og Johanna blev hurtigt gode venner - nu er det jo heller ikke lang tid siden at det var jul og de var her i flere dage! Men, men, men, da vi skulle gå og hun kom i morfars favn, kom det første piv - der dog hurtigt blev afledt og så blev der vinket i kontorvinduet, som vi plejer, når en af os går! Alt gik også godt - lige indtil hun lå i sengen og mormor sang "Lille Peter Edderkop" som vi plejer at gøre. Så kom gråd, tårerne og snotten... Stakkels Johanna... Amalie kom til og Johanne ville bare være med hende, så hun kom op og Amalie fik mange kram og Johanna gik i numsen på hende en tid. Der skulle også lige kikkes om vi var på kontoret, toilettet eller i entreen - men det var vi jo altså ikke:( Efter en tid - nogen gråd, mange kram til Amalie og tv'et var blevet tændt - så var mormor og morfar ok igen, og da vi kom hjem ved ved 21-tiden, da tøffede begge piger rundt! Johanna kom hurtigt i seng uden problemer, imens Frank spillede Matador med Amalie - det skulle mormor, morfar og hende have spillet men de nåede kun ganske lidt pga. Johanna. Og Amalie græd bitre tårer, fordi de ikke havde fået spillet! Så et hurtigt spil og husfreden var sikret!!! Og hvorfor var vi så ikke hjemme?!! Jo, vi var til intromøde på skolen - puh den er stort - 950 elever, 5 børnehaveklasser i år og sikkert lige så mange til næste år! Men spændende var det. En times intro til skole og fritidshjem ved kaffebordet og så rundt i de 5 klasser for at se! Det er sådan at man kan vælge - nej ønske klasse! Ikke bare et ønske om at barnet skal gå sammen med en eller flere fra børnehaven (hvilket jo ikke er aktuelt for os, da Amalie er den eneste fra børnehaven, der skal starte der) eller i samme fløj som eventuelle søskende, men også et ønske om en bestemt lærer - eller IKKE en bestemt lærer! Stor mundfuld - og vi måtte rundt at se! Eftersom at der er 5 klasser og vi kun fik en introduktion af hvad de laver i den første klasse, så er det jo svært at få et indtryk! En mor var lidt oppe at køre "Hvad vil I have at vi skal vælge efter?!!" spurgte hun (og en helt masse andet) - Frank og jeg er blevet enige om, at alle klasser så ok ud (sådan da) og vi må overlade det til skæbnen, hvilken der bliver Amalies så på hendes indmeldelsesseddel kommer der intet ønske - og dog der var 3 af lokalerne, der "hev" mere i mig - atmosfæren og sådan - svært at forklare! Måske kommer de 3 klasser på - men det er så kun pga. det umiddelbare indtryk og intet andet! Hvad har I andre valgt klasse efter??? I øvrigt gik det RIGTIG godt til barnedåben i søndags. Frank var med til hele festen og havde det ok og Johanna opførte sig næsten perfekt i kirken! Madpakken var spist nærmest inden klokkerne var færdige med at ringe ind til gudstjenesten - godt der også var en del rosiner med! Hver gang at en salme var færdig, råbte Johanna "hurra" og klappede i hænderne. Sødt - men også lidt pinligt!!! Under prædiken tog Frank Johanna med ud i et legeværelse, ikke fordi hun larmede, men mere af frygt for at hun skulle begynde at larme. Bagefter da dåbsbarnet skulle døbes, tog Frank begge piger med op - Johanna stak i et kæmpe hyl og jeg måtte gå ud med hende. Vi tøffede lidt rundt og da næste salme begyndte, spurgte jeg "Johanna, skal vi gå ind og synge?" Der kom en masse "Nej" lyde og en kraftig rysten på hovedet - så vi blev ude til det var overstået! Ja, hun ved godt, hvad hun vil den lille



Fra vugge til grav...

Lørdag d. 6. januar 2007 Ja, på kort tid kan livet gå fra det ene yderpunkt til det andet! I går var jeg til begravelse og i morgen skal vi til barnedåb. Jeg har ikke været til mange begravelser i mit voksenliv - min farmor døde da jeg var 18 (og det er immervæk 19 år siden nu...) og hendes søstre i årene efter - men de var gamle og syge og jeg havde intet forhold til dem. Og kort efter jeg lærte Frank at kende, mistede han sin farfar, der var jeg også med, men jeg kendte ham jo ikke, havde kun set ham en enkelt gang eller to. Derudover har jeg været med til en begravelse af en anden venindes mormor - en elskelig gammel dame, som havde levet sit liv fuldt og helt. Den sidste begravelse, som jeg har været til, var for snart 4 år siden - mine sønner Mathias og Simon. Det værste der er overgået mig i mit liv, en ting jeg aldrig ville ønske skulle ske ofr min værste fjende! Og i går skulle jeg af sted igen! Det var hårdt - rigtig hårdt! Ikke at negligere min veninde og hendes families sorg eller for den sags skyld min egen over at min venindes far ikke er til mere - men det var hårdt fordi den kiste, som jeg så for mig, var mine børns. Det er længe siden, at jeg har grædt SÅ mange tårer - for mig og mine drenge... På hjemvejen MÅTTE jeg forbi Mathias og Simons have på Vedbæk kirkegård - og så faldt der et par tårer mere... Og i morgen skal vi så til barnedåb - dér tvivler jeg på at jeg har tid til at tænke overhovedet, for Johanna er med i kirken og selvom jeg har en taske fyldt med kiks, rosiner, bøger og lidt andet legetøj, så skal det nok blive "sjovt" at holde hende stille...


		I eftermiddag havde vi besøg af Helle og Anna. Vi fik Hellig Tre Kongerslagkage - fordi som I alle jo nok ved, så er det Hellig Tre Kongers dag i dag!!! Det er en hel måned siden, at jeg har set Anna sidst - og hun bliver bare så stor!

I ugen der er gået... Jae, nytårsaften var vi hjemme - det var rigtig hyggeligt med 5 unger hoppende omkring - og SÅ dejlig stille da de alle lå og sov!!! Og så har "hverdagen" jo sneget sig ind på os igen! Amalie af sted i børnehave og Frank på arbejde - i så lang tid som han nu kan holde det ud! Om 2 uger skal han ud på arbejdsmedicinsk klinik igen, så må vi se, hvad de siger. Det er til min gru gået HELT op for mig at jeg skal starte arbejde igen om mindre end 3½ måned!!! Og dermed skal Johanna også starte i dagpleje. Jeg må til at få ringet til kommunen for at få noget at vide. Egentlig havde jeg ikke regnet med en land indkøring, men efter en episode i julen hos farmor og farfar, hvor Frank og jeg var ude at shoppe lidt, farfar var ikke hjemme, men det var Amalie og farmor. Johanna vågner og er ked af det, og er bare IKKE glad ved at det er farmor der er der... Johanna ER en lille tryghedsbasse - jeg har set flere "tegn" - er hun tryk er hun kåd og til liv og glade dage, men er der utrygt, så er hun en lille forsagt en...