Kartoffel-Johanna...
Torsdag d. 30. november 2006 Hvor er det vildt - i morgen skriver vi 1. december og snart er det år 2007! Og jeg har været på barsel/orlov i snart et år - og kan snart tælle dagene til jeg skal starte igen... Nej, der er nu 4½ måned til endnu - men jeg ved, at de går hurtigt. Så Johanna og jeg (og Frank og Amalie) må se at få mest muligt ud af hjemmets sidste barsel...
		Johanna elsker at sidde på bordet og være med til at lave mad. Når jeg om eftermiddagen begynder at tusse rundt i køkkenet, så er hun der ofte med det samme og vil op og være med. Det er ikke altid, at det er lige ufarligt - denne kartoffelskræller kom til sidst i munden f.eks. Og når hun vil ned, ja så begynder hun bare at kravle ned, som hvis hun sad i sofaen... Så hun skal bestemt ikke lades ude af øje!
Johanna er desværre blevet for gammel til vores musikhold - som var 1½ time tirsdag formiddag med kaffe/te/vand- og brødpause - VÆLDIG hyggeligt. Læreren var SÅ god og var bare rigtig god med børnene. Men det hold er Johanna så vokset fra - ØV! Så i tirsdags var vi til eftermiddagsmusik - fra 15-15.45 - så ikke noget med nogen lang eftermiddagslur der! Johanna traskede glad fra bilen og hen til bygningen, hvor musikundervisningen er. Op af trappen og på vej ind i lokalet - da hun kommer løbende tilbage til mig - for der sad en ukendt mand på gulvet!!! Fy da føj - dem er hun altså ikke glad for! Læreren kom for sent - hun havde været og lagt sine ting, men kom først tilbage lidt over 3 - ikke noget jeg ser godt på... Hmm, det var ihvertfald ikke som "det plejer" - hvilket jo også kan være godt nok, men jeg kunne godt mærke på Johanna, at det er GODT at tingene er "som de plejer"... Og så var havde læreren bare heller ikke det samme "børnetække"... ØV! Men vi tager afsted næste tirsdag også - det skal komme hende til gode, at vores sidste lærer var SUPER - så der ER jo noget at leve op til! Må smutte - kaffen venter hos Helle - Anna er lagt i seng og vi skal "hønse". God aften til jer derude...
Min savnede og dejlige søster...
Mandag d. 27. november 2006
		Ikke et øje var tørt... Johanna var simpelthen SÅ glad for at se Amalie igen - og omvendt - men det var Johanna, der MANGE gange kom til Amalie for at give hende en krammer... Og det var ikke bare en krammer - det var nogle laaaaaaaaaange kram, hvor hun bare stod helt stille og holdt om Amalie - og så cirka sådan ud i ansigtet som på billedet!!! Savnet har hun været, selvom Johanna ikke har givet udtryk for det!
Dygtig pige...
Lørdag d. 25. november 2006 Ja, Johanna er en dygtig pige! 2 aftener med skrål og i går - dvs. aften 3 - da klynkede hun lidt, da hun blev lagt af Frank og det var så det! Og så sov hun dejligt lige til kl. 6.40!!! Igen i aften var der lige lidt medynk og så sov hun - hold da op hvor er det dejligt!!!
		Her ses Johanna i går aftes ved aftensmaden... Spaghetti og tomatsovs - og munden fuld af mælk! Jeg var seriøs bange for at blive bespyttet med mælk, for som I ser er kinderne HELT fulde - men hun drak det "pænt"...
I morgen er der ikke noget med at snue længe - når Johanna vågner står alle mand op, for vi skal til fasters fødselsdag i Odense. Og vi skal helst af sted tidligt, så Johanna ikke når at falde i søvn - som på vej hjem fra Kvickly i formiddags... Hun var næsten ikke til at vække igen... Jeg glæder mig til at se Amalie igen - og hun os... Min dejlige store pige...
Stakkels, stakkels barn - og moar...
Torsdag d. 23. november 2006
		Så sover den lille pode... Er hun ikke bare kær?!!
Vi har jo i den sidste tid brugt lang tid på at sidde ved Johannas side, når hun skulle sove. Jeg har fået læst en del sider i min romansaga - så det har jo været godt for noget, men ellers er det dælme ret trist at sidde der og glo... Men dejligt med den lille varme hånd i sin og den anden arm, der langer ud efter ens arm, hvis vi har forsøgt os at tage hånden væk for tidligt... Mange har en mening om at sidde der med sit barn - eller ligge i dobbeltsengen med det (eller ej) - vi har aldrig gjort det med Amalie af den grund at vi elsker vores barn rigtig højt - men vil også gerne have voksentid for os selv om aftenen - og jeg har mange beretninger i ærmet om børn, der har taget mange timer at lægge hver dag... Og det er bare ikke os! Og dog - de første måneder med Johanna, der lå hun på armen hver aften og faldt i søvn - 15-30 minutter tog det hver aften, men det var for os en del af at have adopteret - hun SKULLE have speciel behandling på det område!!! Så var der mange måneder hvor hun bare lå og faldt i søvn selv - det var Frank, der introducerede det - og barnet var ok med det (moaren var ikke helt...) Og så kom der her for 1½-2 måneder siden, at hun rakte ud efter os, når vi havde sunget godnatsangen og hun ville have os hos sig igen - og det kan et blødt - meget smørblødt - moderhjerte altså ikke stå for... Men så blev det for meget og beslutningen om afvænning blev taget i sidste uge - og underligt nok tog det 5 minutter både mandag og tirsdag at få hende til at sove? Og i går aftes - åh hvor det lille myr græd og græd, da jeg havde sagt godnat og sov godt... Det gjorde mit hjerte også... Jeg havde en masse sysler i den ende af huset - vasketøj, ryddede tiltrængt op på Amalies værelse osv. - for at hun kunne høre, at jeg var der lige ved siden af... Hvert andet minut sådan cirka gik jeg ind til hende - hun stod op i sengen med tårerne rendende ned af kinderne og smed sig ned i sengen, når jeg kom ind (sigende moar, jeg er sød og ligger ned, bliv hos mig!!!) Hver gang jeg kom ind og jeg sagde "søde Johanna, nu skal du sove" så rystede hun på hovedet... En gang jeg kom ind og hun var helt i opløsning tog jeg hende op - mest for at få fat på dynen - og hun klamrede sig til mig som en koalabjørn... Det var meget, meget tæt på at jeg blev derinde med hende på maven, indtil hun var faldet i søvn... Der gik 20-25 minutter - så blev hun stille og sov... Med fingeren i munden og sutten på gulvet... Suk hjerte - brist ej... Dagen i dag har hun suttet MEGET på sin finger - mon det er resultatet af i går? Her til aften - jeg puttede hende igen, selvom vi plejer at skiftes, men vi tænkte at det måske var godt, at det var mig, der gjorde det igen... Ja, der gik det altså allerede meget nemmere... Selvom det også var med gråd... Allerede da jeg sang godnat sangen, begyndte hun at græde og række ud efter mig... SUK - det var dælme hårdt at gå derfra... Både Frank og jeg tussede rundt i rummene omkring - jeg gik ind til hende en par gange - den ene gang for at se om hun sov for efter 10 minutter blevd er så stille - men nej, hun sad stille i sengen og suttede på sin finger... Sidste gang - vel efter 15-20 minutter - lagde jeg hende ned, puttede dynen godt omkring hende og sagde "Johanna, kan du sove godt. Nu går mor ind og lægge rent sengetøj på mors og fars seng og så ses vi i morgen" - og så hørte vi ikke mere til hende... Johanna får heller ikke aftenflaske mere - et udspring af at Frank glemte at give hende den sidste fredag, da jeg var i byen og at hun alligevel tit i den sidste tid ikke har drukket så meget af den eller skubbet den væk uden helt at smage på den... I stedet får hun en godnatmad sammen med Amalie - der jo, hvis hun ikke får sin natmad ligger og galer inde fra sin (vores) seng om, hvor sulten hendes mave er og hvor meget den rumler... Og Amalie, ja hun blev hentet af farfar i går og er nu i Svendborg - og bliver sikkert forkælet i hoved og r*v... Inden farfar kom var vi i teatret for at se "Folk og Røvere i Kardemommeby" sammen med børnehaven. Jeg var inviteret med som ekstra voksen ("for ikke helt at glemme at arbejde" fik jeg at vide" og det var rigtig hyggeligt. Men det betød også at Amalie var godt træt efter at have været på tur - og hele vejen hjem ville hun bare have sin farfar... Og så var det jo godt at han ventede på os hjemme hos os selv. For han var nemlig kommet midt på formiddagen for at være lidt sammen med Johanna også. Frank fortalte, at på vejen op til bussen - en gåtur på 8-10 minutter - havde hun snakket om alle biler og busser og ALT hvad hun så - men da farfar steg ud af bussen og de gik samme vej hjem, var hun helt stille og ville også holde Frank i hånden - en lidt akavetet stilling, når man også samtidig skal styre klapvognen... Men hjemme var hun "tøet op" og de havde haft et par dejlige timer, inden hun skulle sove...
		Faster Dorte har sendt billeder fra malerweekeden i oktober... Her er Amalie lige startet med at male - hun er så dejlig fin og ren...
		Og her... Tja... Nu var jeg ikke til stede, da det skete - og barnet ville faktisk ikke have at vi skulle vide det, men nu er det jo lidt svært at skjule sådan en malerplet bagpå... Der skete vist det at hun fik overbalance - bare bagud - og endte i en kæmpe malerspand... På trods af at hun har bukser OG strømpebukser på, så var der også maling på trusserne!!! Der var ikke meget genbrug i det tøj...
Kaj, Andrea og ren afslapning - og en masse andet...
Torsdag d. 16. november 2006
		Her ses Johanna i den forgange uge - ren afslapning for TV'et - læg mærke til foden!!! Den er i rigtig "slappe-af-stilling"... Sjovt nok er det den anden fod, der altid skal op på bordet når vi spiser... Ikke at den får lov - men den vil meget, meget gerne...
I dag har vi haft Johanna hos os i 10 måneder!!! VILDT! Det føles som om at hun bare har været her altid! Siden sidst... Lørdag var Amalie, Johanna og jeg til fødselsdag hos min søster og 2 af hendes børn i Osted. Johanna faldt i søvn på vej derhen - sov i 40 min og min plan med at lægge hende over i barnevognen - ja, det var en god nok plan men hun syntes bare IKKE om den... For sove gad hun da ikke... Så hun sad i den første halve time på mit skød og var lidt gnaven - for træt var hun jo - specielt eftersom hun var stået op kl. 5 om morgenen... Efter at have set alle an og der gik lidt mere tid, så livede hun op og moslede rundt - dog skulle hun lige se til moar af og til:) Men det er jo kun dejligt!!! På vej hjem igen faldt hun selvfølgelig i søvn, for hun var SÅ træt. Da vi var næsten hjemme, fik Amalie lov til at vække hende - hvilket bestemt ikke faldt i god jord hos Johanna. Men jeg ville bare ikke risikere at hun stod op kl. 4 næste morgen... Men efter børnetimen, et bad og en flaske hun ikke gad have, så var det godnat - også til Amalie, der træt efter en lang legedag med kusinerne. Søndag var det Franks fødselsdag, tror faktisk at vi fik lov til at sove til 6-6.30, så det var ok og vi stod alle op på samme tid - hvilket ikke så tit sker her i huset... Om eftermiddagen kom faster Dorte og mine forældre til "fødselsdagsfest". Faster blev til mandag, fordi hun skulle på kursus i København, så det passede jo perfekt! Mandag... Åh mandag... Hvilken dag... Farmor og farfar kom hjem fra de dansk vestindiske øer og vi skulle i lufthavnen for at tage imod dem - og for at give dem bilen, som faster havde lånt. Efter planen skulle de lande 9.35 - men flyet var forsinket fra start pga. brændstofmangel... Og da de så kom til Paris, ja så var der først plads til dem på en fly mange, mange timer senere - og ville så først lande 17.40 - hvor vi skulle være til Lanternefest i Dyrehaven med børnehaven... Amalie var ikke ked af det - havde ellers ventet det store drama - men Lanternefesten trak nok mest! Så det blev så sådan, at da Johanna sov og Frank sad og arbejdede, kørte Amalie og jeg farfar og farmors bil i lufthaven og fandt et sted, hvor vi kunne afleverer nøglen (30 kr. for at de skulle passe på den...) og så tage tog og bus tilbage. Hjem nåede vi ikke, for det tog så lang tid, at vi stod af ved børnehaven for at se Mester Jakel spil kl. 15, og så hentede Frank os bagefter sammen med Johanna, der havde fået en god og laaaaaaaang lur... Hele dagen havde det regnet og regnet, og vi så med gru vores tur i Dyrehaven som meget, meget våd. Men da vi stod ud af bilerne forsvandt regn og det blev stjerneklart og vi havde bare en rigtig dejlig fest, hvor Morten Vægter kom med stjerne-, sol- og månekager, som hans kone havde bagt:) Natten til tirsdag fik eg frygtelig ondt i maven og efter et par timer uden søvn fik jeg endelig fred, ved at jeg fik ulket hele dagens madindtag op - sådan føltes det i hvert fald. Tirsdag formiddag var jeg ok, men om eftermiddagen startede en heftig hovedpine, som holdt ved til i går ved middagstid! Da var jeg glad for, at Frank er hjemme, for jeg kunne simpelthen ikke stå op:( I dag i legestuen havde jeg sådan lyst til en kop kaffe - men så kom hovedpinen igen... Så ikke mere kaffe til mig i de næste par dage... På onsdag skal Amalie på ferie hos farmor og farfar - og vi herhjemme skal have Johanna på afvænning! Hun har fået en frygtelig vane - hun vil holde i hånd om aftenen når hun skal sove. Meget sødt i starten hvor det tog 5 min - nu kan det tage 20-30 min... Det kan så være ok, men om natten når hun vågner, vil hun også have os der - så flere nætter har en af os - mest Frank for jeg har haft nok i mig selv - ligget på en madras ved siden af hende og holdt i hånd... SUK!!! I nat sov hun dog hele natten - til gengæld kom Amalie tidligt ind til os og kartede rundt i vores seng... Og så er jeg gået i gang med julegaverne - og er nået et godt stykke både med at handle, men også bare med at finde på! Dog synes jeg at det er svært at finde på til Johanna - for vi har jo så mange ting i forvejen fra Amalie - men rolig hun bliver IKKE snydt!
Musik og sang...
Tirsdag d. 7. november 2006
		I dag har Johanna og jeg været til musik og sang - noget som Johanna ELSKER!!! Hun elsker musik og det at spille på instrumenter - og hun elsker gentagelsen i alt det vi gør... Her sidder hun på trommen - som hun selv har hentet - og spiller...
		Her sidder hun på flyglet og lytter og mærker musikken i kroppen. Normalt er det noget som hun er meget glad for, men her har jeg sagt nej til at hun må tage en andens rosiner og spise - hvilket ikke lige passede hende... Men normalt er hun så ivrig efter at komme op på flyglet, at hun tager mig i hånden på et tidspunkt midt i musiktimen og leder mig hen til flyglet for at komme op!
Lygtetid...
Søndag d. 4. november 2006
		Amalie og jeg fik lavet roelygter - mest mig imens Amalie tog for sig af saftevand og småkager:) Hele to styk blev det til. Den første blev ret fæl - det er den yderst til højre og den anden blev en sød en med smil på læben - yderst til venstre. Sidst nævnte skal på kirkegården til Mathias og Simon en af de nærmeste dage... Den store i midten er en fæl græskarmand som vi lavede i sidste uge!
Hvor dagene går...
Lørdag d. 4. november 2006 Så blev det november - og kors hvor tiden flyver af sted... Vores hverdag er kommet i mere faste rammer - Frank er dog stadig sygemeldt - deltids og arbejder hjemmefra hver formiddag. Men det betyder, at der er kommet en plan i dagene - Johanna og jeg skal køre Amalie i børnehave om morgenen og så skal vi "fordrive" formiddagen sammen:) Onsdag var Amalie dog syg med feber, torsdag var hun frisk men var hjemme, fredag af sted i børnehave for at få rendt lidt krudt af - og Johanna og jeg gik en lang tur hen til skolen! Johanna gik hele vejen - hun var bare så dygtig! Vi mødte en flok små børnehaveklassedrenge, der spillede fodbold - Johanna var ikke meget for at gå derfra, for hun ville have fodbolden. Jeg måtte lokke med at vi kunne finde en bold hjemme - hvilket fik hende til at gå med - men hjemme var hun nu ligeglad med bolden!
		Amalie fik faren til at tænde lys her til aften - Mathias og Simons lys. Vi spiste i lyset af disse to i vindueskarmen, et lille bitte fødselsdagslys på bordet og en tændt lampe i køkkenet. Meget hyggeligt! Jeg kom til at tænke på gamle dage - tænk at bo i en jordhytte, kun lys og varme fra bålet eller en lille lampe... Jeg tror ikke at det var så hyggeligt...
I morgen skal jeg til Allehelgenes gudstjeneste. Efter vi mistede Mathias og Simon har jeg været i kirke hvert år på denne dag - de tre første år i Landsforeningens til Støtte ved Spædbarnsdøds regi - de to første år som aftensgudstjenste (uden børn) og sidste år i Vor Frue kirke - hvor jeg skænkede kaffe op til Prinsesse Alexandra! I år tager jeg i vores egen kirke - der bliver godt nok ikke læst navne op - men det betyder ingenting. Jeg har bare brug for at komme af derhen. Og i morgen eftermiddag skal Amalie og jeg derover for at lave roelygte og høre eventyr - hvilket hun glæder sig til!
		1. november Johanna er begyndt at finde stor interesse i at sidde på køkkenbordet - også når der ikke laves mad!
		Og her snakker hun i telefon med mormor! Endelig har hun fundet ud af at der kommer lyd ud - jeg ved ikke om hun genkender stemmen, men hun svarer i hvert fald:)
Johanna snakker jo virkeligt som et vandfald - og der kommer flere og flere ting, som vi kan genkende - ord som kun vi ved hvad betyder! F.eks. var' - ja det er altså Amalie! Det har ikke været sjovt for forældrene i den forgange uge... Johanna er stået på før 5 fra vintertidsstart til onsdag morgen. Torsdag sov hun længe (6), fredag var den 4.37 (spørg bare Frank, det var ham, der skulle op...), i dag lørdag var den 6 - men hun moslede rundt i sin egen seng til næsten 6.30, så gad hun heller ikke det mere... Jeg ved ikke, om vi bor ovenpå en jordstråle, der får børn til at vågne tidligt??? Det er lige før mit største juleønske er at sove til kl. 7 - uden at blive vækket om natten... Amalie har i de sidste mange uger kaldt midt om natten - for at komme ind til os. Jeg har forsøgt at få hende til at komme selv... Johanna vågner også af og til - i nat var det midnat, da hun græd. Hun lå bare og græd og ville holde min hånd - en ting som hun også vil om aftenen. Vi skiftes til at lægge tøserne og den der lægger Johanna må sidde i 5 min - heldigvis ikke længere - indtil hun falder i søvn holdende hende i hånden. Ellers græder hun hjertensskærende - og det kan vi bare ikke:( Amalie er begyndt at finde på julegaveønsker - den anden dag sad hun med et legetøjskatalog, hvorfra hun klippede og klippede ønsker ud. Hold da op - men tro mig - en del er IKKE endt på den renskrevne liste, som jeg styrer! Tænk hvis jeg havde samme iver med gaveønsker - jeg har altid så svært ved at finde på...