Maj 2006

Jeg gider da ikke sove moar...

Onsdag d. 31. maj 2006

		Ja, hvis Johanna kunne tale, så var det nok det, som hun ville have sagt til mig de to sidste dage, når hun er blevet lagt til middagsluren... Billedet er fra i dag!

I går tog det én hel time at få hende til at sove - først satte jeg bare barnevognen på terrassen som jeg plejer. Hmm, først satte hun sig bare op - dvs. ruller liggende rundt og sætter sig så op, så hun sidder egentlig og kikker ind i barnevognen, men så er det jo også nemt at lægge sig på ryggen og kikke ud... Så gik der ikke længe, førend hun græd højt og jeg trillede en lille tur op og ned af vejen (og forsvor at NU var det slut med den lange formiddagslur, så i dag har hun kun fået ½ time - og var ikke særlig glad, da jeg vækkede hende...) hvilket ikke fik hende til at sove. Stillede barnevognen igen på terrassen - igen et grædende barn, gik så lidt rundt i haven med barnevognen på slæb og endte så til sidst med at stille den under en busk, hvor hun lige gav lyd og så faldt i søvn! Og 1 time efter måtte jeg jo så vække det stakkels barn - det bestemt ikke var færdig med at sove, men jeg havde ligesom lovet at hente både Amalie og faderen, så der var ingen vej udenom! Heldigvis er hun ikke "ulidelig" at være sammen med senere på dagen, selvom hun ikke har sovet nok - hun falder bare meget hurtigt i søvn om aftenen - vi hørte hende overhovedet ikke efter at hun var faldet i søvn i går aftes! I formiddags fik hun bare en lur på de berømte 30 minutter - og hun var som før sagt bestemt ikke frisk og klar til at stå op, da jeg hev hende op af barnevognen! Men op skulle hun og vi skulle videre i mødregruppe, hvilket igen var rigtig hyggeligt! Men omkring kl. 11, da var hun bare mør - og moarsyg! Heldigvis holdt hun sig vågen hele vejen hjem, blev underholdt af et afsnit med Traktor Tom, imens jeg fik kogt grød og spiste så en stor portion grød for derefter at få ren ble og blive lagt i barnevognen - hvor hun da lige skulle op at sidde igen... Heldigvis gik det hurtigt i dag med at falde i søvn - 2 gange var jeg ude at lægge hende ned, 2. gang tog jeg fluenettet væk for hun har været meget interesseret i at holde i det, og sang så lidt for hende imens jeg langsomt bakkede væk - og så faldt hun selv i søvn! Og sover stadig sødeligt - forhåbentligt et par timer (men man skal aldrig regne med noget - men kan altid håbe!)



Halvanden tand rigere, andet ord og næsten gående...

Mandag d. 29. maj 2006 Ja, til tider så går det hurtigt med alt det nye der sker! Torsdag formiddag opdagede jeg en kindtand i overmunden på Johanna i den ene side og en der er næsten ved at komme ud i den anden side!

		Og i dag har Johanna fået "gåsko" - for nu går hun - men ikke helt selv endnu! Efter ikke rigtig at have brugt dukkevognen i et par uger, har den ikke stået stille i den sidste uges tid, hvor hun har gået frem og tilbage med den i stuen - og hun er stadig så intelligent, at når hun ikke kan komme længere, ja så går hun bare hen i den anden ende af dukkevognen og så er hun klar til en ny tur igen! Det er bare et spørgsmål om tid - og troen på kunne selv, at hun slipper og går selv!

		Her sidder Amalie og slapper lidt af ved at høre historier på Oline (på den bærbare imens moderen er ved at ordne billeder på "den store" computer til hjemmesiden!)

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes, at dagene går alt for hurtigt - der er så meget, som jeg gerne vil nå - og dagene er bare for korte!!! Men jeg er nok ikke den eneste, der har det på den måde! I ugen der gik, var vi onsdag formiddag til kaffeslapperas hos Helle og Anna. På vej hjem begyndte det - selvfølgelig (jeg tror dælme at ham Vorherre har ét eller andet imod mig, for hver gang jeg skal ud og gå, så begynder det at regne...) - så vi endte lige i et busskur, hvor Johanna spiste lidt rugbrødshapser, imens den værste regn kom. Onsdag aften var det MIG, der var i byen. En veninde skulle på restaurant og bagefter i biografen for at se "Da Vinci Mysteriet. Jeg tog af sted i god tid, så jeg kunne dase lidt rundt i Hillerøds gader for at shoppe lidt - men ak en skod by for i den ende hvor biffen ligger - og jeg havde trods alt kun 25 minutter til at dase rundt, ja der lukkede det meste kl. 17.30 - og det havde mit ur altså passeret! Hmm - fandt en ISO, hvor jeg købte lidt slik til biffen og travede så tilbage og ventede på min veninde! Det var en lækker middag - forret, hovedret og 4 desserter på én tallerken til mig - det smagte fortrindeligt - men vi var begge klar til at trille bagefter... Filmen var også god (har ej læst bogen - tror ikke at jeg ville have syntes, at det var lige så god, hvis jeg havde kendt til handlingen) og det var bare en god aften. Slikket - ja, det blev der ikke spist meget af, for der var ikke plads - og jeg der ellers har det motto at alt slik skal være spist inden forfilmene slutter! Torsdag eftermiddag (Krist Himmelflugtsdag) kom mine forældre på besøg, hvilket begge piger nød. Endelig at have mormor og morfar for sig selv, for de sidste par gange vi har set hinanden, har der været en del mennesker. Fredag morgen pakkede vi bilen og kørte til Svendborg. Frank skulle mødes med sin gamle klasse lørdag aften, så vi fik en god forlænget weekend ud af det med farmor og farfar.

		Her er vi på legeplads og Amalie sidder og hygger sig på den store vippe.

		Johanna er kommet op i et lille vippedyr - hvilket hun syntes var sjovt! Jeg mindes dengang jeg skulle have en veninde til at trække mig op af et vippedyr af samme størrelse - bare fordi ens numse er lidt større når man er 18 år... Ned kom jeg selv - men op - ak nej...

		Efter en laaaaaaaang dag - Amalie vågnede vist allerede 5.15 og lå og prikkede farfar i øjnene hviskende "farfar, sover du?!!" faldt Amalie endelig i søvn!

Johanna har nydt at være hos farmor og farfar - men vi har også oplevet at det er OS hun vil! Lørdag morgen ville vi "smide" hende ind i deres seng, da hun var vågnet for at hygge med Amalie - men Frank måtte ikke gå igen! Og i går, da vi skulle hjem efter at have spist frokost, blev hun virkelig utryg og ked, da Frank var gået ud til bilen med Amalie og hun sad på farmors arm imens jeg fik samlet de sidste ting. Hun moslede og ville ned - og selvfølgelig tog jeg hende straks da jeg så det - jeg tror simpelthen at hun var bange for ikke at komme med! Stakkels barn - selvfølgelig skulle hun da med!!! De sidste 2 dage har Johanna sagt "Jah" - oftest har det virket som et ja - det er i hvert fald blevet sagt på de rigtige steder. I dag har hun sagt det rigtig meget - men siden Frank kom hjem, er det ikke kommet ud af hendes mund?!! Hendes madvaner - ja morgenmad (havregryn) og aftensmad (hvad vi nu spiser) kører bare ind, men hos farmor og farfar har hun nægtet at spise rugbrødshapser??? Så det er endt med grød til frokost, for hun skulle jo have noget. I dag spiste hun under ½ rundtenom på vej hjem fra legestuen - jeg ved, at hun kan spise meget mere hvis det er i grødform - men barnet sulter ikke, vær ikke bange for det! I morgen holder vi en fridag hjemme - for det trænger vi begge til! Og så må vi lige se, hvordan frokosten glider ind der! I morgen tidlig skal vi lige aflevere Frank og Amalie, for vi skal have hentet vores vasketøj hjem fra børnehaven, som jeg har været henne med her til aften. Vores vaskemaskine "snasker" - troede ellers for nogle måneder siden, at den var ok igen efter at have renset den efter alle kunstens regler - men nej, i sidste uge begyndte den at snaske igen og nu er det storslemt. En ny er bestilt og kommer på torsdag - men dyngerne vokser jo alligevel og så er det jo heldigt at have en arbejdsplads, der har en vaskemaskine til rådighed!




En vil spise selv - en anden vil ikke...

Tirsdag d. 23. maj 2006

		Ja, Johanna er nu en stor pige! I de sidste par uger har hun næsten kun spist vores aftensmad - og hun helt bestemte meninger om, hvad hun vil spise!!! Historien om majsen har I fået - den anden dag var hun ved at kravle op på bordet i bar arrigskab over at jeg ikke ville give hende min tallerken. Jeg overgav mig og straks nuppede hun alle mine kartoffelbåde (bagt i ovnen), som hun så guffede i sig!

Og i går lærte hun så at putte gaflen i munden - hun blev meget arrig, når jeg skulle stikke mere mad på den, for det kan hun ikke endnu - men hold da op hvor hun spiste! De to sidste dage har hun også spist rugbrød til frokost - godt nok på vej hjem i barnevognen fra legestuen, men i morgen prøver vi igen herhjemme - og med hjælp fra gaflen går det sikkert! Det er en meget underligt følelse, at grødtiden nu er ovre, for havregrynen spiser hun jo også rå (med mælk) fra Franks tallerken. Dér sidder han - hver morgen - med Amalie på skødet og Johanna i stolen ved sin side - med 3 skeer - én til Amalie, én til Johanna og én til ham selv - men så vi sparer da lidt på tallerkenerne!

		Og den store Amaliepige er også dejlig - men hun vil rigtig gerne mades, hvis hun kan få os til det:( Sidder der og grynter babylyde (det har hun nu gjort i de sidste 3 år - efter der startede en lille baby i dagplejen, så begyndte hun at sige og lege som en baby...) og vil have os til at fodre hende. Nogle gange leger vi med, andre gange kræver vi, at en stor 4½ års pige kan spise selv!

I søndags var vi til familietræf på min side af familien. Min farbror og tante har i flere år samlet "ravl og krat" sammen en søndag eftermiddag i maj og det var atter tiden til det. Vi kom lidt senere, da Johanna skulle snue færdig, så der sad mange mennesker, da vi kom. Johanna skulle lige se dem an - og efter en bolle og 3 (små) stykker lagkage, var hun alle vegne! Hun klarede bare dagen så fint og jeg havde egentlig forventet, at der var kommet en reaktion når hun skulle sove (som vi jo har oplevet før), men det skete ikke! Formiddagsluren har holdt sit indtog og det varer sikkert lidt før den bliver afskaffet igen - for efter hun har været snottet, har hun virket mere træt! Og eftersom at hun selv efter 1½ times formiddagslur alligevel falder i søvn 12.30, ja så får hun altså lov til at sove! På fredag kører vi til farmor og farfar for weekenden, da Frank skal mødes med sin gamle klasse (ja han føjter da vist en del for tiden...) - Johanna havde det jo som blommen i et æg, da vi var der sidst, så mon ikke det går godt igen! Amalie vil nok også nyde at blive godt forkælet - hun er jo farfars pige, så mon ikke!



Endelig en hel nats søvn...

Fredag d. 19. maj 2006

		Jamen vi er da bare for lækre!

Ja, endelig kom den nat, hvor jeg fik sovet uden at blive vækket af et barn, der havde brug for trøst, var snottet eller bare ikke gad sove... Jeg egner mig bare IKKE til at skulle op mange gange på en nat - og det må man jo sige at jeg har været i de sidste mange nætter - først med Amalie og så Johanna. Sidstnævnte har holdt os vågen et par nætter i 2 timer pr. nat - det var som om at hun bare ikke var træt og gad sove (men kommer det igen, så skal hendes øre altså tjekkes, for dén mølle var vi igennem med Amalie og dét var et mareridt uden lige...) Natten efter Johanna faldt i søvn i barnevognen, vågnede hun på omtrent samme tid som hun var faldet i søvn natten før - dvs. kl. 2 og var vågen til næsten 4... GAB!!!!!!!!!! Jeg endte med at sidde med hende i vores seng med hende i bæreselen, hvilket fik hende til at slappe af og falde til ro - og så kunne jeg lægge hende i hendes egen seng, hvor hun faldt i søvn. Natten efter var hun ikke vågen på den måde - men 4 gange var jeg inde hos hende imellem 12 og 3 for at lægge hende ned, finde sutten og så nusse hende lidt, hvorefter hun så sov igen. Jeg faldt bare ikke så hurtigt i søvn, for jeg regnede med, at hun snart "gav lyd" igen. Og i nat - ja da vågnede jeg bare, fordi Frank "luskede" ud på toilettet midt om natten og så igen da han stod op - det var simpelthen himmelsk at have fået sovet hele natten! Johanna har haft en del snot de sidste to morgener - måske er det dét, som har rumlet i hende i de sidste dage og nu hvor det er ude, så sover hun bedre?!! I onsdags kom mødregruppen her og det var rigtig hyggeligt at se de andre - både børn som voksne. De 3 store tøser - i alderen 17-25 mrd. - legede rigtig godt med hinanden - eller de var i hvert fald interesseret i hverandre, hvor Johanna jo altså er lille i forhold til, da hun vel nok synes at det er interessant med besøg, men så interessant er det vel heller ikke - så hun kravler af sted og finder andre steder at lege. I går havde vi en rigtig dejlig hjemme formiddag - Johanna sov 1 time og 40 minutter - det med ingen eller max. 20 minutters lur har været lidt på standby i denne uge med den ringe nattesøvn hun har fået. Til gengæld sov hun kun 40 minutter til eftermiddag og vågnede lige, som jeg skulle til at iføre mig regntøj fra top til tå og begive mig på vej til børnehaven for at hente Amalie og en veninde, der skulle med hjem - i det værste regnvejr i mands minde. Johanna gad bestemt ikke sidde i barnevognen, så hun måtte op, havde noget overtøj på, finde klapvognen, regnslaget og få et totalt hysterisk barn spændt fast. Det var bare så synd for hende - hun var ked og sur det meste af vejen frem og tilbage! Men hun blev hurtigt god igen herhjemme - heldigvis! I dag har Amalie holdt en fridag, da hun skulle til tandlæge midt for formiddagen. Hun var bare SÅ god - satte sig uden problemer op i stolen, åbnede munden - men det blev lukket lige så hurtigt, da tandlægen sagde, at han lige ville "lufte lidt" - dét tog lige lidt tid inden han fik lov til det:) Ligeledes var det ikke særligt velkomment, da han ville børste (slibe/rense) fortænder med en slags elektrisk tandbørste for plak eller hvad det nu hedder - men han fik da lov og hun var ret stolt - det var moderen også! Klinikdamen var ikke så glad for Johanna - hun havde nemlig suttet på nogle legeting, så nu skulle de sprittes af - dét er ikke lige dét jeg gør mig mest i herhjemme... Frank skulle til 65 års jubilæum her til aften, så jeg har haft pigerne alene det meste af dagen - hyggeligt men også hårdt. Amalie har snakket i et væk stort set hele dagen og det kræver altså sin kvinde. Så da Frank lige var hjemme et par timer i eftermiddag, kørte jeg lige i Brugsen og var også lidt i haven for at stikke mælkebøtter op - jag havde altså lige brug for lidt ro! Johanna er i øvrigt begyndt at spise vores aftensmad - hun vil simpelthen ikke have mos mere - med mindre vi også spiser det! Her til aften blev hun så sur, fordi jeg ikke forstod, hvad hun ville have, at hun kastede op til sidst! Hun ville have en majskolbe - hvilket hun så fik senere - men tænk engang at blive så sur, så man kaster op!



En lang nat...

Tirsdag d. 14. maj 2006

		Når jeg kikker på dette billede, så er er nattens strabadser glemt... Fasteren sendte det i går og det måtte jeg lige dele med jer! Det er taget til Johannas barnedåb - se lige hvor hun charmer!!!

Natten til i går var det Amalie, der holdt os vågne, fordi hun var ved at hoste lungerne op - sådan lød det i hvert fald i den time, hvor hun bare hostede og hostede! Så hun fik en fridag i går, hvor vi nåede både i Kvickly, til lægen med Johanna (knopper og tør hud - det evindelige "problem") og i legestue - hvilket jeg jo havde lovet, at hun skulle komme med til "en eller anden dag!" Amalie har vi slet ikke hørt i nat og hun er i børnehave igen i dag - men det er Johannapigen, der har holdt os vågne, i det hun mente, at det var morgen lidt før midnat! Dét mente forældrene jo bestemt ikke, men pigebarnet var vågen i over 2 timer, førend hun endelig faldt i søvn - i barnevognen! I mellemtiden havde vi prøvet lidt af hvert - først bare lagt hende igen i sin egen seng - der gik så 5 minutter og hun "kaldte" igen, så ind i vores seng hvor hun lå tæt ind til mig, det virkede heller ikke. Så sad jeg op med hende i min favn - NOPE... Tilbage i egen seng - nej tak! Frank prøvede også inde i vores seng og havde ikke større held med det end mig - kl. 2 var jeg klar til at prøve barnevognen! Øjnene var stadig store - men trætte - og i løbet af 5 min. faldt hun i søvn! Lidt efter klipsede jeg selen af barnevognen - turde alligevel ikke tage den af hende, så den sov hun med resten af natten - ja helt til 7.20 - noget Amalie satte stort ? ved (altså selen - ikke tidspunktet!) Kl. 5 var jeg lige inde hos Amalie, der lå og gav sig - det er det med den rigtige dårlige vane med at sparke dynen af og i søvne kalde på mor (og far der ikke hører) for at få den på igen... Jeg var lige ved at være bange for, at hun var ved at stå op - for det var jeg IKKE klar til på det tidspunkt! Her til formiddag har hun bare leget og moslet lidt rundt - og kl. 11.30 var hun grydeklar og sov få øjeblikke efter. Jeg håber virkelig at hun sover til vi skal af sted efter Amalie - for hun mangler lige et par timer... Den store nyhed: i går eftermiddags kaldte hun helt sikkert på sin far! "Bar" kaldte hun højt og kikkede på entredøren - men far var slet ikke på vej hjem endnu! Hun siger mange "bar"-ord - efter sin Barbapapa kop som hun er rigtig glad for - hun "spørger" efter den ved hvert måltid! Jeg må til at finde på nogle sjove ord med mor-foran - det findes der vist bare ikke så mange år af - gør der? Hun ved helt sikkert også hvem Kaj og Andrea er - og Mary er hun stadig helt vild med - hun sidder flere gange om dagen og snakker med hende:)



En sang der trækker tårer...

Søndag d. 14. maj 2006

		Jeg har set en rigtig negermand, og han var så sort i ho'det som en tjærespand. Og han sa' så mange mærk’li' ting, og i næsen havde han en kæmpe ring. Jeg spurgte ham: Hvad er du da for én, hvorfor har du smurt sværte op ad dine ben? Så lo han blot og sa’ så disse ord, af ordene forstod jeg ikke spor: Fidlihak ulatung rassi gassi bom sorte Massa var fra Umblagidarum.

		Jeg har set en indianermand, og han var så rød i ho'det som en ildebrand. Han var klædt så fint med fjerhat på, der var både gule, grønne, røde, blå. Jeg spurgte ham: Hvad er du da for én, hvorfor har du de streger op ad dine ben? Så lo han blot og sa’ så disse ord, af ordene forstod jeg ikke spor: Umaluk ughlituk ramba ugh ugh ugh Røde Ulv var kommet helt fra Wig Wam Suck.

		Jeg har set en gul kinesermand, og han var så gul i ho'det som en sodavand. Han en dragt af silke havde på, og hans sjove øjne de sad helt på skrå. Jeg spurgte ham: Hvad er du da for én, hvorfor har du da ingen sko på dine ben? Så lo han blot og sa' så disse ord, af ordene forstod jeg ikke spor: Tingeling ping-pong-ping simme-la-la-bim gule Ming var kommet helt fra Tangtongsing.

		Jeg tror alle folk sku' males blå, for så blev de nemlig sjovere at kigge på. Så ku' sort og rød og gul og hvid leve sammen i en verden uden strid. Så spør' jeg ej: Hvad er du da for én, jeg ved vi alle har de samme sære ben. Så ler vi blot og si'r så disse ord, og ordene fortæller, hvad jeg tror: Lad ej farven på mennesker spille ind, Vi må mødes med et godt og ærligt sind.

Amalie har en CD med denne sang og pt. er det den, som vi hører i bilen (til STOR glæde for moderen, der er ved at være RET træt at Split (fra Børnenes trafikklub)). Jeg ved ikke, hvad der er med den sang (andet end den har fået mange høvl over at være racistisk, hvilket jeg bestemt ikke synes, den er - og så synes jeg heller ikke, at min datter er gul) men den får mig altså til at trække tårer. Der er et eller andet, der rører sig i mig, når Lille Bo (søg Bo Andersen) synger på "gammel dansk" om de forskellige folkeslag og hans drøm om, at vi alle kan enes! Hvor er jeg dog blød... Hvordan har du det med denne sang?



Sovning, mælkebøtter og manglende sol og varme...

Lørdag d. 13. maj 2006 Så er her ro i lejren - Johanna og Amalie er endelig faldet omkuld her omkring kl. 20, Frank gravede lystigt i et bed ude i haven og eftersom TV'et atter byder på "Baronessen og benzintanken" så fandt min vej frem til computeren...

		Klummens billede bliver ikke af mine poder - for de sover lystigt og kameraet har holdt fri i den sidste tid - men derimod et af vores smukke kirsebærtræ. Det har i de sidste par dage været undervejs med at springe helt ud - og i dag stod det bare i fuld flor - det er bare så smukt - hmm men ret svært at gengive på et billede!

De to sidste dage har Johanna slet ikke sovet formiddagslur - hun har gnedet øjne et par gange, men været frisk nok. Det er lidt vildt, at hun kan gå fra at sove 1½-2 timer til slet ingenting om formiddagen?!! I går faldt hun i søvn i bilen efter 3 minutters kørsel sådan ca. halv tolv - vågnede lige op da vi lagde hende i barnevognen ½ times tid efter og sov så en time mere. I dag lagde vi hende ud kl. 12, hvorefter hun omgående faldt i søvn og sov næsten 1 time og 3 kvarter. Hun skal bare lægges før, for hun var så træt, at hun ikke ville spise frokost 11.30, da vi andre spiste. Jeg havde glad smurt en skive brød med leverpostej til hende - én haps spiste hun - mere gad hun ikke - lavede så grød - den gad hun bestemt heller ikke, for hun var for træt. Det er ret vildt lige pludselig at have frihed på en anden måde om formiddagen - før var friheden at jeg kunne gøre, hvad jeg ville, fordi hun sov, nu er friheden en helt anden, fordi vi kan bevæge os udenfor hjemmet - handle, gå en tur (måske falder hun i søvn i klapvognen, så det tør jeg ikke helt endnu) Den anden dag brokkede jeg mig over, at det var for varmt - i går var perfekt og jeg har fået lidt sol på min blege krop - men i dag har da bare været alt for kold:( Nu hvor man = jeg endelig har vænnet mig til solen og varmen, så forsvinder den igen. Men ifølge min statistik så har det været sådan de sidste par år - i maj er der efter en lang kuldebro pludselig kommet 1-2 uger med meget - og alt for varmt vejr - for så at blive rigtig koldt igen! Og hvorfor ved jeg sådan noget - fordi jeg er pædagog! (og skal give børnene overtøj på alt efter hvordan vejret er udenfor - og jo vi har brugt flyverdragter frem til slutningen af maj nogle år, fordi der har været rigtig koldt om formiddagen...) De sidste par dage har jeg fundet min sommerbeskæftigelse frem igen - ikke at det er noget at jeg råber hurra for, men det er den (lille) del af havearbejdet, som der er mit - nemlig at fjerne mælkebøtter! Et hestearbejde... Jeg mindes, da Amalie var lille og sov flere lure om dagen - i den ene lur brugte jeg i en lang periode 20-30 minutter hver dag på at stikke mælkebøtter op! Sidste år blev jeg så sur på de fandens mælkebøtter at jeg brugte noget, som jeg altid havde forsvoret på skulle indfinde sig i min have - mælkebøttegift. De første par gange sprøjtede jeg det på - der er en forstøver på flasken - men det ramte også ved siden af og der kom store huller i græsplænen. Finere metoder skulle i brug og en veninde gav mig en håndfuld pipetter og jeg kunne så dosere lige på planten. Og hold da op hvor vores græsplæne blev fin og fri (næsten) for mælkebøtter og andre gevækster, som den har været plaget af - og det bærer den helt sikkert også præg af i år. Men i år kommer der ikke gift inde i haven - udenfor hegnet vil jeg dog stadig bruge pipetten for at få bugt med alt det ukrudt som bare er umuligt at få væk! Men i haven - ja, den gamle mælkebøttestikker er fundet frem igen og jeg må ned på mine små og blege knæ for at hive dem op! Målet er minimum at tage alle der blomstre væk hver dag - og gerne mange flere end det! Og det har jeg da holdt indtil nu!



Første (anden) gang helt uden mor og far...

Torsdag d. 11. maj 2006 Man må ikke klage med det er dælme for varmt - og i går endte jeg op med solstik og måtte "købe" lidt tit på sofaen af Amalie for en is - is virker hver gang på hende:) Johanna synes også, at det er for varmt, så hun gider ikke sove - men eftersom det også gælder formiddagsluren, hvor der trods alt stadig er en rimelig temperatur, så er det måske også et tegn på, at hun skal sove mindre? I hvert fald røg min forventning om at trille barnevognen hen til Helle og Anna (der sov dejligt i sin seng) med en sovende Johanna, imens jeg var til fysioterapi sig en tur. Hun gad da i hvert fald IKKE sove - på trods af at hun kun havde sovet 25 minutter om formiddagen (siddende i bilen efter vi havde afleveret Amalie i børnehaven og handlet ind til weekenden. Imens nåede jeg at få alle varerne ind og så vækkede jeg hende - en meget ond mor syntes hun vist, at jeg var på det tidspunkt...) Hmm - Helle fik hende ind, jeg sagde farvel og de vinkede i vinduet og da jeg kom tilbage 45 senere, sad de udenfor og legede. Der havde intet været - men hun kender også Helle. Så vågnede Anna, og imens vi sad og snakkede og drak en Latte, legede pigerne. På vej hjem gik hun omkuld - under stor protest! Og sov så 1 time og 3 kvarter - hvor Amalie og Frank vækkede hende, da de kom hjem fra børnehaven. Vi var vist igen et par onde forældre set fra hendes synspunkt - hun kunne vist have sovet meget længere, men vi skal jo kunne få hende i seng igen! I går var det på samme måde - hun var træt på det sædvanlige tidspunkt - ca. 8 - og blev lagt i barnevognen kort tid efter - hvorefter hun sad der og kikkede 1 stiv time, førend hun overgav sig. Jeg så da hun faldt i søvn - ha ha - hun sad op og faldt lidt forover for så at vågne op, faldt så lidt bagover for så at vågne op - det stod på et stykke tid - og så endelig faldt hun så sovende ned i barnevognen. Jeg ville give hende til kl 10 - hvilket betød at hun ville have sovet 40 minutter - men nej, hun vågnede selv efter 35 minutter og var frisk - og temmelig sur over at sidde i barnevognen! Jeg (og Frank) skulle være i børnehaven kl. 14 til forældresamtale, så jeg havde planlagt at tage afsted tidligt - 11.30 for at tage bussen til Nærum, købe en lækker frokostbolle med fyld hos bageren, tage bussen videre til børnehaven for at sidde i en lille "skov" tæt ved børnehaven med min boller og et blad, imens Johanna sov og så være til den aftalte tid til samtale med en frisk Johanna... Troede jeg... Jeg nåede Nærum og bollen, jeg nåede også skoven, og jeg fik også spist og kikket lidt i mit blad - med en siddende og meget frisk Johanna i barnevognen. Hvor det barn dog kan karte rundt... Efter 45 minutter opgav jeg og gik til børnehaven, hvor hun fik lov til at kravle rundt i haven - til hendes store fryd. Til samtalen var hun selvfølgelig pylret og træt - typisk! Men damen faldt først i søvn kort før kl. 15, hvor Amalie og jeg stod og ventede på bussen! Det var faktisk ret dejligt at komme hjem og kun have Amalie til at springe omkring - specielt fordi jeg havde solstik - så det var ganske rat at få lov til at ligge på sofaen og slappe af og læske mig med koldt vand (og en enkelt is!). Nu må vi se, hvad der sker i de kommende dage, hvor det blive køligere - men det hjælper jo ikke på det faktum at hun kan sætte sig op... Hvor jeg dog mindes Amalie, der gjorde præcis det samme! Samtalen gik i øvrigt godt - i korte træk er Amalie en "god" pige, der er glad for sin børnehave - og det er jo dejligt at høre! Målekoen kom i går - den er bare så fin - nu mangler den bare at blive hængt op, men det kommer vel en dag! God bededagsferie til jer alle!



Blå mandag fortsat...

Mandag d. 8. maj 2006

		Johanna har fundet ud af friheden ved ikke at have "dækken" på barnevognen! Én hel time tog det førend hun faldt i søvn...

		... men så lå hun også ret sjovt syntes Amalie - og vi kunne jo bare sige, at sådan lå hun også da hun var lille!

Amalie havde været rigtig god inde til blodprøvetagning - ikke et kny og det gjorde næsten ikke ondt! Så det var en velfortjent 4 kuglers is hun også faderen efter planen skulle dele - men hun spiste vist det hele selv! De havde både været i Rundetårn, omkring den lille Havfrue og i Nærum hos pølsemanden, inden de kom hjem til os herhjemme!

		Og så tog jeg til Lyngby og fik indfriet gavekortet til et sæt sengetøj og en bog, byttet dukkesengen til en Pingu DVD og to kroketspil (jeg mødte nemlig en far fra børnehaven, der også skulle have et og så fik jeg kontanter af ham - smart!) og endelig i banken for at få sat resten af barnets formue ind. Her til aften har jeg dog brugt lidt af den på nettet - for jeg har nemlig fundet en rigtig fin højdemåler til Johanna her



Blå mandag...

Mandag d. 8. maj 2006 I dag er det rigtig blå mandag - for vi har alle fri - og bedst: moderen har fået lov til at sove længe! Dejligt! Pt. er kl. 10 - Johanna sover formiddagslur og Frank og Amalie er taget til København, fordi Amalie skal have taget en blodprøve (for at se om hun kan tåle penicillin) og så skal hun have brændt en 50'er af, som hun har fået i går til is! Hun havde nu fået en is alligevel. Bagefter skal de se Amalienborg (igen) og den lille havfrue - og så spise Amalies yndlingsspise: en pølse! Hvem er det lige, der holder blå mandag???

		Vi havde en rigtig god dag i går. Alle var glade, solen skinnede og jeg formåede kun at fælde et par tårer i kirken, da Kim (præsten) nævnte, at vi havde delt mange glæder og sorger i tidens løb! Her sidder pigerne parate i deres fine kjoler og venter på at vi skal af sted til kirken.

Johanna var bare en darling i kirken - hun sad hos sin Gudmor hele tiden uden problemer - og blev ikke engang sur, da hun ikke måtte bide i salmebogen! Kort efter at vi havde sat os, fik hun øje på sin farfar! Jeg så det ikke, men jeg hørte det! Og så smilede hun over hele femøren og armene gik! Hun har stadig mange babytræk - arme og ben "går" på hende når hun bliver glad - det mindes jeg altså ikke at Amalie gjorde på det tidspunkt! Oppe ved døbefonten ville hun bestemt ikke ligge på armen, så hun sad op det meste af tiden - forsøgte at hive i Kims bog, klappede kage og fik sagt et par lyde undervejs. Hun kom da ned at ligge under selve dåben - og Amalie var stolt, da hun fik lov til at tørre hende i håret! Efter højtideligheden blev der taget mange billeder - som ikke kommer her, da der er familie på - og så var det af sted til Storkereden, hvor der skulle holdes fest! Det blev en rigtig dejlig eftermiddag - eneste minus var, at det krævede en voksen at gå med børnene på legepladsen, da restauranten jo ligger langs med motorvejen - men eller synes jeg at alt var perfekt. Maden smagte godt, betjeningen var god og Johanna tog en god eftermiddagslur - hvad mere kan vi forlange?

		Vel hjemme igen. Efter at have afledt Johanna med 20 minutters Traktor Tom - så ville hun bare UD! Det kan jeg så også godt forstå - hun havde også søgt ud, når døren var åben på restauranten! En, to, tre sad hun nede i sandkassen og hyggede sig!

Begge piger var lidt svære at få til at sove - Amalie havde vokseværk og mente ikke at hun kunne sove fordi Johanna lå og snakkede i sin seng! (Og vi kunne jo ikke andet end trække på smilebåndene, da det ALTID er hende selv, der snakker og snakker... Faktisk endte det med at det var Amalie, der gik første omkuld - godt 20.30 og kort efter Johanna, der havde ligget og pludret med Mary i laaaaaaaaang tid! Og her til morgen - ja, hvorfor sove længe når man kan stå op?!! Johanna vågnede kl. 6 og Amalie kl. 7! Johanna sover stadig formiddagslur - men jeg tror, at jeg skriver på lånt tid nu...

		Her er så alle gaverne, som Johanna fik!

Af os fik hun en guldkæde med hjerte i - med et indgraveret J på - det havde hun på hele dagen. Af Amalie fik hun rygsækken, som Amalie selv har valgt og Amalies gamle og aflagte - men nyvaskede - Kaj og Andrea - for Johanna er SÅ vild med Kaj! Udover det - et Dagmar kors med kæde af sin gudmor, flagstang med navn i, armbånd, spareand, den første sut forsølvet, penge, gavekort til Babysam, bøger, scooter, bestik med navn i, blomster, en bluse, kinasko og hendes navn på kinesisk. Hun fik kun 2 af en slags, nemlig dukkesengen, så vi må i BR og finde noget andet



Solen skinner, flaget er oppe og i dag skal vi have barnedåb...

Søndag d. 7. maj 2006

		...så selvom jeg ikke har sovet så godt i nat, da Amalie har ligget inde hos os og moslet, så er det allerede en god dag.

		Mary i ny kjole - en lille forsmag på pigernes tøj!

- og så må jeg løbe igen, for imens Johanna sover sin formiddagslur, skal Amalie og jeg i bad, der er vist også en skjorte, som skal stryges og der skal pakkes lidt legetøj og bleer - og om 2 timer ER vi ude af døren!



Og ikke at forglemme den store dejlige pige...

Fredag d. 5. maj 2006

		Ja, den store pige skal jo heller ikke glemmes... Her er hun i forgårs gået omkuld i vores seng - liggende omvendt i sengen og pakket totalt ind i begge dyner.

Amalie er bare SÅ glad for sin lillesøster og det er jo bare dejligt. Hun vil så gerne kramme og kysse hende - men det gider Johanna bare ikke og siger højt og tydeligt fra når det er for meget (og det bliver det hurtigt). Amalie hører ikke, at det er stop og så starter balladen - Johanna der vræler, fordi hun ikke vil holdes mere, mig der galer på Amalie og Amalie der bliver sur! Jeg forsøger virkelig at sige det pænt, men det er ikke altid det lykkes... Men Amalie og Johanna har mange gode lege sammen - på begges præmisser. En leg kan være at Amalie bygger med Duplo og Johanna river ned - en anden at Amalie leger løbeleg, hvor Johanna kravler hvinende efter! Amalie er også rigtig god til at få Johanna til at flække af grin - nogle gange er det bare en bestemt lyd, som hun skal sige, så griner Johanna. Som da vi var på vej hjem fra konfirmation på Fyn. Vi kørte hjem langt over pigernes sovetid og regnede med at de bare faldt i søvn nul komma fem. Men næ nej! Amalie sad på forsædet og begyndte af en eller anden grund at sige "3, 2 , 1 , 0, fyr" - og nå hun så sagde "fyyyyyyyyyyyyr" så hvinede Johanna af grin! Og sådan lød det i 10 min indtil vi sagde "NU skal I sove - STOP!" Men om de sov - nope!!! Men det er også svært at blive storesøster - og det går ud over mor og far (heldigvis). Den anden dag var Amalie til frisør og efter endt klipning skulle jeg have Johanna ned i barnevognen, hvilket hun bestemt ikke var interesseret i. Amalie ville ud og jeg sagde at hun måtte vente til vi alle var færdige - og så rakte hun ellers tunge! Hun har gjort det et par gange før og jeg har reageret hver gang, for det er bare ikke acceptabelt. Denne gang satte jeg hende på trappen og sagde "NOK NU!!!" Og så var hun sur, fordi jeg havde hevet hende i armen og fingeren... Senere - sådan ca. ½ time før puttetid - gjorde hun det igen, fordi jeg sagde et eller andet til hende. Denne gang tog jeg hende under armen og lagde hende ind i sengen og sagde godnat. Om det er storesøsterrelateret eller om det var kommet alligevel, det ved jeg ikke og mange ting må man - men lige præcis at række tunge er en af dem man IKKE må hos os! Men ellers så er Amalie en glad og nem pige - og en meget træt pige, der kommer hjem fra børnehaven, hun må virkelig bruge sig selv derhenne. Det er ok at hun er der uden mig (og det skulle jo også gerne være sådan) - og for et stykke tid siden sagde hun "mor, jeg savner dig sådan nogen gange i børnehaven, men så får jeg et knus af en voksen og leger igen!" Og jeg gav hende så et knus og sagde, at det er ok at savne og at jeg også savnede hende nogen gange, men at jeg jo så glædede mig ekstra meget til at hente hende igen.

		Prøv da lige at se her!!! I går knækkede Johanna koden til at gå med dukkevognen!!! Hun fandt ud af hvad den kan bruges til - og så skal jeg da lige hilse og sige at det gik over stok og sten!

		Og barnet er ganske klog - da endemålet var nået og vognen ikke kunne komme længere, gik hun ned i den anden ende og kørte den anden vej! Dét var en ting, som Amalie ikke selv fandt ud af - jeg mindes hvor højt hun galede, når hun ikke kunne komme længere og indtil hun lærte at hun bare skulle skifte ende!

Johanna og jeg havde en rigtig off dag i går... Jeg var ked af det fra morgenstunden, det er svært at sige hvordan, men når jeg har disse off dage (og det er altså sjældent, men det sker i forbindelse med et eller andet der kan relateres til Mathias og Simon) så kan jeg vågne op og fornemme at det bare bliver en dårlig dag - eller en god dag som i dag! Jeg kan godt græde på gode dage, men det er stadig en god dag. I går var en rigtig dårlig dag - og det fornemmede Johanna. Morgenluren var intet problem - hun snuede som altid! Men da hun skulle lægges til frokost (12.15) og jeg bare glædede mig til at ligge på sofaen i 1 times tid, ja da blev hun bare SÅ vred i barnevognen. 2 gange var jeg ude at gå vejen op og ned - ingen virkning! Så tog jeg hende ind (13.00) og hun sad og legede i sofaen sammen med mig en stund. Prøvede at lægge mig i vores seng - men det ville hun heller ikke. Ringede til Frank at han måtte hente Amalie, for det kunne jeg bare ikke overskue - og lod så Johanna lege i stuen en tid. Og hun var bare SÅ træt! Lidt før kl. 15. puttede jeg hende i barnevognen igen - og det blev igen SÅ vred og gal og halvt nede af vejen, måtte jeg tage hende op og hun bare græd og græd og græd. Det stakkels barn! (og hvor jeg glædede mig til Frank kom hjem...) Hjemme igen tændte jeg for TV og lagde jeg mig så sofaen - hun ville i hvert fald IKKE ligge ned, men faldt så endelig i søvn liggende på tværs af mig - savlende på mine bukser. Da var kl. 15.10. Frank og Amalie kom hjem ½ time senere men gik ud i haven og spiste en is, så Johanna fik fred til at sove lidt mere. Jeg vækkede hende da hun havde sovet lidt mere end 1 time - og fik det dejligste smil fra hende!!! Jeg var ret spændt på da jeg skulle lægge hende her til formiddag - ville hun huske at hun havde været vred i barnevognen i går - men det var heldigvis intet problem og hun faldt i søvn med det samme!



Og så lige alt det jeg glemte...

Onsdag d. 3. maj 2006 Johanna er simpelthen så god som dagen er lang - også selvom hun har fået mere temperament (og SÅ galt er det heller ikke, jeg har set meget værre "tilfælde" i min tid som pædagog, men nu er hun jo heller ikke så stor endnu...) Hun kan lege selv i lang tid - enten jagter hun bolden og det skal helst være den med vand og skildpadden i eller hun gumler på en bog - eller kikker i en bog, hvilket hun er begyndt på.

		Her ses Johanna her til morgen i gang med en af sine yndlingslege - fars vækkeur. Det er SÅ dejligt at lege med! Når hun kommer ind i vores seng om morgenen, varer det ikke længe førend hun kravler over faren og hen til sengebordet, hvor uret er. Mors ur er også interessant - men ikke som fars?!!

Jeg har lavet et fotoalbum til hende - siderne er mindre end halve A-4 sider, hvorpå der er sat billeder og så er de blevet lamineret (det kræver vist et billede... Men eftersom jeg ikke kan finde det lige nu, så må det vente.) Anyway, så er der billeder af hele familien og hun kan helt sikkert genkende mor, far, amalie og måske også farfar. Ihvertfald lyder der jubelråb når hun kikker i den - sødt ikke! Det er ikke helt så slemt mere med "gumling" af bøger og blade - hun kikker mere i dem, hvilket gør livet mere sikkert for Amalies og vores bøger, som hun jo hele tiden napper fra bogreolen! Johanna nyder at tømme sin kurv i køkkenet, som er fyldt med plastik-børne-køkkenting fra da Amalie var lille. Amalies fine porcelæn ting de er kommet i en kurv og gemt væk i bryggerset - Johanna lod det bestemt ikke stå på Amalies hylde, så nu er det væk for en tid - og Amalie har ikke brokket sig! I starten tog Johanna én ting op af kurven af gangen - nu kan hun vælte hele kurven med én hånd i løbet af nul komma fem!!! I går kom der atter hasper på de fleste køkkenlåger og en enkelt skuffe, for den anden dag fandt hun "endelig" ud af at de kunne åbnes! Og hvem har lyst til at have hele kakaobøtten med indhold på gulvet - jeg har prøvet det med Amalie og det er IKKE fedt! Johanna er vild med at lege på toilettet - men det får hun kun lov til når vi er i bad eller vi har glemt at lukke døren. Når jeg er i bad står hun som oftest bare og kikker på mig - og smider sin tandbørste ned i badevandet - uhm lækkert!!! Eller hun finder frem til toiletrullen - som får nogle ordentlige hiv og høj og riv og jeg skal komme efter dig skal jeg. En dag havde hun hevet rullen af og fået den helt med ind i stuen - udrullet - så hele gangen var fyldt med toiletpapir:)

		Dette billede er også taget her til morgen - endnu en god beskæftigelse - legen med sko! Hun kan godt lide at sidde og mosle med snørrebånd eller endnu bedre bide i Amalies sko hvor der er burrebånd (velcro) på. Men dem tager vi nu fra hende - og hold da op hvor vi så lige får det onde blik og en ordentlig tudetur! Johanna elsker også at være i bryggerset - kikke på knapperne på vaskemaskinen, hive det beskidte tøj op af vaskekurvene eller lege med støvsugerhovedet - så er det man tænker "Hvorfor har vi legetøj?"

Hun er også stadig glad for at kikke på, når vi føntørre hår - hvis døren er lukket til gangen hvor vi står og tørre hår, så klapper hun på døren, så hun kan komme derud! Kort tid efter at vi kom hjem, fik hun en uro med elefanter på, som hun allerede første dag blev meget glad for. I en tid hang den i køkkenet men for en måneds tid siden fik den plads over puslebordet - og det er en STOR glæde. Hun ved godt at den hænger der og griner allerede inden vi når der ind. Men hun er lidt svær at få skiftet, for hun vil meget gerne rejse sig op og røre ved den! Nogle gange hjælper det at få elefanterne til at snurre rundt, andre gange (mange gange) kommer resten af tøjet på imens jeg sidder på stolen på hendes værelse - men det gjorde jeg ofte også før! Vi er nemlig ikke helt så glade for at få tøj på - eller mest er det vist fordi, at det går for langsomt og hun hellere vil ned og lege. Nu er det jo ikke sådan at hun leger alene dagen lang - hun nyder også at vi sidder og leger med hende på gulvet eller synger og nusser i sofaen - men så lige pludselig har hun fået nok og er af sted igen! I forgårs hørte jeg hende for første gang græde som Amalie - der græder som hun tror en baby græder, når hun ikke får sin vilje - bo bo bo - siger hun! Og lige præcis den lyd kan jeg bare ikke have - og nu er Johanna begyndt på det også! HERLIGT!!! Den anden aften da vi var på vej i seng, satte jeg mig lige ind til Johanna og sad og kikkede på hende - de er dælme så dejlige, når de sover... Sad der og kikkede på det lille mennesker og tænkte på alt det, som hun har været igennem. Tænk som helt spæd at blive lagt ud på en plads og ens primære person bare forsvinder! Det er da ikke til at holde ud at tænke på!!! Men hvis man så vender den om - hvorfor er hun blevet lagt der, det kan vel kun have været i ren desperation ellers kan man da ikke give sit lille barn fra sig! Og så tudede jeg lidt for Johanna og hendes Kinamor - det må dælme have været hårdt! Og så tudede jeg lidt for os, der har været så heldige at få Johanna ind i vores liv! Lille dejlige solstråle Johanna!!! Egentlig ville jeg også skrive lidt om den dejlige storesøster Amalie, men det må vente til en anden dag, da jeg vil finde sofaen og en kop kaffe og en god slamserie inden Johanna vågner op til dåd igen! God dag til jer alle!



Ting tager tid...

Tirsdag d. 2. maj 2006 ... specielt at få tid og overskud til at skrive på sin hjemmeside... Dagene har alt for hurtigt fået ben at gå på og når vi har nået til aften, så har jeg været alt for træt til at få skrevet ned - men nu skal det være - for ellers glemmer jeg det jo også selv! Efter påske var Amalie ved at drive mig til vanvid. Jeg har skrevet dette den 19. april, men det blev aldrig færdigt og kom på nettet: Amalie dræner mig for kræfter - hun har i de sidste par uger været rigtig meget baby - og i de sidste dage er det da taget temmelig meget til - hun kan og vil intet selv... Og Johanna må ikke komme med ud at børste tænder, lege med hendes ting (men Amalie mener godt at hun selv må lege med Johannas ting) Det er heldigvis aftaget - og jeg har trøstet mig med, at det er en del af at være blevet storesøster! Torsdag d. 20. april blev Johanna Di-Te-Ki-Pol vaccineret for anden gang. Hun græd lidt, da hun fik stikket men tog det ellers i stiv arm. Men efter aftensmaden - øv hun blev bare så ked af det. Hun bare græd og var pjokket og endte med at ligge på Franks mave, imens de så TV. Og det er altså meget sjældent at hun gider være stille så længe ad gangen... Stakkels Johannapigen. Vi havde samme reaktion fra Amalie den ene gang, hvor hun blev vaccineret, så vi var klar over, at det kunne komme - men det gør bare så ondt indeni, når det så kommer, fordi det er jo en smerte som jeg/vi har valgt at påføre vores barn. Jeg krydsede RIGTIG meget fingre den aften for, at hun ville være ok dagen efter, idet vi skulle krydse Sjælland fredag middag for at drage til Fyns land (Svendborg), hvor vi skulle besøge farmor/farfar

		21. april Men Johanna var heldigvis ok om fredagen - og imens jeg pakkede (hvor er det VILDT hvor meget man kan/skal slæbe med til 4 mennesker til bare én weekend) - ja så hyggede Johanna sig med, at hive Amalies DVD'er og bøger ud af bogreolen! (og hvad lader man ikke barnet slippe af med at gøre - når bare man får ro til at gøre noget selv...) Det er bare så fedt at have fået en hel masse mere reolplads for at få plads til Amalies spil mm - de ligger stadig ovenpå selve reolen, hvor Amalie ikke kan nå dem - men det kan Johanna så heller ikke!

Turen til Fyn gik godt - Amalie var den første, der faldt i søvn og dernæst Johanna. Og da mine øjne også var ved at glide i - og det var mig, der kørte bilen, ja så måtte Frank og jeg bytte plads! Men jeg fik nu ikke hvilet mig meget, for lige inden jeg kørte ind på restepladsen, ja da vågnende Johanna efter bare 45 minutters søvn - hun plejer at snuppe min. 1 time - og gerne 2 om eftermiddagen hvis hun ellers får lov. Den sidste time sad hun og spiste riskiks - Frank undrede sig meget over, at der var riskiks i bleen (vel at mærke frisk riskiks og ikke riskisk, der er blevet fordøjet og nedbrudt), men det havde altså fundet vej i små bidder ned igennem bodyen og ind i bleen. Selv ved andet bleskift var der stadig spor af riskiks - de holder godt fast! Første overnatning ude for hjemmets trygge vægge gik rigtig godt. Johanna var SÅ træt og fuld af indtryk, at hun gik omkuld i løbet af 2 minutter - det er altså vildt at det er muligt at falde i søvn så hurtigt - men det er det! Eneste problem - for mig - var at vi skulle sove i samme værelse. Amalie sov på gulvet hos farmor og farfar og Johanna i fars kusine Mettes gamle babyseng som Amalie også har ligget i. Den er bare ikke så bred som den herhjemme og eftersom at Johanna ynder at ligge på tværs, ja så var der dømt problemer. Hold da op hvor hun kunne mosle den halve nat - og jeg vågnede jo op hver gang. Jeg var nok vågen ca. en gang i timen - og flere gange oppe for at finde en sut eller give dyne på (hvilket jeg jo ikke gør herhjemme - men da ser jeg det jo heller ikke). Lørdag morgen (22. april) vågnede jeg 5.50 ved at høre Amalie sige babylyde inde hos farmor og farfar. Farmor sov tungt og farfar håbede vist på, at hun faldt i søvn igen - men det skete bare ikke (og det kunne jeg da godt have fortalt dem...) Lidt efter vågnede Johanna. Jeg lå bare helt stille og ville ikke lade hende vide, at vi var lige ved siden af, men jeg skulle lige strække mig og så knirkede dynen og vips fik hun øje på mig! STOR gensynsglæde og kæmpe morgensmil - og op i dobbeltsengen til far, der stadig sov (jeg misunder ham tit hans sovehjerte) lige indtil Johanna klappede ham 2 gange i ansigtet! Så vågnede han - det manglede også bare!!!

		Vi havde nogle dejlige dage - her er Amalie helt færdig af grin!

		Og Johanna havde det varmt, så af med bluse og bukser - og hen til mor der er ved at tage billeder!

Om søndagen var vi til konfirmation hos Franks yngste fætter og her fik alle tanter, onkel, farbrødre, kusiner, fætre mm. set Johanna for første gang. Det meste af dagen tog hun det i stiv arm på trods af at vi var 45 mennesker i et alm. hus - men vi var også konsekvente med at det kun var mor, far, faster og farfar/farmor der havde hende oppe - og ingen andre! Om eftermiddagen løb Amalie og nogle andre piger udenfor og legede. Johanna stod i vinduet og hvinede og ville også ud - så det kom hun godt pakket ind i uldbukser, fleecejakke og regnbukser for det var bare koldt. Det meste af tiden kravlede hun rundt i indkørslen, der var fyldt med sten og legede med dem - ligesom hun er vild med at lege med stenene under mit tørrestativ. Mandag var vi til øjenlægen Johanna og jeg, efter både læge og sundhedsplejerske anvisninger, da hun skeler på begge øjne. Det tog 5 minutter og så var vi ude igen - og der er heldigvis ingen grund til bekymring. (Jeg fik en længere udredning, som jeg vist allerede har glemt) Dog skal vi komme igen når hun kan sige båd, hus mm., fordi så kan hun læse skiltet - men det tager jo nok sin tid... Tirsdag eftermiddag var vi med Amalie til sidste gymnastiktime. Det er lidt synd, at det er stoppet, for Amalie er vild med det - også selvom hun ikke rigtig kender nogen der - og jeg som havde håbet at hun kunne have fundet sig en veninde her i området. Måske skulle jeg snart sætte den seddel op i Irma "Lokal veninde helst uden husdyr søges af 4½-årig pige!" Onsdag eftermiddag hentede jeg Amalie tidligt i børnehaven og så drog vi af sted til Dagplejelegestuen i Nærum for at besøge hendes "gamle" dagplejemor. Amalie og en stor dagplejedreng fandt sammen og hoppede i puder og hun kom og hviskede "Moar, han siger, at han elsker mig!" Johanna kravlede bare fremad fra jeg satte hende på gulvet og fik hurtigt udforsket det hele og fandt stor forkærlighed for et vippedyr, som hun næsten selv kunne få til at vippe. Efter aftensmaden kom vores præst Kim forbi for at tale om barnedåben. Der var nu ikke så meget at tale om, for vi har jo prøvet det før - men jeg var glad for at han nævnte, at han ville nævne Mathias og Simon i dåbstalen - både glad fordi at han husker dem og ser dem som en del af vores familie, men også fordi at det så ikke kommer bagpå mig at de bliver nævnt, for det kan i visse situationer godt føles som at blive taget "med bukserne nede". Vi skulle også vælge 1 salme - hvilket minder mig om at den må jeg lige over med på kirkekontoret i morgen. Jeg har fundet flere som jeg synes om - allermest "Lyset engel går med glans" men det er Amalies dåbssalme og de skal have hver deres (men den er bare SÅ smuk!). Det ender vist med at blive "Nu titte til hinanden" for den er også smuk. Torsdag formiddag kom Frank hjem for at se efter Johanna en times tid (og Amalie der også var hjemme da vi skulle have gæster senere på dagen), da jeg skulle til fysioterapeut. Jeg har desværre fået noget så nederdrægtigt ondt i min lænd og eftersom at det er begyndt at trække ned i mit ene ben, mente jeg at NU skulle der ske et eller andet = fysioterapi. For et par år siden skete det samme, dog kom jeg først af sted til lægen, da jeg ikke kunne komme op og ned, denne gang er jeg da kommet af sted lidt før! Jeg skal lave øvelser et par gange om dagen - Johanna hjælper ivrigt til med at lægge sig ovenpå mig, når jeg ligger der på gulvet og forsøger at strække min stakkels krop ud... Samme dag sidst på formiddagen dukkede første rejsefælle op med barn og inden middagstid var vi samlet 4 piger med mødre (ud af 6 i rejsegruppen) og så selvfølgelig Amalie. Sidst på dagen stødte mændene til og vi sluttede af med sammenskudsaftensmad. Det var en rigtig dejlig dag - ikke mindste taler vi godt sammen og pigerne hyggede sig i hinandens selskab - også selvom de huggede hinandens legetøj, men det er jo det de gør i den alder:) Jeg synes også, at det er vigtigt, at vi mødes for pigernes skyld - de 6 piger kommer samme sted fra - der er kommet 9 piger mere til Danmark siden, som må have været på samme stue også - måske skulle man lave en hel børnehjemsgruppe?!! Nej, jeg orker nok ikke at forholde mig til flere mennesker pt.

		Her er Johanna "fanget" med Mary - hun er bare så glad for den dukke, hvilket er så dejligt at se! Når vi spørger "Johanna, hvor er Mary?" så smiler hun og kravler efter Mary, hvorefter hun basker til hende, tager hende op og nusser med hende! Desværre sker det også at når vi spørger "Johanna, hvor er far/mor?" at hun finder frem til Mary - så helt på plads er det ikke endnu:)

Fredag d. 28. var kom mormor og morfar ved middagstid med min søster yngste pige Emma-Sofie på 5 år, som vi skulle passe i weekenden og bagefter kørte de til "Bedsteforældrekaffe/hygge" i Amalies børnehave. Emma-Sofie og jeg hyggede os med en film (og et lille hvil på sofaen) indtil mormor og morfar kom tilbage med Amalie. Tøserne legede fint resten af eftermiddagen, spiste masser af aftensmad og kom rimelig tidligt i seng (19.30), da jeg mente, at de nok skulle have lidt tid til at lege i sengene. Hvis de selv skulle have været faldet i søvn, så skulle de vist have været i seng midt på eftermiddagen... Kl. 22.30 satte jeg mig ind imellem dem og sagde "NU er det NU vi sover!" Amalie faldt hurtigt i søvn og jeg kunne ikke lade være med at grine, da Emma-Sofie sagde at hun kedede sig! "Det er bare HELT fint" var svaret! Og så gik hun også omkuld! Lørdag morgen kl. 5.30 vågnede jeg ved, at Johanna legede med sin sut, og 5.50 hørte jeg Amalie sige "Det er morgen Emma-Sofie for det er lyst nu!" SUK, de skulle have sovet MINDST til kl. 9!!! (Men det vidste jeg jo godt at Amalie ikke ville gøre) 7.15 var der 2 piger der legede i haven iført flyverdragter og varme støvler, da det var s**** koldt Det blev en laaaaaaaaaaaaang lørdag for der var 2 trætte piger, søndag var meget bedre - for de faldt selv i søvn 20.30 og selvom Amalie vågnede 6.15 nåede Frank at hive hende ud fra værelset, inden hun vækkede Emma-Sofie, som fik 2 timer tiltrængt søvn mere! Men vi havde bestemt også gode timer om lørdagen - om formiddagen tog de to store tøser og jeg til Lyngby, hvor jeg skulle i flere butikker. Begge piger klarede det med UG - de havde også fået den gulerod, at opførte de sig ordentligt så kom de i "legeland" bagefter. Og så kunne jeg sidde med en Latte og sunde mig lidt! Ikke dårligt!!!

		Vi skulle bla. hente denne ring - min morgengave fra Frank som er "født" med én stor sten og som efter Mathias og Simons død fik en mindre for Amalie og 2 små for drengene. Og nu er der selvfølgelig kommet en for Johanna også - det er den yderst til højre! For mig er det den smukkeste ring - alle mine kære er samlet og jeg har dem altid med mig både i ringen og i mit hjerte!

		Johanna kikker ud på far, der slår græsplænen!

		Og her er krummespiseren! Lækkert, lækkert - og derfor støvsuges der tit!

Mandag morgen sov Amalie til næsten kl. 8 - dvs. hun sov i godt 12 timer - vi skal vist helt tilbage til Kina, hvor hun sov ligeså længe! Ja, hun er et udpræget morgenmenneske og det virker bare ikke på hende at komme senere i seng, for hun sover ikke længere af den grund. Ærgerligt nok! Senere på formiddagen kom en veninde som jeg har lært at kende i Amalies mødregruppe sammen med hendes store dreng, der jo er på alder med Amalie og så den lille guldklump på 5 måneder. Johanna var MEGET interesseret i ham - og hans legetøj! Det var bare så hyggeligt at ses igen, for det er alt for længe siden sidst og dagen gik alt for hurtigt, men vi har planlagt at mødes en aften og spise ude - uden mand og børn til at forstyrre... I dag tirsdag har jeg haft besøg af min "Zone-Kinagruppe" - dvs. vi er 5 kvinder der har mødt hinanden over Adoptionzone og har alle været i Kina over 4 måneder - de første 2 i December, 2 i januar og en kom hjem først i april. Men jeg må indrømme, at jeg i morges havde allermest lyst til at ringe og sige at de skulle blive hjemme. Jeg var bare så træt og trængte bare til at være mig (og har derfor aflyst min deltagelse i alm. mødregruppe i morgen). Vores hjem har været fyldt af mennesker i næsten en uge og jeg trænger bare til fred. Jeg må jo desværre også tilstå, at Mathias og Simon atter rykker i mig - det er sgu så svært, for nu skal vi have barnedåb og vi fik bare en begravelse med dem. Det er bare ikke fair!!! Tanker som "Hvis vi havde haft Mathias og Simon, ja så havde vi ikke haft Johanna" svirre også - og det er jo ikke løgn, for så havde vi haft hænderne fulde. Selvfølgelig ville der være plads til en mere, men jeg ved inderst inde at det ikke ville have været sådan... Helle sagde så fint - TAK - at sorgen over Mathias og Simon jo ikke udelukker glæden over Johanna (og Amalie) og det er så ganske rigtigt! Jeg plejer at være god til at give mig selv lov til at være ked og jeg ved at det hjælper, så det vil jeg tillade mig at være i en dag eller to eller mere - når mine dejlige piger sover og jeg har tid for mig selv! Ja, det er ikke let at være til! Johanna har klaret det så fint at vi har haft mange gæster - men hun er også meget tryg herhjemme og det er bare så dejligt! Hun har forandret sig lidt indenfor den sidste uge/halvanden, hvor hun er begyndt at blive MEGET bevidst om, at der er noget hun gerne vil lege med og derfor udløser et skrig kun hørt før i dyreverdenen for at få det, eller at hun udløser samme skrig fordi der er noget der bliver taget fra hende (som oftest fordi det IKKE er børnelegetøj). Så føler hun sig MEGET forurettet! Hun genkender mange ting nu - ved helt sikkert hvad mad og kiks er, siger man Traktor Tom, så siger hun en genkendende lys og kikker hen på Tv'et, den anden dag lød det bestemt som om hun sagde "Baba" for hende Babapapa kop, som vi taler meget om når hun drikker af den. Hun har også en kop med Kaj og Andrea og hun er vild med den - også når jeg synger "Hej med dig, jeg hedder Kaj!" Her til aften snakkede jeg Amalie ind til at i vasker hendes gamle Kaj og Andrea dukker (som hun jo alligevel ikke bruger) og giver dem til Johanna i dåbsgave sammen med den fine nye taske vi fandt i lørdags - det skal nok blive et hit! Hendes madvaner - ja de har ikke ændret sig! Hun spiser kun blendet mad - eller hele stykker såsom frikadeller eller andet der er til at bide af. Moser jeg maden med en gaffel nægter hun at spise det. Og rugbrødshapser - ja de spises også kun på tur i barnevognen, så det står stadig på øllebrød til frokost! I morgen vil jeg virkelig håbe at Johanna tager sig en laaaaaaaang formiddagslur, så jeg kan trisse lidt rundt, se lidt skod-tv og måske få syet hendes bukser til på søndag - kjolen er jo færdig, men hun bliver SÅ vred, når hun skal kravle i en kjole, at der må bukser på når vi kommer til restauranten. Og de skal jo så lige syes - men det er heldigvis ret nemt, men der skal jo lige være tiden til det. Om eftermiddagen skal vi til frisør med Amalie, hun TRÆNGER i den grad. Torsdag skal jeg til Fysioterapeut og fredag skal jeg bare ingenting. Herligt! Lørdag skal Amalie og jeg måske til globarnedåb, da Anna skal døbes om formiddagen. Senere skal vi i børnehaven til majfest - der er også arbejdslørdag, men nu har jeg været der til HVER arbejdslørdag i de sidste 8 år 2 gange om året - NU er det min tur til at holde en friarbejdslørdag! Men jeg vil ikke snyde Amalie for majfesten, så vi kommer senere! Og søndag er det så Johannas store dag - jeg er så spændt på hvordan hun reagere i kirken. Vi har valgt først at komme midt i gudstjensten - jeg tror nok at jeg kunne underholde hende til det blev dåbstid, men fordi at hun i den sidste tid har sovet læææænge om formiddagen, hvis hun har fået lov til det - og når vi nu kan kommer 10.45 i stedet for kl 10 så er det bare et bedre valg!



Tak for jeres bekymringer og forespørgsler...

Mandag d. 1. maj 2006 ... vi har det godt, men der har bare været så meget, der har gjort at tiden har været småt - og det er den pt. også, for jeg venter gæster! Så jeg vender tilbage senere - måske allerede i aften!

		Det er ikke let hverken at være storesøster eller lillesøster! Den store vil gerne lege med den lille - men Johanna har set kameraet og er på vej hen for at pille...