Endnu en uge som bare gik...
Fredag d. 30. juni 2006
		Amalie har et par gange givet Johanna hendes vællingeflaske om aftenen - til stor nydelse for Amalie. Jeg tror, at Johanna er rimelig ligeglad med, hvem der giver hende lige netop dén flaske, da den er dagens højdepunkt! Her er de i sofaen her til aften! Mine dejlige tøser!!!
Og hvad er ugen så gået med? Tja - skal vi bare sige, at jeg er ved at være træt af moarsygebarn/børn. Den oprindelige plan var jo, at Amalie skulle til mormor og morfar fra mandag til fredag. Johanna og jeg så skulle være kommet og været der fra torsdag til fredag, hvor så Frank skulle hente os alle. Men så var det jo, at Amalie fik feber og den plan blev aflyst. I stedet ville mormor og morfar komme her ved 10-tiden mandag (så Johanna og jeg kunne komme i legestuen for sidste gang) og så køre hjem alene igen. Men Amalie var feberfri hele dagen og havde fået lovning på, at hvis den ikke var kommet igen om eftermiddagen, så måtte hun komme med mormor og morfar hjem alligevel! Men så var det at hun fik ondt i maven... Søndag havde hun sovet i 3 timer i alt om dagen - og ja, derfor stod hun op kl. 4!!!!!!!! mandag morgen! Og derfor var damen træt da vi nåede kl. 14 - hvilket jeg jo godt kunne forstå og hun fik lov til at sove (hun var sikkert faldet i søvn alligevel). Lidt over 3 kikkede jeg til hende - og hev dynen af, da hun svedte tran - og så vågnede hun og var meget sur og tvær! Hun bare græd og græd og klagede over ondt i maven - hvilket hun havde gjort flere gange i weekenden. Da Frank kom hjem kørte vi til vagtlægen på Gentofte (mormor og morfar fik æren af at se efter Johanna). Vi nåede til Gentofte lige som kl. slog 4 og jeg kunne så ringe til vagtlægen, der bestemt mente at hun skulle kikkes på. Han ville gerne sende en læge hjem til os - men jeg fortalte så, at vi rent faktisk allerede sad i bilen og ventede udenfor. Vi skulle bare komme - de åbnede bare først kl. 17! Sur røv! Så vi ventede 45 minutter - hvor Amalie fik lidt banan og kakaomælk fra kiosken (og så laaaaaaaaangt efter alle isene) og selvfølgelig var hun frisk som en havørn, da vi endelig kunne komme ind til lægen! Han mente, at hun havde haft luft i tarmene - og det kan jeg godt skrive under på gør rigtig, rigtig meget ondt at få videre. Så vi kørte hjem, hvor Amalie fik et mindre raseri anfald igen over at jeg havde sagt, at hun nu ikke kunne komme med mormor og morfar hjem - og mormor syntes så, at det var synd for hende (det var det også) og hun kom med alligevel!!! Hm, den nat fik min stakkels mor ikke meget søvn (men det gjorde jeg), eftersom Amalie var vågen mange gange og klagede over ondt i maven. Om morgenen var der intet i vejen - bortset fra at hun savnede mig og Johanna. Hendes ene kusine kom også og skulle være der til dagen efter og de havde en god dag. Men onsdag - bedst som jeg lå og læste "Engle og Dæmoner" - og Johanna sov sin skønhedssøvn ringede min mor og sagde, at Amalie var rigtig ked, da hun savnede mig forfærdeligt - og kort tid efter gik turen så til Osted! (Og hvor er jeg bare glad for at jeg ikke skal køre den vej hver dag med alt den trafik. Uden kø tager det 3 kvarter - det tog mig 5!!! Heldigvis var Johanna i godt humør - hun sad bare og snakkede - hun har ellers ikke været så glad for at køre i bil! Vi blev og spiste til aften og så gik turen hjem til Trørød igen. Amalie faldt i søvn 20 minutter før vi var hjemme - Johanna hyggede sig igen, imens jeg skrålede med på div. børnesange. Vel hjemme fik Amalie noget at spise, Johanna sin flaske og så godnat til begge tøser! I går kom Helle og Anna forbi - det var også længe siden sidst, eftersom vi kun havde set hinanden mandag (legestuen), tirsdag (hos Helle og Anna) og onsdag (på "strøgtur" i Hørsholm, hvor tøserne virkelig hyggede sig). Det bliver dælme underligt, når Anna starter i småbørnsgruppe midt i august... I morges kunne jeg mærke, at der skulle ske "noget" og jeg ringede i børnehaven for at høre, om vi måtte komme forbi for at sige farvel til en medhjælper, der holder op (Amalie var jo syg mandag, hvor der skulle være gjort) - og selvfølgelig måtte vi det. Faktisk blev vi inviteret på frokost, så vi var væk hjemmefra fra 9-14.30. Johanna havde sovet til kl. 7 i morges, så hun gad ikke at sove på vej til børnehaven - der var vist for mange dejlig billyde på vej op til bussen (hun elsker at kikke på biler!). Til gengæld gik hun omkuld ca. 11.30 og sov så i 2 timer. Jeg tror kun, at hun vågnede, fordi børnene kom ud og legede i haven, for hun var ret stille og sad bare hos mig i en tid efter hun var vågnet! Vel hjemme igen fik Amalie et anfald af raseri, fordi hun ikke ville have det mad, jeg tilbød hende og hun kaldte på sin faster og ville kun have faster. Hun protesterede dog ikke, da jeg tog hende på skødet og bare sad med hende - til hun faldt i søvn! Og tro mig - hun får ikke lov til at sove 1½ time en eftermiddag igen - for det tog godt nok laaaaaaaaaang tid at falde i søvn her til aften. Så var der det ene og så var der det andet i vejen... Jeg - og Frank - har jo tænkt over, hvorfor hun reagerede så voldsomt hos mine forældre - for hun har jo mange gange været på ferie hos dem, og hos farmor/farfar og faster Dorte. Hun siger selv, at hun savnede mig, at hun ikke er så stor som hendes kusine (der også var på besøg) og at hun var lidt syg... Jeg tror, at der er mange ting bagved... Sidste gang hun var på ferie hos mormor og morfar var 2 af hendes kusiner der også (min søsters der er 8 mrd. ældre og min brors (som også var der nu), der er 2 år ældre). Begge tøser fik "anfald af hjemve den første aften - og blev hentet og kom tilbage næste formiddag. Næste aften var det bare en der måtte hjem igen. Amalie havde været lidt uforstående over for at de hylede op om det - men jeg tror helt sikkert, at hun har taget noget til sig der! Derudover så tror jeg også, at det er en reaktion på Johanna - eller at vi har fået Johanna! Sidst - men ikke mindst - så var hun heller ikke helt på toppen! Nu er sagen bare den, at farmor efter planen kommer med toget og henter Amalie på tirsdag, hvor hun så skal være i Svendborg til vi kommer lørdag (for at tage videre på ferie mandag). Jeg har talt med Amalie om, at vi ikke bare kan komme og hente hende der - hvis hun savner os, må farmor og farfar trøste hende og hun kan altid ringe og vi kommer kun og henter hende, hvis hun er syg!!! Vi er dælme lidt spændte på, hvordan det går... I går lavede vi en kalender - som den vi lavede til Kina - hvor hun kan klippe en dag af ad gangen og se, hvad der skal ske i den næste tid. Nu er alle besøg og ferieaftaler tegnet ind og hun kan se, hvor mange dage, hun skal være hvor og jeg tror at det også vil hjælpe lidt - for måske har jeg ikke fået fortalt godt nok, hvor længe det var, at hun skulle være hos mormor og morfar! Jeg ved ikke, om det hjælper - men det er da forsøget værd! Her til aften havde vi i øvrigt 2 piger, der var MEGET moarsyge. Jeg skulle lægge Amalie og Frank Johanna. Johanna galede i vilden sky inde på hendes værelse og bedst som Amalie og jeg sad og spillede kort, kom Johanna marcherende ind i soveværelset - Frank kunne ikke holde hende!!! Ja, man bliver jo lidt blød om hjertet - for hun HAR knyttet sig til mig - tænk hun er morsyg - men jeg håber da ikke, at det udvikler sig!!!
For 3 år og ca. én uge siden...
Mandag d. 26. juni 2006 ... skulle jeg efter planen være blevet mor igen! Fødslen skulle sættes i gang 2 uger før termin, hvis alt var gået godt - men det gjorde det ikke! Det er ikke fordi at jeg absolut VIL tænke på disse datoer, som har med Mathias og Simon at gøre, men det er altså bare printet ind i min hukommelse som juleaften er for de fleste, så der er ingen vej udenom - tankerne kommer bare! Det var ikke en svær mindedag - jeg tænkte "bare" på dem og erkendte, at det ikke var sådan, at livet ville os det! Og så kom denne salme pludselig "til" mig - den er så smuk og jeg fandt heldigvis hele teksten på nettet (længe levet internettet!) - hvor ville jeg dog have ønsket, at jeg havde tænkt på den til deres begravelse! Men søde Mathias og Simon - denne salme er til jer - fordi den er så smuk!
		Nu går solen sin vej for at skinne på andre, for alle på jorden har brug for dens lys, og de håber og venter på dagen, du skaber, for kun i din sol, Gud, kan livet fornys. Nu går landet til hvile og travlheden dæmpes, og hjemmene fyldes af aftnens musik. Vær med den, kære Gud, der må sidde alene, og den, der nu slider sig træt på fabrik. Nu er timen til stilhed, til bøn og til tanker, til ord, som har vægt, og som kræver et svar. kom og rør ved os, Kristus, så vi bliver åbne for glæden og livet og freden du har. Nu er timen, hvor du dømmer alt det, vi gjorde, som vendte os bort fra vor næste og dig. Nu er timen, hvor du sletter alt det, der skiller, hvor du siger: 'Kom, og vær hjemme hos mig'. Nu går solen sin vej men vi er ikke ene, for du, Herre, lever og vender vor frygt, så når du er i mørket, er det ikke mørke, når du er iblandt os, da sover vi trygt. Hvor ville vores liv dog have været meget anderledes, hvis I havde været her hos os!
Så gik den weekend...
Søndag d. 25. juni 2006 Ja, så er den weekend gået! I går gik jeg ved siden af mig selv det meste af dagen, da jeg havde en drønende hovedpine, men jeg kom da til Lyngby for at få købt strømpepinde, så jeg kan få strikket ærmer til Amalies sweater! Amalie var heller ikke sig selv, da hun fik feber først på eftermiddagen og lå derfor ned det meste af dagen og enten sov eller så film. I dag har hun sovet 3 timer - en lur på 1 time og en på 2 timer - så hun er bare ikke frisk. Hun har klaget over ondt i maven, men efter at have været på toilettet er den da heldigvis forsvundet. Nu må vi bare se tiden an... Øv - hun skulle ellers have været på ferie hos mormor og morfar i morgen og frem til fredag, men det bliver der nok ikke noget af nu:( Men mormor og morfar kommer på besøg i morgen - og passer Amalie imens Johanna og jeg er i legestue for sidste gang inden sommerferien sætter ind. Trods Amalies feber turde vores venner godt komme på besøg! Dét havde Amalie også set frem til og hun livede da også lidt op i den første tid, de var her!
		Her er Anders (der finder guld), Johanna og Tobias foreviget i sandkassen. Drengene er 5 måneder ældre end Johanna, men de har alle 3 nogenlunde samme størrelse. Dog er Anders og Tobias noget mere sikker på deres ben - og hold da op hvor de kan klatre! Jeg håber ikke, at Johanna har samme klatregen for så ved jeg da godt, hvad jeg skal lave...
Dagens hekse...
Fredag d. 23. juni 2006
		Her ses dagens to Sankt Hans hekse på bålet! Senere sad vi og nød lyden af bål - og spiste de første jordbær fra haven - UHM!!!!!!!!!!
For syv sytten da...
Fredag d. 23. juni 2006 Ja, andre ville nok bruge stærkere udtryk - jeg er fx. rimelig sikker på at "Pik og patter" ville være Frederikkes! Jeg har ventet et brev - eller rettere jeg har frygtet et brev - og det kom i dag! Jeg vidste, at det var dét med det samme, da det lå der på gulvet, for på forsiden stod afsenderen - eller faktisk bare adressen "Kornerups Vænge 12, 4000 Roskilde". Og så vidste jeg godt, hvad klokken havde slået... For jeg kommer jo derfra - ikke fra Kornerups Vænge, men Roskilde var byen, som vi måtte til for at handle fornødenheden udeover mad, dengang jeg var barn! Og så lå min tandlæge også på Kornerups Vænge - en sød tandlæge, der fra start af valgte at give mig lattergas, når jeg skulle bores, fordi jeg lignede min søster og hun havde vist hakket ham godt og grundtigt i fingeren engang - og dét ville han ikke prøve igen! Men på samme Vænge ligger der også en politistation - og SUK - ja, brevet var derfra! Frygten var om det var 500 eller 1000, der skulle betales. Onsdag d. 7. juni havde jeg været i mødregruppe i Birkerød og på vejen hjem, prøvede jeg en "ny" vej. Der stod et skilt mod Hørsholm "den vej prøver jeg" tænkte jeg - DUMT!!! Der-ud-af det gik - ingen bebyggelse, cykelsti og fortov var langt væk fra vejen, da der var en bred græsrabat imellem. På et tidspunkt tænkte jeg: "Hmm - har jeg set et skilt med "by-slut? Hvad må jeg køre her? Jeg må hellere lige sænke farten. Hmm, hvad er det for en grøn varevogn, der holder der i græsset?" BLITZ!!!!!!!!!!!!!! Røv og nøgler - det var en skide fotofælde - og jeg var gået lige i den - onsdag d. 7. juni kl. 15.03! For at gøre turen hjem lidt mere usikker sked Johanna i bukserne kort tid efter - og det var en RIGTIG hørmer! Og for lige at komme mere salt i såret - ja, så var det bestemt ingen genvej - men jeg har lært en ny vej at kende! Tilbage er der bare at erkende, at det er mig, der sidder tænkende på det sort/hvid kopi billede... For den pris (500 bobs) burde man da havde også have fået et fint farvefoto!!!
Ugen der gak...
Fredag d. 23. juni 2006
		"Se mig! Jeg er bare blevet så god til at gå. Armene bliver dog stadig brugt som balancestænger og jeg falder også tit - men så er det bare op igen og videre der-ud-af!"
Ja, i ugen der gak, har Johanna virkelig fået gået mange skridt - hun er bare blevet så god! Og underligt nok, så synes det at være sådan, at hun, efter at være blevet "to-benet", er blevet meget mere opmærksom og nysgerrig på alt omkring hende. "A' det?" spørges der konstant! Ordforrådet der pt. bruges er: A' det (=hvad er det), Babababa (=Barbapapa - som er på hendes ene kop)), bebe (=baby) og Mam (=mad) - og så snakkes der en masse, som er totalt uforståeligt! Ordet mor som hun sagde mange gange i sidste uge (o-a-o-a) det bruges desværre ikke mere.
		Johanna har flere gange skubbet Amalies stol ud og så kravlet op på den! Herfra kan man se en masse - og nå en masse dejlige ting inde på spisebordet - men moren synes ikke, at det ser så sikkert ud - slet ikke når hun forsøger at komme ned igen! Jeg tror, at hun bliver en rigtig lille klatreabe!
Johanna er ved at få nr. 2 kindtand. Denne her har været længe undervejs og lige nu ser det bare ud som om at der er kommet en klump kød uden på gummen - det ser faktisk ikke særlig lækkert ud. Det er heller ikke rart for hende at få børstet gummen - hvilket hun ellers altid har kunnet lide. To aftener har hun heller ikke ville sove - men om det er pga. tanden, det vides ikke. Første aften var tirsdag, hvor vi (Johanna og jeg) havde været hos en af mine veninder det meste af dagen. Vi har før oplevet at hun har været meget urolig ved sengetid, efter en dag med mange nye indtryk og jeg tillagde det først det - indtil jeg så gummen i går! Tirsdag aften endte jeg med at gå tur med hende i barnevognen, for at få hende til at sove - dagen efter sad vi en times tid ved siden af hendes seng med en arm på hende bare for at nusse - hun blev liggende, men det tog en hel time! I går, hvor Frank var alene med dem, faldt de begge i søvn uden vrøvl - jeg tror, at jeg tager lidt oftere hjemmefra om aftenen!
Lykken er...
Søndag d. 18. juni 2006
		... at kravle rundt i fars nye bed og lege og smage på jorden!
... at spise verdens største is, hvis man er Amalie! ... at få lov til at se VM i fodbold uden at blive afbrudt, hvis man er far til de to ovenstående børn! ... at cykle en tur for første gang som en hel familie, hvis man er mor til de samme børn - og det er jeg! Hvor er jeg lykkelig!!! Det var Johannas anden cykeltur - og hun elsker det! Hun sidder bag på min cykel og snakken går og armene kører! Turen gik først til kirkegården, hvor vi vist må finde nogle nye sommerblomster - hmm - de blomster der ikke er visnet er ædt af musene! Dernæst gik turen til Vedbæk Marina, hvor vi alle fik is - eller dvs. Johanna gik mariekiks og smagte lidt på min is. Amalie fik en stor vaffel - for en gangs skyld spiste jeg min hurtigere end hendes, men ned kom den. Jeg fatter ikke, hvor hun gør af den?!
Lidt af hvert!!!
Lørdag d. 17. juni 2006 Der er sket så meget mere i de forgangne uger, som jeg ikke har fået skrevet ned for at lette min erindring til eftertiden, men ja, jeg er bare ikke nået dertil. Flere af mine aftener er gået med at strikke! Ja, tro det eller lad vær', men der er en gammel strikker gemt i mig! Jeg elsker faktisk at strikke, men har ikke fået taget mig sammen i flere år!
		Men en dag for nogle uger siden hvor jeg stod i kø i Kvickly, gik vejen og ventetiden forbi hylden med garn - og jeg blev fristet til at strikke igen og 2 nøgler røg i kurven! Først blev det til et par efterårssokker til gummistøvlerne til Amalie og siden Johanna - mangler sidste hæl og fod men så tog iveren over og jeg begyndte på...
		... en lækker uldsweater til Amalie! Jeg mangler bare at strikke ærmer og kanter. Bare... Garnet har jeg selv farvet med div. naturmaterialer på seminariet - så det har en del år på bagen. Jeg håber, at det holder, for de blå nuancer er desværre lidt mørnede.
Faktisk så er jeg startet med at strikke sweater af disse garner allerede 2 gange! Første gang da jeg var i min sidste praktik for 9 år siden - sad til møderne og strikkede rundt og rundt - mave, ryg blev færdig og ét ærme, så fik jeg arbejde og da jeg endelig ville strikke det andet ærme, kunne jeg bare ikke strikke på samme måde igen og det passede bare slet ikke sammen i størrelsen... Hmm - så blev det hele hevet op! Da jeg så var gravid med Mathias og Simon, begyndte jeg på en sweater til Amalie, men efter de blev født ja da kom jeg bare ikke i gang igen og så blev den også hevet op! Men denne her skal nok blive færdig - for Amalie ved, at det er til hende og hun glæder sig til den er færdig - den er dog nok lige lidt for varm til denne årstid, men det bliver hurtigt koldt og efterår igen... Nok om mine strikkeevner - eller manglende og lidt om mine poder! Da Amalie kom hjem fra ferie søndag aften, sad Johanna og jeg på gulvet og legede. Amalie satte sig ned ved siden af os og sagde til Johanna: "Johanna, kan du rejse dig op og gå hen til storesøster?!" og det gjorde Johanna så! Og Amalie var bare SÅ stolt! Johanna øver sig stadig flittigt i at gå - alt der kan bruges som støtte bruges - scooter, dukkevogn, alm. stole der glider godt på parketgulvet mm. Hun har som det længste gået et par meter uden at holde - stor pige synes moren! Men moren synes også, at hun snart skal lære at gå rigtigt = hele tiden, da det virkelig tærer på bukserne når hun kravler rundt udenfor på fliserne! I går fik Amalie for første gang lov til af Johanna at holde hende i hånden, når hun gik (noget Johanna ikke har følt sig tryg ved før men altid sat sig ned, når Amalie har prøvet at tage hende i hånden, men jeg tror, at nu hvor hun er blevet mere sikker på benene, så er det bedre) - og hvor så de bare kære ud. Desværre var kameraet ikke inde for rækkevidde - ellers havde det været et mesterværk! Johanna bruger lang tid på at se sig selv i spejlet - hun griner og snakker meget til sig selv - eller hvem hun nu tror, det er, der er derinde! Hun leger også selv "Titte-bøh-leg". Normalt er det den voksne der gemmer hovedet væk og siger "titte-bøh" - her er det omvendt - dog siger hun ingenting men bare griner! I perioder har jeg skulle lulle Johanna i søvn i barnevognen - dvs. kører hende 2 huse ned af vejen og tilbage igen og så sov hun. I lnag tid har jeg bare stillet hende i haven, men efter forrige onsdag hvor vi var i mødregruppe og alle ungerne skulle sove i deres barnevogne, imens vi mødre hyggede over frokosten, da har jeg skulle køre hende igen?! Den dag formodede jeg bare, at det var et uvandt sted og hun havde brug for at jeg var der, da hun faldt i søvn, men jeg ved ikke herhjemme. Det er nu ikke noget, jeg gør det store ud af - eftersom at det tager mindre end 5 minutter så er det ikke det store og vi får begge noget ud af det - hun får ro noget før og det gør jeg også! Og HURRA - Johanna spiser nu kun rugbrød til frokost!!! Siden i søndags hvor jeg sagde "NU skal det være, så må hun spise det hun vil og få mere til eftermiddagsmaden!" ja, så har hun spist imellem 1/4 og 1 hel skive rugbrød til frokost! Store sager! Hvis jeg giver hende hapserne gider hun ikke, men får hun dem på gaflen og hun selv deltager (det ér prøvet før uden held), ja så kører de bare ind! Dejligt! Så nu spiser hun stort set alt alm. mad - det er faktisk dejligt ikke at skulle have "babymad" i baghånden, men det finder man jo først ud af, når det er overstået! Hendes sprog - ja, det kan man vist ikke sige udvikler sig specielt meget. Hun snakker meget - men vi aner ikke et klap om, hvad det er hun siger! Nogle gange siger hun et eller andet, hvor vi udbryder "hun sagde da ..." og så hører vi det aldrig igen! Jeg forsøger at bruge nogle fagter/tegn for forskellige ord - drikke f.eks. - men Johanna glor bare på mig, som om jeg er TOTALT åndssvag! Dét gider hun bare ikke lige nu - men vi er nu aldrig i tvivl om hun er tørstig eller sulten og det er vel pt. det vigtigste! Jeg har i et stykke tid tænkt over, om der er noget, vi skal gøre ekstra meget for Johanna - hvor vi skal passe ekstra meget på hende! Når folk spørger om, hvordan det går - ja så går det jo rigtig, rigtig godt, for det gør det vitterligt! Men når jeg gransker mig selv og hendes adfærd, så ved jeg at vi skal være meget opmærksomme på hende alligevel. Johanna er jo som oftest en rigtig humørbombe - stort smil og for det meste altid åben og imødekommende overfor fremmede - og dét er netop der, vi skal være obs! Heldigvis har jeg også flere gange (men det er få tallet) oplevet, at hun afviser folk og skal se dem meget an, førend de får et smil - og når jeg oplever det, så bliver jeg glad. Det lyder underligt - men det betyder faktisk, at hun forholder sig kritisk til de folk hun møder - og dét GLÆDER mig! I går var vi til sommerfest i børnehaven. Jeg havde planlagt, at Johanna ville få lov til at sove længe formiddagslur - og selvfølgelig vågnede hun efter 35 minutter. Festen stod kl. 12, hvor skolebørnene skulle opføre et teaterstykke for alle de andre børn og hele forældreflokken. Derefter skulle de have deres blomsterkranse og alle skulle have tegnemapper - alt i alt noget der tager imellem 30-45 minutter. Frank og jeg havde aftalt, at have Johanna med inde til teater og så tage hende ud, hvis hun larmede for meget. Men eftersom at hun blev fodret med mariekiks og rosiner (som hun i sidste uge fandt interesse for), havde hun det ganske godt! Bagefter var der buffet hvor hun fik en frikadelle (mors hjemmelavede som hun aftenen før havde indtaget 3 af!) - og så fik hun ellers lov til at kravle rundt i haven - lige noget for en lille nysgerrig pige. Hun holdt faktisk ud så godt, at vi droppede at få hende til at sove, så barnevognen kom tilbage i bilen. Inde vi kørte hjem, fik hun en tør ble og først lige før vi var hjemme, faldt hun i søvn! Selvom hun vågnede op, da vi kom hjem, var hun heldigvis let at ekspedere over i barnevognen og falde i søvn igen! I dag - ja Amalie har haft besøg det meste af dagen af en veninde fra børnehaven. De to har bare leget så fint og næsten uden konflikter og da hendes forældre og lillesøster kom til eftermiddagskaffe, sad vi længe og hyggede og inviterede dem også på aftensmad. Johanna og lillesøsteren skulle lige se hinanden an - jeg vil ikke sige at de legede sammen, men de observerede meget, hvad hinanden gjorde! I morgen - øv det er Franks tur til at sove længe... Men senere vil jeg tage alene på loppemarked - dét er min ting søndag formiddag - UDEN børn!
Det er kun mig, du er rigtig mor til!!!
Torsdag d. 15. juni 2006 Amalie sad på køkkengulvet og legede, imens jeg lavede aftensmad og pludselig sagde hun dette "det er kun mig, du er rigtig mor til, for jeg har ligget i din mave, Johanna har en rigtig mor i Kina!" Jeg lod mad være mad og satte mig ved hendes side og sagde: "Jeg er mor til både dig, Johanna, Mathias og Simon - men det er rigtigt, at Johanna har ligget i sin andens mors mave, hendes Kinamors mave!" Vi snakkede lidt om at være mor og om hvad en rigtig mor gør: passer sit syge barn, læser godnathistorier, er der når barnet har brug for det og mange andre gode ting - og at Johannas Kinamor jo ikke gør det, så derfor er jeg hendes rigtige mor! Senere sad vi i sofaen og atter faldt snakken (Amalie startede) på Johanna og Kina og hendes Kinamor. "Mor, Johannas Kinamor var meget fattig ikk'?" "Jo", svarede jeg, "og derfor gjorde hendes Kinamor og Kinafar det bedste de kunne for hende, selvom det var svært for dem, nemlig at vi måtte få Johanna." "Mor, jeg tror, at de har mange guldpenge" (man kan vel sin Pippi). "Nej, det tror jeg ikke de har, for så ville de jo ikke ha' givet os dejlige Johanna, så ville de have passet på hende selv!" "Nå, ja!" lød svaret, "det er da klart!"
Er det en bjørnetjeneste eller hjælp på vejen?!!
Onsdag d. 14. juni 2006 Allerførst et tillykke til Johanna som blev 14 måneder i dag! Tænk at det allerede er 2 måneder siden, at hun fyldte 1 år - som tiden dog går! Og om 2 dage har vi været sammen i hele 5 måneder - det er da også for vildt!!! Vi var i mødregruppe i dag, og her kom snakken ind på et af børnene, der pt. kun vil lade mor putte sig om aftenen. Far har kunnet før, men nu er det altså kun mor, som må - hvilket er ret trælst for begge forældre. Hvad stiller man op i sådan en situation - giver barnet lov til at vælge, hvem der skal lægge det eller ej? Hvornår gør man sit barn en bjørnetjeneste - eller giver det en hånd på vejen? Det kan være så svært at tyde sit barn - selv sit biologiske barn kan være svært at tyde - og når de så tilmed ikke kan tale men bare hyle, så er det meget svært at vide om det er pga. varmen, myggestikket, ikke gider sove (på trods af at øjnene er ved at falde ud), har fundet ud af at der er respons, når man stiller sig op og "galer" - eller det simpelthen er fordi man har brug for sin mor til at trøste, fordi man har en "efter adoptionsfase", der bare kræver at det er moar, der stiller op! Ja, den er altså svær at vide!!! Som adoptivforældre skal vi altid have i baghovedet at vores børns adfærd kan skyldes deres tid på børnehjemmet. Fandt tilfældigvis denne artikel i går på en færøsk side, hvor hele teksten kan læses (den er værd at læse): Politiken 27 januar 2005, 2 . sektion side 11, Af Niels Peter Rygård. At miste sine egne forældre som spæd, være et år på et børnehjem med ringe voksenkontakt og derefter blive mødt af to veluddannede, entusiastiske og længselsfulde danske forældre, som taler et uforståeligt sprog - det er de første oplevelser af tilknytning for mange adoptivbørn. Barnet skal overleve det mest grundlæggende tab, som findes, en lang periode med forvirring og ofte kun lidt omsorg, og på den baggrund kunne knytte sig til et nyt sæt forældre... Det mærkelige er, at det så ofte går godt for den lille overlever, selv om det tager nogle år at omstille sig. De spæde går det lettest for, da den periode, hvor de kan have oplevet omsorgssvigt, underernæring og lignende jo er meget kort, og det er lettere at knytte sig til nye, når man er lille. For de lidt større (mange lande afgiver først barnet, når det er 1-2 år) er der en meget længere tilpasningsperiode. Typisk sker det store ryk i udvikling så 5-6 år efter adoptionen, når man fysisk er kommet ovenpå, har aflært ét sprog og lært et andet, er kommet sig over tabet af forældrene og har knyttet sig til de nye. En så stor omstrukturering så tidligt overstiger selv det stressniveau, en kommunal medarbejder oplever, når arbejdspladsen omstruktureres! Det er ofte en overlever, man får ind ad døren, som med god grund kæmper for at styre sine omgivelser, rummer mange kaotiske følelser, og som gladelig kontakter hvem som helst på gaden, for det var livsnødvendigt for at klare sig før adoptionen at kunne få opmærksomhed. Adoptivforældrene er nervøse og har behov for at føle sig som gode forældre og har ofte for store forventninger til barnet. Det skal lære dansk hurtigt, det skal helst starte i børnehaven hurtigt, det skal kunne omgås andre børn og være familiens øjesten. Så der går ofte en meget rum tid, før forældrene har en realistisk forståelse af barnets behov for fred til omstilling, og før den basale tillid til voksne er genoprettet, på trods af de tab barnet har lidt. At få et adoptivbarn er slet ikke det samme som at 'få et barn'. Man har ikke kendt hinanden gennem graviditeten, man deler ikke sprog og kultur, og som regel har begge parter lidt et tab (f.eks. barnløshed for forældrenes vedkommende). Det fælles ønske er at kunne være en familie, og den fælles erfaring er, hvor svært det er, når begge parter ikke har en fælles forhistorie. Man skal både være 100 procent forælder og respektfuld vært for en selvstændig gæst, som ikke selv har bedt om at blive inviteret, og som lige er blevet smidt ud fra en anden komsammen (ab opteret). Adoptivforældre er som regel velfunderede (ellers bliver de ikke godkendt) og investerer mere tid og energi i deres barn end andre. Derfor er det heller ikke overraskende, at de fleste adoptivbørn klarer sig godt, endda meget godt. På trods af at de må kæmpe med en delindlæringsvanskeligheder og sprogforståelse i skolealderen, og puberteten er heller ikke nem, når man skal finde en identitet som både-og og ikke bare 'dansk'. Børnene er selv overlevere, støtten fra forældre og skole/daginstitution er stor, og kærlighed overvinder meget... Det er ikke let at være adoptivbarn - men det er dælme dulme heller ikke let at være (adoptiv)forældre!
Badenymfetid...
Mandag d. 12. juni 2006 Amalie kom hjem i går aftes i god behold efter en lang og dejlig forlænget weekend og har i dag holdt fridag sammen med Johanna og jeg. Vi var i legestue i formiddags - Amalie cyklede frem og tilbage, hvilket hun næsten klarede til UG - hun skal "bare" lære at stoppe når jeg siger/råber stop... Da vi kom hjem, kunne Amalie ikke vente på at Johanna, så begge piger kom i badebassinet - til Johannas store fryd! Frank og jeg satte det op i går - et værre gedemarked fordi det skulle hegnes ind, så Johanna ikke kan komme til det, og så fandt vi også ud af - efter at have fyldt det halvt op med vand - at der en lang flænge i siden helt nede ved bunden! Frank fandt på en løsning med en pind der holder flængen oppe - så kan det holde lidt endnu, til jeg finder et nyt til rimelige penge!
		Både Amalie og Johanna fandt stor glæde i at sparke med benene - Amalie bryder sig bare ikke om at få vand i hovedet, så hun har øjnene lukket og Johanna - ja hun råhygger sig!
		Senere på dagen - og efter endnu et bad - synes Johanna bestemt ikke, at der burde være lukket ind til det dejlige vand - men det er der - med god grund!
Johanna er begyndt at sige mor - eller i hvert fald noget der minder om det! Når Frank eller jeg spørger "kan du sige moar?" former hun et o med munden og siger noget ala "oh-ae-oh-ae." Jeg er meget smigret - for BA (far) har hun ikke sagt længe...
Så blev det endelig sommer...
Lørdag d. 10. juni 2006 ... og føj hvor er det varmt! Ja, jeg er ikke let at gøre tilfreds...
		Vi har været på planteskolen i dag for at finde sommerblomster til Mathias og Simons have - er der ikke blevet fint?!! Johanna sad længe og legede med stenene, det var vist en rigtig god fornemmelse bare at sparke i dem!
		Hjemme blev der leget med bolden! Johanna fandt på en god leg - bolden skulle bare op på rutschebanen og det kom den!
Amalie blev jo heldigvis rask til at komme af sted på ferie hos faster, så som planlagt mødte vi faster inde på Hovedbanegården torsdag sidst på eftermiddagen, spiste aftensmad på Mac D og fandt et tog, som de kunne komme til Odense med! Jeg tør godt indrømme (uden at få dårlig samvittighed), at jeg NØD stilheden i går formiddags, da Johanna sov!!! Jeg elsker min store datter højt, inderligt og helt ud til stjernerne og tilbage igen - men hvor hun dog kan snakke!!! Hele tiden...
		På mail kom der i går denne hilsen fra Amalie - hun og faster er her på besøg hos en legekammerat i Odense! De 2 børn havde siddet i en time i hængekøjen og bare snakket! Og ingen måtte få at vide om hvad!
		Imens var Johanna og jeg på eftermiddagsvisit hos Helle og Anna. Tøserne indviede Annas nye sandkasse. Anna syntes det var rigtig dejligt med en ny sandkasse - Johanna ville hellere smile til fotografen!
		Her er Mudderjohanna! Kort før Amalie og jeg skulle af sted i torsdags, legede tøserne i haven imens jeg lige skulle pakke det sidste - troede jeg... Johanna fandt en af Amalies mudderkager - en meget våd mudderkage og stak hele armen ned i den!!!
Det nåede at komme på alt tøjet - og så måtte det jo af. Ville have skyllet hende under bruseren - da jeg opdagede at hun havde skidt, så var det jo ligesom ikke muligt med mindre jeg ville have lort i hele badekarret... Frank kom selvfølgelig først hjem, da barnet var vasket i alle ender! Johanna øver sig rigtig meget på at gå - mest indenfor. Græsset er for ujævnt og fliserne har ikke indbudt til at falde på - tænk at hun ved det! Men indenfor - midt ude på gulvet rejser hun sig op og går 3-6 skridt for så at sætte sig ned igen. Min lille Johanna er bare snart en stor pige!!!
Stå selv - gå selv...
Søndag d. 4. juni 2006
		Endelig - endelig kom dagen hvor Johanna tog sine første skridt!!! I de sidste par dage har hun stået en del selv - rejst sig op og bare stået og grinet! På billedet er hun lidt vakkelvoren, men hun har set mig og kameraet og er på vej hen til mig! Og her til aften kom så de første skridt - og hold da op hvor faderen og barnet syntes, at det var sjovt! Desværre er her bare et ståbillede - en af dagene kommer et gå billede og hvis jeg kan finde ud af det en lille videosekvens - den er optaget men jeg kan ikke finde ud af at lægge den på!
Amalie har stadig feber. Hun sov fra 12 til 14 og blev lagt i seng lidt over 19 og det meste af tiden imellem, lå hun bare på madrassen på stuegulvet - og så er hun altså ikke meget værd! Så for pigernes og Franks vedkommende er fødselsdagsfesten aflyst i morgen - til gengæld kan Frank være sammen med sine piger HELE fars dag!!! Nu håber vi bare at hun bliver rask til torsdag eftermiddag, hvor hun efter planen skal til faster på en lille forlænget weekendferie - som kompensation for sidst hvor hun jo var syg hele tiden derovre... Men der er stadig 4 dage til endnu - så vi håber og krydser fingre... Men ved desværre også at feber hos Amalie kan trække ud...
Her er så stille...
Søndag d. 4. juni 2006
		Tænk engang - 2 sovende piger på én gang. Eller dvs. Johanna sover ikke helt endnu - men tæt på. Hun ligger og nusser lidt med myggenettet - det er så måden at hun bliver liggende på (indtil videre) ellers rejser hun sig op!
Amalie er syg:( Hun har haft feber siden i går og er bare træt og sløv og gider ingenting. Hun ville lige ud i formiddags for at tage en rutschetur på sin nye rutschebane og måtte konkludere: "Moar, mine ben er så underlige..." Én tur og så ville hun ind igen! Så i dag er børnehavevenindens besøg aflyst og den store fødselsdag i morgen hos mormor - ja da bliver det nok kun mig, der tager med, for selvom hun skulle være feberfri, så ved jeg, at hun stadig vil være mat, og der kommer alt for mange mennesker til, at hun bare kan ligge på sofaen og slappe af. Og eftersom at Frank og jeg har vurderet at Johanna ingen glæde har af alle de (ukendte) mennesker, så bliver det nok kun mig, der tager med (og så kan man ikke engang drikke sig stiv, for jeg skal køre hjem...) PS: man skal ALDRIG råbe for højt om sovende børn - Frank er ligenu på tur med Johanna for at få hende til at sove... Der var vist for megen fest i barnevognen!
Fantasien fejler ingenting...
Fredag d. 2. juni 2006
		I børnehaven fejrede de pinsefest i dag, så Amalie tog af sted i hvid kjole og godt humør! De havde haft en rigtig dejlig dag - fløjet med pinsefugle og fået sæbebobler. Dog var Amalies sæbebobler blevet væk - så var det jo godt, at vi har et par stykker på lager herhjemme! Kjolen kom hjem i en pose - total sort da hun havde leget med mudder! Godt jeg har fået ny vaskemaskine!!!
Men inden hun kom hjem, var der lige en fødselsdag at skulle til - imens fik Frank og jeg kørt i Fog og handlet ind til rutschebanen, som jo blev indkøbt for længe siden! Johanna var ikke helt tilfreds med at være med i byen - hun ville nemlig meget gerne kravle hen til de store maskiner, der kørte med træ og det mente forældrene ikke var nogen god ide!
		Amalies pinsefugl er her - og er den ikke fin!!! Jeg er vild med hovedet i hovedet - en rigtig tøsefugl!
Men det var jo det med fantasien... På vej i bilen ned til Fog sendte jeg en SMS til min kollega (ja, det hedder det vel stadig selvom man er på barsel), da jeg lige skulle forhøre mig om lidt sladder... Amalie har nemlig flere gange i denne uge fortalt, at de på vej til skoven i mandags mødte en gammel medhjælper, som nu kørte post - og det kunne jeg ikke lige få til at passe. Det var heller ikke ham - men sjovt nok havde han været i børnehaven efter vi var taget hjem for at hente et andet barn! Min kollega ville så lige høre ind til noget, Amalie havde sagt i dag - for hun havde nemlig fortalt, at hendes oldefar døde, fordi han havde fået en mælkebøtte i hovedet!!! Det kunne jeg så fortælle, at det var ikke helt sandt! Men at hun havde besøgt hans gravsted med far og farfar i søndags - så derfor var han i hendes tanker lige nu. Men mælkebøtten... Ja, den ved jeg ikke hvor kommer fra! Amalie har altid haft en ret god fantasi - hun har haft en masse fantasivenner - Gillie, Gullie og Gala fulgte hende i laaaaaaaaaaang tid fra hun var 2½ til godt 4 år. Hold da op nogle historie hun kunne fortælle om den ene eller anden! Desværre har jeg ikke fået skrevet nogle af dem ned - men vi har i hvert fald fået os en hel del grin i tiden, der er gået!
Man skal aldrig sige aldrig...
Fredag d. 2. juni 2006
		På sådan en dejlig fredag formiddag, havde vi besøg af Helle og Anna til en kop mocca og dejlig leg udenfor. Helle fik foreviget mor og datter fordi hun mente, at der trængte til sådan et billede på siden her!
Og nej, man skal aldrig sige aldrig - den anden dag fik jeg skrevet at Johanna aldrig brokkede sig om eftermiddagen, his hun var træt eller sulten - hold da op skal jeg lige hilse og sige - dét skal man ikke sige højt! Hun var SÅ ked og træt og sulten, da vi nåede sidst på eftermiddagen og det var kun moar, der duede... Og så er der lige det med sovetiderne... Igen må jeg stille spørgsmålet: "Hvorfor er det lige, at vi får de børn, der vågner tidligt?" Meget tidligt endda! I går var den 5.30 og i dag 5.10 - suk! Jeg tog morgentørnen i går og da kl. var 10, følte jeg at jeg havde brugt hele dages ressourcer! Frank stod op i morges - gad vide hvordan han det på kontoret nu?!!! Begge formiddage har jeg så tænkt at lade hende sove til hun vågende op af den første lur - 35-40 min. har hun sovet - i morges nåede hun at sove inden vi kørte Amalie i børnehaven 8.30! Til gengæld sov hun hele 3 timer til middag i går og indtil videre har hun sovet over 1½ time i dag - imens jeg har stukket mælkebøtter og fjernet en grum - men lille - bjørneklo.
		Johannas nye hobby er klemmer! Ud af spanden skal de - læg lige mærke til den klemmer, som ligger i hendes nakke - hun tømte nemlig spanden over hovedet!