Dagene flyver af sted…

Det er vist længe siden, at der har været sådan en hul imellem mine indlæg men ak ja - dagene har fløjet af sted og mine kræfter og ikke mindst tid, har jeg lagt andetsted!

Ikke mindst er jeg meget aktiv på Slankedoktor igen. For det fungere altså bare bedst for mig med støtte fra mine venner der.
Indtil videre er der røget 6 kg på 6 uger - det er faktisk ret godt gået synes jeg selv. Klap klap på skulderen til mig!
Der skal 3 mere af - gerne 5 - men målet er i første omgang 3 kg - så er vægten som sidste sommer og jeg glæder mig til at kunne passe mine combybukser igen :)
Og det har ikke været så slemt - det er bare det der sukkermonster der skal aflives - eller holdes nede - og det bliver det hvis jeg følger min kostplan der er fyldt med grove grøntsager og masser af protein.
Og så er der vanens magt… Der har været nogle aftener, hvor jeg bare har haft kæmpe lyst til tage pigernes kasse med lørdagsslik og bare æde der-ud-af… Hvad er det lige der sker??? Hygge - vanens magt… Men nej jeg har IKKE gjort det!

Er startet op med at løbe igen - for det er jo dejligt at løbe, når jeg først kommer i gang. 3-4 gange om ugen - og er oppe på 4 km i rap nu - springer snart til 5 - jeg skal bare lige tage mig sammen ;) Meeeen det varer nok ikke længe, førend jeg må finde et andet tidspunkt at løbe på - nogle morgener står jeg nemlig op ved 5-tiden for at kunne nå at vågne,spise lidt, løbe, bade, spise færdigt, få Johanna klar også - for at møde 7.30! I fredags var det altså bare KOLDT og dunkelt… Ikke så underligt når termometret i bilen stod på 6 grader, da vi kørte til børnehaven.

Og så er det jo ikke så underligt at jeg er træt tidligt om aftenen, når jeg står så tidligt op.

Derudover forsøger jeg at nå 1-2 gange i motionscenteret om ugen. Desværre har de til alles store utilfredshed taget min elskede søndagsstep af programmet :( Og det er der lørdag morgen er en del sværere - og så passede søndag kl. 9 bare genialt til mig… ØV!

Arbejdet har også fyldt en del. Indkøring af de nye børn, tanker om hvordan vi får tiltrukket flere børn for vi mangler desværre nogle stykker har også fyldt. Næste søndag har vi derfor åbent hus, hvor vi håber at der kommer en masse dejlige børn med deres dejlige forældre og finder ud af at netop vi kan tilbyde en hel masse dejligt!

Så kender du nogen, der mangler en børnehaveplads til deres barn så kom hid! Vi ligger i Hjortekær - meget nemt også fra Østrebro - sådan ca 10 min i bil!

Og så er der jo alt det løse…

Fredag aften fandt vi ud af at det ene lys hos skildpadderne var gået i stykker - ak stakkels skildpadder. De frøs… Godt det ikke var sidste weekend, hvor de var alene 2½ døgn… Så til Lyngby i går formiddags for at løbe ny lampe og pære og Frank fik snedkeret noget sammen, så nu kan de holde varmen igen… Det er ikke sådan at være husdyrejere…

Pt er jeg ved at planlægge Amalies og min fælles fødselsdagsmenu på lørdag. Det skal lige gennemtænkes hvad der skal laves til 24 mennesker… Men jeg er godt på vej :) Også med gaverne der bare skal pakkes ind! Yes!

Mere planlægning kræver tøsefødselsdagen onsdagen efter… Hvis alle kommer er der 14 piger incl Johanna… Påtænker ikke specielt meget underholdning - men må nok hellere have et eller andet i baglommen i så fald…

4 Responses to “Dagene flyver af sted…”

  1. Lisbet Says:

    Godt skuldret Mette - lyder som om du har fat i den tunge ende om jeg så må sige :-)
    Sidder selv lige og surfer lidt rundt på slankedoktor, da jeg åbenbart IKKE (uden hjælp) kan tabe de 5 kg som har sat sig solidt fast de sidste par år. Er du basismedlem eller har du et af de udvidede medlemskaber - synes det er svært at se om man overhovedet får noget ud af et basis medlemskab.

  2. mettes Says:

    Godmorgen Lisbet.
    Jeg er basismedlem nu - men startede med at være hvad der svarer til intensiv (dyrt med et godt køb) de første par måneder - og har siden som basismedlem tilkøbt 2 diætistvejledninger.
    Du må for din egen skyld IKKE starte som basismedlem - der får du nemlig ingen kostplan - og slet ingen vejledning. Det kan bestemt betale sig at få god vejledning de første 1-2 mrd - så har du fået savr på alle dine spørgsmål og så nedgradere sig.
    Giv endelig lyd hvis der er mere du vil vide!

  3. Stine Says:

    Godt klaret at komme igang igen :)

    Og jeg håber i får tiltrukket en masse unger, til den skønne børnehave.. Var min knægt bare den alder, så var han helt sikkert kommet derned.

    Knus

  4. Anja Says:

    Supergodt gået søde Mette :D Du er da totalt sej! Godt - bare bliv ved, du kan godt, og det er bedre nu end siden.

    Det gik supergodt med drengefødselsdag i går - og jeg nåede slet ikke at lave noget underholdning.. fordi de så Avatar, hehe ;)

    I øvrigt har jeg fundet en supergod side med forslag til selskabslege til børn - genialt, siger jeg bare. Ihvertfald må man kunne finde inspiration her:

    http://www.festabc.dk/frontpage.aspx?id=0&type=7

    Jeg fik da ihvertfald en masse gode ideer :D Og dem kan man jo ikke få nok af, vel ;)

    Håber I får en masse unger til jeres børnehave - ja, boede jeg nu i nærheden og var mine unger i den alder… uha ;)

    Knuser og god vind

Leave a Reply