Overstået!

Ja endelig overstået! Hverdagen kan nu begynde…

Jeg synes, at det har været en laaaaaaang juleferie - syg mand, syge børn, børn der havde svært ved at lege sammen - og en navigation uden om andre syge mennesker for at vi ikke skulle smittes igen.
Amalie skulle have været på besøg hos en veninde inden nytår, men først var Amalie syg og så blev hun selv syg og så fik moren hovedpine og vi inviterede veninden hjem til os - med overnatning - og om natten kastede veninden så op! Næste formiddag kørte vi hende hjem, fik lige en kop kaffe - og fik dagen efter at vide at faren havde lagt sig med feber:/ Og vi stod ligesom for at skulle møde på Hillerød mandag d. 4 kl. lort til operation! Friske!

Jeg må indrømme at jeg har bævret lidt hele juleferien for at det gik i vasken - jeg har ikke været syg af noget som helst i lang tid (7-9-13), hvor både mand og børn og kollegaer og børn i børnehaven har været nedlagt af flere ting i flere omgange - og jeg gruede meget for at noget skulle ramme mig. For det var bare mig, der kunne tage med Amalie på hospitalet pga. Franks duft- og kemikalieoverfølsomhed. Er I klar over, hvor mange dufte/lugte, der er på et hospital?! MANGE!

Nå men vi kom til Hillerød - friske og veloplagte trods det tidlige tidspunkt - og Amalie kom til som den første. Hvilket også betød, at hun var klar igen om eftermiddagen til at komme hjem - så tasken, der var blevet pakket “i fald af overnatning” kunne pakkes ud igen derhjemme.

Operationen gik godt. Omend jeg syntes, at den varede længe - der gik næsten 1 time og 3 kvarter fra jeg sagde godnat til de kaldte på mig!
Den grønne stang har vi fået med hjem - trods afkommet ikke ville have den men jeg insisterede - hvilket hun nu er glad for, for den skal vises i klassen efter aftale med klasselæren.
For ja vi var lige et smut forbi skolen i formiddags for at sige hej. Amalie følte sig så godt tilpas, at hun gerne ville blive lidt, så aftalen blev at jeg skulle hente hende, når de andre skulle spise frokost.
Det var en meget træt Amalie, som jeg hentede! Tænk at én time og ét kvarter kan gøre en SÅ træt. Lige hjem til et stykke mad - og små 2 timer på sofaen hvoraf det meste har været søvn. Nu er tv’et tændt…

Johanna har også holdt fri i dag. Hun havde ikke haft den bedste dag i børnehaven i går - i hvertfald ikke om formiddagen for hun tænkte vist meget på om jeg kom hjem til aften. Det havde vi jo talt om, at det viste vi ikke. Og hvis det er noget, som Johanna IKKE kan lide, så er det uvidenhed! Og slet ikke når det handler om moaren!
Men efter jeg havde sendt en sms til min kollega, at vi kom hjem - og Johanna havde fået det at vide - gik dagen meget bedre.

I morgen er det hverdag igen - for os alle! Amalie skal i skole - men kan nemt hentes af Frank, hvis hun føler sig for træt i løbet af dagen. Heldigvis skal hun føst møde kl. 9 - det står knapt så godt til med Johanna og jeg, der skal åbne børnehaven 7.30…

Rigtig god hverdag ønskes I alle - jeg glæder mig!

One Response to “Overstået!”

  1. Susanne Says:

    Vi har også været fedtet ind i feber og andre knap så muntre tilstande i julen. Alligevel er vi enige om, at ferien har været god.

    Hun er god - hende Amalie. Rart for jer alle, at det er overstået. Sådan en gang narkose kan godt give træthed - længe efter. Desuden bruger kroppen vel en god del energi på at hele igen.

    Jeg er også et af de mennesker, der hilser hverdagen velkommen efter en ferie. Det er rart at finde lidt rytme i dagene og at få lidt planlægning (eller forsøg på samme) med ind over.

    God hverdag til dig også Mette - og et rigtig godt år 2010. Jeg satser på, at nå at ses i løbet af året.

Leave a Reply