Det med navne…

Jeg har jo et navn, som ingen andre hedder i Danmark. Altså mit fulde navn.

Mette, er der i følge Danmarks Statistik 39.225 hunkønsvæsner, der hed pr. 1. januar 2012.
I følge selvsamme statistik er  223.478 personer indehavere af efternavnet Hansen.
Og kombinationen Mette Hansen har hele 1.483!
Men når jeg propper mit mellemnavn ind også, så er der altså bare mig!

I hospitalsverdenen ville jeg gerne have været lidt anonym - men det kunne i følge min uddannelsesleder ikke lade sig gøre…
Jeg siger dog aldrig mit fulde navn i telefonen (men det er også fordi at jeg i det hele taget skal huske, hvad jeg skal sige, når jeg ikke skal sige ‘Rudolf Steiner Børnehaven, det er Mette’. Nu er det ‘Hjerteafdelingen, lægesekretærELEV Mette Hansen.’
Men mit fulde navn, det står på mit kort og det står på de breve, som har været inde over mine hænder til skrivning og sendt hjem til patienterne.

I går oplevede jeg en lidt - ja hvad var den - en lidt mærkelig ting vel… Jeg blev genkendt ud fra mit fulde navn.
Jeg er én gang før (som jeg ved af) blevet genkendt in real life. Det var kort efter, at vi var kommet hjem fra Kina og vi alle havde udlængsel fra hjemmet 4 vægge, og derfor drog i IKEA for at finde lidt fornødenheder og få noget at spise i restaurenten.
Lige pludselig kom en kvinde hen fra et andet bord og fortalte, at hun måtte bare sige tak fordi, at hun havde måtte følge vores rejse til Kina. Hun kunne genkende pigerne og jeg…

I går var jeg et smut i vores ambulatorie og tænkte, at jeg da lige måtte hilse på en af de andre elever, som sidder lige om hjørnet. Jeg gik ind, hilste på, og hilste på hendes vejleder.
Hun kikker på mig og siger så ‘Jeg har godt set dit navn på listen over elever, og kan genkende det. Har du arbejdet herude?’
Det kunne jeg jo så kun sige nej til, men kunne fortælle, at jeg har en kusine der er sygeplejerske med samme mellemnavn, måske det var hende? Nej, det var det ikke.
Efter vi har snakket om mangt og meget, kommer hun lige pludselig frem til, at det er fra Fertilitetsklinikken, at hun kan huske mig. Jo tak, det er mig med 6-lingerne… Hun havde tænkt på mig af og til siden, hvordan det mon var gået…

Dét fik hun så at vide i går!

2 Responses to “Det med navne…”

  1. Moster Tulle Says:

    Underligt, at du ikke selv har kunnet vælge dit ualmindelige (?) mellemnavn fra….jeg er også udstyret med en masse navne men fik da lov til at vælge, hvad jeg ville have på mit id-kort da jeg læste til lægesekretær. Måske reglerne er ændret. Og så held og lykke med uddannelsen - det er 2 fantastiske år på godt og ondt, men nyd dem :-)

  2. Lisbet Says:

    Jeg har også genkendt dig IRL - jeg “overhalede” dig i bil på Helsingørmotorvejen engang i foråret. Tror der var kø og så kigger man jo lidt ind i bilerne på siden af en. Pigerne sad bag i så jeg ku jo kende hele “pakken” så at sige… :-) Har fulgt med siden lidt før jeres Kinatur.
    Mærkeligt at du ikke selv må bestemme hvad du hedder på din arbejdsplads - det har jeg aldrig hørt om før, men sådan er det måske i hospitalsverden ? Held og lykke med uddannelsen.

Leave a Reply