Archive for februar, 2013

Morgenrutiner…

tirsdag, februar 26th, 2013

Jeg indrømmer gerne, at jeg er et udpræget vanemenneske… Jeg holder af rutiner. Jeg holder af at vide, hvad der skal ske… Ikke at jeg ikke holder af overraskelser slet ikke, men rutiner og hverdag det er vist mest mig!

Da jeg arbejdede i børnehaven, mødte jeg på forskellige tidspunkter. Jeg holdt mest af at åbne. Møde i det stille mørke hus. Indtage dagen. Som den første at møde barnet og det dets forældre, der hvor de nu var netop den morgen. Være med til at præge dagen fra start af.
Jeg var bestemt ikke god til at møde ‘primetime’ - midt i alt vivaret… De dage var ikke helt mine på samme måde…

Med skiftende arbejdstider var der også skiftende morgenrutiner hjemme. Nogle dage stod jeg for morgenræset med ’op og i gang og mad og aflevering’ - andre dage tog jeg afsted midt i det hele - ihvertfald det sidste år, hvor jeg ikke skulle have børn med til hverken dagpleje eller børnehave.

De sidste 5 måneder er jeg taget af sted de fleste morgener med at vække mand og ældste. Johanna, hun står op før en vis herre får sko på, så hun er klar og parat til skole, når jeg kører ved 7-tiden.

I morges var så anderledes… Og en forsmag på de 5 perioder, hvor jeg skal på skole (første gang i hele april). Jeg skulle på kursus… Og først møde kl. 9. Og derfor vågnede Johanna før mig!

Og jeg er blevet enig med mig selv om, at til den tid, der står jeg tidligt op! For at nå at nyde min morgente i fred og ro - og ikke have et barn, der hopper sådan gummiboldsagtigt ved min side, når jeg sidder og ‘finder mig selv’ og læser nyheder og hører lidt musik…
I morges måtte jeg stille sige: ‘Johanna søde, gå ind og hop ved siden af!’ imens jeg lige fik tiltusket mig 5 min til at blive mig i…

At føle sig nøgen…

lørdag, februar 23rd, 2013

… selvom jeg har været fuldt påklædt, det er sådan jeg har følt mig i en tid.

Når man er lægesekretær (og elev) er der et dress kodeks, som lyder følgende:
* Er man på kontor uden patientkontakt er det i ens helt almindelige tøj. Ingen restriktioner. Andet end almen dannelse…
* Er man et sted med patientkontakt er det i eget tøj - men med korte ærmer, hvid kittel (korte ærmer), hår opsat hvis det er langt, ingen neglelak og ingen smykker eller ringe. Fryser man kommer man til at se SÅ lækker ud i den hvide hospitalsjakke… Heldigvis er jeg mest praktisk - fryser jeg, så fryser jeg og må være hospitalslækker ;)

Uret røg allerede første dag i oktober, hvor jeg ‘bare sad’ på lægegangen ved computeren. Jeg kan bare ikke skrive med ur på. Det irriterere mig voldsomt. Så af med det. Tror jeg har haft det på 2 gange siden i fritiden. Og ligger bare i min taske og sumper nu.

MEN - at mangle mine ringe har været svært… Specielt børnenes ring - den med én sten for hvert af mine fire børn, har været rigtig svær at undvære…

1. december røg  de af første gang, for der skulle jeg i kittel. 5 uger i sengeafsnittet hvor jeg stod i skranken. Tog i mod patienter/Falckmænd, udskrev patienter, tog telefonen, beskeder fra læger, sygeplejersker, en masse praktisk. ÅH dét var lige mig at være der!!! Sådan et sted kan jeg godt se mig selv i fremtiden! Blæksprutte med godt indhold i hverdagen!

Derefter lige et par uger på lægegangen igen - og så i ambulatoriet, hvor jge har været de sidste 3 uger - og smykker måtte vige for kittel igen.

Men selvom jeg har følt mig nøgen uden mine ringe - ja så har det heller ikke været anderledes, end jeg har glemt at tage dem på, når jeg fik fri…

Men nu - nu er de på igen… Mandag er jeg tilbage til journalskrivning, henvisninger mm. Indtil efter påske hvor jeg skal i skole og så én måned mere som journalskriver og så er min tid på Herlev forbi.
Tænk 8 måneder føltes som meget meget langt tid, da jeg startede. Nu er der 3 tilbage. Jeg føler, at jeg har rimelig tjek på en del - og ved godt, at der er meget, som jeg ikke aner et drøjt om ;)