Archive for november, 2012

Jul i november…

mandag, november 26th, 2012

november.jpg

Øh hvad skete der egentlig lige der???

Jeg, der godt nok ellers altid har de fleste gaver i hus inden 1. december (og det gælder også i år), men som ellers siger ‘at julepynt kommer først op i den weekend, hvor det er 1. søndag i advent…’ (og dog er jeg nok blevet lidt blødere med årerne…)

Og ikke for noget, men for flere uger siden kom Johanna og spurgte efter julekrybben. Den kom frem fra sine gemmer, hun fik en god leg og jeg fik tid til at lave det, som jeg nu var i gang med :)

Nissen, som flyttede fra loftet og til køkkenet sidste år helt helt af sig selv ;) , fik grød i lørdags - og vupti havde den fundet trappe og dørpynt frem - og mandler som tak…

Der er kommet stjerner i entreen og på begge pigers værelser, Bamse hygger med nissepigen, og jeg har fået pudset både stage til kalenderlys OG adventslysene.
Førstnævnte, hvor englene har boet i mange år i december måned, har fået følgeskab af en masse fine perler, og er godkendt af ældste - men sidstnævnte - adventsstagen - dén er ældstebarnet og jeg uenige om. ‘Mor, der SKAL være gran!’ - og jeg er bare ikke lige så vild med de der granting… Men færdig er den helt sikkert ikke.
Øv at jeg ikke kan finde rensdyrene fra forrige år - så der må findes noget andet. Ikke sløjfer, ikke gran - noget kitch… Grønne nissemænd??? Skal stå til lilla (som altså ER adventsfarven i følge kirkeåret!) - nogle bud?!!

Sokkerne har fundet vej til dørerne - men Nissen har nu ikke gidet lægge noget i endnu…

Kalenderlyset - ja vi er altså også gået i gang med - ellers når vi jo aldrig ned til 1. december…

Glædelig førjul i november siger jeg bare…

Det med navne…

lørdag, november 24th, 2012

Jeg har jo et navn, som ingen andre hedder i Danmark. Altså mit fulde navn.

Mette, er der i følge Danmarks Statistik 39.225 hunkønsvæsner, der hed pr. 1. januar 2012.
I følge selvsamme statistik er  223.478 personer indehavere af efternavnet Hansen.
Og kombinationen Mette Hansen har hele 1.483!
Men når jeg propper mit mellemnavn ind også, så er der altså bare mig!

I hospitalsverdenen ville jeg gerne have været lidt anonym - men det kunne i følge min uddannelsesleder ikke lade sig gøre…
Jeg siger dog aldrig mit fulde navn i telefonen (men det er også fordi at jeg i det hele taget skal huske, hvad jeg skal sige, når jeg ikke skal sige ‘Rudolf Steiner Børnehaven, det er Mette’. Nu er det ‘Hjerteafdelingen, lægesekretærELEV Mette Hansen.’
Men mit fulde navn, det står på mit kort og det står på de breve, som har været inde over mine hænder til skrivning og sendt hjem til patienterne.

I går oplevede jeg en lidt - ja hvad var den - en lidt mærkelig ting vel… Jeg blev genkendt ud fra mit fulde navn.
Jeg er én gang før (som jeg ved af) blevet genkendt in real life. Det var kort efter, at vi var kommet hjem fra Kina og vi alle havde udlængsel fra hjemmet 4 vægge, og derfor drog i IKEA for at finde lidt fornødenheder og få noget at spise i restaurenten.
Lige pludselig kom en kvinde hen fra et andet bord og fortalte, at hun måtte bare sige tak fordi, at hun havde måtte følge vores rejse til Kina. Hun kunne genkende pigerne og jeg…

I går var jeg et smut i vores ambulatorie og tænkte, at jeg da lige måtte hilse på en af de andre elever, som sidder lige om hjørnet. Jeg gik ind, hilste på, og hilste på hendes vejleder.
Hun kikker på mig og siger så ‘Jeg har godt set dit navn på listen over elever, og kan genkende det. Har du arbejdet herude?’
Det kunne jeg jo så kun sige nej til, men kunne fortælle, at jeg har en kusine der er sygeplejerske med samme mellemnavn, måske det var hende? Nej, det var det ikke.
Efter vi har snakket om mangt og meget, kommer hun lige pludselig frem til, at det er fra Fertilitetsklinikken, at hun kan huske mig. Jo tak, det er mig med 6-lingerne… Hun havde tænkt på mig af og til siden, hvordan det mon var gået…

Dét fik hun så at vide i går!

Det gjorde mig glad…

onsdag, november 14th, 2012

Den anden dag fik jeg denne sms fra en mor i børnehaven:
‘I morges da vi spiste siger X pludselig: Mette har fået et job. Nu skal hun på arbejde hver dag, det er derfor hun ikke har tid til at komme og lege i børnehaven hver dag mere. Men engang imellem får hun fri af sin chef, så hun kan komme hen til os i børnehaen og hygge sig lidt, inden hun skal hjem til Frank, for han savner hende nemlig også, når hun ikke er der :)’

Jeg savner også dig lille X <3