Archive for juli, 2012

Det var dén ferie…

tirsdag, juli 31st, 2012

Utroligt så hurtigt en måned kan gå…

Må vist hellere heade sengen nu, når nu vækkeuret allerede kimer om max 7½ time…

7…

tirsdag, juli 31st, 2012

083_timeglas_.jpg

Så kom hun hjem :)

søndag, juli 29th, 2012

spejder2.jpg

Godt 17.30 landende toget på Vedbæk station.
Det var dejligt at se hende igen - tror ikke helt, at hun havde det på samme måde :)
‘Mor, vi ville alle gerne være blevet der en uge mere - bare vi havde en rigtig seng’

Hvis hun skulle have været der en uge mere, så havde det nok lige krævet enten en optankning af rent tøj - eller bare en vask af det, der lå i rygsækken. Ok trusserne - 9 dages lejr - 9 trusser - 5 rene retur… Hvem tæller andet end moderen…

Alt skal vaskes. ALT. Ok den store rygsæk kan ikke komme i maskinen - den må hænge og lufte et par uger. Og underlaget også. Resten kommer en tur i maskinen - den er i gang.

Amalie har fået en tur i badekarret - men hun stinker stadig af røg :/

I morgen står den på afslapning - ihvertfald for hende, faderen og søsteren - jeg - ja jeg skal på arbejde. Gøre klar til indrykning af børn og voksne onsdag! Hallo hvor går en måned alt alt for hurtigt!!!

♥ I dag er det Bamses fødselsdag ♥

fredag, juli 27th, 2012

bamse-3.jpg

Og selvom både Bamse og Johanna har haft feber hele dagen - ja så har det været en god fødselsdag med gaver, flag og hjemmebagte kanelsnegle :)

Dejlig søndag

mandag, juli 23rd, 2012

Tresomheden er dejlig - det er firsomheden også - men Johanna nyder vist at være alene om buddet ;)

Søndag var en dejlig dag.
Jeg cyklede til Holte om formiddagen, fik meldt mig ud af motionscenteret (det var aftalen vi lavede herhjemme, for at jeg fik ny crosstrainer - og hånden på hjertet - jeg bruger det også for sjældent og det jeg gerne vil (step/low) må jeg ikke med min lænd/bækken, og pilates  - det er godt ja - men…) og videre til loppemarked, hvor jeg ikke ledte efter noget specielt men bare gik rundt!
For år siden - da Amalie var lille, var jeg afsted mange gange hver sommer, det kan næsten tælles på én hånd, hvor mange gange jeg har været afsted siden, vi fik Johanna…
Fandt en Barbiekjole til Johannas dukke for en 5′er, en fed hjemmestrikket vest til mig (uden parfumeduft) i Fabel garn. Hun ville have 75 kr - men jeg fik den for 50 :)
Og så fandt jeg den fedeste nederdel - eller rettere stoffet er så fedt! Bagdelen er at den var i XL og at den var vasket med parfume… Men til 20 kr våger man pelsen - nu ligger den i fryseren en uges tid - og så skal jeg se, hvordan jeg kan sy den ind. Det er vel noget med ‘at tage linningen af og lave den mindre med et enkelt nyt læg’. Måske…

Hjem igen - Frank moslede i haven. De havde været på naturlegepladsen en times tid…

Først på eftermiddagen drog vi til Vedbæk. Ishuset kaldet. Det kaldte nu ikke så højt på mig - fik dog resten af Johannas is.

johanna-strand.jpg

Så endte vi ved vandet. Nogen soppede. Efter 20 min tog jeg hjem, lavede kaffe, fandt knækbrød, Johannas bikini og et tæppe og tilbage igen. Sad vel 45 min mere - Johanna var ISKOLD efter at have været i vandet on/off.

På vej hjem var vi lige om Taarbæk havn. Mine forældres gamle båd har fået havneplads der - og vi (jeg) ville lige se den igen. Men vi fandt den ikke - mon ikke den er på ferie :)

Da vi så endelig satte vejen hjem, ja da kom vi lige om Mathias og Simon. Johanna har et par gange spurgt til, hvornår vi skal derud - det blev på vejen. De fik 3 fine glansbilleder af hende…

Vel hjemme - trætte efter en dejlig solrig eftermiddag - op med fusserne ½ times tid - og så kaldte aftensmaden. Den holder desværre ikke ferie…

Så er der afgang…

lørdag, juli 21st, 2012

spejder1.jpg

Det var en meget spændt pige - med ondt i maven og varmepude på - der faldt i søvn i går aftes.
Hun var den første, der stod op i morges - og hun stod klar i uniform 5 min efter :)

Nu sidder står de i toget - der var totalt fyldt med andre almindelige der bare skulle på arbejde og en bunke blå spejdere, der nok skulle samme vej som de grønne.
Men mon ikke der er siddeplads, når de kommer med det rigtige tog fra København.

Mobilen ligger efter aftale herhjemme - hun ville under alle omstændigheder bare svare med ‘ja’ eller ‘ok’, så hvorfor tage den med. Hvis der er noget, som er vigtigt at vide, ringer en af lederne vel…

Om godt 199 223 (ups glemte lige en dag…) timer ses vi igen - og da er der nok nogen, der trænger til et bad :)

I mellem tiden - ja der er en del vasketøj at tage fat på når alle senge er strippet og cyklen står klar til at handle på…

Pakkeposten kom :)

fredag, juli 20th, 2012

Eller rettere et eller andet trans-firma bankede på lidt over 9 i går morges.

crosstrainer-1.jpg

Der var mange dele…

crosstrainer-2.jpg

Vi grinede begge over dette:

crosstrainer-3.jpg

Så det fik Frank lov til :) Alt imens jeg havde vigtigere ting at tage mig til i Lyngby Storcenter :)

crosstrainer-4.jpg

Jo jo - den virker :)

Ikke helt så SPOOKY…

torsdag, juli 19th, 2012

Vi har stadig ikke fundet ud af, hvorfor strømmen gik - men jeg har fundet ud af, hvorfor skildpaddernes lys ikke var tændt!
Pga. strømsvigtet var uret jo sat tilbage i tid - så det var heldigvis en logisk forklaring der…

SPOOKY

onsdag, juli 18th, 2012

I går formiddags da jeg kom hjem efter at have været til massage og handlet, var lyset gået i hele hytten?!! Fandt ud af det, fordi vandet til min kaffe ikke gad koge… Hmm - hele relæet var slukket. Hvorfor aner jeg ikke.

Her til morgen da jeg stod op, undrede jeg mig over, at lyset hos skildpadderne ikke var tændt. Det første, jeg lige tjekkede, var selvfølgelig relæet - dét var på.
Ind i stuen, under bordet til stikkontakten, den var tændt, men on/off knappen til lyset på uret var slukket.

Undskyld mig - men det er fandme spooky!

Tøserne kikkede underligt på mig, da jeg spurgte, om det var dem (men hvornår skulle de have gjort det, de kom hjem i går og hoppede nærmest i seng - og de ved at det er vigtigt med de lamper), Frank havde heller ikke rørt den - ???!!!!

Er det nemesis for at have set for meget Ghost Whisperer, imens familien har været væk?

Bilen kommer iøvrigt…

tirsdag, juli 17th, 2012

… også snart hjem. Incl familien der har været hos farmor og farfar siden lørdag!

Jeg har NYDT stilheden og bare lavet NADA. Sovet, læst, nå ja besøgt en veninde fra lørdag til søndag. Totalt ingenting.

Jeg glæder mig til at se dem igen - men de måtte nu gerne have ventet til i morgen :)