Archive for november, 2011

Så røg den endelig ud

søndag, november 27th, 2011

fortand.jpg

Hende her og jeg har mange ting til fælles. Én vi IKKE har, er løse tænder. Eller rettere forholdet til løse tænder.
Da jeg var barn, skulle mine rokketænder bare ud, når de viste deres første spæde vippen! Med det resultat at det vist gjorde hammer nas og der var blod all over…
Johanna har det på en helt anden måde. Helst skal de slet ikke ud… Første rokketand var for godt et år siden - og vi måtte omkring tandlægen for lige at høre hvordan og hvorledes, da den havde siddet i en evighed - og barnet ikke ville rokke og der voksede en ny tand op bagved.
Ud kom den - men også kun fordi jeg fik lov at hive - det har jeg desværre ikke fået siden… Men det har været noget nær et mareridt ved de næste rokketænder også… Hun er panisk bange for at det gør ondt og allermest at der kommer blod. Meget blod.

I eftermiddags havde hun besøg af en gammel børnehaveven - jeg griner lidt i skægget endnu ;) Lige pludselig råber hun “Min tand faldt ud!!!!!!!!!!!” og kommer løbende med hendes fortand i hånden. Vennen havde hevet den ud - sådan helt uden noget. ”Men den sad jo bare der og så dum ud!” var hans forsvar!!!

Nu er den endelig ude - og man kan se den nye tand allerede er godt nede. Nu skal vi bare have hevet en ud i undermunden - men barnets eget forsvar er “Men mor den rokker ikke så meget mere” - ØH nej - det kan den ikke for den nye er bagved… Suk… Vi må nok snart omkring tandlægen igen…

Weekenden i billeder…

søndag, november 27th, 2011

I går var vi rigtig produktive… Tvivler på at der kommer noget produktivt ud af i dag - jeg er helt flad - og blæsten og det mørke vejr udenfor gør det ikke bedre…

Men i går formiddags blev produceret - og ja her dufter stadig:

advent5.jpg

Mit første honningkagehus!
Jeg ved godt, hvad jeg skal lave om til næste gang (gavlene skal udenpå og ikke indeni for- og bagside af huset - og så skal jeg heller ikke ved et uheld komme til at smække finger ned i skoldhed sukkerlage der bruges til at lime hus sammen med…….) Men OM der bliver en næste gang er nok uvist - endnu en pynteting…
Resten af dejen blev lavet til småkager, der smager alt for godt…

Dekorationen ved siden af huset er Johannas - for senere på dagen var vi til julemarked i kirken, hvor der var deko-workshop. Amalie lavede selvfølgelig også en - jeg nøjedes med at minimere antallet af kugler og slik ;)

Og der blev pyntet. Denne gren hænger faktisk nærmest indtil påske - plejer dog lige at tage englene af - men ellers med krystaller og Mathias og Simons hjerter…

advent4.jpg

advent2.jpg

Sokkerne er hængt op - begge piger har pænt skrevet til Nissen for at bede om (store???!!!) adventsgaver og ikke små kalendergaver. Johanna fik risengrød i går aftes - og resten blev stillet til Nissen - med spørgsmålet om “Kan du li grøden Ja Nej Måske” Der var et hjerte i ja så mon ikke ;)

advent3.jpg

Om nogle timer tænder vi adventskransen - som igen i år er en ler med lys og “bogskåle” og enkelte små kugler.
Enkelt, simpelt og pænt (for mig). Og Amalie nød at hjælpe til :)

advent1.jpg

Men den bedste udsigt pt er denne:

advent6.jpg

Alle julegaver er i hus - nej på nær én men den er undervejs! Det føles mere end godt!

I morgen…

lørdag, november 5th, 2011

Mathias’ fodaftrykSimons fodaftryk

… skal jeg mødes med tøserne fra “De døde børns klub”. Jeg glæder mig! Jeg glæder mig rigtig meget.

Nogle af pigerne kender jeg rigtig godt, andre kender jeg, fordi de kender nogle af de andre… Fælles er at vi har fundet hinanden, fordi vi alle har et eller flere døde børn. Vi har fulgtes i sorgen og i glæderne, der senere er kommet. Og i de dybe huller, der af og til kom. Heldigvis er det længe siden, at jeg har været i sådan et hul. Heldigvis. Jeg kan af og til godt føles et vemod - tanker over det der ikke blev. Tanker over sorgen, der fyldte SÅ uendelig meget. Tanker over hvordan fanden jeg er blevet et helt menneske igen bagefter??!!! Det er egentlig utroligt at man kan blive det!

I morgen er det Alle Helgenes dag og i mange kirke kl. 14, er der gudstjenste for at mindes vores døde børn. I mange år var jeg med - det var hårdt - men også godt. En dag udover Mathias og Simons fødselsdag, hvor det var “legalt” at tænke på dem! At være ked. Deres dag. Alle andre dage var mit levende og senere levendes børns dage… Men her var der plads til at være stille og bare være. Tænde lys. Men det er også hårdt at være der i kirken. Så mange kede-af-det forældre… Men det viser selvfølgelig også “bare” for mig, at “livet går videre” - at smerten finder en plads i hjertet, hvor det ikke gør for ondt og er til at leve med…

Sidste år kom jeg ikke med til gudstjenesten - jeg måtte hjem til Johanna, der for første gang havde sovet ude. Sådan som i aller-allerførste gang - og hun trængte til sin moar! Så det blev også til “levende børns dag - men jeg havde det ok med det!

I morgen - ja der skal jeg også “bare” mødes med tøserne til brunch. Hygge lidt i byen - og så hjem. Men inden vil jeg lige gå omkring kirken og tænde et lys for hver af mine små stjerner på himlen. Dét fik jeg ikke gjort sidste år - og det var en fejl kunne jeg mærke…
I år er det ikke fordi, at jeg må hjem til børn, der savner, nej det er mere, at jeg skal hjem for at passe på mig. Det har været et hårdt efterår - ja siden sommerferien sluttede, har der været FULD knald på - alt for meget arbejde. Jeg skal passe på mig selv - og jeg kan mærke, at så skal jeg hjem. Hjem og være med dem herhjemme. Dét er det, som jeg har brug for efter en dejlig brunch med nogle rigtig dejlige kvinder, som desværre også er medlem af “De døde børns klub!”