Archive for juli, 2011

Endelig ferie!!!

lørdag, juli 2nd, 2011

Så blev det endelig ferie. Torsdag kl. 17 kunne jeg lukke og slukke i børnehaven med god samvittighed. Der var gjort klar til rengøringsfolket, lønnen kørt og de værste bunker væk :) YI HA - FERIE!!!

Jeg trængte i den grad! Så meget at jeg faldt i søvn på sofaen ved 21-tiden - det er dælme længe siden. Vågnede ½ time senere og vraltrede i seng. Og sov til den lyse tidlige morgen - vågnede endda inden vækkeuret ringede - for pigerne og jeg skulle i Sommer Summarum på Tiøren.

Vi drog afsted i GOD tid - for der var varslet vejarbejde på Ring 3 - jo tak - det kom vi til men det var ikke så slemt. Det slemme var ulykke lige inden. Sådan i lige i de 2 biler før os. Jeg havde heldigvis rimelig afstand til bilen foran - og godt for det for ellers havde vi nok ikke haft nogen bil mere! Der var vel 1½-2 meter - måske 3 - til bilen foran. En lille Fiesta der var ilde skadet foran…
Så holder man der. Midt på motorvejen - biler kører på begge sider - ingen stopper - bilen bag mig drejer ud og kører bare videre. Jeg tænker ÅH NEJ om lidt er der en der drøner op i os!!! Kan ikke forlade bilen - pigerne sidder bagi - og dem vil jeg ikke forlade med mindre bilen foran bryder i brand. Og jeg kan også se at manden ser rimelig ok ud. Har heller ikke den store lyst til at gå ud - for bilerne kører stærkt forbi på begge sider. Fatter mobilen og ringer 112. Bliver stillet videre - til Holstebro politi!!! Hvilket system!!! Han undskyldte meget - men jeg fik forklaret hvor jeg var, hvad der var sket og at de behøvede hjælp! Den ville han sende.
Kort efter ringer 112 tilbage. Der er en sygeplejerske i røret - hun sender en ambulance til ham i Fiestaen. Hun siger også, at jeg ikke må gå ud af bilen - for min egen skyld. Heldigvis kommer der en Falck mand i cevil. Han har en lampe på taget og tager sig af manden foran. Endelig efter 15-20 minutter kommer der et par æggeskaller. Akutbilen kommer i modsatte side - sammen med ambulancen. Hmm - jo jeg ved jeg havde sagt at vi var på den sydgående motorvej og også angivet det rigtige sted…
Taler lidt med den ene æggeskal. Jeg kan jo bare sige, at vi kører, jeg ser røde stoplys, bremser lidt - bremser MEGET og KAPUM siger det foran! Amalie mente, at han trak ud fra inderste vejbane - det så jeg ikke og det er i og for sig også lige gyldigt - han havde ikke haft nok afstand. Ærgerligt for ham :(
Vi får lov til at køre - “hvis du er klar?” - spørger han så fint! Jo tak - jeg er vist ok nu. Men har siddet noget rystende indtil da. Tanker om at det KUNNE have været os - ja de er ikke nemme at slippe.

Vi kommer lidt for sent til Tiøeren - men som tøserne siger i kor efter mig “Bedre at komme for sent end slet ikke at komme!”

sommersummarum.jpg

Ja ja jeg ved godt at det er en rigtig dårlig billedekvalitet - men hellere dårlig end intet billede ;)

Bagefter er dagen jo ung endnu - og vi når Lyngby, hvor vi hopper i biografen for at se Orla Frøsnapper! Den kan anbefales!
Sen frokost indtages på Burger King - åh det smager så meget bedre end Den Gyldne Måge!!!
Lidt shoppen hist og pist og vi drager hjem igen. Noget trætte. Et hvil er dælme velfortjent.

I dag startede og sluttede med regnvejr - herligt. Jeg kan godt lidt regn og torden når bare jeg er inde og det ikke ødelægger hele min ferie. Fik syet buksedragter til begge piger - de kikkede på mig med store hundeøjne i stofbutikken igår - MOAR… Syede en til Amalie sidste år - mindes at det tog en evighed at lave den - men jeg har brugt max 4 timer incl aftensmad - så det var ok.

I morgen drager alle af hunkøn til Anni. Vi glæder os ja vi gør!
En uge uden computer men med håndarbejde og gode bøger… Og solskin og glade børn, der har travlt med at lege med andre glade børn. Kan det blive bedre?!!