Archive for januar, 2011

I går for 8 år siden…

lørdag, januar 22nd, 2011

… blev jeg mor for 2. og 3. gang!

En fødsel - og en efterfølgende tid - som jeg ikke ønsker at opleve igen og slet og end ikke ønsker at min værste fjende skal igennem. Men også en tid - der på trods - har givet mig så meget. Det lyder underligt - og det er det også… Alt i alt er det vel sådan at jeg gerne havde været det foruden, men når det nu er - for det er det - ja så har jeg lært at leve med Mathias og Simon død og har fundet det gode frem, der end er i det…

Dagen i går… Den var underlig… Jeg var mere hudløs end jeg plejer - eller rettere: end jeg har været i flere år. Ikke at jeg gik rundt og tudede men jeg var “bare” i min egen osteklokke…
Dagen startede dårligt i børnehaven. Jeg er “åbner” og før tid kommer de 2 første børn. Min “autistmorgen” bliver afbrudt - jeg har helt sikkert mine vaner og måder at gøre tingene på, og det includere IKKE, at der kommer 2 børn før tid! Og slet slet ikke i går…
Resten af dagen går - men vist kun fordi at vi vælger at gå ud - det er ikke kun mig, der synes at der er gået “overstadig mandagssyndrom” i børnene. Lidt som køer der skal på græs til foråret! Ud i kulden og lave STORT bål -og lidt senere ind og gemme mig lidt på kontoret. Hurra for at have lidt pligter der også…

Lidt over 3 lukker og slukker Johanna og jeg børnehaven og vi kører til blomsterhandleren efter blomster. Blå hyacinter, gule roser og blå “haler” - den blev ganske fin.
Før vi er hjemme, ser vi flaget i flagstangen - og vel inde sætter vi os til bordet til kakao og muffins! Det er vores lille fødselsdagsseance.

Amalie havde iøvrigt første dag uden feber i én uge - og selvom det egentlig er imod mine principper - ja så fik hun lov til at tage til fødselsdag fra 17-21 - fordi jeg havde simpetlthen brug for ro! Hun havde afskrevet den fødselsdag og blev bare så glad for at måtte komme med - hun trængte vist også til luftforandring!

Vi kørte på kirkegården, fik tændt lys og lagt blomster. FØJ hvor var der koldt!!! Hjem hvor Johanna fik lov at sidde ved computeren og jeg fik maden i ovnen og lagde mig på sofaen under Amalies dyne og så Landsbyhospitalet.
Dengang de blev sendt første gang, så jeg alle afsnit - men nu både hvor de bliver sendt i primetime 17-18 hvor det jo er utopi at se TV med mindre det indbefatter noget med børn - og ja så gider jeg heller ikke se dem mere - for så gode er de jo heller ikke… Men engang imellem - i går… Da var det sgu ok! Bare at ligge der under den varme dyne og glo… Se det var lige det jeg havde brug for - og det er bare sjældent at man som mor til 4 får tiden - tager sig tiden - til at gøre dét som JEG har brug for!!!

Tiden går, klokken slår…

tirsdag, januar 18th, 2011

… og jeg burde vel egentlig ligge i min seng for uret ringer tidligt igen i morgen…

Status herhjemme:

* ét stk feberramt ældstebarn siden i fredags… Lørdag var vist feberfri men søndag var hun “på den igen”. I går og i dag har den “kun” lige været 37,5-38 - men feber er feber, og hun var TRÆT, da vi drog hjem fra Lyngby - against all odds og mine principper for er man syg er man syg, men vi havde en tid hos øjenlægen. (Og jo jeg ved godt at hun kunne smitte - men det gør halvdelen af DK’s befolkning i denne tid også af alt muligt andet, så ingen dårlig samvittighed der…)
Pt - “7-9-13″ og “salt over skulderen” - er ingen af os andre ramt af feber endnu…

* ét stk Mette der atter fik sat sit bækken på plads i går. Jeg er sgu ved at gå ud af mit gode skind for min lænd gør navs… Fys siger måneder med træning og ingen step eller løb… I morgen skal jeg til røngten - håber ikke at de kan se noget… For så er det jo værre end som så…
Min gejst ang motion og mad er på et laaaaaaaaaavt punkt - ikke godt… Det koster på kg-kontoen - og det er den forkerte vej… Hmmf. Det er KUN mig der kan vende den - og det skal nok komme… Om end så ikke andet end når jeg ikke kan lukke min bukser…

* NU SKAL JEG I SENG - også selvom der er så meget andet godt at lave i verden lige nu…

♥ Meget er siden sket… ♥

mandag, januar 17th, 2011

I går for fem år siden blev dette billede taget langt langt fra Danmark.

johannadag-2006-2.jpg

Vi havde vel på det tidspunkt været en familie på 4 i 6-7 timer: 6-7 dejlige timer. Endelig var vi samlet. Se bare på Amalie :)

I går fejrede vi så “Johannadag” nr 5 - med en noget knotten hovedperson… Puha det bliver IKKE sjovt når hun når puperteten… Johanna har det bedst når HUN bestemmer og tingene går efter HENDES hoved - men sådan er livet ikke, og det må og skal hun lære… Det holder hårdt af og til - for os alle… Men vi holder ved og ud og elsker…

♥ For evigt og altid ♥

Nu med både én mere og én mindre ;)

søndag, januar 9th, 2011

johanna-tand.JPG

Længe havde der været en rokketand - men der skete ligesom ikke så meget. Nok fordi ejeren ikke brød sig voldsomt om at rokke…
Midt i december opdagede vi så den nye tand - inde bagved rokketanden. Talte med tandlægen lige inden jul - med beskeden om at rokke, rokke, rokke - for hvis den stadig var der i januar så skulle den hives ud. Så vi rokkede… Og rokkede… Og rokkede… Men åbenbart ikke nok - ellers også har den bare ikke været klar…
Efter nytår ringede jeg til tandlægen, der sagde: “Giv det en uges tid mere!” - og det var så i morgen! Barnet har ikke været synderlig påvirket af at tandlægen ville kunne hive den ud - lidt nonchalant “mor den kommer ud på søndag” (jeg “glæder” mig allerede til hendes lektielæsning - dét bliver helt sikkert i sidste sekund hun laver dem med den indstilling…)
Men i dag var det jo ligesom søndag! Og hun fik lidt kolde fødder… Og “moar den SKAL ud i dag”-agtig…

Og ud er den kommet! Vi har rokket og rokket og rokket - og hevet og hevet og puttet sytråd om et par gange og hevet lidt mere… Ved sidste omgang sytråd hev jeg bare til - og så var den dér!

Nu er der en meget stolt pige der går rundt - og venter i spænding på om Tandfeen kommer i nat…

Der var engang…

fredag, januar 7th, 2011

For et par aftener siden da vi sad og spiste aftensmad faldt snakken på hår.
Og midt i Johannas talestrøm om, at hun gerne vil klippes sammen med Amalie “men ikke langt mor, det skal bare studses!” lyder det fra Amalie: “Johanna, jeg kunne meget bedre lide dengang, hvor faster havde langt krøllet hår og dig og S (hendes fætter) ikke var født. Da havde vi det rigtig sjovt faster og jeg!”

Ja tiderne skifter og livet forandres… Vi må alle leve med den virkelighed, der er og det kan af og til være hårdt…