Turen går til…
tirsdag, juli 13th, 2010… Sverige. På mandag. Tøsepigerne, mormor og jeg. Langt nordpå - eller i hvertfald lidt over 4 timer hvis det sker i ét hug - men det er der nok ingen chance for at det sker
Målet er Vimmerby -> Astrid Lindgrens Verden eller rettere Pippiland, som det hedder hos os.
Hytten (ved Pippiland) har været bestilt længe (2 nætter) og i dag har jeg (mormor ved det endnu ikke) bestilt endnu en overnatning på vandrehjemmet i Lönneberg - er nået til at jeg nok ikke orker at kører hjem efter en lang varm dag på gå ben - og hvorfor ikke tage det roligt - det er jo ferie
Vi har været der før - altså i Pippiland. I sommeren før vi fik Johanna. Amalie var helt i Pippis vold. Hun var så meget i eventyrland dengang at hun troede på at Pippi VAR Pippi - og kunne ikke forstå at Emil var mindre end Ida

Nu ved hun bedre - og Johanna ved det også. At det bare er skuespillere. Det er også ok - sådan er det jo. Julemanden tror hun (Amalie) stadig på - og påskeharen - “men tandfeen ER altså dig mor - ikk?!!”
Jeg synes, at det er fedt, at de er i eventyrland - de skal nok nå at blive voksne…Sidst var morfar og farmand med - sådan bliver det ikke denne gang. Vi sov også laaaaaaangt væk - på vandrehjem i Mariannelund - små 25 min i bil fra Vimmerby - det var langt at køre når man er træt, så jeg valgte hytten tæt ved - sådan lige en spytklat fra Pippiland.
Det skal nok blive godt.




