mettes

Onsdag er jeg på posthuset for at sende en pakke til min søster. I dag kom den retur!
Hmm, tænker jeg, hvorfor nu det?!! “F*ck” er min første tanke - “portoen mangler”. Der var nemlig ingen frimærker på, men det var nu ikke min skyld, for betalt havde jeg for den på posthuset! Og det var heller ikke det, som var problemet!

Næ nej, der er et lille bitte stempel med “Postnummeret ændret pr. 1.7.2008 til 4320 Lejre på pakken.
Og ovenpå søsterens adresse er der en label med vores adresse - eller rettere børnehavens da jeg havde genbrugt en boble konvulet derfra, men det er jo en hel anden sag!

Se det med postnummeret anede jeg ikke, eller også har jeg bare lykkelig glemt det. Ved dog at jeg flere gange HAR sendt post dertil, som ER kommet frem!!!

Så helt ærligt! Hvorfor f*nden sende pakken tilbage til mig - jeg mener, hun findes, adressen findes, de HAR fundet det rigtige postnr - og alligevel skal jeg hives på posthuset for at sende den én gang til - og dermed sikkert også betale én gang til - selvom jeg da nok lige skal forsøge at få den afleveret uden.

Se det fik da lige mit pis i kog her til formiddag… Dårlig service…

Ja det er ferie - og der skal strikkes - altså når jeg har fået læst de sidste sider af den 7. bog om Harry Potter (7 bøger på lidt over 2 uger det er sgu da ok - men jeg har heller ikke lavet så meget andet, når jeg har været hjemme…)

Der er 2 projekter - ét jeg får penge for (en af mine alfehuer) og ét jeg ved gavner endnu mere:

nemlig huer til spædbørn i Afrika - et projekt af Red Barnet.
Find dine rester frem og gør nytte derude!

PS: God ferie

 Hjemme hos os er der en, der er ved at blive stor, rigtig stor! Og tryg! Meget tryg!

Det er snart 4 år siden, at vi fik et lille barn i vores arme, som sugede sig til os og ikke ville give slip. Altid skulle vi være ved siden af - eller indenfor synsvidde. Og vi efterlod hende aldrig. For vi troede begge på, at det at give hende trygheden - at være der for hende - altid - omend det af og til var/er omklamrende - ville give pote i den anden ende!

Og der er vi kommet til i flere henseender nu!

Og det er fantastisk at være vidne til!

I starten af september drog vi til gymnastik for første gang. Hun havde glædet sig siden foråret på at det skulle starte! Vi havde forklaret at første gang er mor med, sidder i salen og kikker på - for så at blive smidt ud af de nye gymnastiklærere efter 5-10 minutter, for de ville genre være der selv. Tænkte “NU kommer brølet og usikkerheden!” NIX! Hun kom nogle få gange for at se om jeg var der - men mindre end nogle af de andre børn - så HURRA!!!!
Og for 1½ uge siden gik hun for første gang hjem til en fra børnehaven uden mor - og jeg var IKKE behøvet, da jeg kom!

Når det er sagt, så er hun stadig utryg på fremmede steder. Vi var til fødselsdag et sted, hvor vi sjældent kommer, og der var mange hun ikke kendte - klæbe, klæbe og tjekke, tjekke om jeg var der!
Men det tager jeg i stiv arm - for jeg ved, at det nok skal komme - for vi er allerede på vej:)

Dagen i dag har været givtig! Rigtig givtig! Ok - jeg måtte skippe step for at vi kunne nå IKEA, inden horden af ½ million biler og mennesker ankom dertil også, men det var det værd. (har ligesom heller ikke været til step de sidste 2 mrd så en søndag fra eller til kan vel ikke gøre så meget…)
I IKEA blev indkøbt fornødenheder til ældste - et skrivebord! Derudover 5 klapstole til børnehaven som bestemt også var fornødent - de andre er vi ved at sidde igennem!
Vel hjemme igen - efter en tur på Den Gyldne Måge og deres legeland for tøsernes og mit vedkommende og et besøg i Elgiganten for mandens - blev der samlet skrivebord og ryddet godt på på ældstes værelse.
Farmand blev indkaldt og sendt i Silvan for at finde materialer til rumdelere i barnets store skuffer under sengen - som blev lavet, da han kom tilbage, så nu er der SÅ fint og ryddeligt, som der sjældent har været - eller som der sjældent er længe ad gangen…
Nu mangler der lige en mindre ”klud” til gulvet og en opslagstavle over bordet, men Rom blev jo heller ikke bygget på én dag - selvom mor her var i humør til det!
Så selvom det var fristende at daffe til Lyngby for at finde stof til opslagstavlen, ja så vidste jeg jo også, at pladen ikke ville være at finde i de butikker, der havde åbent, så det måtte vente.
Og da oprydningsgenet stadig var aktiveret, ja, så var det bare med at klø på!!! Hvor er her rimelig ryddelig nu

Se dét var en dejlig dag