Archive for august, 2009

Se hvad posten kom med…

mandag, august 24th, 2009

frederikke.jpg

Tak Frederikke. Omend jeg ikke er til dækkeservietter indenfor, så passer de fortrindeligt til vores havebord, så de skal helt sikkert nok blive brugt!

Total afslapning

lørdag, august 22nd, 2009

Ja, dagen i dag - og næsten også i går - har stået på total afslapning. Sengen har bare kaldt! Og jeg har taget imod tilbuddet.

Hele ugen har jeg gået med spændingshovepine - som altid under menses - nogle gode ideer til hvordan det undgåes - andet end pamol, ipren, varmepude og massage???
Og så har vi haft travlt i børnehaven. Jeg kan bare sige at vi har et barn, der kræver - a lot! Og det tærer… Så det har august indtil videre gået med.

Så det er vel i bund og grund ikke så underligt, at jeg er træt helt ind i knoglerne…

Apropos knogler…
Torsdag skulle Amalie til tjek på Hillerød - røngten og snak med læge - havde vi fået at vide. Hun fik så også lige en ny gips på - fordi den gamle kun var en “halvskinne” - dvs kun gips ovenpå der så var sat fast med elastikbind (og måske noget andet indenunder) men elastikbindet var begyndt at falde af ved hånden.
Amalie var ikke helt tryg ved situationen - hun var bange for, at det gjorde ondt og hun fik også at vide, at armen IKKE måtte strækkes ud - den sidder jo ca i 90º og det tog lige pippet fra hende! Men hun klarede det - og fortjente sin gave og is bagefter!
Den nye gips er hele vejen rundt om armen - og det må siges at være rigtig heldigt for da vi i går hentede Johanna i børnehaven (moaren havde været så fræk at holde en fridag uden børn, løbe en tur i Dyrehaven og bare lave ingenting) faldt Amalie lige så lang hun var - og landede på armen med gipsen på! Hun græd - af forskrækkelse - og jeg var lige ved at tude også ved tanken om at noget havde forskubbet sig og skulle brækkes op igen og sættes på plads og … Men det gør heldigvis ikke ondt - og det må det for dælan da gøre, hvis der er sket noget! HURRA for helgips!
Mandag d. 21. september er dagen, hvor armen -> eller vel rettere gipsen skal af. 4 uger - de skal nok gå hurtigt!

Har du talt med din larve i dag?

søndag, august 16th, 2009

larver.jpg

“Moar, hvem snakker du med?” lød det fra Amalie her til formiddag.
“Larverne skat - man skal huske at tale med sine larver, så de kan vokse sig store og stærke!”

Ja vi er på den igen :) Med larverne. Vi skal ikke have flere børn, andre får sig så en hund - det kan vi ikke - men 5 små larver, der æder sig helt vild store og tykke på meget kort tid, det er lige noget, som vi kan overskue…

Tøserne viser ikke den store synlige interesse - men jeg synes de er geniale. Tænk - de har vokset sig mere end dobbelt så store på 4-5 dage. Selv hvis jeg æder igennem, kan det (heldigvis) ikke lade sig gøre… De mosler og mosler, laver spind - glæder mig helt til at se om der er en lille mobber imellem ligesom sidste år, da de første var blevet til pupper…

Små glæder har også ret… 

Hu hej hvor det går…

torsdag, august 13th, 2009

i-bedring.jpg

Der er nogen her i huset, der har fået det rigtig godt! Som har været i skole i nu 2 dage, som selv har taget tøjet helt på selv her i dag og som får lov at sove i moarens seng for sidste gang i nat!!!!

Dejligt! Både at barnet har det super-fint - og at få min seng tilbage…

Første, anden & tredje…

mandag, august 10th, 2009

Første
Lørdag morgen da jeg er ude på min løbetur, kommer der en bil ud fra en sidevej. Han ser mig ikke og er det ikke fordi at jeg stopper op, ja så var vi ramlet sammen…

Anden
Lørdag ved frokosttid. Johanna og jeg er på vej hjem på cykel fra Holte. Længere fremme på fortovet/cykelstien er en familie på 4. Lillesøster kører længst fremme på lille cykel på fortovet. Storebror (10-12 år) cykel lidt i buer om brostenene, der deler fortovet og cykestien. Mor og far går lidt bagved. Jeg ringer 3 gange med klokken - og kører så forbi. Og råber så pludselig MEGET HØJT og må svinge min cykel ud mod vejen, for drengen svinger så langt ud på cykelstien at han havde kørt ind i mig, hvis jeg ikke havde undviet. Jeg er skidesur over resten af vejen hjem, at jeg bare råbte og ikke stoppede op og var skide sur!!! Tænker dog “alle gode gange tre…”

Tredje
Lørdag eftermiddag. Kl er lidt over 14. Jeg sidder med min kaffe og en rigtig spændende bog. Telefonen ringer. Faster er i den anden ende. Amalie er faldet på en hoppepude og har brækket armen. Slemt. Jeg skal nok pakke en taske til en overnatning til mig for hun mener, den kræver operation…
Der var den - alle gode gange tre…

amalies-arm.jpg

Her er vi hjemme igen… Det blev en lang weekend… Mig afsted til Fyn - Svendborg for at komme til afkom. Turen tog laaaaaaaaaaang tid - der var lige vejarbejde på motorvejen - kø i 45-50 minutter… Forskellige meddelelser undervejs - skal opereres i Svendborg, men der er så ikke tid/plads før mandag?!!! - skal overflyttes “hjem” med Falck - jeg skal selv kører hende hjem og stille på Hillerød søndag morgen til operation…

Vi er hjemme lidt i 8 lørdag aften - en noget træt, trist og meget fyldt med smertestillende Amalie. Armen er i gips med en lille skinne til lige at holde lidt. Underarmen er dog stadig markant u-formet…

Meget kort: underarmen brækket 2 steder - det ene brud krævede en metalstang i knoglemarven for at kunne holde det sammen… Det skal så ud om 4-5 måneder. Amalie har været rigtig dygtig og meget udholdende. I morgen har hun tænkt at sige hej til klassen - vist mest fordi at de skal være velkomstkomite for de nye 0. klasser. Min store, lille, stakkels og meget dygtige og tapre pige…

In Kvindeløb 2009

mandag, august 3rd, 2009

Ja det er lige, hvad jeg har meldt mig til - var heldig at få en af de sidste 50 pladser!!!

For en tid siden opfordrede en af mine veninder mig til at løbe sammen med hende og hendes mor, hmm kunne jeg det??!! Kunne ikke helt overskue det dengang, da jeg endnu ikke var kommet op på 5 km.
I weekenden opfordrede min svigerinde og hendes veninde mig “Det er SÅ fedt! Prøv det!” Hmm…

Og i går tilmeldte jeg mig - med røven i vandskorpen - der var lige en plads til mig…

Se det var en god dag at slutte ferien med…

søndag, august 2nd, 2009

johanna-bader.jpg

Imens jeg først læste min bog færdig (den var god) og siden gik i gang med strikketøjet på bænken i haven, så var der en der hyggede sig med mere alderssvarende sysler…

En måned er gået, der står allerede august på kalenderen og havde jeg ikke mandagsfri, så startede arbejdesugen i morgen! Men nu har jeg jo fri om mandagen, så vi napper lige en dag mere…
Den skal bare bruges på alt og ingenting - måske en tur omkring lægen for Johanna har fået noget underligt udslæt i hovedet - men måske er det forduftet i morgen, man kan vel være heldig… Og vi får også gæster til aftensmad, så vi skal også lige have fundet på en menu!