Archive for juli, 2009

En dejlig dag i ZOO

tirsdag, juli 28th, 2009

I morges mødte vi op i ZOO lige da de havde åbnet (og godt for det for p-pladserne var ved at være ikke-eksisterende allerede der…) Og vi har bare haft en rigtig hyggelig dag alle 4.

zoo2.jpg

Jeg er vild med sælerne - tænk at være så “fedt” et dyr og så kunne tumle så let rundt i vandet… Men sæler er svære at fange på foto - det gik lidt nemmere med isbjørnene, der legede i vandet! De hyggede sig vist lige-så-godt som mig, der kikkede på dem!

zoo3.jpg

Tigrene de havde fået unger - 3 stk - og ja de er svære at se her, men de ville SÅ gerne lege med tigerfar - der vist ikke helt gad dem, og derfor smuttede ud i vandet, hvor de ikke turde følge efter ;) 

Elefanternes nye hus det er da bare elefantastisk. Desværre var der en gravemaskine ude i det nye anlæg og dermed ingen elefanter ude, så det blev et kik til dem inde.

zoo4.jpg

zoo1.jpg

Se det var da en fantastisk dag :)

Bondegårdsferie

søndag, juli 26th, 2009

bondegaard1.jpg

Igen i år har pigerne og jeg været på bondegårdsferie på Fagerholt - denne gang sammen med min veninde og hendes datter. Sidste år skinnede solen fra morgen til aften - sådan var det ikke helt i år - men trods skybrud, torden og lyn, så var det faktisk ok! (det gælder jo (næsten) kun om at have det rigtige tøj på!)

bondegaard2.jpg

Sidste år var Johannas bedste ven hunden Laura, som hun kunne nusse med i timer… I år var det kaninen Kaninus, der blev godt fodret mælkebøtter. Så godt at den til sidst ikke gad spise mere…

bondegaard3.jpg

“Fårekrammer” som Amalie kaldte det!

bondegaard4.jpg

Johannas allerbedste ven på bondegården er Frik. Den blev striglet efter alle kunstens regler - og fik græs når den var i folden!

bondegaard5.jpg

Amalie var ret svær at fange med kameraet - og når hun så det, såe…

bondegaard61.jpg

3/4 familien Hansen - der helt sikkert skal afsted igen til næste år!

Velkommen ;)

tirsdag, juli 21st, 2009

amalies-doer1.jpg

amalies-doer2.jpg

(=Forbudt adgang og ingen taling ingen sko inde i værelset. I må ikke komme igen. Har I forstået det)

Tænk det er mit afkom der er så venlig…

Der er nogen, der glæder sig til onsdag…

mandag, juli 20th, 2009

fagerholt1.jpg

fagerholt2.jpg

Ja faktisk er det ret svært at vente allerede - og det forstår jeg godt…

Læs t-shirten…

mandag, juli 20th, 2009

I dag kom denne på mail til mig:

brystkraeft1.jpg

Et lille ønske: Alt du skal gøre er at holde mailen i cirkulation!

brystkraeft2.jpg

Alt du bedes om at gøre, er at holde denne mail i cirkulation, selv om det bare er til en person.
Dette er til minde om dem, du kender, som er blevet ramt af kræft, eller fremdeles lever med det.

Et stearinlys mister ingenting ved at give ild til et andet lys. Hold dette lys i live!

Mere alfehue

søndag, juli 19th, 2009

alfemor2.jpg

Den blev med ekstra kant - tøset og fint!

alfemor1.jpg

Uden flæsekant

 

Så blev den rød/sorte også færdig. Den blev lidt kedelig uden flæsekanten, så den kom alligevel på!

Opskrift følger her - men jeg er også blevet spurgt om jeg vil strikke - og det gør jeg gerne. I så fald skal jeg lige oplyse, at jeg ikke er god til at strikke i bomuld så det bliver i alpaca. Du vælger farven. Matriale pris + porto = ca 120 kr + evt donation til mine nyindkøbte pinde ;)

Matrialer:
strømpepinde nr 5
kort rundpind nr 5
hæklenål nr 4½
Strik med 3 tråde garn - jeg har brugt 3 tråde alpaca (ialt ca 80 g) - men 1 tråd bomuld og 2 tråde alpaca kan også bruges. 

Strikkefasthed:
14 m og 20 p = 10*10 cm i glatstrik

Voksen:
Slå 9 m op - 3 m på hver strømpepind
Tag 3 m ud efter 7 omg glat: *strik 1m, tag 1m ud, strik 2 m* på hver p, ender med 12 m
Tag 3 m ud på hver 4. omg til der er 18 m
Strik en omgang
Tag 6 m ud på den næste omg således *strik 1 m, tag 1 m ud, strik 2 m* 6 gange = 24 m
Fortsæt med at tage 6 m ud på hver 3. omg indtil der er 78 m
Når der er ca 60 m skiftes til rundpind
Strik 8 cm (16 omg) lige op
Luk af til øreklapper: luk 5 m af, strik 18 r, luk 32 m af, strik 18 r, luk 5 m af. Bryd garnet

Øreklapper:
Strik 1. p glat fra vrangsiden.
Strik derefter 2 m sammen i begyndelsen af hver p, til der er 3 m tilbage. Tag 1. m løst af, strik 1 m, træk den løse  over, strik 1 m, træk den forrige m over = 1 m tilbage. Bryd garnet.

Montering:
Hælk en kant hele vejen rundt

Børneopskrift:
lavet af undertegnede ud af ovenstående - passer begge piger

Tag 3 m ud efter 7 omg glat: *strik 1m, tag 1m ud, strik 2 m* på hver p, ender med 12 m
Tag 3 m ud på hver 4. omg til der er 18 m
Strik en omgang
Tag 6 m ud på den næste omg således *strik 1 m, tag 1 m ud, strik 2 m* 6 gange = 24 m
Fortsæt med at tage 6 m ud på hver 3. omg indtil der er 72 m
Når der er ca 60 m skiftes til rundpind
Strik 7 cm op
Luk af til øreklapper: luk 4 m af, strik 18 r, luk 28 m af, strik 18 r, luk 4 m af. Bryd garnet

Øreklapper:
Strik 1. p glat fra vrangsiden.
Strik derefter 2 m sammen i begyndelsen af hver p, til der er 3 m tilbage. Tag 1. m løst af, strik 1 m, træk den løse  over, strik 1 m, træk den forrige m over = 1 m tilbage. Bryd garnet.

Montering:
Hælk en omgang hele vejen rundt - derefter en omg flæser

Alfehuer

søndag, juli 19th, 2009

Noget skal man jo lave i sin ferie - og hvorfor ikke gøre klar til vinteren…

amalie-alf.jpg

(hun skal nok en dag blive fotomodel…)

johanna-alf1.jpg

johanna-alf2.jpg

garn2.jpg

Dette er så min hue. Egentlig var den færdigstrikket for det var den første, der kom på pind - men jeg havde læst opskriften forkert - og det fandt jeg så første lige ud af, da Amalies blev til. Heldigvis er der jo længe til vinteren, så jeg har tid til at hive op og strikke om.
Strikkes med 2 sorte og en rød tråd. Og nok uden flæsekant som pigernes har fået!

garn1.jpg

Amalies alfehue er med 2 pink og en meleret tråd
Johannas er med 2 orange og en meleret.
(Den oprindelige opskrift er med striber, men det er ikke lige mig)

Iøvrigt…

onsdag, juli 15th, 2009

… så har græsenken helt selv sat den nye vaskemaskinen til (hvilket indbefatter afmontering af nogle beslag) OG ikke mindst efter at have fået stød i tromlen, monteret et jordstik! Manner jeg er sgu god!!!

PS:
Græsplænen er også trimmet og om nogle timer skal her være fest ;)

Gamle vaner…

onsdag, juli 15th, 2009

Ja gamle vaner hænger ved…

I dag købte jeg en lækker fin grøn sommerjakke - en der sidder tæt og ikke er teltagtigt - som alle de andre jeg har haft i de sidste mange år (eller = som den ene jeg har haft i de sidste mange år…)
Jeg prøvede både str M og L - og hmm - hvilken str passede bedst? L sad løst og strammede ingen steder - M sad vel egentligt på samme måde men vanen - vanen med at skulle have noget stort hang ved… Heldigvis kom der en sød ekspeditrice og hjalp - hurra for hende.

Det er egentlig lidt underligt det der med vægten og ens billede af sig selv. I tankerne har jeg altid været tynd - og ikke helt fattet at en str 42 ikke passede, når jeg prøvede den?!!! Men nu hvor jeg er en str 40 - ja så finder jeg tøj der er langt større - for tænk nu hvis det sad for stramt…

Stilhed…

mandag, juli 13th, 2009

Her er så stille… Mand og børn er sendt på ferie hos farmor og farfar og jeg har hele hytten for mig selv i lidt over 3 døgn!!!
Underligt som man (jeg) kan hige efter stilheden - og når den så er der, så er det underligt…

Planen er at slappe af - og dyrke lidt motion. Dagens dont var en cykeltur til Lyngby - der dog blev en halv cykeltur og togtur den ene vej - for der kom lige nogle glasskår i vejen for mit baghjul…
Og så er der ryddet op, gjort rent og pt venter jeg på den nye vaskemaskine ( i spændet 16-21….) - matriklens 3. imens vi har boet her… Tror at den står på en sort plet…

Imorgen er planen en løbetur og en cykeltur til Lyngby igen igen, for der skal hentes noget til børnehaven på kommunens kontor. Onsdag tror jeg, at jeg skal til et outlet salg i Hørsholm - på cykel. Om aftenen kommer min veninde til mad og hygge - det glæder jeg mig til.

Torsdag forenes familien igen - det glæder jeg mig også til! Men allerførst vil jeg nyde disse fridage i fulde drag - med en kop kaffe og endnu et afsnit af McClauds Døtre :)

God sommer derude!