mettes

… ja det er gaven i “Operation Påskeglad” jeg snakker om!

Der var også et påskemarcipanbrød - men det har manden og jeg delt…
Tak til Sabina!

Min gave til “nogen” så sådan ud den anden dag - der er ved at komme form på nu, men det vil jeg jo ikk’ lige vise frem nu

Der har også været (stor-)produktion her i huset af harer. Disse 2 får nyt hjem i eftermiddag.

Og på bordet ligger der filt fremme til en til hver af tøserne - blå og pink - deres valg.
Og i en æske - Johanna er ret muggen over at hun ikke må se i den - ligger der 7 færdige og 4 der mangler en del til mit påskeeventyr i børnehaven.

Så jo, der bliver lavet lidt håndarbejdet for tiden - og det er SKØNT!!!!

I tirsdags var det skiftedag! Billederne siger næsten det hele - men kun næsten…

Begge piger trængte - de var vokset fra de gamle cykler.
Så mandag drog vi af sted til cykelhandleren for at finde ny til Amalie og med i “håndtasken” havde vi den gamle røde, som lige skulle have et godt eftersyn og støttehjul på, så den var klar til Johanna.

Der var ikke så mange at vælge imellem for Amalie - en hvid og en gul - og tak fordi du valgte den hvide skat - den gule kostede 700 kr mere - dét havde jeg ikke lige set (de så HELT ens ud i mine øjne) og den hvide var nu pebret nok i forvejen…

Johanna har længe ønsket sig en lyserød cykel - men at males den røde om ville være en anelses omstændigt og at købe en ny når nu den røde var fin nok - nej…
Men hun valgte sig den smukkeske lyserøde ringeklokke med Askepot på! Hver sin smag :/ Men hun synes bare at den er vidunderlig.

Tirsdag var hentedag.
Efter arbejde hente mand og ældstepigen, køre til Holte, få udleveret 2 cykler og tilbage til bilen. Vi havde haft vores tanker om at de kunne være der begge - not… Mand og yngste i bilen med den røde cykel, hjem med dem, sætte cykel af og tilbage efter os, der var cyklet hen på en p-plads, hvor der blev cyklet frem og tilbage!
På vejen hjem fortalte Frank, at Johanna inden, de var nået hjem med hendes cykel, havde spurgt: “FAR, hvornår får jeg en lyserød cykel?” Jeg indrømmer gerne, at jeg var lige ved at vende om for at hente den lyserøde tingest, der stod hos cykelhandleren…
Men når det er indrømmet, siger jeg også gerne, at hun ER meget glad for den røde - OG ringeklokken - og kl. 7 i morges ville hun ud at cykle!!!

God weekend

2 meget forventningsfulde kusiner stod her til morgen i lufthavnen kl. 8.40 for at tage imod fasteren og ikke mindst den lille fætter Samson.
Amalie fortalte på vej derud i bilen, at hun havde sommerfugle i maven- og på vej hjem proklamerede hun, at der stadig var et par stykker tilbage, fordi de var syge og derfor ikke kommet ud?!! Johanna spekulerede lidt over det med sommerfuglene - dét fattede hun ikke rigtigt…

Jeg vil ikke sige, at jeg havde sommerfugle i maven - men jeg glædede mig. Men fasters rejse efter lillemanden, har sat mange tanker igang igen. Tanker fra tiden i Kina. Tanker om at forlade mit barns fødeland - sammen med hende! Kunne jeg vitterlig tillade mig at tage hende med ud af hendes fødeland, væk fra hendes kultur og bringe hende til et vidt fremmed land langt borte?!! Jeg syntes, at det var meget svært at forlade ikke mindst Chongqing, hvor vi fik hinanden.

Jeg vil ikke lyve og sige, at det ikke faldt tåre i lufthavnen - for det gjorde der. Pigerne og jeg havde meddelt over SMS til fasteren, at vi stod i vinduet ved kaffebaren for at få det første kik på prinsen!
Efter laaaaaaaaaaaaaaang tids venten kom de 2 gående - eller dvs. lillemanden var på fasters arm. Og hvor var han dejlig. Lille og smækker og lækker og meget betuttet kikkede han på os. Rakte hånden ud for at røre - men der var lige et vindue imellem. Jeg rørte hans hånd igennem vinduet - han kikkede! Han var bare for dejlig…

Pigerne har begge holdt ham, leget med ham, pakket hans gaver ud og Johanna fik endda lov til at holde hans sutteflaske et minut eller to - STORT øjeblik!!!

Det har sgu været en dejlig dag har det…

Her er lidt stille for tiden - i hvertfald her på bloggen - herhjemme går det der-ud-af… Men det er jo ikke første gang, at det er sådan…

Jeg har tilraget mig øresten igen - det er altså ikke sjovt! Og jeg glæder mig bestemt ikke til at skulle til ørelægen på fredag, fordi da jeg var der for 1½ år siden af samme årsag, blev jeg SÅ dårlig af behandlingen.
Øresten gør, at jeg bliver RIGTIG svimmel. Gør jeg er hurtig bevægelse, må jeg ligge ned i flere timer, fordi det hele drejer rundt… Så jeg tager det stille og roligt… Og håber at det er væk fredag efter endt besøg hos ørelægen…

Det største der er sket i vores liv i den forgangne uge er (udover at det i dag er 7½ år siden, at Amalie blev født) er jo nok, at min svigerinde er blevet moar for første gang!!!
Jeg er blevet tante igen igen (gammel tante som Johanna siger - det er vist noget faderen har lært hende), Frank er blevet morbror, tøserne har fået en fætter mere og ikke mindst er farmor og farfar også blevet mormor og morfar! (Sidstnævnte er lidt svært at holde styr på, når man bare er snart 4 år…)
Mor, barn, farfar/morfar og morens veninde er stadig langt borte i Etiopien, og vi glæder os rigtig meget til at tage imod den i lufthavnen meget snart!