I tirsdags var det skiftedag! Billederne siger næsten det hele - men kun næsten…


Begge piger trængte - de var vokset fra de gamle cykler.
Så mandag drog vi af sted til cykelhandleren for at finde ny til Amalie og med i “håndtasken” havde vi den gamle røde, som lige skulle have et godt eftersyn og støttehjul på, så den var klar til Johanna.
Der var ikke så mange at vælge imellem for Amalie - en hvid og en gul - og tak fordi du valgte den hvide skat - den gule kostede 700 kr mere - dét havde jeg ikke lige set (de så HELT ens ud i mine øjne) og den hvide var nu pebret nok i forvejen…
Johanna har længe ønsket sig en lyserød cykel - men at males den røde om ville være en anelses omstændigt og at købe en ny når nu den røde var fin nok - nej…
Men hun valgte sig den smukkeske lyserøde ringeklokke med Askepot på! Hver sin smag :/ Men hun synes bare at den er vidunderlig.
Tirsdag var hentedag.
Efter arbejde hente mand og ældstepigen, køre til Holte, få udleveret 2 cykler og tilbage til bilen. Vi havde haft vores tanker om at de kunne være der begge - not… Mand og yngste i bilen med den røde cykel, hjem med dem, sætte cykel af og tilbage efter os, der var cyklet hen på en p-plads, hvor der blev cyklet frem og tilbage!
På vejen hjem fortalte Frank, at Johanna inden, de var nået hjem med hendes cykel, havde spurgt: “FAR, hvornår får jeg en lyserød cykel?” Jeg indrømmer gerne, at jeg var lige ved at vende om for at hente den lyserøde tingest, der stod hos cykelhandleren…
Men når det er indrømmet, siger jeg også gerne, at hun ER meget glad for den røde - OG ringeklokken - og kl. 7 i morges ville hun ud at cykle!!!
God weekend