mettes

Ja, det er ikke mig, vi snakker om…
Johanna har i den sidste tid sagt, at hun ikke ville sove til middag - men hun er nu faldet i søvn efter 5 minutter i sengen såe…

Men i mandags, hvor jeg var på arbejde og hun og Frank holdt en fridag, fik hun ingen lur - for “det gad hun ikke”. Utrolig nok holdt hun hele dagen - men gik kold sådan ca kl. 19. Det samme skete i går, hvor vi sagde “nu prøver vi” - og igen i dag… I dag var hun så bare MEGA træt, da vi kom hjem fra børnehave, men det havde også været en laaaaaaaaaaang dag da jeg var der fra åbne til lukke -8½ time… Så sådan ca. 18.30 lå hun og snuede i sin seng!

Det er SÅ vildt at have ro om aftenen!!! Jeg skal nok bare lige lærer ikke at have min times fred og ro i weekenden og på mine fridage… Men det skulle jo komme - og det har varet længe…

Hmm, jeg ved ikke, om jeg nogensinde når derned - 80 cm i taljen… Der er en bid vej endnu, men jeg er på rette vej…

***

Mere end hver 4. dansker har et taljemål som er højere end det anbefalede og det øger dermed deres risiko for at udvikle en hjertekarsygdom. Fedt der sætter sig omkring  maven er usundt, i modsætning til det fedt, der sætter sig på hofterne, som ikke udgør en særlig helbredsmæssig risko. 

Det etniske taljemål
Taljemålet er baseret på køn og etnisk gruppe. Fx er der forskel på nord- og sydamerikaneres ideelle taljemål. Mens nordamerikanerne kan svinge sig op på 88 cm om livet for kvindernes vedkommende og 102 for mændene, ligger sydamerikanerne nede på 80 for kvinder og 90 for mænd.
 
Det maksimale taljemål for europæiske kvinder er 80. Ligger det mellem 80 og 88, er overvægten moderat. Taljemål over 88 er ikke godt for kvinder. I så fald er tiden inde til at gøre noget ved det. For mænd er et taljemål mellem 94 og 102 moderat overvægt, og over 102 er overvægten voldsom.

Taljemålet måles med målebånd, der anbringes midt mellem spidsen af hoftebenet og det nederste af brystkassen.

Ja, det er vist længe siden, at der er snakket om blå balloner her på siden… Men nu skal det være ja det skal!!! I morges generobrede jeg nemlig min 15 kg blå ballon, som jeg første gang erhvervede for godt 6 mrd siden…
Nogle vil måske spørge: “Hvad skete der lige?” Og ja, hvad skete der lige? Manden min kom hjem syg fra arbejde og har været hjemme siden - og at erkende og lærer at leve med det - ja det slog mig lige ud en tid. Overskuddet og motivationen til at træne og veje mad, den var der var slet ikke.

2 kg røg på i det halvår - hmm - ikke godt - men på en eller anden måde er jeg faktisk ret stolt over at det ikke var mere, for der røg en del ind. Men på trods af den manglede 100% motivation for at køre videre i rette spor, så var der lidt der hang ved. Grøntsagerne har holdt ved og min ugentlige steptime.

Men her i december besluttede jeg mig for, at NU skulle det være. 1. januar skulle jeg op på vægten og igang med at tabe de sidste kg. Og nu - 25. dage efter - er de 2 første kg røget, 15 kg ballonen er min igen, mit BMI er ned på præcist 25,0! Det er sgu sejt!

Hvordan? Spise ifølge min kostplan og dyrke en hulens masse motion. Jeg kommer kun afsted i motionscenter søndag formiddag - men tilgengæld har jeg fundet den store glæde ved min crosstrainer. Efter at den er blevet flyttet helt hen foran tv’et bruger jeg den på en helt anden måde. Når tøserne ser tv, “går” jeg en god tur på den, når jeg ser en film “går” jeg igen en tur på den. Bare i sådan helt almindelig tøj - 5 km på 35-40 min. Nogle aftenener går jeg over en time - pg har i den sidste uge gået min 1 time hver dag!!! Af og til for den den helt store tur - i det rigtige tøj og med rigtig sved imellem brysterne Og i bad bagefter!

Planen er stadig først de 60 kg - jeg er 3,7 kg fra - og så tager jeg den derfra!

Det var det, vi kunne gøre for vores drenge - lys, en buket fra hver af pigerne og en buket fra os… Hjemme var der flag på bordet og vi fik kakao og gulerodsmuffins…
Johanna forstod - i forhold til sidste år - hvad det gik ud på - eller rettere hvem Mathias og Simon er: Døde og i Himlen - og på kirkegården. Det er nu heller ikke nemt…

Og så fik de en masse tanker… Kærlige tanker… Amalie mente at de holdte STOR fødselsdagsfest i Himlen.

Jeg er (næsten) holdt op med at tænke på, hvordan livet kunne være blevet - men jeg indrømmer nu gerne, at jeg glæder mig lidt til at drengene årgang 2003 i børnehaven skal starte i skole til sommer. Ikke at jeg sammenligner og tænker på det hver dag - men engang imellem… Og så er det ligesom ude af verden…

Kæreste Mathias & Simon - jeg elsker jer af hele mit hjerte - for evigt og altid - no matter what…

I dag er det dagen før dagen… 6 års dagen… For 6 år siden var jeg for første - og eneste - gang til tvillingejordemoder… Lidt mere end et døgn efter var jeg blevet mor til 2 engle…

Jeg er ok - men tankerne flyver lidt rundt…

Hjemme hos os virker det desværre ikke at sige pænt og sødt “nej tak, lad vær med det!”

Noget må jeg have gjort forkert i min opdragelse af mine piger, for det skal ind med ikke bare skeer men også spader af og til. Temmelig træls for os alle af og til…

Johanna - den lille bisse - hører og ser alt omkring sig. Allerede da hun var med i børnehaven under strejken blandt dagplejepædagogerne i foråret, gik der ikke lang tid, førend hun kunne ord fra de “frække drenge”. Og jo - vi har navnlig 2 stks der har et grimt sprog -alt for grimt sprog - og det er ikke mig, der har lært dem det! Og vi gør alt hvad der står i vores magt for at stoppe dem… Ikke nemt…
Men Johanna, den lille svamp, hun hører og gentager. Og bruger lidt bevidst når hun ved at det egentlig ikke er ok.

I går - på Johannadag - var der et eller andet der gik skævt sidst på eftermiddagen. “Din store lort” lød det fra hende til mig op til flere gange.  Jeg sætter mig ned ved hendes side og siger “Johanna, de ord er bare ikke ok. Det lyder rigtig grimt og jeg bliver ked af det, når du siger sådan. Vi skal tale pænt til hinanden.” Der lyder endnu engang “Din store lort” og jeg må ned igen. “Johanna, nu er det nok! Hvis du siger det igen, så er der ikke noget lørdagsslik i morgen!” Hmm, der går lidt tid - “Din store lort!” lyder der igen. “Johanna, det bestemte du selv. Husk i morgen er der ikke lørdagsslik!”

I dag… Da vi er kommet hjem fra køleskabsindkøb, går far og tøser på skolens legeplads og jeg kører op og handler. Da de kommer hjem igen, har det ikke just været de pæne gloser der har lydt fra yngstepigen… Johanna kommer ind i køkkenet og siger “når vi har spist frokost skal vi have lørdagsslik!” Hmm… Jeg sætter mig ned og siger “Johanna, i dag ved du jo godt at der ikke er noget slik til dig for du opførte dig ikke pænt i går!”
Det er bestemt ikke en glad pige der modtager denne besked og der lyder prompte fra hende “at jeg skal nok være sød nu!” ”Det lyder godt” siger jeg, “så kan du jo få slik næste lørdag!”

Jeg kan godt forstå, at hun bliver rigtig ked af det og rigtig vred - men sådan er livet jo desværre også. Der må være en konsekvens -og hos os hjælper der at bruge lørdagsslikket som belønning for god opførsel. Vi har prøvet det før, hvor de begge sad rigtig dårligt ved bordet, specielt når vi spiste aftensmad og det virkede. Og jeg er sikker på at dette også skal virke.
Resten af dagen har hun passet sit sprog - “moar man må ikke sige … vel?” “Nej, det må man ikke - heller ikke dig?”

Hvad gør I andre?

I morges var vores køleskab stået af igen Hmmf, 4 gange inden for få måneder og 2 af dem inden for den sidste, har det skulle have kunstigt åndedræt = slå alt strøm fra i hele hytten eller ihvertfald på det relæ og så har det kørt igen. Og imorges skete det så igen… Hmm. Et dejligt og lige fyldt 6 år gammel GRAM køleskab, som jeg nok havde forventet skulle holde meget længere end 6 år for billigt var det bestemt ikke. Tillægsforsikringen gjalt 5 år så den duede ikke mere - og eftersom at nok mest jeg ikke har nerver til at stå op en søndag morgen og det ikke kan vækkes til live igen, så skulle der ske noget nu.

Så hele familien drog til Punkt1 i Hørsholm, hvor tøserne blev beriget med balloner og dansede til musikken i højtalerne, alt imens Amalie fandt et amerikaner kølseskab med indbygget ismaskine og vandtank, som hun gerne ville have. Det ville jeg også - hvis det ikke lige var for at det fylder 1½ gang mere i breden end det gamle!

Jeg havde sat næsen op efter et magen til det gamle køleskab - måske ikke samme mærke - men et af samme slags = 3/4 - 4/5 køl og 1/4 - 1/5 frys og frysedelen skulle være i bunden. Men næ nej, det eksistere ikke mere! Derudover er standart højden blevet højere på kølseskabe - fra 175 cm og til nu 180 cm - og vi har ligesom et skab over køleskabet også at tage hensyn til.

Nå men vi fandt 2 som valget stod i mod - den ene var 170 højt det andet 175 - vi (jeg) valgte det sidste fordi det passede perfekt i højden. Indretningen var sådan næsten ens i dem begge og prisen også. Så vi tog hjem - 5999,00 kr fattigere og med tilsagn om at de ville ringe tirsdag, hvor det skulle ankomme til butikken fra fjernlageret!

Da jeg kommer op fra eftermiddagsluren med Johanna (ja jeg fik mig lige en lille dejlig skraber i dag ), sidder Frank og vifter med en udsalgskatalog fra selvsamme butikskæde - hvori det køleskab, som vi ikke havde valgt, er repræsenteret! På tilbud til 3499,00 - godt 2500 kr billigere end det vi lige havde givet!!!

HMMF!!! Det kunne han sgu godt have bræget lidt om…

Jeg fatter telefonen, fortæller min historie - og på mandag skulle der gerne gå 2500 kr ind på vores konto og tirsdag kan vi hente det andet køleskab! Lidt service findes da der endnu!

Men jeg er stadig lidt muggen over at der ikke er fryser i - jeg bruger den lille fryser rigtig meget, for jeg spiser rigtig mange grøntsager… Ok, vi har en stor fryser i skuret - men skur er skur og køkken noget andet…

Tænk engang - for 3 år siden fik jeg denne guldklump i mine arme. Hun græd ikke, hun smilede ikke - hun bare kikkede og følte på mig med sine hænder….

Og i dag - 3 år senere - hvor vi fejre Johannadag med hjemmebagte kokosmakroner og flag på bordet… En stor - og noget fræk - pige…

*** 

Vi har lige set videoen, hvor vi blev en familie - og det gik op for Frank og jeg hvor meget denne her pige er vokset på 3 år 

Min store, store dejlige tøs…

Sådan så prinsessen ud i går, da hun faldt i søvn til middagsluren - med hovedet på armen og stort slør i håret - og sutten lige i munden! Skønne tøs…

Iøvrigt nogle forslag til sut - eller rettere ikke sut? Vores problem er, at har hun ikke sutten, så bruger hun tomlen i stedet Og så er vi ligevidt…

… og sad dog alligevel med en eller anden underlig følelse i kroppen…

Tirsdag var min menses ikke dukket op endnu - 1-2 dage senere end den plejer… Hmm… Da jeg fortalte min kollega om, at jeg over julen og nytåret havde haft sindsygt ømme brystet, mumlede hun noget om “Er du mon gravid?” Og så var det lige at jeg vågnede op…

I praksis kunne det lade sig gøre - på trods af p-piller - for jeg har haft omgangssyge både den ene og anden vej og p-piller er nu engang også kun 99 % sikre…

Som dagen gik følte jeg mig bestemt ikke veltilfreds med situationen… Synes vel nok i bund og grund at vi har rigeligt i 2 børn og en syg mand - et overskud til en nr. 3?!! Naij… Og jeg måtte indrømme at jeg aldrig havde troet, at jeg skulle være så nervøs over en forsinket menses.

Da der så endelig skedet “noget” i går, var jeg lettet. Men underligt nok ikke glad. Ikke at jeg havde håbet at være gravid - men der var tænkt tanker - og ja, jeg sad med en eller underlig fornemmelse i kroppen… Ikke en ked fornemmelse men bare sådan underlig tom…