Archive for november, 2008

1. søndag i advent

søndag, november 30th, 2008

1. søndag i advent’s morgen var en hel gave i sig selv - for vi sov længe her i huset!

01.30 blev jeg vækket af et kæmpe kanonslag udenfor - tænkte kort om det var gået ud over vores bil, besluttede mig for at det ville jeg finde ud af når det blev morgen, fik tisset af og daffede i seng igen.

Lidt over 5 kaldte Amalie. Det sker ikke så tit mere, jeg daffede derind og fandt en ny ble til hende (ja hun tisser om natten og ikke på toilettet) og fandt min seng igen.

5.50 kaldte Johanna - fik hende ind i vores seng og sagde godnat og sov godt - og håbede inderligt på at hun faldt i søvn igen, for jeg gad ikke lige stå op der! Og hun faldt i søvn igen!!!

7.20 kunne jeg høre Amalie komme ind - vi fandt stuen med dyner og morgentv og efter 10-15 min kom Johanna også. Det første hun sagde var “MOAR, Nissen har IKKE været der!!!”
Sokkerne kom op i går og det er nok også lidt svært at forstå at Nissen ikke er vågnet op til dåd endnu (men jeg har vist hørt ham pusle her til aften, så mon ikke der er nogen, der bliver glade i morgen tidlig?!!)

Men moarens adventsgave til tøserne var, at vi kørte til bageren efter morgenbrød. Det sker ikke så tit - men i dag skulle det være. På med flyverdragterne og afsted.
Vel hjemme igen fik vi dækket et dejligt morgenbord - med tændt adventskrans og kalenderlys (ja ja ja, det er ikke 1. dec endnu - men der var langt ned til det første tal…)
Bedst som vi sad og spiste, kom faderen og hyggede med os og der blev taget lidt billeder af morgenstemningen… Vurder selv…

advent1.jpg

advent2.jpg

Storesøster gider i hvertfald IKKE være med…

advent3.jpg

Og dog…

advent4.jpg

For første gang i mange år har vi en juledekoration - jeg er ikke så meget til de der granopsatser med guldglimmer og nisser og bær og mos med små dyr i…
Men i år slog jeg den sammen med vores adventskrans - der er lavet i et fad med ler, bedækket (som Amalie ville sige det) med gran og så lys og lidt pynt. Jeg havde noget pynt i gemmerne og havde købt lidt ekstra - Amalie var klar til at putte det hele på - meeeeeeeeeeen det syntes jeg ikke. Alt med måde…
Det er sgu lidt svært det der med børns skabertrang og min æstetik… De skal have lov til at udfolde sig - men må det ikke også godt se ud, så vi andre kan holde ud at se på det?!!
I går begyndte hun på en guirlande - sådan en mega-guirlande, som blev forkyndt skulle hænge på det endnu ikke indkøbte juletræ! Og med mega-guirlande mener jeg ikke bare en lang guirlande - næ nej - en guirlande lavet af a-4 papir der var klippet over én gang på det lange led. Så får man nogle PÆNT store (brede) stykker at arbejde med… Pt. hænger den på hendes værelse… Se det skal nok blive en dejlig december :)

En dejlig dag med 2 dejlige piger…

tirsdag, november 25th, 2008

I dag havde Johanna og jeg en tiltrængt fridag. Efter at have afleveret Amalie, var vi hjemme hele formiddagen helt alene - jeg fik gået lidt på min crosstrainer, ryddet lidt op, tjekket nettet - alt imens Johanna bare legede og legede!

Efter middagsluren - som barnet siden i fredags ikke mener, at hun skal have mere, fordi at vi i fredags kørte til farmor og farfar på sovetidspunktet. Barnet var bare SÅ opstemt over IKKE at skulle sove i børnehaven, at hun kun sov i 15 min - hun holdt sig vågen næsten hele vejen over Sjælland, faldt i søvn efter Slagelse og lige så snart vores Bro Bizz havde sagt BIP, var hun vågen. Men hun så nu ikke så frisk ud - og sad også og skulede resten af vejen til Svendborg.
På hjemvejen 2 dage senere på ca samme tidspunkt sov hun 1 time og 45 min…

Nå men tilbage til i dag - efter middagsluren var Amalie kommet hjem fra skole og vi kørte til Lyngby, tøserne og jeg, med det formål at gå i Build-a-Bear for at købe en kanin til en, der har strikket en cardigan til mig.
Inden da så vi på nisser og nisser og nisser på både Lille- og Storetorv, hvilket var noget, som de begge kunne bruge - og moaren med!

I Build-a-bear fandt vi kaninen - og ved siden af lå der én Hello Kitty tilbage - jeg tror, at det var den eneste Hello Kitty der var tilbage i HELE VERDEN og derfor bød mit moderhjerte mig, at yngstepigen MÅTTE have sin Hello Kitty NU for de penge (og lidt til) som hun havde fået i weekenden af sine older. Og hvor blev hun glad!
Stolte stod de der med hver deres bamse, der skulle fyldes med hjerter og kærlighed, tælles til antal år og jeg skal komme op og ned…
Midt i det hele lød der “MOAR, nu skal den have tøj på!!!” “Svenske, det havde jeg ikke lige tænkt” HVOR DUMT har man lov til at tænke?!! Snart lød der så “Jamen moar, så fryser den jo!!!” Så sandt, så sandt!!!

Amalie kom mig i forkøbet - “moar, jeg vil gerne give Johanna tøj for de penge som jeg har fået - for jeg har allerede så meget til min Anna!” Min hjertevarme og tænksomme store pige.

Der blev indkøbt trusser, nederdel, t-shirt (som IKKE kan komme over det store hovedet men kun op om numsen…), solbriller (som ikke kan sidde på hovedet fordi de er for små - men der er heldigvis andre dukker og bamser, der passer dem herhjemme) og et par HØJHÆLEDE sko! Lige noget for Johanna…

25-nov-2.jpg

25-nov-1.jpg

Her sidder Anna (barnets eget valg - nok opkaldt efter storessøsterens bamse…) og Johanna og synger “Én lille finger den dansede rundt”.
Læg venligst mærke til Johannas ben! Hun har i lang tid øvet sig i at få benene over kors som vi voksne også gør - det lykkes for et par uger siden og hun gør sig rigtig meget i det!

Mine dejlige tøser…

tirsdag, november 25th, 2008

johanna-amalie.jpg

Selv med morgenhår er de bare for dejlige…

En anerkendelse - en lettelse - og en stor fremtidig udfordring!

mandag, november 17th, 2008

I dag kom forløsningen - endelig mødte vi et menneske i det danske sygehusvæsen, der anerkendte Franks symptomer og ikke bare rystede på hovedet og sagde at det var psysisk. Han kunne endda sætte ord på: MSC - Multiple Chemical Sensitivity. På danske bruges også betegnelsen duft- og kemikalieoverfølsomhed. Men dertil var vi selv kommet for længe siden…

Det var og er en lettelse, at der er sat ord/diagnose på sådan offentligt - ikke at det gør vores hverdag eller liv nemmere fremover men det gør bare noget. Anerkendelse. Og måske også lidt nemmere for folk at forstå. Selvom jeg synes, at vi er blevet mødt med stor forståelse de fleste steder. Problemet er bare at efterleve vores krav for at være sammen…

For det er ikke let - slet ikke - og vores liv bliver bestemt ikke en dans på roser her heller. For dufte er jo allevegne - og pt ved vi ikke helt hvad det er der tricker - andet end 100% cigaretrøg, som vi længe har været foruden også i vores omgangskreds, så det er ikke problemet - men dufte - for det er jo ikke bare parfumer som er i vaskepulver, skyllemiddel, shampoo, deodoranter… men også dufte sådan bare i huse. Man tænker ikke over det, men ligesom en ny bil dufter af ny bil, kan huse/bygninger også dufte.

Lige nu er jeg for træt til at tænke mere over livet og hvad der sker i fremtiden…

Følgende er klippet fra MCS-Danmark’s hjemmeside:


Af Esther Egeriis

MCS - duft- og kemikalieoverfølsomhed - er en sygdom, hvor man reagerer på indånding af minimale mængder af forskellige kemiske stoffer i luften. MCS står for Multiple Chemical Sensitivity (mangeartet kemisk overfølsomhed). På dansk bruges også betegnelserne kemioverfølsomhed, duft- og kemikalieoverfølsomhed eller kemikalieintolerans.

Det skønnes, at ca. 17.000 danskere lider af MCS. Dette tal omfatter kun dem, der er hårdt ramt.

MCS forekommer både blandt unge og ældre, og blandt mænd og kvinder. 

Symptomer

Der er meget store individuelle forskelle i duft- og kemikalieoverfølsommes sygdomsbillede, både hvad angår opståen, forløb, sværhedsgrad, symptomernes art og hvilke stoffer, der udløser symptomer. Fælles er imidlertid, at symptomerne udløses ved indånding af kemiske stoffer i så minimale doser, at de normalt ikke regnes for sundhedsskadelige. Det kan dreje sig om få sekunders indånding af parfume fra en person i nærheden, lidt tobaksrøg, afgasning fra maling, udstødning fra en forbipasserende bil eller dampe fra et stykke ristet brød. I nogle tilfælde er symptomerne forsinkede – de kommer altså først flere timer efter eksponering. Man kan dele symptomerne op på basis af, hvilket organ der er involveret:

  • Centralnervesystemet (hovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær, problemer med at tænke klart, hukommelsesproblemer, forbigående nedtrykt sindsstemning, irritation, stort søvnbehov)
  • Slimhinder i øjne, næse, mund og svælg
    Slimhindeirritation i

    • øjne (irritation, tørhed, kløe)
    • næse (smerter, stikken, tæthed)
    • mund (smerter, irritation, prikken, kløe)
    • svælg (smerter, irritation, hæshed, tillukket fornemmelse)
  • Lungerne (smerter i brystet, vejrtrækningsbesvær, hoste)
  • Huden (rødme, hævelser, kløe, stikken, varmefølelse)
  • Hjertet (hjertebanken)
  • Mave og tarm (smerter, oppustethed, diarré, kvalme,)
  • Muskler og led (smerter, tunghed, træthed i kroppen)
  • Urinveje (smerter, blærebetændelse)

Mange MCS-ramte lider desuden af alkoholintolerance. Det viser sig ved, at man kun kan tåle at indtage ganske små mængder alkohol, eller ikke noget overhovedet.

De fleste forskere er enige om, at der altid er symptomer fra centralnervesystemet. Af de øvrige nævnte organsystemer er det hos den enkelte ofte kun nogle af dem, som er involveret.

Symptomerne ved MCS er uspecifikke eller ukarakteristiske. Hermed menes, at de også kan findes ved andre sygdomme.

Hvor kraftige symptomerne er efter den enkelte eksponering, afhænger af eksponeringens varighed, hvilken provokator (se nedenfor), der er tale om, og dets koncentration (mængde, afstand). Den typiske varighed af symptomerne er fra timer til døgn.

Opståen og forløb

Forskere regner med, at duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS) i cirka halvdelen af tilfældene starter med en såkaldt initial eksponering for et triggerstof. Hermed forstås, at man til at starte med udsættes for en stor mængde af et bestemt kemikalie på en gang eller gentagne gange. Det kan f.eks. dreje sig om formaldehyd, skimmelsvampe, opløsningsmidler, klor, trykkerikemikalier, frisørkemikalier m.m. Efter denne eksponering kan den ramte ikke tåle det pågældende kemiske stof og udvikler senere også overfølsomhed over for andre kemiske stoffer (provokatorer), som ikke nødvendigvis er beslægtede med det, der udløste MCS. Ofte er det sådan, at det stof, som udgjorde den initiale eksponering, senere giver overfølsomhed i ekstrem grad.

I den anden halvdel af tilfældene kan den MCS-ramte ikke pege på en initial eksponering af et bestemt triggerstof. MCS udvikler sig gradvist, ofte over en årrække. Hyppigt starter det med, at den ramte registrerer, at han/hun ikke kan tåle f.eks. parfume, tobaksrøg, rengøringsmidler eller maling. Senere kan der komme flere stoffer til, som udløser symptomer.

Man ved ikke, hvad der bevirker, at nogle mennesker frem for andre udvikler MCS. Man ved heller ikke endnu præcist, hvad der sker fysiologisk under den enkelte eksponering, som fremkalder symptomerne.

Der findes endnu ikke nogen objektiv test, som kan påvise MCS.

Der findes ingen behandling for MCS. Man bør undgå eksponering, da det ellers forværrer lidelsen.

Den individuelle variation blandt MCS-ramte er stor. Nogle reagerer på relativt få stoffer, andre reagerer på særdeles mange, og det er ikke nødvendigvis de samme stoffer, som alle reagerer på.

Der er tendens til, at MCS forværres med tiden. I så fald reagerer den MCS-ramte på lavere og lavere mængder af provokatorer, og antallet af provokatorer vokser med tiden.

Det er meget forskelligt, hvor svært og hvordan den enkelte er angrebet af duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS). Nogle oplever kun symptomer en gang imellem og kan stort set leve et normalt liv. For andre er MCS svært invaliderende. Nogle oplever fortrinsvis symptomer fra luftvejene (øvre: næse, mund, svælg og nedre: bronkier og lunger), som derfor ofte forveksles med allergi. Andre oplever symptomer fra mange forskellige organsystemer. De stoffer, man reagerer på, er så talrige og findes overalt, hvor man færdes, at lidelsen medfører store begrænsninger i dagligdagen. Arbejdet må opgives, og for at undgå eksponeringer lever den MCS-ramte ret isoleret. Social kontakt vanskeliggøres, især på grund af parfume og tobaksrøg.

Provokatorer

En provokator er et stof, som udløser symptomer hos den MCS-ramte. I de fleste tilfælde vil man kunne lugte provokatoren – deraf betegnelsen duft- og kemioverfølsomhed. Men lugte/dufte består af organiske eller uorganiske kemiske forbindelser, og det er indåndingen af dem, der fremkalder symptomer. Det er værd at bemærke, at nogle provokatorer ikke har nogen påfaldende lugt, f.eks. formaldehyd, nogle af de bromerede flammehæmmere, glycerin, imprægneringsmidler m.m. Man kan derfor godt blive syg af et stof, som man ikke kan lugte, eller ikke ved er der. Nogle provpkatorer er toksiske (giftige), andre stoffer regnes slet ikke for toksiske. Nogle MCS-ramte reagerer også på indtagelse af kemikalier i fødevarer.

Eksempler på provokatorer:

  • Parfume
  • Parfumerede produkter
  • Nogle uparfumerede produkter til personlig pleje
  • Luftfriskere
  • Rengøringsmidler
  • Skimmelsvampe
  • Brænderøg
  • Tobaksrøg
  • Stearinlys
  • Fyrværkeri
  • Formaldehyd
  • Maling
  • Tjære
  • Træbeskyttelsesmidler
  • Opløsningsmidler
  • Lim
  • Silikone
  • Eddike
  • Ukrudtsmidler
  • Insektmidler (pesticider)
  • Afgasning fra computere, fjernsyn, støvsugere
  • Tryksværte fra aviser, ugeblade, reklamer
  • Afgasning fra nyt tøj, nye tekstiler, nye møbler
  • Stegeos
  • Røgede fødevarer
  • Krydderier
  • Blomster
  • Harpiksholdige knopper
  • Husholdningskemikalier
  • Udstødningsgas

Definition

Den mest brugte definition af MCS følger de kriterier, som i 1987 blev fremsat af amerikaneren M.R. Cullen.

  1. MCS udvikles hos personer, som tidligere har været raske.

  2. Symptomerne opstår som respons på et bestemt kemisk stof og forsvinder efter et stykke tid ved fjernelse af samme kemiske stof.

  3. Patienten klager over symptomer fra mindst to eller flere organsystemer.

  4. Symptomer kan opstå ved eksponering for forskellige ikke-beslægtede kemiske forbindelser, som kan have forskellige toksiske virkemekanismer.

  5. Symptomerne opstår under eksponeringsforhold, som kan beskrives.

  6. Eksponeringer, som kan fremkalde gener, finder sted ved ekstremt lave koncentrationer, betydeligt under de gennemsnitskoncentrationer, der normalt udløser gener hos raske mennesker.

  7. Andre sygdomsårsager er udelukkede.

  

At turde give slip

søndag, november 16th, 2008

Det går rigtig fint for Johanna med at bleen er væk (den kommer dog på både ved middagsluren og om natten) - eller lad os sige - det går rigtig fint med at tisse. På 2 uger har vi haft 2-3 uheld - alle fordi hun har været optaget af noget, så jeg synes faktisk, at den del går rigtig godt!

Men at turde give slip på lorten - se dét er straks værre!
Johanna har altid haft svært ved at skide - næsten altid hård mave - og vi har prøvet ingen mælk, men det havde ingen virkning. Og af og til har det været dage imellem at der kom noget. Og når det så er kommet, har hun stået og trippet på tæer - stået fuldstændigt som et stift brædt og presset - det har heller ikke gjort det nemmere…

Efter bleen er kommet af - og vi ikke har tilbudt ble til at “gøre i” - er mønstret med en lort hver 3. dag kommet tilbage. I dag var dag 3 - og det var helt oppe over.
“Jeg skal prutte” Fint - ud på toilettet… Op… “Nej, jeg kan ikke” Ned igen… Sådan frem og tilbage et par gange - indtil at der endelig skete noget.
Jeg ved ikke helt, hvordan vi skal få hende til at slappe af - hun sidder fuldstænding og presser, som når hun skider i bleen - dvs. stiv som et brædt med tæerne helt strakte. Faktisk virker det som om at hun ikke presser men holder igen. Som om at hun ikke tør give slip.

Da vi i sin tid startede med holding læste jeg om et barn, der altid havde haft meget hård mave og som heller ikke kunne give slip på sin afførring. Vi talte med psykologen om at Johanna havde det lidt på samme måde - og håbede at det virkede på hendes mave - det har det så ikke gjort (men det har heldigvis hjulpet på så meget andet).

Er der nogen derude, der har erfaring med børn og afføring, der holdes tilbage?

Når man ikke lige kan få hvad man ønsker…

søndag, november 16th, 2008

johanna-med-langt-haar.jpg

Johanna har i laaaaaaaaaaaang tid ønsket sig langt hår! Og da hendes hår desværre ikke vokser særlig hurtigt må man jo gøre noget selv for bare én dag at føle sig hel!

Og tral-la: Ét stk babystrømpebukser med en elastik i, så der kom en laaaaaaaaaaaaaaaaaang hestehale gjorde underværker (og det var ikke mig der fandt på det!)
Ydermere fandt hun i kassen med babydukketøj (Amalies gamle tøj i str 56-62) et stk kjole, som lige kunne nå omkring - knappen gav dog op, den holdt IKKE når det kom badutspring :)
Faktisk er det ikke helt så sjældent at hun hopper i babytøjet - den anden dag var også et stk body på - den kunne ikke lige lukkes og stumpede også en del på ærmerne :)

Midt i Matas ringede telefonen…

fredag, november 7th, 2008

… det var Johanna, der meget glad forkyndte: “Jeg har lavet 2 store prutter i toilettet!!!”

Så står man der - midt i Matas med en hel del mennersker omkring sig - og hører sig selv sige: “Hvor er det stort Johanna, at du har pruttet på toilettet!!! Tillykke med det!!!” Der var vist nogen, der kikkede lidt ;)

Min lille diskomås er blevet stor…

Apropos jul…

søndag, november 2nd, 2008

Inderst inde i dybet er jeg egentlig en juleelsker - jeg elsker gran, juletræ, julegodter, nissesokken hver morgen, hyggen - men de sidste par år - og det selv med børn - er jeg begyndt at synes, at julen er en anelse opskruet… Børnenes fest - forældrenes pest…

For det første varer den ikke til påske - nix i butikkerne slutter den præcist 3. juledag, hvor alt pynten er flået ned, inden jeg når at sætte mine ben i butikkerne - tilgengæld starter den så i efterårsferien, hvis det er gået forbi nogen…

For det andet kan jeg er der det der gavehalløj… Bytte bytte købmand… Mine søskende og jeg aftalte for nogle år siden at det var slut med voksengaver, min svigerinde fulgte efter sidste år. Dvs. vi voksne får “kun” gaver fra vores forældre, svigerforældre, vores mand/kone, børn og så af Olderne - dvs. Frank’s mormor og farmor. Normalt er min fantasi ret glimrende, men jeg har faktisk et problem med at skulle finde på bare 5 gaver til mig selv! For som samfundet er nu køber man (jeg) jo det, som man (jeg) har brug for, når der er brug for det - sådan da…

Og tøserne… Frank har allerede bekymringer over, hvor det nye legetøj skal være… Vores børn har egentlig ikke så meget legetøj - og dog - men mindre end gennemsnittet ihvertfald når jeg har lavet stikprøvekontrol på dvs. børneværelser. Men det fylder jo alligevel.

Amalie har siden vi fik Johanna, givet hende “brugte” gaver - dvs. hun har givet Johanna noget af sit gamle (gode kvalitets) legetøj til fødselsdage og jul. En rigtig lækker gåvogn/dukkevogn i træ og Kaj og Andrea-dukkerne - det lå bare der og blev ikke brugt alligevel. Spild af penge bare at lade det ligge og spild af endnu flere penge bare at købe noget nyt.
Det meste er selvfølgelig bare gået “i arv” - men det er da en fin tanke at kunne genbruge.

Og gaver til tøserne… Der skal findes på min. 9 ønsker, for det er dem vi er på gaver med incl os selv - det lyder måske ikke af så meget, men jeg synes faktisk, at det er meget. Specielt fordi vi i familien har sat et beløb for, hvad det ca skal koste - og det er mange penge, der drejer sig om, når de beløb lægges sammen.
Vi voksne kunne jo give hinanden en ko i Uganda eller lign - men jeg tror helt sikkert IKKE, at det bliver et hit hos mine piger, hvis der er tomt under juletræet.

I en tv-serie hvor familien havde 7 børn skrev de før hver jul deres navne på en seddel, smed den i en hat og trak så en seddel hver. Den person, hvis navn der stod på sedlen, skulle man så give en gave på vegne af hele familien. At forældrene så altid snød, så de skulle give gaver til hinanden, det er så en anden sag, men jeg synes faktisk at det er en smuk tanke - enkelt og simpelt!

Og maden - jeg er da ikke blej for at indrømme, at jeg elsker mad - men jeg står også gerne ved, at jeg synes, at julefrokoster er overdramatiserede - og det har jeg altid syntes. Hvorfor dælen skal der 14 retter på bordet - det er spild af mad og resourser. Hvorfor ikke lave det enkelt og lækkert? Det er ihvertfald mit motto, efter at jeg er blevet husmor og af og til står for “noget” en af juledagene…

Men lige nu skal jeg stå for noget andet… Om 1 time skal jeg af sted til brunch sammen med en masse andre dejlige kvinder. Vores fællesnævner er vores døde børn - som de fleste af os bagefter skal i Vor Frue kirke for at mindes til Alle Helgenes Gudstjenesten.