… og det er i morgen vi snakker om! Dagen hvor 25 drenge og piger skal til fødselsdag - udenfor på en naturlegeplads… Og det er dét det gode vejr kommer ind - eller bare det bliver som i dag med lidt regn af og til…
PLEASE…
For Plan B er 25 unger hjemme hos os + Johanna og 2-4 andre søskende… Her er klart - dvs der er ryddet op (hvor dum kan man være?!!) men støvsuge dét gider jeg trods alt ikke…
PLEASE…
Endelig - igår aftes “faldt” = sparkede Johanna ved et uheld denne ud - men det var nu ikke værre end at det ikke gjorde ondt - men den hang også og floppede temmelig meget og skulle bare lige have det sidste…
Håber at Tandfeen har husket at være her…
I går var pigerne og jeg til høstgudstjeneste i den lokale kirke. Da Amalie var lille, var hun tit med, men jeg har ikke rigtig været afsted med Johanna (og efter jeg er begyndt til step er det lidt svært at passe sammen for ugens bedste steptime er søndag morgen fra 9-10 og der er jo så højmesse kl. 10…)Nu vel - vi drog afsted i går. Kom derhen og fandt os en plads i horden af mennesker - der var fyldt godt op - nok mest komfirmander eftersom de vist alle skulle deltage 
Vi fik sat os og der midt i næsten stilhed lyder det så højt fra Johanna: “MOAR, hvor er juletræet?!!”
Se så kan jeg lærer at tage den yngste med i kirke noget tiere…
PS: Se ALDRIG på dine børns ansigtsudtryk når de nipper til altervinen…
Ja vi har fået husdyr! Hele 5 stk! De kribler og krabler - æder og vokser sig store - og jeg siger bare GODT, at det ikke er MIN krop, der skal vokse så meget på så kort tid!!!
Sidste onsdag kom 5 stk sommerfuglelarver med posten fra England. 2 af dem var allerede pænt store - og de har også allerede forpuppet sig - tror snart at 2 andre følger efter og håber at lillesøster også når at komme med som puppe til det store bur.
Jeg er nok den, der har brugt mest tid på at kikke på dem. De er faktisk ret fasinerende. Mand hvor de kan møve rundt… Og hvor de æder - og hvor de vokser. Og hvor gik det lige pludselig hurtigt med at blive til en puppe! Og hvor er de frække - den ene “mellemlarve” drillede storebror da den var ved at “gå i puppe” - den svang sig rundt om den og den anden “svarede igen”. Efter den var blevet puppe fortsatte den med at drille - kravlede op og fik puppen til at svinge rundt…
Mon nogle tænke: “har den kvinde dog intet andet at blogge om?!!” Næ ikke i dag
Johanna og jeg sidder og nusser og krammer efter aftensmaden.
Jeg siger “Jeg elsker dig!”
Johanna svarer efter lidt betænkningstid “Jeg elsker far!” og efter endnu længere betænkningstid lyder der “Jeg elsker også børnehaven!”
Og den bedste gave var den ½ times morfar - der vist blev til lidt mere her i eftermiddag…
Efter en dejlig - men lang og meget energikrævende (ups and downs for mindste pigen) - weekend i Legoland med pigerne og deres faster, er jeg bare træt… Og ked af det - både fordi det gør ondt indeni mig, når mindstepigen får det sådan - men også fordi jeg ville ønske, at jeg agerede anderledes til tider… Men når overskuddet bare ikke er der, er det bare svært at være supermoar og sige det helt rigtige på de rigtige tidspunkter!
Og når jeg så læser at Camilla Bech Holtens død (vi er på samme alder og jeg er STOR fan af hende) og så også om lille bitte Mikkel så… Ja så orker jeg ikke mere i dag og er tom for ord…
Vi kender vel alle til, at livet ikke helt går efter planen. Nogen gange går det lidt skævt: en køreprøve man ikke bestod, en kæreste der ikke gad en mere, håret der ikke gider sidde (for nogen er det en virkelig dårlig dag…)
Nogle af os har prøvet det nok mest ultimative “når livet ikke arter sig” ved at miste vores barn/børn.
Herhjemme lever vi med og rummer den sorg - som vi også må leve med den nye “Når livet ikke arter sig…”
For vores liv arter sig ikke helt igen - hverdagen kører desværre igen ikke helt på skinner… Og det har tæret… Og jeg har været træt og sur og trist og opgivende og haft meget lidt overskud, fordi tankerne har været andetsteds - både hos min mand og ude i fremtiden - men pt er jeg lidt ovenpå.
Den korte version: siden engang i juni har min kære mand været meget plaget af hans astma/duftintolerence og pt. er han sygemeldt. En kort indkøbstur med Amalie i Matas for at købe en hårbøjle satte det hele igang igen - og det har ikke mistet taget endnu… Og tankerne OM det nogensinde gør det, mosler meget hos os begge.
Det er skide trælst - rigtig meget for ham - men også for os andre, for enhver sygdom på denne måde påvirker hele familie. Det er nærmest umuligt at ”være sociale”, fordi langt de fleste mennesker har parfume på af en eller anden slags - enten ren parfume/deo eller bare shampoo - men skidtet gemmer sig også i vaskepulver, skyllemiddel… Og var det så bare kun parfumedufte - af og til er det “andet” udefinerbart der påvirker…
Vi har haft flere ting herhjemme, som har været svagt parfumeret, og det har indtil videre været ok - men ALT er væk nu! Alt er skiftet ud med Matas stiber uden parfume, Änglamark og Tusindfryd.
Og jeg der synes, at det har været besværligt at undgå pelsdyr og røg - det var PEANUTS i forhold til dette…
Amalie har reageret ret voldsomt. Hjemme har hun været meget udreagerende. Hun har været meget vred, slået, sparket - det er heldigvis holdt op efter vi “fik hul på bylden” men hun tænker utrolig meget på det og snakker også om det - heldigvis for det er bedre end at gemme på det.
Vi har haft kontakt til skolepsykollogen for at få lidt supervision - for gør og siger vi det rigtige, “klæder” vi hende rigtigt på (for meget info/for lidt info…)? Hun havde et par småfifs, men ellers var vi godt på vej. Det var trods alt dejligt at vide.
I dag da vi kørte hjem fra Lyngby, hørte vi Krummesangen og jeg brægede med “Det er ikke så svært, når man først får det lært. Man skal gør’ hva’ man vil. Og så tælle til ti og så får man alt det man kan li’”
“Moar” lød det omme fra bagsædet, “det passer ikke! Selvom jeg tæller til 10 bliver far ikke rask - jeg ville ellers gerne at han skulle med til Legoland…”
Og senere da vi spiste aftensmad - kylling - og jeg fandt ønskebenet, som hun og jeg brækkede over. “Husk du skal ønske” siger jeg. “Hmm - det gør jeg nu” Pause… “Far, det var om dig…”
Øv hvor min lille pige skal tænke stort… Det gør sgu ondt så…
1 dl havregryn
1 dl skummetmælk
1 æg
0,5 spsk hvedemel
1 lille æble, revet
0,25 tsk bagepulver
lidt salt
evt. kanel
Havregryn, mælk, æg, salt og evt. kanel røres let med en gaffel. Lad det derefter stå i ½ time.
Bland mel og bagepulver, tilsæt det i dejen sammen med det revne æble.
Bag dejen på en blinispande eller i små klatter på en stor pande - ca. 5 min på hver side.
3-dobbelt portion svarer til eftermiddagsmad til os herhjemme - ca 2-3 til hver - og de smager bare yummi!!! (Portionen på billedet var 4-dobbelt - men vi havde jo også en hel enkelt gæst til fødselsdag!)
I forrige weekend fik jeg ryddet op i tøsernes skabe - sorteret sommertøjet fra - noget tilbage i skabet til næste år for måske passer det stadig, noget på loftet til senere brug til Johanna og andet i en sort sæk til fasterens kommende barn. Fik kikket på vintertøjet der lå hengemt fra sidste år - og på loftet efter forsyninger til mindstepigen…
Status efter oprydning:
* Johanna har hele 2 flyverdrager (Reima Tec) og ikke mindre en 3 vinterjakker (mindes Amalie arvede hele 2 den vinter efter jeg selvfølgelig havde købt en til hende selv!)
Der er også vinterstøvler - et par lækre Bundgaard som jeg havde købt på tilbud til Amalie, men som hun aldrig kom til at passe. Hendes fødder gik i “betalingsstandsning 
”
Altså Johanna har tøj nok til at begå sig i den kommende kolde tid (den ene jakke ER indviet og hun har haft den på i børnehaven de sidste 2 formiddage - for hulan det er blevet køligt!)
* Amalie - det var ikk’ meget at komme efter. Jo faktisk så er der en flyverdragt, men hun har ytret ønske om todelt. Og en jakke skulle hun under alle omstændigeheder have… Og støvler…
Så her i eftermiddags var vi i Lyngby på tøsetur! Først i banken for at indvie den nye skolekonto, der bidrager med en sort t-shirt i str 9-11 år!!! Den er helt sikkert til at vokse i!
Så på cafe Amalie - for navnets skyld - det gør jeg nok ikke igen, for det var ikke den største kulinariske oplevelse…
Og så gik vi ellers på jagt - efter gave til fasteren og jakke og støvler til barnet.
I år kikkede vi lidt i “special” forretningerne - for var det året mit barn skulle gå rundt i en Molo eller Noa Noa? Not… Kald mig nærrig men jeg vil simpelhen ikke bruge 800-1000 kr på én jakke til en 7-årig! Ok måske ville vi være heldige at den kunne genbruges til lillesøsteren - men måske ikke…
Så vi gik i HM - barnet faldt straks for en lyserød vinterjakke til 298 kr med dertilhørende overtrækkere til 198 kr. Hvis dette sæt er for koldt må flyverdragten i brug - men jeg tror, at det er fint til skolebrug.
Bagefter gik vi til skobutikken - sidste år prøvede jeg for første gang at købe sko i Suppe Brugsen til begge piger - tror at det var 199 for et par støvler der havde vundet en best i test. De passede fint til Johanna hele vinteren men Amalies blev hurtigt meget slidte og de var bare ikke “kram”… Så i år er der købt Ecco støvler - og de er lilla! Barnet var glad, så det var moaren også!
Det er lidt vildt - vi skriver 17. september og udstyret er allerede i orden til mine unger… Og tro mig - der havde været nogen FØR mig!!!
