Ude godt - hjemme bedst! Beretning fra London
torsdag, juli 31st, 2008Vi havde en dejlig tur til London Amalie og jeg - omend vi ikke helt altid var enige om, hvad vi skulle lave! Amalie ville helst være hos min Lotte (min veninde som vi boede hos) og lege med Anna (medbragt build-a-bear) og hendes nye tøj (altså bamsens) - og det mente moderen jo nok ikke lige var meningen.
Men jeg forstår hende på sin vis - London er overfyldt, alt for mange mennesker og der var varmt!!! Når vi kom tilbage til min veninde var det bare af med tøjet og i bad - og så gå halv- eller helnøgen rundt i gennemtræk!
Men vi fik på trods af varmen og de mange, mange mennesker alligevel nogle dejlige dage.
Torsdag brugte vi på at rejse. Ankom til Waterloo hvor vi fik opbevaret kufferten og gik ned til Themsen for at finde skygge og en is - og vente på at Lotte fik fri, så vi kunne mødes.
Efter aftensmaden var vi alle tre oppe i London Eye - det eneste billede fra London der kommer på denne side! Det er meget fasinerende både at se på og være oppe i. 32 vogne og turen tager 15 min op og 15 min ned og stopper ikke på noget tidspunkt - man hopper på og af imens det drejer!

Fredag var vi alene i London - startede i Covent Garden, hvor Amalie som det første spottede en kæmpe doughnut, som hun gerne ville have. Og eftersom at hun var gået TOTAL sukkerkold eftermiddagen før - jeg var seriøst ved at blive bange, for så apatisk blev hun - mente jeg, at det var ok med en doughnut. Og imens jeg nød en dejlig latte i midten af Covent Garden og bare nød at være til, åd hun løs på sin doughnut!

Derefter blev der shoppet lidt fornødenheder så som gaver til Johanna og far - og vi fandt build-a-bear butikken hvor der lige blev shoppet igennem… Og så var det at kll var 11.30 og damen ville hjem!!!
Men det kom vi nu ikke.
Afgang mod Trafalgar Square, frokost i en lille lækker italiensk cafe, og jagten på et sted hvor vi kunne købe billet og stå på en turbus! Vi gik simpelthen bare efter en af turbusserne, synes selv at jeg var ret smart
Amalie nød bare at sidde der og kikke - over 2 timer tog det og vi havde bare ét stop ved Hyde Park for at få en is. Derefter op igen og så med resten af vejen rundt. Havde vi gidet gjalt vores billet også til 5 andre rundture men det var nok lige i overkanten. Og også til en tur på Thamsen - hvilket vi udnyttede næste dag!
Lotte var på arbejde, vi var efterhåden godt trætte - for vi var også lige en lille tur i Hamleys - en legetøjsbutik i en del etager. Her var vi lidt uvenner over, hvad der måtte købes… Og så skulle der også handles mad, for vi orkede ikke restaurent den aften. Og så er det lige man spørger sig selv - hvor handler man hvis man bor i midten af London??? Ingen jeg spurgte, anede hvor der lå et supermarket, så sms med Lotte og afsted med undergrunden for at stå af et par stop før det endelige stop, op på jorden, lede efter Tescos, handle, få lidt frugt i barn og mig selv og så afsted igen. Behøver jeg sige at det var dejligt at få skoene af, da vi kom hjem…
Lørdag var vi på seightseeing med Lotte. Først på Themsen og derefter brugte vi en del tid på at se Tower of London. Her er der bla. kronjuveler - eller rettere kronerne. Og så var det bare fasinerende at vandre rundt i den gamle fæstning og se tegninger af dens storhedstid - hvor der intet lå omkring!
Derefter var kompasset turnet ind på Harrods - for jeg skulle endelig have mig en engle til toppen af mit juletræ og Harrods - havde jeg hørt - har en permanent juleudstilling! Det har de så bare ikke, fandt vi ud af - næ nje, den åbnede først 1. august!!! SURT!!!
På vejen dertil kom vi forbi et fransk konditori - uhm en kaffe og UHM en kage jeg fik - og UHMMM en is Amalie fik!!! Det var turen værd - på trods af ingen engel!
Søndag morgen skulle Lotte tidligt af sted for at se en polokamp - og Amalie og jeg fik pakket og drog mod Marlow hvor nogle af mine engelske venner Patricia og John bor. Jeg har arbejdet sammen med deres søn i Skotland i et år for mange, mange år siden og senere arbejdede jeg i England ikke så langt fra Marlow (Basingstoke, hvis det siger nogen noget) hvor jeg tilbragte en del weekender hos dem. Vi har haft en åbent invitation i mange år men det er ikke lige blevet til noget. Men nu skulle det være!
Amalie NØD at være i et hus med have - bare løbe rundt og lege - jeg NØD stilheden!!! London er dejlig - men jeg kunne aldrig bo der!
Efter frokost drog vi ned til Marlow for at fiske lidt og se på slusen - hvilket Amalie var vildt fasineret af.


Der er da bare smukt…


Mandag formiddag gik vi en tur på Marlow hovedstrøg - så hyggeligt - fik en latte på en lille cafe - fandt et par sko til tøserne og en bluse til mig - eneste køb til mig udover en “spotpen” og så hjem for at pakke det sidste ned inden der skulle nåes et tog mod London og London City Airport.
Vel på dansk grund - hvor vi standsmæssigt blev hentet i lufthavnen af mand/far og barn/lillesøster, faldt Amalie i søvn på vej hjem i bilen - Johanna sad med sin nye mikrofon (der kan synge “Best og both worlds” af Hannah Montana - jeg kunne ikke få andre …) og nød vist bare at moar var hjemme igen!!!
Hjemme igen - og vi skriver nu ca 22.00 - vågnede Amalie - og eftersom at Johanna alligevel var “lidt oppe at ringe” fik vi pakket kufferten op og fandt resten af gaverne frem!
Johanna havde haft nogle gode dage med far - de havde mødtes med nogle fra vores rejsegruppe en af dagene og ellers havde de bare gjort mindst muligt pga. varmen. Der havde vist været en strandtur = is hver dag - men det var dem vel undt!
Der havde kun været et par kriser, hvor mor skulle have været der - men en sut og far havde klaret det alligevel. Jeg havde regnet med at der kom en reaktion når jeg kom hjem, men det har der (underligt nok) ikke været!
Tilgengæld har tøserne været lidt oppe at tottes - Johanna har fået ejerfornemmelser over f.eks. den store sofa - “MIN SOFA!!!” Og Amalie har ikke ville lade hende lege med hendes nye ting - forståeligt nok - men det har været noget belastende… Det går nu bedre som dagene er gået!
I morgen er det starten på et nyt liv - ferien er slut for mit vedkommende - og ikke mindst Johannas - der nu bliver en børnehavepige!!!
























