I anledningen af at Amalies klasse har emneuge om Afrika, så var de i dag i ZOO.
Oprindelig skulle Amalies lille gruppe have studeret nogle firben, men eftersom at de ikke kunne finde dem, måtte de ty til et andet dyr - og det blev så til en champpanse!!!
Var jeg lige færdig af grin 
Ugen der gak har været plaget af sygdom 
Søndag lå begge tøser jo som tidligere nemt på langs - her var meget stille! Mandag var Amalie feberfri, Johanna var stadig temmelig dårlig. Tirsdag kom Amalie i skole, Frank var hjemme med Johanna, der dog var feberfri men meget, meget ynkelig. Onsdag kom farmor om formiddagen hidkaldt fra øen i midten og tog sig af Johanna, der var ved at være sig selv igen, men da vi skulle tage stilling til pasning tirsdag, var hun bestemt ikke klar til dagpleje.
Og når nu farmor var her - så nappede de lige en fridag mere - og de havde haft det SÅ hyggeligt! Vi skulle godt nok have været til spisning i dagplejen torsdag eftermiddag/aften - men det arrangement kendte Johanna intet til og vi vurderede også at det var bedre at farmor og Johanna fik “bondet” lidt end at spise i dagplejen!
Torsdag eftermiddag satte vi så farmor på toget - for Johanna var klar til dagpleje fredag - og jo sådan gik det også - men jeg måtte da lige tage barns 1. sygedag da Amalie kom ind 5.30 og sagde, at hun var skidt - og jo - feber
I går var hun ok (ingen feber) men i dag vågnede hun med ondt i halsen og ret hævede kirtler. Og jeg må indrømme - jeg gider ikke flere syge børn - så af sted til vagtlægen, der kunne konstatere, at det ikke var halsbetændelse men et virus! Og det ville gå over i løbet af en uges tid…
Manner…
Imens jeg lavede mad, kom Johanna ud i køkkenet og tog håndklædet der hang på væggen. Det tænkte jeg ikke lige så meget over, for hun tager så tit et eller andet og bruger i sin leg.
Efter et par minutter kommer Frank ind fra haven, og kommer ud til mig i køkkenet - men går ligesom baglæns ind i stuen igen og siger “Johanna, hvad laver du?!!”
Og der sidder tøsen så i sofaen - med håndklædet oppe som en hagesmæk (som når moar klipper pandehår på pigerne) og en saks i hånden - og et pandehår der ser lidt sjovt - og kort - ud!!!
Som vi blev enige om, så kunne det have været meget værre - alt andet end pandehåret er ved at vokse sig langt…
Amalie - “min dejlige Amalie” som Johanna ville sige…
I torsdags var vi til skole/hjem samtale for sidste gang her i år - og vi har jo bare en rigtig, rigtig velfungerende datter.
Lidt stille - men ikke bange for at spørge om hjælp eller ind til noget (stille - det er ikke lige det hun gør sig så meget i herhjemme…) Og rigtig godt med i både dansk og matematik. Hun kan alle bogstaverne og læser små ord - puha - det er tidligt synes moren… Og matematik - det kan hun selv godt lide - fordi der bare er tal - tror det var det hun sagde! Frank sad og lavde regnestykker med hende i dag - og hun regner på samme måde som jeg! (Og nej, der skal ikke grines - jeg har faktisk været RET god til matematik!)
Skolen - den flytter - eller klassen flytter. Eller rettere - den er flyttet!
Nogen har fundet ud af at det er mere praktisk med indskolingshuse, så 0-3 klasserne skal være hele dagen i SFO’en lokaler. Der er så bare kun 3 SFO’er og 4 fløje, så de må bruge en fløj på selve skolen og en masse penge på at få SFO’en og den fløj til at hænge sammen.
Men her i den sidste uge har de gået og hjulpet med at pakke ned og flytte hen i det nye lokale der endnu ikke er helt færdig - maleren blev vist færdig i fredags.
Torsdag i næste uge skal det stå færdig, da de kommende 0-klasser kommer på besøg og skal se deres nye klasse og møde deres nye venner!
Amalie har taget det i stiv arm - jeg er lidt ked af at strukturen laves om - nok mest fordi at Amalie og Johanna ikke får 2 år sammen i samme fløj nu - men når det nu skal være, så er jeg glad for at det er Amalie, der skal være “forgangskvinde” og ikke Johanna - for er der nogen, der kan klare det skift er det Amalie og ikke Johanna.
Hmm, min seng kalder - det var en lang nat med et feberbarn der talte meget i søvne og snorkede helt vildt… Kl. 2 overlod jeg hende til Frank - og efter at have ligget lidt i Amalies seng måtte jeg søge tilflugt i stuen, da jeg stadig hørte hver en lyd hun sagde. Det gjorde Frank tilgengæld ikke da Amalie højt sagde “der er nogen der snorker i mit ører!” Om det var hende selv eller faderen, dét et uvist.
I hvertfald fik jeg et par timers søvn inden Johanna stod op 5.45 - man det var tidligt… Håber hun tager en laaaaaaaaaaaaang lur i nat - og ditto den store…
Sov godt!
Johanna har det med at snakke - bare ikke lige i dag… Men ellers så kører den jo bare der-ud-af hele tiden - med de finurligheder der så kommer ud af det:
* “Moar jeg vil ha mysling!!!” Det kalder hun så konsekvent mysli!
* “Føg-fest” - sådan omtaler hun fløjfesten som Amalie var til!
* “Moar, jeg vil ide på den store hest” - ja, de der r’er er også svære, dem kunne Amalie heller ikke…
* “Jeg vil ha’ en fi-filur-is” - den giver sig selv!
* “Københavnerstank” - nej, det har ikke noget med lugt at gøre, den er også kold og spiselig
Og hvornår lærer jeg at skrive dem ned når jeg høre dem??? ØV!!!
I går da jeg hentede Amalie til fødselsdag sidst på eftermiddagen, var det en pige der frøs og havde ondt i hovdet, der kom mig i møde. Og senere kom feberen!
Hmm, Johanna og jeg bagte nu stadig kage, der skulle medbringes til eftermiddagskaffen hos min veninde, hvor vi også skulle spise frokost - for vi to tøser kunne jo bare tage af sted.
Men da jeg kom hjem fra step her i formiddags, mødte der et ynkeligt syn mig - Johanna sad på Franks skød - med feber - og der havde hun siddet den sidste time!
Så ingen besøg i dag…
Tilgengæld har vi (jeg) siddet rigtig meget i sofaen med de 2 - der på et tidspunkt begge kun ville have deres moar, faderen duede bare ikke. Man bliver lidt flad i benene af at sidde der - men hvad gør man ikke for sine unger?!!
Det er sjældent at vi har set Johanna SÅ stille - hun har hele dagen siddet på skødet af en af os eller ligget tæt ved - bare stille, stille, stille - med feber. Nu ligger hun og sover, Amalie ser noget tv og jeg må hellere bruge pausen på få lavet noget aftensmad inden min mave bliver alt for sulten!
PS: Drømmekagen smagte RIGTIG godt - og resten er på vej i fryseren , for ellers spiser jeg den bare…
I dag tog jeg en fridag - afspadsering eller omsorg - der er at tage af begge dele - anayway så holdt jeg fri med Johanna, da der var dagplejedag! Og hvilken dejlig dag!
Selvom Johanna ikke aner hvad dagplejedag sådan rigtigt går ud på, fordi hun havde ikke prøvet det før, så var hun SÅ klar til at tage af sted, allerede FØR vi fulgte Amalie i skole!
Lidt over 9 steg vi på cyklen - med madpakke, drikkedunk, solbriller og det gode humør. Cyklede igennem skoven og kom til Rundforbi Stadion, hvor den lille dame startede med at spise HELE sin madpakke - 1½ rundtenom og 3 små frikadeller!
Kagen, der kom bagefter, blev der kun spist glasuren af - men det var fru moder egentlig helt tilfreds med!
Og så kom der andre boller på suppen for så kom ponyerne…
Johanna var et STORT smil på alle 7-8 ture hun fik - skiftesvis på den store og lille pony. Her sidder hun på den store pony, der hedder Håkon!
Der var også en brandbil - STORT at sidde der - lige indtil en mor lukkede for døren og hun blev SÅ ked af det, fordi hun ikke kunne se mig Men efter hun var blevet trøstet ville hun gerne have “en tur” mere, så helt traumatisk var det ikke!
Der var også rytmik - noget hun havde glædet sig til - men da det kom til stykket, så var det altså ikke lige dét, der trak - dertil var ponyerne bare ALT for søde og brandbilen alt for rød!!!
Der blev spist is og popcorn - sidstnævnte i laaaaaaaaaaange baner - og på vej hjem på cyklen faldt hun næsten i søvn! Så det tog ingen tid at falde i søvn i barnevognen og fru moder dermed lige kunne få sin frokost og 10 minutter i sofaen inden storesøsterne kom hjem med en legekammerat!
Dejlig, dejlig dag!
Her er det så - billedet som Lone efterlyste! Vores japanske kirsebærtræ i fuldt flor! Det er sgu flot! Det gør et eller andet indeni mig, når det står der i fuldt flor! Desværre er det begyndt at drysse, så det varer ikke længe førend det bare står og er grønt
I går fik jeg en ny ballon! En rigtig fin ny blå ballon hvor der står 10 i - tænk jeg har tabt 10 kg - faktisk stod vægten i går på 10,4 kg - og jeg er sgi stolt! Meget stolt.
10,4 kg på 76 dage/11 uger minus én dag = 136 g om dagen - det er da helt ok!!!
Afsavn… Nogle gange har jeg haft VILDT lyst til bare at æde igennem af rugbrød til en frokost - jeg får 1-1½ stykke - fornemmelsen af at være mæt med rugbrød og ikke alt det grønne… Andre gange har jeg “syndet” - faldet i - spist slik eller chokoladekiks - men i mængder der så absolut er en hel del mindre end “før i tiden”.
Det er forskel på “at synde” og at falde i. “At synde” er for mig at spise ulødige ting men som jeg selv har valgt - dvs. påskeæg i påsken eller is til dessert til en fest. Jeg har på forhånd valgt hvornår og mængden!
Falde i - så sker det bare - mest når jeg er træt og den gamle vane med søde ting når jeg ligger der på sofaen og kæmper med at holde øjnene åbne. Men igen, når jeg falder i nu, så er det ikke med en hele pose slik eller en hel stang chokolade - det er en dæmpet portion, noget holder mig alligevel tilbage (tanken om at stige på vægten dagen efter måske…)
I går fandt jeg vandrejournalen frem fra da jeg var gravid med Amalie. Der står angivet 70 kg som vægt inden graviditeten - nu er jeg 1,6 kg under det - tænk sig - den vægt jeg har nu - har jeg sidst vejet for 7-8 år siden!!!
Men der er vej endnu - i hvertfald 5 og måske 10 kg vil jeg gerne af med mere…
Bagdele ved at tabe sig: min bagdel! Den bliver fladere og fladere… Og mine bryster længere og længere… Heldigvis findes der gode bh’er til at holde fronten - men mon man kan få bukser med indbyget push-up?
Johanna er jo i de sidste mange, mange måneder kommet ind til os hver nat på et tidspunkt imellem 23 og 2-3 stykker om morgenen.
I starten kaldte hun på mig, efter et par uger kom hun selv ud i gangen, hvor hun bare stod og jeg så måtte hente hende - og til sidst er hun selv kommet ind i vores seng og har lagt sig i midten og har sovet videre!
Hver nat er jeg vågnet, stået op, hentet dynen, tisset og sovet videre…
Men i nat - da var det anderledes…
Ved en 4-tiden vågnede jeg, fordi jeg skulle tisse - jeg har alle dage været en natpisser, sådan er det bare!
Tænkte lidt over i min træthed at det var underligt at Johanna ikke var kommet - men på den anden side, så havde hun faktisk sovet hele natten før i sin egen seng lige til 5.30.
Men ude i gangen så jeg døren til hendes værelse stod vidt åben - og den sætter vi altid på klem, når vi går i seng!!!
Der blev jeg lige forskrækket - for hvor var mit barn?!! Døren til stuen var skubbet til, så der var hun ikke, måske hos Amalie - næ, den var også trukket til - HVOR VAR BARNET?
Hun lå da bare inde i vores seng - i midten hvor hun plejer - på maven i fosterstilling - og sov! Og jeg havde hverken mærket eller hørt hende komme ind! Det har jeg aldrig prøvet før - og jeg håber egentlig heller ikke, at jeg prøver det igen…
