Archive for marts, 2008

Nej, for jeg har savnet mor…

søndag, marts 30th, 2008

Kl 18.30 kom jeg (træt) hjem her til aften efter at have været væk fra familien lørdag kl. 10, hvor de satte mig af foran Sofies hoveddør, så jeg kunne kører sammen med dem til Fyn til Landsforeningens årsmøde.

Så snart jeg kom ind ad døren kom Amalie løbende og fik en krammer - Johanna kom ikke. Frank opfordrede hende “Løb hen til mor og giv hende et kram!” Nix det ville hun ikke - for som hun sagde til ham - jeg hørte det ikke - “så havde hun savnet mig…”

Hun ville mig slet ikke og da hun skulle lægges i seng af mig, blev hun gal - hun ville have sin far - men det fik hun ikke, og vi fik en god snak og en god krammer (uden at fortælle at jeg ej er hjemme i morgen aften, først kommer hjem til sengetid tirsdag og skal til guldbryllup torsdag kl. 17… Stakkels mor og stakkels Johanna - godt jeg har fået fri fredag til at kramme og hygge og reperarer lidt på det hele…)

Vinter - kom igen!!!

torsdag, marts 27th, 2008

Nej, det er nu ikke fordi at jeg gider at have kulde, sne og sjap igen - men det var nu så dejlig nemt, da det var trist, koldt og der midt i vinters - eller bare for nogle få uger siden…

Sagen er den, at Amalie har været så dejlig nem at finde på SFO’en - med undtagelse af få gange, har hun hele vinteren været i enten køkkenet eller rummet ved siden af, når jeg kom for at hente hende!

Men det er slut nu! Foråret har vist sine tegn og ungerne er blevet forvist udenfor min. ½ time om eftermiddagen - hvilket jeg jo i bund og grund kun er glad for, men mand hvor er det besværligt at finde sit barn derude på legepladsen - eller i buskene - eller på en mooncar - eller…

Og jeg må indrømme, at når kl. er 15.30 og jeg HAR luret omkring i 10 minutter, Johanna vil prøve det hele, jeg er blevet kørt over af mooncars 47 gange - ja så er jeg altså ikke til de store udskejelser - jeg vil sådan set bare HJEM - og det skal være NU!!!

Barnet fandt jeg på en bakke - hvor jeg havde været men åbenbart ikke længe nok - i færd med at lege med 2 piger, som jeg ikke kender - og måske derfor heller ikke havde givet min opmærksomhed - og hjem kom vi :)

Og det blev påske og påskeharen kom…

søndag, marts 23rd, 2008

Siden fredag har Amalie været på ferie hos sin faster, men her i eftermiddags kom hun hjem igen - og det blev grædt snot her til aften da fasteren returnerede til Fyns land… “HVORFOR ER FASTER IKKE MIN NABO?????????!!!” Det er sgu også svært at forstå for en lille pige…

Johanna og jeg tog toget fra Vedbæk til København for at møde de rejsende på vejen - men også fordi Johanna SÅ gerne ville køre tog med faster - for det gør Amalie jo rimelig tit, og hvad Amalie gør, gør Johanna - næsten - også! “Hanna for lille til at sove hos faster” siger hun dog ;) Og det skal hun have lov til at være - det er bestemt ikke fordi jeg holder på hende, men HUN skal være klar til at sove ud (jeg ER klar til det!!!) og det er hun bare ikke endnu…

Vel hjemme hos os selv, skulle Amalie vis faster, at hun endelig langt om længe kan køre helt selv på sin cykel - men hold da op et glædeshyl der kom, da hun fik fat i cyklen, for påskeharen havde lagt æg i cykelkurven!!!
Og så gik den vilde æggejagt rundt i haven…

paske-amalie.jpg

Cykelhjelmen nåede ikke engang at komme af…

paske-johanna.jpg

Johanna fandt også æg - men hun spiste dem med det samme - ligesom sidste år! Konceptet med at samle og dele dét kender hun ikke helt endnu, når det handler om chokolade!!!

paske-johanna2.jpg

De smagte da bare for godt:)

paske-amalie2.jpg

Amalie har samlet æg - de ligger bare godt gemt i den store kurv!

En kendte trælst!

torsdag, marts 20th, 2008

Hmm, det er altså lidt trælst. Her går jeg og vejer min mad, spiser kun “lødige” fødevarer (min 500 g grove grøntsager + andet grønt og frugt), drikker min 2 l vand om dagen + det der bruges til te/kaffe/madlavning, dyrker motion - og de sidste 5 dage er min vægt gået op og ned med 1-200 g - plus, minus, plus, minus…

Min frustration er tiltagende - men heldigvis ved jeg, at jeg gør det rigtigt og min diætist skrev til mig, at det var HELT normalt og vægten nok skal gå ned - rigtigt ned - på et tidspunkt! Men jeg vil bare, at det skal være NU!!!!!!!!!!!

I tirsdags var jeg for første gang i maskinerne alene - det var ok! Spurgte et par gange træneren der gik rundt og kedede sig (vi var kun 2 i maskinerne) om nogle ting og fik svar jeg kunne bruge til noget.

Havde egentlig meldt mig på et boldhold her til morgen - bare for at prøve hvad det var - men Johannas dagplejemor går på et boldhold samme sted onsdag eftermiddag (17-18 … mand et skod tidspunkt) og det snakkede hun rigtig godt om og det hoppede jeg så på i stedet!

Det var HÅRDT!!! Min kollega havde sagt, at det mindede om Pilates - NOT!!! Jeg var SÅ svedig og specielt mine lår var ØMME hele aftenen.
Det værste var faktisk, at jeg blev søsyg/svimmel af at køre rundt på bolden - og jeg der i forvejen har lidt med min balance (kan bla. ikke gynge eller kører i pariserhjul for jeg bliver VIRKELIG dårlig).

Men jeg MÅ prøve igen - fordi det var godt (og hårdt) - må se om min søsyge forsvinder og om jeg kan få passet det ind i mit program - det ville være meget bedre hvis det var kl 19, men det er det ikke…

Jeg har gjort noget stort!

torsdag, marts 20th, 2008

Og nej jeg har ikke været på toilettet (jo det har jeg vel, men det var ikke det jeg mener ;) )

Jeg har meldt mig ud af AdoptionZone - et sted for adoptanter og adopterede, et sted der har betydet RIGTIG meget for mig i mange år - mit første indlæg er dateret 10. juli 2004, så jeg har været med i over 3½ år.

Da jeg meldte mig ind på Zonen, ventede vi på at komme på fase 2 kurset, jeg havde netop taget beslutningen om at stoppe med behandlingerne, som man må og som vi havde sideløbende været i gang med den første fase i adoptionsprocessen. For os (mig) var det den rigtige måde at komme “videre i livet” - drømmen om at være gravid var SÅ svær at slippe, men det blev nemmere som tiden gik og vi læste mere og mere om adoption. Jeg husker den tirsdag i juli måned - et par dage inden den 10. juli - hvor jeg tog beslutningen - ikke mere behandling!
Det var både med glæde - for nu vidste jeg at der var et levende barn på vej til os - men også med tårer, for netop drømmen om at være gravid, mærke liv og have lov til at spankulere rundt med den store mave (som jo VAR stor og ikke bare fed ;) ) og bare være glad!
Men jeg kender også livets bagside - sorgen, det sorte hul og den uendelige smerte. En graviditet er ikke altid en drøm på roser og ender ikke altid med et rask, levedygtigt barn…

En adoption ender heller ikke altid i levende, raske børn - nogle dør af sygdomme midt i adoptionsprocessen (dvs. efter man har fået det i forslag) men det er heldigvis yderst sjældent, og nogle få opdager man er uden for sin godkendelse i deres hjemland (sker sjældent men det sker) og andre opdager man først er syge/handicappede, når man er tilbage hjemme i DK.
Men det ender i et barn!

Vi besluttede at vi ikke ville have et barn uden for vores godkendelse - dvs. opdagede vi i Kina, at barnet var sygt, ville vi have det byttet. Det lyder sgu hårdt her sort på hvidt, men sådan var det. Vi orkede ikke mere, vi ville bare være en “normal” familie - så normal man kan være med en lys, en mørk og 2 i Himlen (men de 2 sidste kan man jo ikke se…)
Vi synes at både vi og Amalie havde været igennem så meget, at vi ville sige nej. Og vi ville ikke tage hjem uden et andet barn - selvom adoptionsbureaurerne opfordrer til at man tager hjem, fordøjer og rejser tilbage senere - men nej ikke flere tomme hænder til os!
Heldigvis kom vi ikke i den situation - gudskelov!

I tiden inden vi fik Johanna i forslag, i ventetiden på udrejsen og det første halve år efter vi kom hjem blev Zonen brugt rigtig flittigt! Det var også her at jeg først lærte Helle at kende, som bor lige her en lille km væk fra os og siden 3 andre “zonesøster” - hvor vi alle skulle adoptere fra Kina og med login dato indenfor 2-3 måneder - dvs. vi - som det var dengang - ville få vores børn hjem indenfor få måneder og derfor var vi en oplagt mødregruppe.
Vi mødtes først uden børn - fordi de var stadig i Kina - stod i lufthavnen og jublede når de andre kom hjem med deres guldklumper, og har siden mødtes som mødregrupper nu gør - med børn - men også uden til middag (uden børn og mænd) om aftenen - og dem slipper jeg ikke!

Men med tiden har jeg ikke brugt Zonen så meget, så intenst - har ikke haft behovet og nu er jeg næsten bare med på en lurer og det har jeg nu taget konsekvensen af - og meldt mig ud!
Det er stort for mig, fordi den har betydet så meget - men det betød også meget for mig at være med i de fora jeg var med i lige da vi havde mistet Mathias og Simon og dem måtte jeg slippe for at “komme videre”. De var lidt en hæmsko for mit liv til sidst - blev så ked hver gang der var en ny, der havde mistet og det kunne jeg ikke forholde mig til tilsidst. Og det måtte jeg så tage en konsekvens af.

Som med Zonen - det er så bare af andre årsager, at jeg holder.
Zonen har virkelig været et fristed med ventetanker, opbakning, grin, tårer og meget, meget andet. Der har været plads til alt og der har altid været hjælp at hente til lige meget hvilke tanker eller problemer jeg har måtte have - omend det måske bare var, hvad der var værd at se i Ribe på sommerferien sidste sommer?

Og om ikke andet, så er den der forhåbenlig stadig hvis jeg en dag for brug for at være i forum igen med andre adoptanter… Tak for en dejlig tid!

Hvad er det med de børn?!!

torsdag, marts 20th, 2008

Helt ærligt - hvad er det med de børn?!!

Normalt er det Johanna, der vækker os tidligt i hverdagen - ofte er hun vågen, når en af os står op ved 6-tiden, hvor Amalie snuer videre og nogen gange skal vækkes lidt i 7, så hun når sit “morgenprogram” inden hun skal i skole.

Men når det er ferie er det anderledes. Jo flere fridage - jo længere sover Johanna - og OMVENDT med Amalie. Jo længere ferie - ja, den var 6 i morges da hun kom ind til os, og så var der ikke fred mere…

Glæder mig på sin vis til de blive teenagere for så sover de vel længe - men der er jeg nok blev for gammel til at synes at det er sjovt at sove til kl. 10!!!

Vinter

tirsdag, marts 18th, 2008

18-marts-udeleg.jpg

Det var altså ikke lige sne vi havde håbet på her op til påske… Tænk søndag eftermiddag rendte Johanna rundt uden flyverdragt i haven (det var nu fordi hun selv havde taget den af i det varme legehus, hvor solen står lige på) og i dag var vanter påkrævet - hvis man ellers bruger vanter og det er mine børn ikke så gode til!

Kl. 6 i morges var der 2 piger der gerne ville ud i sneen - det syntes moaren ikke var nogen god ide, underligt nok… Kl. 6.40 måtte faderen tvinge/overtale dem til at se “Morgenhår” fordi de igen ville ud!
De kom ud og var faktisk ude omkring en time alene.

Hmm, imorgen skal jeg på arbejde, håber ikke at blive smittet med flere lortevirus… Gider ikke sidde på tønden hele ferie… Må se hvor mange der dukker op - 10 var tilmeldt i dag - 5 kom… Jeg kan godt forstå, at der nogen steder er faste lukkedage (incl os selv - torsdag + fredag i hhv efterårs- og vinterferien og fredag efter Kristi Himmelfart) for det er da bare en lille smule latterligt at sidde der for så få børn.

Maveflimmer…

mandag, marts 17th, 2008

I sidste uge sendte vi et barn hjem med dårlig mave i børnehaven, 2 dage senere fulgte nr. 2 efter, nr. 3 “lagde sig” samme nat, nr. 4 blev sendt hjem fredag, nr. 5 blev syg i weekenden og nr. 6 følte sig underlig i maven her til formiddag (mere har jeg så ikke hørt…)
Først dårlig mave og så opkast - 15-20 gange det første døgn - har de alle ligget med… Og så feber… YARK!

Lørdag aften begyndte min mave at rumle underligt - og det var ikke fordi at jeg var sulten. Niks, der var gevinst… Efter lang tid på tønden sov jeg i stuen, for hvis nu jeg skulle hele natten OG kaste op, så lå jeg nok bedst dér.
Men der skete ikke noget - andet end jeg fik en dejlig nats søvn uden fødder i hovedet :) (Johanna er kommet ind i vores seng hver nat i nu 2 måneder - og det får hun lov til, for for mig betyder det en endelig tilknytning)
Men jeg var nu ikke mange sure sild værd søndag morgen - sad på tønden igen og var bare dvask i hele kroppen, så min steptime kl. 9, den kunne jeg godt glemme alt om!

Men efter 2 timer mere på langs, da Frank stod op, så var jeg meget bedre. Hanevand kunne min mave ikke lide, så det blev kogt og mine frokost grøntsager kom også en tur i gryden - og siden *7-9-13* har der ikke været noget.

Faktsik var jeg så frisk at jeg kunne overholde min aftale om at tage i Impuls og få en vejledning i maskinerne af fysioterapeuten. Det var en rigtig god time med god vejledning, nu skal det bare gøres - 2 gange om ugen. Første gang i morgen aften…

Operation Påskeglad

mandag, marts 17th, 2008

easterarr.jpg

Så kom posten med en lille påskehilsen til mig! 2 poser med lækre - spiselige - chokoladeæg. Lækre ser de ud - men det bliver familien, der spiser dem. (Jeg var ikke igang med min kostomlægning, da jeg sendte min tilmelding og fik derfor ikke skrevet at chokolade var “forbudt”).
I stedet har jeg købt nogle lakridsæg, som jeg må spise lidt af - de er vist bedre for mig…

Men tak Frøken Larsen - de skal nok blive nydt:)

Min pakke der er endelig undervejs. Jeg havde planer om noget hjemmelavet, men det ville bare ikke som jeg ville, så nu er det blevet til noget andet. Et eller andet sted i det svenske kommer der snarest en lille pakke med noget godt…

Jeg er STOLT!!!

fredag, marts 14th, 2008

ballon-blaa.jpg

I dag har jeg fået min blå ballon!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Og jeg vil KÆMPE for at beholde den!!!

 ????????????????????? vil langt de fleste nok sige!

Den blå ballon får man på slankedoktor, når man har tabt 5 kg. Og det har jeg! Og det er jeg frygtelig stolt af!

Har det været forfærdeligt? Naj, i det store og hele spiser jeg jo nærmest konstant - hver 2.-3. time kommer der noget i gabet - noget velovervejet i gabet vel at mærke!
Jeg har spist lidt kage, drukket lidt vin, spist 7 blå gajoler og 5 salte fisk og én fyldt chokolade på 27. dage - dét er sgu da flot! Og så selvfølgelig mange, mange grøntsager…

Egentlig spiser jeg ikke så anderledes end jeg plejer - andet end portionerne er fordelt anderledes. Mindre fibermysli om morgenen, mere gulerod til mit knæk- eller rugbrød med ost om formiddagen, frokosten - mindre brød mere grønt, eftermiddag - ikke en bolle hver dag men engang imellem ellers knækbrød, ost/mandler og frugt. Aftensmaden - mindre kartoffel/ris/pasta, mere grønt, det samme sovs og kød. Aften - det er HER at der er STOR forskel - ingen slik og kage med frugt og knækbrød!

Har jeg haft “tilbagefald”? Nej, det kan man ikke kalde det. En enkelt stykke kage det er vel ikke tilbagefald - det ville være en plade marabou og en pose slik!

Men jeg må indrømme, at da tøserne her efter aftensmaden sad og guffede deres påskeæg fra faster i sig, da måtte jeg gå! Duften fra dem - ÅHHHHHHHHHHHHHHH - den var DEJJJJJJJJJJJJJJJJJLIG!!!!
Men jeg var standhaftig - for jeg vil IKKE tabe min blå ballon ;)