mettes

Jeg er “alene” i børnehaven i denne uge, da min kollegapædagog er på kursus. Okay - alene og alene - jeg har selvfølgelig 2 dejlige medhjælpere og en vikar, som dækker min kursusramte leder.
Det er faktisk gået over alt forventning - fordi jeg har taget det stille og roligt! Kun én har været omkring skadestuen - det er ikke engang løgn, men det kunne have været sket om vi havde stået 10 voksne tæt ved…

Men i går lød der en melding at et barn havde lussingesyge!
Til dem der ikke ved, hvad lussingesyge er, så er det ganske harmløst, hvis man er barn, ung eller voksen - dog er det ikke helt så harmløst, hvis man er gravid, for alt efter hvor langt man er i graviditeten kan barnet enten få skader (er ikke helt klar over hvilken slags) senere i graviditen kan de dø i maven.
Og det har vi et par mødre, der er gravide! Og deres børn skal i hvertfald ikke dø på min vagt, det er helt sikkert!!! Så på tavlen blev der skrevet “Barn med lussingesyge!” og der blev hevet fat i de respektive familier, hvis mødre må en tur omkring lægen for at få taget en blodprøve, der forhåbenligt viser, at de har haft det.
Risikoen for at der sker noget er blot 5 % - men jeg har sgu oplevet for meget til, at den ikke er for lille for mig til ikke at gøre noget!

Og nu har jeg gjort, hvad jeg kunne. Informeret, oplyst, skrevet og fortalt - og nu er der bare at håbe, at det hele er som det skal være!

I Amalies klasse er de lige begyndt at øve sig på et teaterstykke, som de skal vise her om et par uger. I dag kom der instruktioner med hjem om at vi skal øve replikker med dem - tænk vi har lavet de første lektier i dag!!! - og at der skal medbringes sort tøj til alle børn.

Og så er det jeg tænker SORT TØJ??!!! Kan man få sort pigetøj i str. 116? Jeg har aldrig ledt efter sort tøj - og det har bestemt ikke hængt imellem det lyserøde som præger specielt Amalies garderobe pænt meget.
Nogen der har bud på hvor der kan købes sort tøj - gerne bare stømpebukser og en bluse?

Efter fif fra Mor2006 er jeg hoppet udi Pilates torsdag aften - og er stadig øm efter første gang. Fredag aften og lørdag morgen var det mine mavemuskler - der rent faktisk eksisterer!!! - der fortalte at de havde været brugt, i dag har det været øverst på mine lår…
Jeg er ikke sikker på at det er mig - alt det pusteri og instrukser - men jeg giver det en chance.

Og så har jeg også meldt mig til step, for det kan jeg faktisk huske at jeg syntes var sjovt. Jeg kunne ikke komme afsted i dag, da vi i lang tid har haft planlagt at skulle i mødregruppe, men næste søndag kl. 9 står jeg der

Det med kosten, det er helt sikkert den nemmeste del af mit nye jeg - det med at få sig rørt, det er straks meget værre… 

Ja, ja, jeg er her stadig der har bare været fut i ugen og en masse andet end en blog at skrive på - tænk at tillade sig at have et liv udenfor bloggen

Det har været en uge med total kontroleret indtages af mad, alt er blevet vejet og målt - tilgengæld har jeg også tabt 1,9 kg - faktisk havde jeg i går morges tabt 2,5 men en Mamma Mia koncert og en dertilhørenden tur med tog til Horsens og tilbage igen - kostede lidt i regnskabet - trods at jeg havde tasken fyldt med grøntsager. Øv - men det er der ikke noget at gøre ved, det er bare op på hesten igen. Men 1,9 kg på én uge det er da vist også værd at tage med - regner bestemt ikke med at det holder - altså at jeg tabe mig så meget på en uge ugen, vægten skal nok blive ved med at gå den rette vej!

Jeg har hørt fra min diætist for første gang - hun synes allerede at jeg var godt på vej, og kom med en god kostpaln, som jeg kan få til at passe med børnehavens madvaner - når jeg lige spiser lidt mere grønt til!
Når jeg har fået “gefyl” med dvs. madvarer behøver jeg heller ikke at veje alt maden længere, men det gør jeg en rum tid endnu, så jeg får styr på det.

Motivationen er helt i top - i køleskabet ligger der 2 pakker med grønt og frugt - en til formiddag hvor Johanna og jeg skal i mødregruppe, så er jeg dækket ind der og en til frokost, for jeg når lige hjem og så skal Amalie og jeg afsted i teateret for at se “Den generte Prinsesse“. Brød er altid nemt at gribe i farten, men det grønne kræver lidt mere tilberedning.

Jeg havde glædet mig rigtigt meget til at se/høre Mamma Mia igen - men det var lidt et - nej ikke flop, men ikke sådan armene i vejret og HURRA oplevelse.
For det første ligger Horsens laaaaaaaaaaaangt væk - så det var en togtur godt 3½ time hver vej.
For det andet blev jeg køresyg på vej derover - den sidste time var ikke rar og jeg sad bare og spiste gulerødder med lukkede øjne - men det har jo egentlig ikke desideret noget at gøre med koncerten…
For det tredje så sad jeg dårligt. Af at sidde på kun 11 række sådan næsten lige i midten for scenen, så burde det være en god plads, men scenen var lav og der sad ydermere en “tyrenakke” 2 rækker foran mig, så det var den udsigt
For det fjerde så var der ligesom ikke noget sus - måske fordi at pensionistklubben omkring mig syntes at det var for højt - men det var det bestemt ikke, siger jeg der altid skruer ned for pigernes musik herhjemme - men der manglede en gejst fra salen. Det er svært at beskrive, men det var der i København sidste år.
For det femte sad der en 10-12-årig pige ved siden af mig, hun kedede sig gudsjammerligt, og brugte så tiden på at endstirre mig istedet! Kender I det med, at man sidder der og kan bare mærke at nogen glor på en? Tror hun syntes, at jeg var lidt underligt fordi jeg kunne synge (stille) med - der var ligesom ikke lagt op i nabolaget til at der blev skrålet!

På den positive side:
1. Horsens er en hyggelig by at gå rundt i - jeg fik da set en del og fik samtiddig motion - en times gåtur
2. Jeg fandt en rigtig hyggelig kunstnercafe hvor jeg fik en lækker sandwich (der ikke var alt for meget fedt i - men er det en “jydeting” at putte revet ost i en clubsandwich????)
3. Selvom musikken kunne have været højere, så sang de jo rigtig godt - og det var jo egentlig dét jeg kom efter, også selvom jeg ikke kunne se så godt. 
4. Jeg ÆLSKER stadig ABBA

Jagten er gået ind på at finde ud af, hvad damen her synes vil være sjovt at gøre - eller i bedste fald ikke hader - for så kommer jeg jo aldrig af sted.

I et af de lokale fitness centre er der udpejet et step-hold - søndag formiddag - det tror jeg ville virke, for der skal vi sjældent noget.

Den lokale gymnastik forening har også noget arobic - mail sendt af sted om der er plads på holdet - det ville også være ok - og noget billigere end i fitness centeret.

 Overvejet er concept1010 - men er det pengene værd?! 20 min. om ugen til en sølle pris af 350 kr - eller 245 kr hvis man køber et ti-turskort!
Kender nogen til det???

I dag har været den første dag i resten af mit liv!

Jeg har længe gået og syslet med, at NU skulle det være - kostomlægning/vægttab - jeg VIL tabe mig, jeg VIL ikke længere være overvægtig, jeg VIL ikke længere være den, der skal være heldig at finde tøj, der passer, jeg VIL have en krop, der føles bedre, ser bedre ud og ikke mindste er sundere - for min, min mands og mine børns skyld.

Jeg har lææææææænge - alt for længe - overvejet at starte hos Weight Watchers igen for faktisk var det lige mig, det der med pointssystemet - alle varer er tilladt - men æder man 2 plader chokolade så står den på gulerødder resten af dagen - så kan man lærer det kan man…

Og hvorfor skriver jeg igen? Da Amalie var 5 mrd. var jeg der første gang og tabte vel 6-8 kg på 10 uger - så blev det sommer og ja, jeg kom ikke af sted og blev så gravid igen i det følgende efterår.
2. gang - vægten var over de 80 - det kommer jeg ALDRIG over igen, men så er det også NU, at der skal ske noget så… - det var vel 1 års tid efter vi havde mistet Mathias og Simon. Jeg tabte 8 kg igen på kort tid - 12-14 uger og atter blev det sommer…

Vores mad er der grundlæggende ikke noget i vejen med - som oftes fedtfattigt kød og en masse grønt tilbehør - skal “bare” huske KUN én portion og så skal slikken og kagerne væk - det der kommer på bordet, når tøserne er lagt i seng, for de skal ikke opvokse med mor og fars dårlige vaner! Dét er næsten det sværeste - det med ingen sukker… Jeg har allerede abstinenser!
Vi spiser dog både brød, ris, kartofler og pasta - og det kan jeg og ville ikke leve uden - nix, nej - det kan jeg ikke og i begrænsede mængder er det også ok.

Jeg havde faktisk taget beslutningen at begynde hos WW igen - men ville finde 3 uger hvor jeg kunne møde i træk for at komme godt i gang - men for dælen da - der er hele tiden noget. Dårlig undskyldning måske, men møder kan jeg ikke rende fra og eftersom at Johanna har været ret moar-fikseret en tid, kan jeg heller ikke bare være væk flere aftener i træk…

Så var det jeg ledte på nettet og fandt slankedoktor.dk. Og i går tilmeldte jeg mig - for min. 3 måneder - NU skal det være. Vægten var oppe på 78,8 - og jeg vil gerne ned på 60 - det vejede jeg, da jeg lærte Frank at kende. Måske er det utopi at nå dertil - men indtil videre er det målet.

I eftermiddags havde Amalie fundet vægten frem og råbte lystigt: “Hvem vil se, hvad jeg vejer?” Jeg traskede derind - 18,1 kg - det er 0,7 kg mindre end det som jeg prøver at tabe. Det er lidt grotesk at tænke på - også fordi at jeg indtil for ikke så længe siden, tænkte på mig selv som ok tynd - nu ser jeg det der er for meget… Og VÆK skal det! NU! Nu skal det være…

Amalie har i den sidste tid talt rigtig meget om Mathias og Simon - og savnet dem som nu en 6-årig kan savne nogen, som hun aldrig har kendt.

I den forbindelse har vi også talt en del om begravelser - og også om at hun ikke var med til deres begravelse, fordi hun var så lille (1 år 4½ mrd), hvilket hun var lidt ked af at hun ikke var - men kan på den anden måde også godt forstå, at hun var lille.
Jeg fortalte så, at jeg godt kan forstå, at hun gerne ville have været med, fordi jeg ville også gerne have været med til min farfars begravelse, men måtte af uransagelige grunde ikke komme med for min farmor.
Og så er det Amalie udbryder “Men mor så var du da bare heldig at du kom med til Mathias og Simons!”

Jeg følte mig ikke lige så heldig d. 31. januar 2003 - men den dag denne bemærking faldt følte jeg mig rigtig heldig over min betænksomme store datter…

Foto: Jan Dagø - venligst lånt fra jp.dk

Hvad er det for en moral - “hvis jeg ikke får min vilje eller min ære bliver trådt mig for nær, så skal de bare få skal de!”
Jeg er bare et stort spørgsmålstegn! Det er i hvertfald ikke de værdier, som jeg er blevet opdraget efter - og ej heller dem, som jeg lærer mine børn!

I mit køleskab ligger der en rulle marcipan - og i svigermors gamle blade har jeg lige fundet denne opskrift - og den skal bestemt prøves af - omend at den nok ikke lige er helt så sund som bananbrød!

Julemuffins (men varer julen ikke lige til påske!)

Hak 100 g mørk chokolade groft.
Skær 100 g marcipan og 1 appelsin (med skræl) i små terningen hver for sig.
Pisk 3 æg skummende med 150 g sukker og 2 tsk vaniljesukker.
Rør 100 g smeltet, afsvalet smør i.
Vend ½ dl kokosmel, 275 g hvedemel og 2 tsk bagepulver i skiftevis med 1 dl mælk.
Rør forsigtigt det hakkede fyld og 25 g rosiner i.
Fordel dejen i 20-24 velsmurte muffinsforme.
Bag kagerne i den nederste halvdel af ovnen ved 200 grader i 20-25 min.
Kagerne  er fryse-egnede.

Tips: Appelsinen kan varieres med 2 mandariner.

PS: Jeg vil helt sikkert udelade rosinerne, men ellers lyder det da bare for lækkert….

Hende her hjalp mig - og var rigtig god til det

Jeg vil ikke lige påstå, at jeg har sovet vidunderlig i de sidste par nætter!

I forgårs kom jeg sent hjem fra møde og imens jeg klimatiserede til at gå i seng, begyndte Johanna at klynke i sengen (omkring 23). Jeg gik derind, hvor hun lå vågen, puttede hende og gik selv i seng. Efter 15-20 min lød der gråd og hun blev hentet ind til os, hvor hun lå og kartede rundt i over en time!
Så blev det for meget for faderen, der ellers er meget large, som med fast stemme sagde “Så sover vi!” Og barnet faldt i søvn. Og var totalt ulykkelig da jeg vækkede hende 6.15… Så træt, så træt…

Natten til i nat - i den gamle (og ikke særlig brede) tremmeseng hos farmor og farfar i samme værelse som os…
Barnet vækkede moaren mange gange i løbet af natten, fordi hun (barnet) stødte på siderne i sengen og sov uroligt…
I dag indkøbt et stk madras til gulvet. Johanna har været med til at tage tremmesengen ned og rede den nye seng - så mon ikke den er accepteret!

PS: moaren fik 1½ time middagslur