Og uden én eneste fejl!!! Jeg er ret stolt af mig selv - og gav fastelavnsboller til p-mødet her i eftermiddags!
Nu skal der lige laves et styk kostume til i morgen til fastelavnsfesten! Jeg skal være sovetrold - dét er nemlig meget simpelt at være/lavc: natbukser, natskjorte, sut i snor og en hale!
Sidste dag på kursus - sidder netop nu og venter på at alle opgaver er rettet… Jeg bliver forundret hvis jeg ikke består - selvom jeg allerede ved, at ét spørgsmål kunne være besvaret bedre…
Nå men i morges inden vi startede, trådte ind ad døren Tom Kjær. Tom er sygehuspræst på Herlev, og vi blev henvist til ham i forbindelse med graviditeten med Mathias og Simon, der var så kompliceret med fosterreduktionen, at jeg krævede at få samtale med en psykolog. Det kunne vi nu ikke få - for det var vi ikke berettigede til, for vores tilstand var ikke kritisk nok!!! Hmm, det kan jeg stadig undre mig over.
Men i hvertfald fik vi Tom i tale - og dét var godt! Siden har jeg talt en del med ham- og det giver mig ro i sjælen hver gang.
Og så lige i dag træder han ind af døren. Det var nu den forkerte klasse han kom ind i, for der er ikke så meget etik i Fødevarehygiejne! Men ahn fik et stort kram og blev vist til sin klasse.
Men så var det at tankerne kom - de havde været der lidt - i dag er 5 års dagen for Mathias og Simons begravelse. Tænk for 5 år siden var det i skrivende stund tårer og total afmagt der prægede mig - vi sad i kirken… I dag er det spænding - er jeg mon bestået… Totale modsætninger - men der er også gået 5 år…
SALMONELLA:
kommer bla. fra kød, fjerkær og æg
giver bla. diarre, feber, hovedpine, opkastning
LISTERIA:
kommer bla. fra mælk, kornprodukter
giver bla. influenzasymp., blodforgiftning, abort, diarre
rammer oftest resistenssvækkede personer og gravide
SHIGELLA
kommer bla. fra grøntsager importeret fra lande med dårlig hygiejne - gøder med menneskelort!
giver bla. diarre, maversmerter, feber
ANISAKILARVEN
kommer fra rå fisk
giver mavesmerter og opkast
Og hvad skal jeg så bruge det til - andet end i morgen - hvis jeg ellers kan huske det?!!
Sidste tirsdag ringede min mobiltelefon lige som jeg havde fået fri fra arbejde. I den anden ende var Heather - Heather Spears.
Langt de fleste forældre til døde børn kender Heather, fordi hun tegner vores engle - enten ved at komme hjem til os, imens barnet endnu ikke er begravet eller at vi sender fotografier til hende, som hun så tegner efter.
For 5 år siden var det os, der sendte en bunke billeder til hende, som hun tegnede en fin tegning ud fra af Mathias og Simon.
Men i tirsdags ringede så telefonen. Heather spurgte om lov til at bruge Simon til en tegning til forsiden på Tidsskrift for Jordemødre og jeg sagde selvfølgelig ja. Jeg blev så glad - og samtiddig forundret over at hun lige havde valgt Simon - 5 år efter. At hun kunne huske os.
Dagen efter lå der et udkast til en tegning - som jeg ikke brød mig om og sendte nogle forslag tilbage. Der kom 6 nye tegninger retur - jeg synes bedst om denne, som dog ikke bliver den der kommer i Tidsskriftet.
Her er lidt mere om Heather
Jeg har slet ikke tid til at skrive - jeg skal læse… Læse om almen fødevarehygiejne for på torsdag skulle jeg gerne stå med et certifikat, der giver mig lov til at åben en suchi biks - hvis man skal bruge rå fisk i madlavningen skal det først have været frossen ned til max -20° - eller jeg kunne starte med at arbejde i Brugsen, for nu ved jeg, at halvkonserves skal stå ved max. 10° og at mayonaise og remoulade har en pH på under 4,5 og derfor ikke skal stå på køl inden åbning. At bakterier formere sig på 20 min under gunstige forhold - nogle få bruger bare 8 minutter!!! At Parasitten Anisaki lever i fisk og spiser vi den, får vi larver der borer sig ind i vores tarme og dét gør ondt og Clostridium Botulinum er pølseforgiftning. Velbekomme…
I dag fik jeg snakket med IT-support igen - fik mit nye pasword, så jeg kan komme videre på et af mine projekter. Og vi fandt også frem til gårdagens problem med ikke at kunne komme ind og redigere i børnehavens hjemmeside fra vores computere herhjemme. Ikke godt, ikke godt… Composite, som programmet hedder, virker ikke i Windows Vista som begge vores computere kører med, det virker kun på Windows XP, som ligger på alle kommunens computere. Det er altså sur mås - jeg kan ikke mere opdatere hjemmeside hjemmefra - med mindre jeg slæber børnehavens computer med hjem… Så meget for den lorte teknologi…
Eller rettere opfyldt og derfor ikke mere til stede…
Fra jeg var ganske ung har jeg ønsket mig mange børn - og det skulle være inden jeg fyldte 30!
Nu mødte jeg jo først prinsen i den røde Ford da jeg var 26, han skulle lige bruge et år på at finde ud af at det var ok at få børn med mig, og så har jeg jo lige PCO, såe… Ja drømmen om flere - 3-4 stks - inden de 30, den kunne ikke indfries.
Ny deadline - første barn inden de 30 - jeg nåede det lige på målstrengen - 13 dage før min fødselsdag kom Amalie til verden!
Barn 2, 3 & 4 kender I til…
Nå men, her for et par uger siden var vi til fødselsdag. Der var en lille bitte baby med - hun var da sød, jo vist, og jeg syntes da også, at det var dejligt at sidde med hende, men derfra og til at skulle have småfolk i huset igen - nix.
I Johannas dagpleje er en af de andre mødre temmelig højgravid - hun er så flot! Og selvom min drøm også har været at være gravid - mærke liv, blive stor, vise sin mave frem - NIX - den er slukket!!!
Jeg kan ikke engang sige, at det er underligt at ha’ det sådan - for det er ikke underligt. Drømmen er bare væk - og jeg har det godt med det! Som livet dog lige pludselig ta’ en uventet drejning…
Børnehavens hjemmeside trængte til en kærlig opdatering - og derfor var indkaldt ét stk vikar og jeg havde fået skrivefri i dag. Men dagen gik ikke helt som forventet!
Vores nye computer herhjemme har åbenbart en blokering af en eller anden form, så jeg kunne ikke redigere i hjemmesiden, komme ind på den ja, men ej på de sider, hvor der skulle redigeres…
Ringede til support - der ikke havde noget problem med at komme ind, ringede til børnehaven - der heller ikke havde noget problem med at komme ind - og Frank kunne heller ikke hjælpe mig over telefonen, eftersom han ikke anede, hvad der var galt!
Hmm - næste punkt - brugerinformation.dk - skulle opdateres. Det er en portal, som endnu ikke er blevet offentlig gjort, men her skal det være muligt at sammenligne ALLE offentlige institutioner i Danmark. Jeg mente, at jeg kunne huske brugernavn og password - nix… Support igen - fik brugernavn, hun blev afbrudt og ville vende tilbage - det gjorde hun så ikke…
Næste punkt - kaffe med Helle. Det var dælme hyggeligt med et lille afbræk - jeg vil have nogle flere hjemmearbejdsdage med kaffekomsammen…
Fik jeg lavet noget konstruktivt - udover at tale med kommunen, Valby Kulturhus, skrevet et par mails frem og tilbage med min-repræsentant i Landsforeningen til Støtte ved Spædbarnsdød? Jo da, jeg kunne jo gennemgå hele hjemmesiden og skrive ned, hvor der skulle ændres - både i skrift og billeder. Og finde alle de nye billeder og få dem i rette strørrelse. Så jo da, lidt fik jeg da gjort - men jeg må jo nok indrømme, at jeg skylder et par timer i den anden ende…
Kl. 19.01 d. 21. januar 2003 - mit livs største smerte - hvordan over-lever man det?!!
Kl. 19.01 d. 21. januar 2008 - latter - jeg har lige leget gemmeleg med mine piger og sætter mig i sofaen med Frank og tager ham i hånden. 5 år er gået - livet er gået videre - også med os og ikke kun som statister - vi har overlevet!!!
Dagen i dag har været god! Det er mandag og derfor har jeg haft fri, men jeg havde muligvis taget fri alligevel. Frank har taget en fridag - og Johanna er selvfølgelig også hjemme. Amalie har som den eneste været “på arbejde” - men det har også givet os tid til “bare at være”. Johanna har leget så fint alene, det er hun rigtig god til, når Amalie ikke er hjemme og Frank og jeg har fået ryddet op i nogle bunker hist og pist!
Da Amalie kom hjem og Johanna endelig vågnede efter sin middagslur, kørte vi til blomsterhandleren for at købe blomster.
På vej til kirkegården blev Johanna underlig stille bagi bilen og da vi parkerede ville hun bæres af Frank - hun der ellers går så kækt af sted!
“Ikke bange” sagde hun så!!! “Nej, lille skat der er ikke noget at være bange for”, måtte vi forsikre hende. Det er altså svært for en snart 3-årig at forstå at dem vil fejre fødselsdag ikke er døde - for hvad er død?!!
Vi fik tændt lys, sat blomster og taget billeder - Amalie råbte “TILLYKKE”. Senere fortalte hun, at hun i dag i skolen havde fortalt, at det var Mathias og Simons fødselsdag, og at der derved var et andet barn, der også havde fortalt, at det havde en død lillebror. Jeg håber at vores åbenhed vil give vores børn - og andres - en balast om livet med sig som de kan bruge i andre sammenhænge!
I deres have kom også 2 små biler. Det er første gang, at jeg sætter legetøj - foruden de 2 bamser, som de fik før jul. Det har bare ikke været mig med alt det “tingeltangel” - men Vedbæk Kirkegård indbyder i øvrigt heller ikke til at man sætter legetøj, for det er der ikke sat andre steder der.
Hjemme igen lukkede Amalie Mathias og Simon ind igennem en sprække i døren og hun mente, at de spiste flødeskum, da vi fik kakao og lagkage 
Amalie har et afslappet forhold til Mathias og Simon. Hun ved, at de er hendes brødre, døde i min mave, fordi de blev syge, at de er begravet og ligger på kirkegården (”er de mon blevet til skeletter mor?” spurgte hun i dag) og at de nu er i Himlen.
Dén med, at de ligger på kirkegården OG er i Himlen, har vi snakket om en del gange for 1-2 år siden - den var altså svær at fatte. Men hun ved godt, hvad en sjæl er, og at det er kroppen, der ligger i jorden og sjælen med tankerne, der er kommet i Himlen.
Nu er det snart sengetid! Begge piger sover - Johanna holdt det lidt hårdt med, for hun kravlede ud af sengen og ind til Amalie 
og snart er det vores tur.
Tak for alle jeres hilsner - både her og på Mathias og Simons side - de VARMER!!!
Jeg måtte lige selv have lidt blomster med farve - de er da bare smukke!
