Skrevet i kategorien 'familie'

Dagene flyver af sted…

søndag, september 5th, 2010

Det er vist længe siden, at der har været sådan en hul imellem mine indlæg men ak ja - dagene har fløjet af sted og mine kræfter og ikke mindst tid, har jeg lagt andetsted!

Ikke mindst er jeg meget aktiv på Slankedoktor igen. For det fungere altså bare bedst for mig med støtte fra mine venner der.
Indtil videre er der røget 6 kg på 6 uger - det er faktisk ret godt gået synes jeg selv. Klap klap på skulderen til mig!
Der skal 3 mere af - gerne 5 - men målet er i første omgang 3 kg - så er vægten som sidste sommer og jeg glæder mig til at kunne passe mine combybukser igen :)
Og det har ikke været så slemt - det er bare det der sukkermonster der skal aflives - eller holdes nede - og det bliver det hvis jeg følger min kostplan der er fyldt med grove grøntsager og masser af protein.
Og så er der vanens magt… Der har været nogle aftener, hvor jeg bare har haft kæmpe lyst til tage pigernes kasse med lørdagsslik og bare æde der-ud-af… Hvad er det lige der sker??? Hygge - vanens magt… Men nej jeg har IKKE gjort det!

Er startet op med at løbe igen - for det er jo dejligt at løbe, når jeg først kommer i gang. 3-4 gange om ugen - og er oppe på 4 km i rap nu - springer snart til 5 - jeg skal bare lige tage mig sammen ;) Meeeen det varer nok ikke længe, førend jeg må finde et andet tidspunkt at løbe på - nogle morgener står jeg nemlig op ved 5-tiden for at kunne nå at vågne,spise lidt, løbe, bade, spise færdigt, få Johanna klar også - for at møde 7.30! I fredags var det altså bare KOLDT og dunkelt… Ikke så underligt når termometret i bilen stod på 6 grader, da vi kørte til børnehaven.

Og så er det jo ikke så underligt at jeg er træt tidligt om aftenen, når jeg står så tidligt op.

Derudover forsøger jeg at nå 1-2 gange i motionscenteret om ugen. Desværre har de til alles store utilfredshed taget min elskede søndagsstep af programmet :( Og det er der lørdag morgen er en del sværere - og så passede søndag kl. 9 bare genialt til mig… ØV!

Arbejdet har også fyldt en del. Indkøring af de nye børn, tanker om hvordan vi får tiltrukket flere børn for vi mangler desværre nogle stykker har også fyldt. Næste søndag har vi derfor åbent hus, hvor vi håber at der kommer en masse dejlige børn med deres dejlige forældre og finder ud af at netop vi kan tilbyde en hel masse dejligt!

Så kender du nogen, der mangler en børnehaveplads til deres barn så kom hid! Vi ligger i Hjortekær - meget nemt også fra Østrebro - sådan ca 10 min i bil!

Og så er der jo alt det løse…

Fredag aften fandt vi ud af at det ene lys hos skildpadderne var gået i stykker - ak stakkels skildpadder. De frøs… Godt det ikke var sidste weekend, hvor de var alene 2½ døgn… Så til Lyngby i går formiddags for at løbe ny lampe og pære og Frank fik snedkeret noget sammen, så nu kan de holde varmen igen… Det er ikke sådan at være husdyrejere…

Pt er jeg ved at planlægge Amalies og min fælles fødselsdagsmenu på lørdag. Det skal lige gennemtænkes hvad der skal laves til 24 mennesker… Men jeg er godt på vej :) Også med gaverne der bare skal pakkes ind! Yes!

Mere planlægning kræver tøsefødselsdagen onsdagen efter… Hvis alle kommer er der 14 piger incl Johanna… Påtænker ikke specielt meget underholdning - men må nok hellere have et eller andet i baglommen i så fald…

1 fridag, 2 arbejdsdage og SÅ er der dømt ferie i en hel dejlig måned!

søndag, juni 27th, 2010

Og er der lige nogen, der glæder sig?!! JA DA :)

Der er bondegårdsferie på programmet igen igen ( 3 forskellige link) - en hel uge denne gang og vi glæder os SÅ meget tøserne og jeg! Senere skal vi besøge Pippi og Emil og alle de andre sammen men mormor. Ind imellem (Amalie er allerede startet) er der små besøg hos veninder, farmor/farfar, mormor/morfar, faster, biografen (hvis vi ellers får tid) og til slut skal Amalie og jeg på spejderlejr. I en hytte uden wc og lys og vand og el og… Hmm… 48 timer kan da heldigvis gå rigtig hurtigt i godt selskab ;)

I morgen skal Johanna på skovtur med børnehaven imens Amalie og jeg indtager Lyngby. Lidt praktiske ting og ren råhygge. Bare os 2… Glæder mig…

♥ TAK TIL LOTTE OG FARMAND ♥

fredag, maj 14th, 2010

male4.jpg

Da kl. var 8.15 gik jeg i gang. Frisk og veloplagt - og MEGET glad for at have brugt noget af aftenen på at sætte malertape op!
Omtrendt en time senere var jeg færdig med den første væg!!!!!!! Halvvejs overvejede jeg, om jeg skulle sætte mig ned for at tude eller bare klø på… Jeg kløede på - tænkte “hvor svært kan det være at holde gejsten og ikke mindst armen oppe 4 vægge * 3 maling = sådan ca 10-12 timers arbejde for lille mig?!!” Og viste jo at min veninde ville komme med tiden…

Tiden gik …

male5.jpg

Sådan ca her ringede min moar (det er nu IKKE derfor - skulle bare lige sætte min autograf og der var ikke plads til Mette :) ) og tilbød at farmand også kom. Takkede pænt nej. Ringede tilbage kort efter og takkede JA TAK!!!

Da jeg var nået hele vejen rundt - det tog sådan ca 3½ time - dukkede veninden op! Hun fik penslen, jeg fik mad i skrutten og så kløede vi begge på.
Kort efter dukkede farmand op og 10 timer efter 1. penselstrøg var stuen malet 3 gange.

male6.jpg

Nu er pitabrødet fra pizzamanden spist, alt malertapen i skraldespanden sammen med div afdækningspapir, der er støvsuget og vasket gulv. Vinduer og døre står på vid gab - her er en smule koldt men dunsten skal luftes ud, så manden kan flytte ind igen i morgen aften!

Snart - meget snart - er det sengetid! Og i morgen skal der vaskes og ryddes op - og måske et lille smut til Lyngby for at finde et par nye ting - med en hvid stue kan tilbehøret jo godt have lidt farve ;)

Søndag eller mandag svinges svampen - dét glæder jeg mig MEGET til at se hvordan det bliver!

Forår & oprydning -> nyt og gammelt!

mandag, marts 29th, 2010

Her på Ellebuen er det - som i resten af DK - blevet forår. Og med forår kommer oprydning. Og en masse tanker om noget nyt. Nogle ideer er blevet indfriet - sofa (snøft) ud (men jeg ved, at den har fået en godt nyt hjem) og nyt arbejdsbord til mig ind. Det har allerede lagt bund for en del syning til tøserne og gaver til flere barslende i omgangskredsen.
Der er også kommet - langt om længe - rullegardiner i stuen. I nok 1½ år har vi levet med et lagen for vinduerne, når solen har stået lavt til aftensmaden…
Senest har mureren været på kik og nu er bestilt mandskab og vindue til endevæggen. Det vindue har jeg ønsket, siden vi flyttede ind, så det er vel også på tide. OK jeg har længere end det, ønsket at komme til Hawaii og det har jeg endnu til gode. Men alt kommer til dem, der venter… Det er i hvertfald mit motto i børnehaven!

Påskeferien har omtrendt holdt sit indtag. I dag har vi alle fri. Amalie har en klassekammerat på besøg, Johanna og jeg er næsten lige kommet hjem fra en tur til Lyngby for at bytte en lampe til over sofabordet - endnu en ny fin ting - der så  bare desværre ikke kan hænge lige :/ Den skal så lige bestilles hjem så engang efter påske… Nå jeg kan nok leve med den bulede LeKlint lampe en uges tid endnu…
I næste butik måtte der udvises STOR tålmodighed (og underkæmpelse af angst for en p-bøde…) - Johanna skulle have sko. 45 min måtte vi vente på tur… Men hun fik fine nye sko - og ingen p-bøde (men god motion for vi løb hele vejen til bilen)

Nu sidder jeg her med en kop velfortjent mokka. Vi var jo også lige en tur om biblioteket og Netto (og en legetøjsbutik hvor jeg fik købt det sidste til påskeæggene UDEN at Johanna så hvad det var - godt gået Mette), såe jeg trængte bare til at sidde ned.
Det fik jeg ikke helt lov til - for Frank var igang med den store oprydning på loftet - HURRA - og havde brug for min hjælp til sortering. Det var den tætkammede løvrive der blev brugt - meget er røget ud - DEJLIGT!!! Håber at ordnen på loftet flytter med ned i stuen…

I morgen skal Amalie og jeg på Amalienborg for at se Kronprinseparrets kommende hjem. Jeg har valgt, at det er en storetøsetur - så Johanna kommer i børnehave og kan få leget igennem og Frank kan arbejde. Bagefter skal vi nyde en dejlig froksot og så i biffen og se den nye Karlafilm. En rigtig mor/storpigedag :)

Onsdag skal jeg på arbejde - all day long - åbne og lukke - men det går nok. Tøserne kommer med - dvs. jeg cykler og Frank kommer med dem senere. Der kommer vist 10-12 børn, så det er nok også overskueligt selv bare med 2 voksne…

Onsdag kl. 16 bliver der lukket og slukket i børnehaven og så er der dømt påskeferie. Gad vide om påskeharen finder vej til os igen i år… Mon ikke :)

Længe siden…

søndag, marts 14th, 2010

Og nej, jeg er ikke groet fast - har haft masser af tanker i hovedet, som bare ikke er kommet ned…

Er kørt lidt sur i vægt og mål og mad - mest fordi vægten ikke vil som jeg - og når den en tid ikke har givet de resultater, som jeg gerne vil have, så spiser jeg lidt sødt - og så kommer resultatet i hvertfald SLET ikke derhen hvor jeg gerne vil have det…
Pt tager jeg det stille og roligt - gider ikke ikke tælle kcal og veje min mad. Det fylder for meget og har gjort det længe nu. Hmm… Orker ikke kampen pt - men geijsten skal nok vende tilbage for jeg VIL af med et par kg mere!

Jeg kan jo ikke påstå, at tiden er gået med at se efter skildpadderne ;) For de passer stort set sig selv. Men jeg nyder at sidde og kikke på dem - de får bad og sidder med dem lidt i hånden. Jeg ved, at der bliver grinet lidt i krogene - men det er vores dyr og pigerne er så glade for dem. (og der er faktisk en del at lære om dem…)

skildpadder.jpg

Øvelse: find 2 skildpadder
De er gået i seng og kan være svære at finde…

Der er kommet mere nyt i vores hus - og gammelt har fået nyt hjem. Jeg har haft en gammel arvesofa - flot gammelt håndværk, som har måtte forlade os, da jeg havde brug for pladsen til et arbejdsbord til mig. Frank har jo overtaget min plads på kontoret og jeg mangler et sted at være med mine sysler - sytøj, billeder, lifebook…
Sofaen har været sat til salg i flere omgange - ingen henvendelser - og jeg har været for glad for den til bare at smide den ud… Men i dag har den fået nyt hjem hvor jeg ved, at den vil trives og det betyder meget for mig. Lidt vemodigt at sige farvel. Underligt… Men den var min…

I stedet har jeg fået dette fine bord:

skrivebord.jpg

Det er SÅ fedt og der er allerede hemmeligheder på…

Ellers…
Tøserne er begge præteenagere - og yngste fylder bare 5 om en lille måned - nej om præcist en måned… Nogle gange bliver hårdt sat mod hårdt - manner hun er strid! I børnehaven og hjemme taler vi meget om, hvordan man skal være overfor hinanden - håber at det smitter af…
De forstår begge to sig på at trykke på de helt rigtige knapper hos hinanden for at fyre godt op - men jeg satser lidt på at det ikke kun er her, men hos alle andre søskende også…

Men når det er sagt - så er de også dejlige… Se selv…

amalie.jpg

johanna.jpg

Dagen i dag…

torsdag, februar 18th, 2010

… er ikke en hvilken som helst dag (udover at det er dagen hvor jeg fandt den der forelskelse frem, som når man sidder der med sin lille nyfødte - eller hvornår man nu er frisk når til igennem trætheden at få den følelse - overfor 2 stk skildpadder - de er sgu skønne… Og tøserne med… “Sit Emilie, sit…”)

Næ nej - det er noget helt andet. I dag har jeg i 2 år været medlem af SD. SlankeDoktor. For 2 år siden tog jeg den store beslutning endelig at gøre noget ved min overvægt. Fedme hedder det faktisk når ens BMI er over 30, og det var mit. Jeg følte mig ikke rigtig fed - mig fedtlever?!!! NAIJ - det kan da ikke passe. Men det gjorde det! Det var nu først år efter den dom, at jeg tog mig sammen!

Og det er simpelthen en beslutning som jeg er ked af, at jeg ikke gjorde før. Men måske var jeg bare ikke klar før? Mit liv er blevet så meget nemmere - tænk at kunne komme op/ned i børnehaven UDEN at tage sine arme til hjælp men bare lade mave- og lårmuskler arbejde! At det er slut med at gå i forretninger for “store piger”… De bluser der oftest sad bedst var købt i HM - i deres mama-afdeling… For der var plads til både bryst og mave…

2 år…

Jeg har pt tabt 16,5 kg - var sidste sommer oppe at runde de tabte 19 kg - men… Ja er jeg i gang igen… I perioder har jeg kløet på med fuld skrue - gange har jeg syntes at det har været svært pga hjemmefronten og dårlige gamle vaner er kommet retur - så som at ondulere pigernes kasse med lørdagsslik…

Mit mål er 4 kg mere - de skal nok komme af - omend det ikke kommer til at gå i lyntempo. Men jeg gik jo heller ikke i seng en aften og vågnede op 20 kg tungere vel…

HURRA FOR MIG!!! Jeg må sgu godt give mig selv en stor klapper på ryggen ja jeg må!

Ugen der gak…

lørdag, februar 13th, 2010

Ja her har været lidt stille - om det er stilhed før storm eller bare stilhed fordi jeg har løbet hurtigt det ved jeg ikke.

I ugen der gak, var hele 2 fastelavnsfester. I tirsdags - ja ja ved godt at det var lidt sådan anderledes at holde det en tirsdag men min kollega skulle til Milano resten af ugen. Så tirsdag det blev - og med i bilen til børnehaven var der en lille yndig prinsesse.
Det labre outfit skulle allerede blev krearet sidste år - men barnet lagde sig syg. Og jeg havde gerne syet nyt i år - men hun ville SÅ gerne være lige netop denne prinsesse - og det var ok for mig ;)

johanna-fastelavn.jpg

I går var det Amalies tur. Hun har selv designet og jeg har været i gang med nål og tråd… Hun er en sommerfugl - hvis nogen skulle være i tvivl…

amalie-fastelavn.jpg

 

Weekenden er allerede halvt brugt - men det gør ingenting - for der er længe til hverdag igen - ferie står det på med alt og ingenting… Hverdagen kalder først i uge 8 :) Det er sgu ok!

*S*

lørdag, februar 6th, 2010

Pt er jeg udstationeret ved Daddy’s computer - Daddy sådan som i “The Old Man” - for tøserne og jeg er på weekend hos mine forældre.

Udover hygge har jeg indtil videre fået mig et par interessante og billige computergrin ;)

Allerførst når computeren startes op, ja så kører der et “forældreinstalationsprogram.” Det er nyt tiltag, siden at vi sidst var her. Jeg forstår så bare ikke, hvem det er han har sat det op for? Min mor eller ham selv ;) Mest sjovt er det for min mor kan ikke selv finde frem på nettet, så hun har ihvertfald ikke brug for det…

Her til morgen (ja ja jeg ved godt i skrivende stund er kl. 8.30 men jeg har haft GOD tid for yngste mente, at det var morgen 4.50…) vil jeg så lige tjekke nyt på mine favoritsider og op kommer der:

Norton Internet Security har blokeret adgangen til dette begrænsede sted.

——————————————————————————–

Sted: http://hende.dk/

Blokerede kategorier: Sex/Sexlege

Hvis du synes, at dette web-sted er forkert kategoriseret, kan du besøge Symantec Internet Security Center for at rapportere det.

Far du er sgu for sjov… Og sorry Frederikke - jeg kan først spamme din side i morgen :)

♥ Walking down Memory Lane ♥

lørdag, januar 16th, 2010

2010-1.jpg

Mandag d. 16. januar 2006.
Amalie har fundet kalenderen frem…

2010-2.jpg

… og klippet Johannadag af! Endelig er DAGEN kommet!!!

2010-3.jpg

Ventetiden bruges på at få pakket tasken med
gaver til børnehjemmet - 2 sæt tøj.

2010-4.jpg

En stolt snart storesøster venter - og venter - og venter…

2010-5.jpg

Endelig, endelig har vi fået hinanden…

2010-6.jpg

Johanna har vist aldrig set briller før :)

2010-7.jpg

Smiler til storesøster imens der gnaskes på mors finger
- vi skulle vist lige finde ud af tandsættet der ;)

2010-8.jpg

“Hjemme” på hotellet - uhm hvor er du bare dejlig!

2010-9.jpg

Det var IKKE gået i dag - men dengang tog Amalie
det i stiv arm, at Johanna var lidt “krassen”

2010-10.jpg

Se da lige en sød søster jeg har fået!

 ♥♥♥

Ja det er 4 år siden - som tiden går!
Tak Johanna fordi vi måtte blive en familie med lige netop dig!

Overstået!

tirsdag, januar 5th, 2010

Ja endelig overstået! Hverdagen kan nu begynde…

Jeg synes, at det har været en laaaaaaang juleferie - syg mand, syge børn, børn der havde svært ved at lege sammen - og en navigation uden om andre syge mennesker for at vi ikke skulle smittes igen.
Amalie skulle have været på besøg hos en veninde inden nytår, men først var Amalie syg og så blev hun selv syg og så fik moren hovedpine og vi inviterede veninden hjem til os - med overnatning - og om natten kastede veninden så op! Næste formiddag kørte vi hende hjem, fik lige en kop kaffe - og fik dagen efter at vide at faren havde lagt sig med feber:/ Og vi stod ligesom for at skulle møde på Hillerød mandag d. 4 kl. lort til operation! Friske!

Jeg må indrømme at jeg har bævret lidt hele juleferien for at det gik i vasken - jeg har ikke været syg af noget som helst i lang tid (7-9-13), hvor både mand og børn og kollegaer og børn i børnehaven har været nedlagt af flere ting i flere omgange - og jeg gruede meget for at noget skulle ramme mig. For det var bare mig, der kunne tage med Amalie på hospitalet pga. Franks duft- og kemikalieoverfølsomhed. Er I klar over, hvor mange dufte/lugte, der er på et hospital?! MANGE!

Nå men vi kom til Hillerød - friske og veloplagte trods det tidlige tidspunkt - og Amalie kom til som den første. Hvilket også betød, at hun var klar igen om eftermiddagen til at komme hjem - så tasken, der var blevet pakket “i fald af overnatning” kunne pakkes ud igen derhjemme.

Operationen gik godt. Omend jeg syntes, at den varede længe - der gik næsten 1 time og 3 kvarter fra jeg sagde godnat til de kaldte på mig!
Den grønne stang har vi fået med hjem - trods afkommet ikke ville have den men jeg insisterede - hvilket hun nu er glad for, for den skal vises i klassen efter aftale med klasselæren.
For ja vi var lige et smut forbi skolen i formiddags for at sige hej. Amalie følte sig så godt tilpas, at hun gerne ville blive lidt, så aftalen blev at jeg skulle hente hende, når de andre skulle spise frokost.
Det var en meget træt Amalie, som jeg hentede! Tænk at én time og ét kvarter kan gøre en SÅ træt. Lige hjem til et stykke mad - og små 2 timer på sofaen hvoraf det meste har været søvn. Nu er tv’et tændt…

Johanna har også holdt fri i dag. Hun havde ikke haft den bedste dag i børnehaven i går - i hvertfald ikke om formiddagen for hun tænkte vist meget på om jeg kom hjem til aften. Det havde vi jo talt om, at det viste vi ikke. Og hvis det er noget, som Johanna IKKE kan lide, så er det uvidenhed! Og slet ikke når det handler om moaren!
Men efter jeg havde sendt en sms til min kollega, at vi kom hjem - og Johanna havde fået det at vide - gik dagen meget bedre.

I morgen er det hverdag igen - for os alle! Amalie skal i skole - men kan nemt hentes af Frank, hvis hun føler sig for træt i løbet af dagen. Heldigvis skal hun føst møde kl. 9 - det står knapt så godt til med Johanna og jeg, der skal åbne børnehaven 7.30…

Rigtig god hverdag ønskes I alle - jeg glæder mig!