mettes

… er ikke en hvilken som helst dag (udover at det er dagen hvor jeg fandt den der forelskelse frem, som når man sidder der med sin lille nyfødte - eller hvornår man nu er frisk når til igennem trætheden at få den følelse - overfor 2 stk skildpadder - de er sgu skønne… Og tøserne med… “Sit Emilie, sit…”)

Næ nej - det er noget helt andet. I dag har jeg i 2 år været medlem af SD. SlankeDoktor. For 2 år siden tog jeg den store beslutning endelig at gøre noget ved min overvægt. Fedme hedder det faktisk når ens BMI er over 30, og det var mit. Jeg følte mig ikke rigtig fed - mig fedtlever?!!! NAIJ - det kan da ikke passe. Men det gjorde det! Det var nu først år efter den dom, at jeg tog mig sammen!

Og det er simpelthen en beslutning som jeg er ked af, at jeg ikke gjorde før. Men måske var jeg bare ikke klar før? Mit liv er blevet så meget nemmere - tænk at kunne komme op/ned i børnehaven UDEN at tage sine arme til hjælp men bare lade mave- og lårmuskler arbejde! At det er slut med at gå i forretninger for “store piger”… De bluser der oftest sad bedst var købt i HM - i deres mama-afdeling… For der var plads til både bryst og mave…

2 år…

Jeg har pt tabt 16,5 kg - var sidste sommer oppe at runde de tabte 19 kg - men… Ja er jeg i gang igen… I perioder har jeg kløet på med fuld skrue - gange har jeg syntes at det har været svært pga hjemmefronten og dårlige gamle vaner er kommet retur - så som at ondulere pigernes kasse med lørdagsslik…

Mit mål er 4 kg mere - de skal nok komme af - omend det ikke kommer til at gå i lyntempo. Men jeg gik jo heller ikke i seng en aften og vågnede op 20 kg tungere vel…

HURRA FOR MIG!!! Jeg må sgu godt give mig selv en stor klapper på ryggen ja jeg må!

 Hjemme hos os er der en, der er ved at blive stor, rigtig stor! Og tryg! Meget tryg!

Det er snart 4 år siden, at vi fik et lille barn i vores arme, som sugede sig til os og ikke ville give slip. Altid skulle vi være ved siden af - eller indenfor synsvidde. Og vi efterlod hende aldrig. For vi troede begge på, at det at give hende trygheden - at være der for hende - altid - omend det af og til var/er omklamrende - ville give pote i den anden ende!

Og der er vi kommet til i flere henseender nu!

Og det er fantastisk at være vidne til!

I starten af september drog vi til gymnastik for første gang. Hun havde glædet sig siden foråret på at det skulle starte! Vi havde forklaret at første gang er mor med, sidder i salen og kikker på - for så at blive smidt ud af de nye gymnastiklærere efter 5-10 minutter, for de ville genre være der selv. Tænkte “NU kommer brølet og usikkerheden!” NIX! Hun kom nogle få gange for at se om jeg var der - men mindre end nogle af de andre børn - så HURRA!!!!
Og for 1½ uge siden gik hun for første gang hjem til en fra børnehaven uden mor - og jeg var IKKE behøvet, da jeg kom!

Når det er sagt, så er hun stadig utryg på fremmede steder. Vi var til fødselsdag et sted, hvor vi sjældent kommer, og der var mange hun ikke kendte - klæbe, klæbe og tjekke, tjekke om jeg var der!
Men det tager jeg i stiv arm - for jeg ved, at det nok skal komme - for vi er allerede på vej:)

Og nej, det er ikke bare fordi, at det var i går, at det var Dagen, for hvad betyder endnu et tal i rækken?!!

Næ nej, jeg kan mærke “gammelheden” sætte ind, når mine tøser har vækket mig flere gange på én nat - Johanna, der kommer trissende, Amalie der mosler og snakker i søvne og også af og til kommer trissende - UDEN dyne - så den skal mutti hente… Og en mand der hører NADA!!!!
Efter sådan en nat kan jeg mærke, at jeg ikke er 18 mere… Faktisk er det mere end dobbelt op - men hvem hænger sig i detaljer…
I går nat var sådan en nat - hvilken morgen at vågne op til når det så lige også var min fødselsdag! Jeg var faktisk derude, hvor jeg var SÅ træt, at jeg var ved at hyle… Dagen blev nu god, for med godt med kaffe og med en masse praktiske ting at tage sig til sammen med børnene i børnehaven forsvandt trætheden og jeg var - næsten - som ny i morges, hvor jeg havde sovet 7 timer i stræk!

Tænk engang - i morgen fylder damen her 8 år…

… hvor digitalbillederne endnu ikke var opfundet og man efter 24 eller 36 billeder, indleverede filmen til fremkaldelse, og smækkede de billeder i albumet, som der blev fundet værdige og resten i skraldespanden!

Jeg er HÅBLØST bagefter med vores fotoalbum - sådan ca 3½ år vil jeg tro… Og jeg VIL bare i gang snart med at få dem lavet - for jeg ved, at pigerne begge kan lide at sidde og kikke i dem!

Indtil Frank flyttede hjem med sit arbejde, lå der på mit arbejdsbord (der nu er hans) på kontoret billeder og Johannas lifebook side om side - og jeg var godt i gang med begge dele - men så blev det pakket ud i det ene hjørne og sidste sommer endte det hele i en stor kasse, der står under bordet nu… Og der står det jo meget godt…

Overvejer seriøst at få den gamle sofa ud i verden, smække et ekstra bord op inde i stuen for at få plads til album og billeder - og NIX PILLE for mindreårige… - for der skeri hvertfald intet som det er nu!

I næste uge har Digitalshoppen halv pris på deres billeder - måske jeg kan tage mig sammen til at få sendt nogle afsted til fremkaldelse - det er da en begyndelse… Selvom jeg næsten ikke orker at kikke 3 års billeder igennem - og vælge ud…

I dag har jeg - foruden at stå op 5.30, fordi yngste skud på stammen mente, at det var morgen der (på trods af at vi faktisk kunne sove én hel time længere end det…), været på kursus og 1½ time på arbejde for at få det til at hænge sammen der også - ja så har jeg været til afskedsreception.

For i sidste uge stod der nemlig i lokalsprøjten, at min “gamle” gynækolog Fru Susanne, som jo har været med til at lave Amalie, Mathias og Simon, har solgt sin praksis og dermed inviterede til afskedsreception. Og jeg vidste bare straks, at der skulle jeg hen.

For Susanne har betydet rigtig meget for mig (os). Ikke mindst fordi hun har været “mor” til Amalie og også med til at “starte Mathias og Simon op”, men også fordi hun har taget sig tid til at være der for os hele vejen igennem.

En 1. eller 2. juledag måtte vi hele vejen fra mine forældre til Virum til en skanning - fordi at nu var det lige præcist sådan, at mine follikler havde vokset sig store og klar til ægløsning - og som en selvfølge åbnede Susanne sin praksis for os midt i julen. Og godt for det - for det blev til Amalie…

Sommeren efter Amalies fødsel startede vi i behandling igen - og som en selvfølge troppede hun op hjemme hos os, da jeg fik meget svære smerter efter en vandskanning - hun kunne lige så godt have sagt, at jeg måtte søge vagtlæge…

Og ikke mindst var hun der efter at vi mistede Mathias og Simon. Så på billederne og lyttede til os…

Og da jeg engang mødte hende i Kvickly og fortalte, at vi var på vej efter Johanna, fik jeg et stort kram og et lykke til…

Derfor, ja derfor har jeg så meget at takke Susanne for. Og det måtte jeg fortælle (igen)…

Johanna var med - lidt betuttet, men da hun fandt skålen med chips og peanuts var hun frisk og frejdig

Alt videre held og lykke til dig Susanne!

PS: Det var iøvrigt Johanna, der på opslagstavlen blandt de andre hundredevis af billeder af babyer, spottede Amaliemusen. 7 dage gammel og i sin første bad! Billedet ligger også her på skrivebordet ved computeren, så hun har set det tusindvis af gange - og i løbet af 5 sekunder havde hun spottet Amalie. Godt spottet Johanna!

I tirsdags var det skiftedag! Billederne siger næsten det hele - men kun næsten…

Begge piger trængte - de var vokset fra de gamle cykler.
Så mandag drog vi af sted til cykelhandleren for at finde ny til Amalie og med i “håndtasken” havde vi den gamle røde, som lige skulle have et godt eftersyn og støttehjul på, så den var klar til Johanna.

Der var ikke så mange at vælge imellem for Amalie - en hvid og en gul - og tak fordi du valgte den hvide skat - den gule kostede 700 kr mere - dét havde jeg ikke lige set (de så HELT ens ud i mine øjne) og den hvide var nu pebret nok i forvejen…

Johanna har længe ønsket sig en lyserød cykel - men at males den røde om ville være en anelses omstændigt og at købe en ny når nu den røde var fin nok - nej…
Men hun valgte sig den smukkeske lyserøde ringeklokke med Askepot på! Hver sin smag :/ Men hun synes bare at den er vidunderlig.

Tirsdag var hentedag.
Efter arbejde hente mand og ældstepigen, køre til Holte, få udleveret 2 cykler og tilbage til bilen. Vi havde haft vores tanker om at de kunne være der begge - not… Mand og yngste i bilen med den røde cykel, hjem med dem, sætte cykel af og tilbage efter os, der var cyklet hen på en p-plads, hvor der blev cyklet frem og tilbage!
På vejen hjem fortalte Frank, at Johanna inden, de var nået hjem med hendes cykel, havde spurgt: “FAR, hvornår får jeg en lyserød cykel?” Jeg indrømmer gerne, at jeg var lige ved at vende om for at hente den lyserøde tingest, der stod hos cykelhandleren…
Men når det er indrømmet, siger jeg også gerne, at hun ER meget glad for den røde - OG ringeklokken - og kl. 7 i morges ville hun ud at cykle!!!

God weekend

I dag kom forløsningen - endelig mødte vi et menneske i det danske sygehusvæsen, der anerkendte Franks symptomer og ikke bare rystede på hovedet og sagde at det var psysisk. Han kunne endda sætte ord på: MSC - Multiple Chemical Sensitivity. På danske bruges også betegnelsen duft- og kemikalieoverfølsomhed. Men dertil var vi selv kommet for længe siden…

Det var og er en lettelse, at der er sat ord/diagnose på sådan offentligt - ikke at det gør vores hverdag eller liv nemmere fremover men det gør bare noget. Anerkendelse. Og måske også lidt nemmere for folk at forstå. Selvom jeg synes, at vi er blevet mødt med stor forståelse de fleste steder. Problemet er bare at efterleve vores krav for at være sammen…

For det er ikke let - slet ikke - og vores liv bliver bestemt ikke en dans på roser her heller. For dufte er jo allevegne - og pt ved vi ikke helt hvad det er der tricker - andet end 100% cigaretrøg, som vi længe har været foruden også i vores omgangskreds, så det er ikke problemet - men dufte - for det er jo ikke bare parfumer som er i vaskepulver, skyllemiddel, shampoo, deodoranter… men også dufte sådan bare i huse. Man tænker ikke over det, men ligesom en ny bil dufter af ny bil, kan huse/bygninger også dufte.

Lige nu er jeg for træt til at tænke mere over livet og hvad der sker i fremtiden…

Følgende er klippet fra MCS-Danmark’s hjemmeside:

Af Esther Egeriis

MCS - duft- og kemikalieoverfølsomhed - er en sygdom, hvor man reagerer på indånding af minimale mængder af forskellige kemiske stoffer i luften. MCS står for Multiple Chemical Sensitivity (mangeartet kemisk overfølsomhed). På dansk bruges også betegnelserne kemioverfølsomhed, duft- og kemikalieoverfølsomhed eller kemikalieintolerans.

Det skønnes, at ca. 17.000 danskere lider af MCS. Dette tal omfatter kun dem, der er hårdt ramt.

MCS forekommer både blandt unge og ældre, og blandt mænd og kvinder. 

Symptomer

Der er meget store individuelle forskelle i duft- og kemikalieoverfølsommes sygdomsbillede, både hvad angår opståen, forløb, sværhedsgrad, symptomernes art og hvilke stoffer, der udløser symptomer. Fælles er imidlertid, at symptomerne udløses ved indånding af kemiske stoffer i så minimale doser, at de normalt ikke regnes for sundhedsskadelige. Det kan dreje sig om få sekunders indånding af parfume fra en person i nærheden, lidt tobaksrøg, afgasning fra maling, udstødning fra en forbipasserende bil eller dampe fra et stykke ristet brød. I nogle tilfælde er symptomerne forsinkede – de kommer altså først flere timer efter eksponering. Man kan dele symptomerne op på basis af, hvilket organ der er involveret:

• Centralnervesystemet (hovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær, problemer med at tænke klart, hukommelsesproblemer, forbigående nedtrykt sindsstemning, irritation, stort søvnbehov)
• Slimhinder i øjne, næse, mund og svælg
  Slimhindeirritation i
  
  • øjne (irritation, tørhed, kløe)
  • næse (smerter, stikken, tæthed)
  • mund (smerter, irritation, prikken, kløe)
  • svælg (smerter, irritation, hæshed, tillukket fornemmelse)
• Lungerne (smerter i brystet, vejrtrækningsbesvær, hoste)
• Huden (rødme, hævelser, kløe, stikken, varmefølelse)
• Hjertet (hjertebanken)
• Mave og tarm (smerter, oppustethed, diarré, kvalme,)
• Muskler og led (smerter, tunghed, træthed i kroppen)
• Urinveje (smerter, blærebetændelse)

Mange MCS-ramte lider desuden af alkoholintolerance. Det viser sig ved, at man kun kan tåle at indtage ganske små mængder alkohol, eller ikke noget overhovedet.

De fleste forskere er enige om, at der altid er symptomer fra centralnervesystemet. Af de øvrige nævnte organsystemer er det hos den enkelte ofte kun nogle af dem, som er involveret.

Symptomerne ved MCS er uspecifikke eller ukarakteristiske. Hermed menes, at de også kan findes ved andre sygdomme.

Hvor kraftige symptomerne er efter den enkelte eksponering, afhænger af eksponeringens varighed, hvilken provokator (se nedenfor), der er tale om, og dets koncentration (mængde, afstand). Den typiske varighed af symptomerne er fra timer til døgn.

Opståen og forløb

Forskere regner med, at duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS) i cirka halvdelen af tilfældene starter med en såkaldt initial eksponering for et triggerstof. Hermed forstås, at man til at starte med udsættes for en stor mængde af et bestemt kemikalie på en gang eller gentagne gange. Det kan f.eks. dreje sig om formaldehyd, skimmelsvampe, opløsningsmidler, klor, trykkerikemikalier, frisørkemikalier m.m. Efter denne eksponering kan den ramte ikke tåle det pågældende kemiske stof og udvikler senere også overfølsomhed over for andre kemiske stoffer (provokatorer), som ikke nødvendigvis er beslægtede med det, der udløste MCS. Ofte er det sådan, at det stof, som udgjorde den initiale eksponering, senere giver overfølsomhed i ekstrem grad.

I den anden halvdel af tilfældene kan den MCS-ramte ikke pege på en initial eksponering af et bestemt triggerstof. MCS udvikler sig gradvist, ofte over en årrække. Hyppigt starter det med, at den ramte registrerer, at han/hun ikke kan tåle f.eks. parfume, tobaksrøg, rengøringsmidler eller maling. Senere kan der komme flere stoffer til, som udløser symptomer.

Man ved ikke, hvad der bevirker, at nogle mennesker frem for andre udvikler MCS. Man ved heller ikke endnu præcist, hvad der sker fysiologisk under den enkelte eksponering, som fremkalder symptomerne.

Der findes endnu ikke nogen objektiv test, som kan påvise MCS.

Der findes ingen behandling for MCS. Man bør undgå eksponering, da det ellers forværrer lidelsen.

Den individuelle variation blandt MCS-ramte er stor. Nogle reagerer på relativt få stoffer, andre reagerer på særdeles mange, og det er ikke nødvendigvis de samme stoffer, som alle reagerer på.

Der er tendens til, at MCS forværres med tiden. I så fald reagerer den MCS-ramte på lavere og lavere mængder af provokatorer, og antallet af provokatorer vokser med tiden.

Det er meget forskelligt, hvor svært og hvordan den enkelte er angrebet af duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS). Nogle oplever kun symptomer en gang imellem og kan stort set leve et normalt liv. For andre er MCS svært invaliderende. Nogle oplever fortrinsvis symptomer fra luftvejene (øvre: næse, mund, svælg og nedre: bronkier og lunger), som derfor ofte forveksles med allergi. Andre oplever symptomer fra mange forskellige organsystemer. De stoffer, man reagerer på, er så talrige og findes overalt, hvor man færdes, at lidelsen medfører store begrænsninger i dagligdagen. Arbejdet må opgives, og for at undgå eksponeringer lever den MCS-ramte ret isoleret. Social kontakt vanskeliggøres, især på grund af parfume og tobaksrøg.

Provokatorer

En provokator er et stof, som udløser symptomer hos den MCS-ramte. I de fleste tilfælde vil man kunne lugte provokatoren – deraf betegnelsen duft- og kemioverfølsomhed. Men lugte/dufte består af organiske eller uorganiske kemiske forbindelser, og det er indåndingen af dem, der fremkalder symptomer. Det er værd at bemærke, at nogle provokatorer ikke har nogen påfaldende lugt, f.eks. formaldehyd, nogle af de bromerede flammehæmmere, glycerin, imprægneringsmidler m.m. Man kan derfor godt blive syg af et stof, som man ikke kan lugte, eller ikke ved er der. Nogle provpkatorer er toksiske (giftige), andre stoffer regnes slet ikke for toksiske. Nogle MCS-ramte reagerer også på indtagelse af kemikalier i fødevarer.

Eksempler på provokatorer:

• Parfume
• Parfumerede produkter
• Nogle uparfumerede produkter til personlig pleje
• Luftfriskere
• Rengøringsmidler
• Skimmelsvampe
• Brænderøg
• Tobaksrøg
• Stearinlys
• Fyrværkeri
• Formaldehyd
• Maling
• Tjære
• Træbeskyttelsesmidler
• Opløsningsmidler
• Lim
• Silikone
• Eddike
• Ukrudtsmidler
• Insektmidler (pesticider)
• Afgasning fra computere, fjernsyn, støvsugere
• Tryksværte fra aviser, ugeblade, reklamer
• Afgasning fra nyt tøj, nye tekstiler, nye møbler
• Stegeos
• Røgede fødevarer
• Krydderier
• Blomster
• Harpiksholdige knopper
• Husholdningskemikalier
• Udstødningsgas

Definition

Den mest brugte definition af MCS følger de kriterier, som i 1987 blev fremsat af amerikaneren M.R. Cullen.

1. MCS udvikles hos personer, som tidligere har været raske.

2. Symptomerne opstår som respons på et bestemt kemisk stof og forsvinder efter et stykke tid ved fjernelse af samme kemiske stof.

3. Patienten klager over symptomer fra mindst to eller flere organsystemer.

4. Symptomer kan opstå ved eksponering for forskellige ikke-beslægtede kemiske forbindelser, som kan have forskellige toksiske virkemekanismer.

5. Symptomerne opstår under eksponeringsforhold, som kan beskrives.

6. Eksponeringer, som kan fremkalde gener, finder sted ved ekstremt lave koncentrationer, betydeligt under de gennemsnitskoncentrationer, der normalt udløser gener hos raske mennesker.

7. Andre sygdomsårsager er udelukkede.

Udenfor skinner solen i efterårets farver - og indenfor i vindueskarmen lufter 2 sommerfugle deres vinger… De sidste par uger - sådan ca. på samme tid hver eftermiddag, basker de lidt rundt (men kun i vindueskarmen - og det er ikke fordi, at de er opdraget…) - det er sgu ikke meget motion de får… Men vi andre får mulighed for at kikke på deres flotte vinger.
Tøserne synes stadig, at de er interessante - Johanna skal tit lige se til “sommerfuglelarverne” - og Amalie begravede pænt den ene, da dens tid var gået her i forgårs… Det er ikke noget langt liv sådan en lille fyr har…
Snart bliver her lidt tomt når de andre følger efter til “sommerfuglehimlen” - men så er det godt, at vi kan starte forfra til foråret…

Der var engang…

Og senere:

Men nu er det slut:( Barnet vil ikke sove der mere - ikke at der er antipati mod barnevognen, men i sidste weekend ville hun sove til middag i sin seng…

At vi så er endt inde i vores seng er så en anden sag - moarens sag - for jeg har da lige ville udnytte at ligge der og nusse og få en lille morfar imens datteren faldt i søvn!

Barnevognen er nu pakket sammen, alt er vasket og den skal ekspederes videre… Suk en epoke er slut…