Skrevet i kategorien 'adoption'

♥ Johannadag ♥

torsdag, januar 16th, 2014

2010-7.jpg

For 8 år siden… Langt væk i et fjernt land… Blev jeg mor igen… Tak Kinamor… TAK!

♥ Johannadag ♥

onsdag, januar 16th, 2013

2013b.jpg

Behøver jeg sige mere…

♥♥♥

♥ Mere Johannadag ♥

mandag, januar 16th, 2012

johannadag1.jpg

johannadag2.jpg

johannadag3.jpg

Én kage og 4 tøser (der næsten fik lov til at spise alt det de ville), en farmand og en mor senere…

PS: læg lige mærke billede nr 1 - der ligger ristet rugbrød på tallerkenen. Alle fik noget lødigt inden :)
PPS: det er IKKE mig, der har sat alle de flag på bordet…

♥ Johannadag ♥

mandag, januar 16th, 2012

I dag for 6 år siden i Chongqing…

johannadag-2012.jpg

Som var det i går og alligevel en uendelig tid siden…
♥ Hvor er jeg taknemmelig for min lille familie - alle 5 ♥

Det største, der er sket her i sommer…

søndag, august 21st, 2011

… er selvfølgelig, at Johanna er startet i skole! I hvertfald hvis du spørger mig! Hvis du spurgte Amalie, er det sikkert den kendsgerning, at hun fik mad på “Den Gyldne Måge” op til flere gange, da vi var i Stockholm - men det er en helt anden fortælling…

Onsdag d. 10. august startede Johanna i skole!

j-skole1.jpg

Op til NÆGTEDE hun at tale om skole og SFO - og hun blev mere og mere mavesur. Det endte med at jeg satte mig med hende og lavede holding. Satte ord på hendes tanker - eller ihvertfald hvad jeg tror kørte rundt i hendes hoved: at hun var vred på mig, fordi jeg havde været væk hele 3 gange i løbet af sommeren (Stockholm 5 dage med Amalie, alene hjemme da faderdyret og børn tog 4 overnatninger hos farmor/farfar og så var Amalie og jeg 2½ dag på spejderlejr i starten af august) og at hun var bekymret for, hvordan det skulle være at starte i skole.
Det hjalp. Vi fik en helt anden pige bagefter! Mest af alt har hun været bange for at nogen skulle drille.

Om mandagen startede hun så i SFO. Jeg var med hele dagen - fik dog allernådigst lov til at daffe hjem for at hente noget vigtigt, som hun godt kunne se vigtigheden af (en madpakke til veninden, der er startet i samme klasse), men det tog ikke længe, for vi bor jo lige ved siden af.
Det gik rigtig fint - dog kom hun ud til mig - jeg sad med kaffe og en god krimi på bænken - da de skulle spise frokost. “Moar, jeg vil spise med dig!” Det vidste sig, at de havde fået at vide, at de skulle hente deres madpakker, fordi de skulle spise - men ikke fået at vide, hvor de skulle spise. Og det har hun brug for at vide.
Det fandt vi så ud af, jeg fik dem sat og kunne gå ud til min krimi igen.

Dagen efter var Frank med - han gik hjem i 1 times tid - og kom tilbage til en glad pige!

2 korte dage i SFO, der var gået godt! God start!

Onsdag startede skolen.
Først afsted med Amalie, der skulle møde kl. 9. Sang om flagstangen, derefter ned til hendes nye fløj - hun er jo rykket op på “mellemtrinnet” nu - så stor hun er blevet! Og så hjem igen fordi kl. 10 skulle vi være om flagstangen med Johanna.

amalie.JPG

Vi var vel inde i klassen i 20 minutter, inden vi blev smidt ud - og det var intet problem at gå. Hun sad ved et 4-mands bord sammen med 2 ukendte drenge - og sin veninde - så det kunne ikke være bedre. Hun glædede sig og der var ligesom også gået hul på bylden.

j-skole2.jpg

Og det var en meget glad pige, som vi hentede kl. 13, da hun fik fri :)

Hun er meget glad for at gå i skole - og Kristinas ord er lov (det er hendes børnehaveklasselærer). Faktisk har hun status som Gud! De første morgener var det nemt at sige farvel - “for mor, de voksne skal jo gå inden klokken ringer!” Men så fandt hun ud af, at der er en masse andre voksne, der bliver til klokken HAR ringet - og så begyndte hun at klæbe. Specielt har hun været ked af det, når Frank har afleveret - men de 2 har også et forhold, som han selv må rode med på den konto. Nu er jeg spændt på, hvordan det går i morgen, hvor det er min tur.

Vi hører hver dag om alt der er sket - hurra for det endnu - for jeg ved at erfaring, at det hurtigt holder op igen! Og så kommer der mange tanker hun har tænkt. “Moar, jeg vil gerne have lys hud, som alle de andre - hvorfor kan jeg ikke få det?”

“Moar, nogle af de andre har tegnet deres hudfarve forkert!” De tegnede meget hurtigt et selvprotræt, hvor de har skrevet navn og fødselsdag på. Johanna har tegnet sin hud meget mørk - men der er der også  mange andre, der har - dog ikke så mørke som hendes.

Vores bange anelser om, at de evigt og altid flyttede pladser og om hun kunne håndtere det - ja de har allerede fået ny plads én gang og de har ikke engang været der i 2 uger endnu - men det har hun taget i stiv arm. (7-9-13…)

Hverdagen er lige så stille sneget sig ind på os igen. En anden hverdag. En hverdag med 2 skolebørn med hvad, der dertil hører. En hverdag, hvor jeg kan cykle til børnehaven nu - og gør det langt de fleste dage! En helt anden hverdag!

♥ Meget er siden sket… ♥

mandag, januar 17th, 2011

I går for fem år siden blev dette billede taget langt langt fra Danmark.

johannadag-2006-2.jpg

Vi havde vel på det tidspunkt været en familie på 4 i 6-7 timer: 6-7 dejlige timer. Endelig var vi samlet. Se bare på Amalie :)

I går fejrede vi så “Johannadag” nr 5 - med en noget knotten hovedperson… Puha det bliver IKKE sjovt når hun når puperteten… Johanna har det bedst når HUN bestemmer og tingene går efter HENDES hoved - men sådan er livet ikke, og det må og skal hun lære… Det holder hårdt af og til - for os alle… Men vi holder ved og ud og elsker…

♥ For evigt og altid ♥

YES!!!

søndag, november 7th, 2010

Armene kan næsten ikke komme ned (hvis det dog ikke lige er fordi, at tastaturet er på bordet…) YES!!!
Yngste har sovet ude i nat - uden problemer!

Fredag aften kom en legeaftale op at stå for i går. Lørdag morgen ringede moren, for at spørge om Johanna mon ville sove der?
Vi talte lidt om, at det havde hun ikke prøvet før - fordi hun, når snakken har været om at sove alene hos mormor/morfar & farmor/farfar, har sagt “moar - du skal også med!” Og vi har ikke skubbet på - for med tilknytning i mente og at vi ikke har haft behovet og ikke mindst at Johanna ikke har haft behovet, har det ikke været tiden til at sove uden mor eller far.

Men da hun blev spurgt var hun ellevild! “Jeg skal sove hos A!!!”

Og det gjorde hun. Efter at have fortalt alle A’s naboer hele lørdag eftermiddag, at hun skulle sove der! De faldt i søvn efter at have tantet en rum tid - pande mod pande. En del timer senere end hun plejer - og de havde ikke hørt hende om natten!

Hun var SÅ glad, da jeg kom hjem i eftermiddags - og fortalte om hint og dint!

Lidt over 7 sov hun her til aften - min store trætte pige. Den store store pige kom i seng på samme tid - for hun havde også været ude at føjte lørdag aften - sent i seng og tidligt op - det kræver en tidlig aften dagen efter!

Så i går aftes ja da var Frank og jeg alene hjemme for første gang i næsten 5 år! VILDT! Og kunne vi nyde det. Næ ikke helt! Lidt rumlen i maven - lidt sitren i kroppen - for hvordan havde yngste det mon?!! Godt!

Se det var ét skridt mere på vejen!

♥ Walking down Memory Lane ♥

lørdag, januar 16th, 2010

2010-1.jpg

Mandag d. 16. januar 2006.
Amalie har fundet kalenderen frem…

2010-2.jpg

… og klippet Johannadag af! Endelig er DAGEN kommet!!!

2010-3.jpg

Ventetiden bruges på at få pakket tasken med
gaver til børnehjemmet - 2 sæt tøj.

2010-4.jpg

En stolt snart storesøster venter - og venter - og venter…

2010-5.jpg

Endelig, endelig har vi fået hinanden…

2010-6.jpg

Johanna har vist aldrig set briller før :)

2010-7.jpg

Smiler til storesøster imens der gnaskes på mors finger
- vi skulle vist lige finde ud af tandsættet der ;)

2010-8.jpg

“Hjemme” på hotellet - uhm hvor er du bare dejlig!

2010-9.jpg

Det var IKKE gået i dag - men dengang tog Amalie
det i stiv arm, at Johanna var lidt “krassen”

2010-10.jpg

Se da lige en sød søster jeg har fået!

 ♥♥♥

Ja det er 4 år siden - som tiden går!
Tak Johanna fordi vi måtte blive en familie med lige netop dig!

Så er det bare rigtig meget weekend…

fredag, januar 15th, 2010

Hver 7. uge plejer at være et sandt smertehelvede… Denne uge har været uge 7 - og den har været rimelig!
Sagen er at jeg spiser 2 pakker p-piller - altså ikke på én gang men én pille om dagen - og så en uges pause. Og den uge er hæslig. For når jeg får menses, så får jeg hovedpine der sætter sig til spændinger i nakke/skuldre, som så fører til endnu mere hovedpine. Og de sidste par gange har der også fulgt en migræne med…
Underligt - jeg har aldrig lidt sådan og det siges ellers at sådanne mensesgener, mildnes med alderen. NOT!!!
Jeg har forsøgt en del i  håbet om at komme hovedpinen til livs - for den er voldsom og vare længe og spændinger de er næsten ikke til at holde ud :/
Massage af den ene og anden slags - alm. massage hos en fysioterapeut - den tager spændingerne men hjælper ikke på den kraftige hovedpine.
Flere besøg hos en osteopat, som vitterlig kunne sit kram. Jeg var og er dybt imponeret over nogle ting, han kunne sige om min krop og dens tilstand! Men det var en dyr fornøjelse :/ Selvfølgelig skal man investere i sig selv meeen…
I mandags var jeg så heldig at have fået en tilbudt en omgang masssage hos et hold 2. års studerende. Jeg havde ikke spurgt specielt meget ind til hvad det var for en slags massage - bare tænkt ”DEJLIGT” specielt fordi det er uge 7 og så kan jeg aflyse min tid hos fys’en, som jeg skulle have været til hos samme dag. Så jeg blev lidt overrasket over de håndkastslag jeg fik ned over mine skuldre først! (Det var nok ikke håndkastslag - men manner det gjorde navs og min krop vågnede!!!) En meget anderledes massage - men også dejligt - og det har helt sikkert lettet min krop en del for smerter - og dog ikke helt.
Tirsdag vågnede jeg med hovedpine… ARG NEJ ALTSÅ! Startede med 2 ipren… Hmm, kvalmen kom = der kommer STOR hovedpine - måske migræne :/ Tiltag nr jeg ved ikke i rækken for at få disse hovedpiner VÆK blev introduceret - mine nye vidundermigrænepiller!!! Én pille - og pist væk var min hovedpine. Manner - 7. tirsdag plejer at være HÆSLIG - og har en del gange endt med at jeg har måtte tage hjem og kaste mig grædende i dynerne. Og denne 7. tirsdag kunne jeg gå en tur i skoven med de store børn i børnehaven uden problemer!
Resten af ugen har stået på 2 ipren hver morgen - spændinge og en lille hovedpine har luret og erfaringen er bare at det skal tages i opløbet! Og det har det kunnet! Jeg er imponeret - og må nok på et eller andet tidspunkt prøve håndkastslagsmassagen igen! Selvom den heller ikke er helt billig…

Nu er det så fredag aften - og jeg er træt. Træt efter en ok uge der endte med Hellig Tre Kongersfest i børnehaven. Rigtig hyggeligt. Træt efter en uge hvor alt indtagelse er blevet vejet og tastet ind - for NU SKAL DET SGU VÆRE! De sidste skide fucking lorte kg skal af! Også de ekstra der er kommet snigende over efteråret og vinteren…
De første 1½ kg er røget på 10 dage - og det har ikke engang holdt hårdt. Andet end at det er lidt besværligt at veje alt (næsten) sin mad… I går var det lidt sejt da de andre spiste pandekager og jeg holdt mig til min chilli con carne - men det gav pote i morges på vægten!!!
Og ikke mindst dejlig træt efter en uge hvor jeg har fået rørt mig en hel del mere end jeg plejer. Min crosstrainer har stået og fået støv på sig i den sidste tid - mange måneder faktisk :/ Nu er den blevet rørt min 30 min hver aften. Og lige netop dén motion på dét tidspunkt gør, at jeg ikke er (lækker)sulten om aftenen. Bare tørstig!

I morgen er det Johanna dag - 4 år! Manner som tiden går! 4 år… 

Tak Susanne…

torsdag, maj 28th, 2009

I dag har jeg - foruden at stå op 5.30, fordi yngste skud på stammen mente, at det var morgen der (på trods af at vi faktisk kunne sove én hel time længere end det…), været på kursus og 1½ time på arbejde for at få det til at hænge sammen der også - ja så har jeg været til afskedsreception.

For i sidste uge stod der nemlig i lokalsprøjten, at min “gamle” gynækolog Fru Susanne, som jo har været med til at lave Amalie, Mathias og Simon, har solgt sin praksis og dermed inviterede til afskedsreception. Og jeg vidste bare straks, at der skulle jeg hen.

For Susanne har betydet rigtig meget for mig (os). Ikke mindst fordi hun har været “mor” til Amalie og også med til at “starte Mathias og Simon op”, men også fordi hun har taget sig tid til at være der for os hele vejen igennem.

En 1. eller 2. juledag måtte vi hele vejen fra mine forældre til Virum til en skanning - fordi at nu var det lige præcist sådan, at mine follikler havde vokset sig store og klar til ægløsning - og som en selvfølge åbnede Susanne sin praksis for os midt i julen. Og godt for det - for det blev til Amalie…

Sommeren efter Amalies fødsel startede vi i behandling igen - og som en selvfølge troppede hun op hjemme hos os, da jeg fik meget svære smerter efter en vandskanning - hun kunne lige så godt have sagt, at jeg måtte søge vagtlæge…

Og ikke mindst var hun der efter at vi mistede Mathias og Simon. Så på billederne og lyttede til os…

Og da jeg engang mødte hende i Kvickly og fortalte, at vi var på vej efter Johanna, fik jeg et stort kram og et lykke til…

Derfor, ja derfor har jeg så meget at takke Susanne for. Og det måtte jeg fortælle (igen)…

Johanna var med - lidt betuttet, men da hun fandt skålen med chips og peanuts var hun frisk og frejdig :)

Alt videre held og lykke til dig Susanne!

PS: Det var iøvrigt Johanna, der på opslagstavlen blandt de andre hundredevis af billeder af babyer, spottede Amaliemusen. 7 dage gammel og i sin første bad! Billedet ligger også her på skrivebordet ved computeren, så hun har set det tusindvis af gange - og i løbet af 5 sekunder havde hun spottet Amalie. Godt spottet Johanna!