Skrevet i kategorien 'døden'

Ja det tror jeg…

tirsdag, januar 21st, 2014

stjerne.jpg

Himlen er så stor, mor
med klare stjerner på.
Hvem monstro der bor, mor
på stjernen i det blå?
Tror du der er drenge, mor
der kigger ned til mig?
Og tror du de har senge, mor
og sover ligesom jeg?

26. december

torsdag, december 26th, 2013

26dec.jpg

24. december

onsdag, december 25th, 2013

24dec.jpg

# Med lys og blomster blev det også jul hos Mathias og Simon
# Pigerne fik Wii spil af Nissen
# Hygge med kaffe og slik og clementiner til Disney
# Julemanden var læææææænge om at komme med gaver i sokken til pigerne - men der var glæde - og ro en tid - da de var blevet åbnet
# Altid i mit hjerte - og med hjemme hos os - et lys for hver af mine drenge
# Juletræet med sin pynt
# Juleaften brændte ud…

1. december

søndag, december 1st, 2013

1dec.jpg

Some times life is a challenge
Nissen kom
Besøg af mormor og morfar
Hygge
Advent
Life is still beautiful

Uden ord…

søndag, oktober 6th, 2013

solsikke-2.JPG

Når igen det er slut på en dejlig dag,
hvor så mange glæder du fandt.
Medens klokken slår sine muntre slag,
som en tak for den dag, der svandt.
Mon så helt du forstår, hvad en dejlig dag
er værd for det trætte sind?
Du har glemt de sorger, der ligger bag,
skjult af solens sidste skin.

Engang bli’r det slut på en dejlig dag,
før du ved, er din aften nær.
Hvad du gav og tog midt i livets jag,
du vil se, hvad det nu er værd.
Men mindet vil farve en dejlig dag
så skøn som et morgengry.
Selv om hjertet slår sine sidste slag,
er der altid en dag på ny.

*

Midt imellem. Billedet er taget midt imellem 2 farvel. Med min farbrors farvelsang i min lomme og en smuk solsikke som ønsket fra haven til min studiekammerat… Midt imellem…
Men JA, der er altid en dag på ny!!! På en eller anden underfundg måde er der altid en dag på ny…

♥ Og hvis du bli’r skræmt af vinden… ♥

mandag, januar 21st, 2013

Mathias’ fodaftrykSimons fodaftryk

‘Og hvis du bliver skræmt af vinden,
så kysser jeg dig blidt på kinden.
Hvor du end er i fantasien,
vil jeg altid være
her hos dig, min kære.
Læg nu trygt din hånd i min.

Under stjernerne på himlen,
sejler du med mig.
Luk nu stille dine øjne,
så er vi på vej.
Vi sejler over vandet
og ind i drømmelandet,
du og jeg.
Drømmelandet, du og jeg.’

♥♥♥

10 år er længe… Og 10 år er ingenting…
Noget er langt væk, noget er stadig meget tæt på…
Men jeg er ok!!!
Tillykke deroppe I 2 - I er savnet…

♥♥♥

For 10 år siden…

onsdag, oktober 31st, 2012

For 10 år siden var jeg så uendelig naiv… Gravid i 5. uge, men lignede en der var tæt på at føde. Indlagt 12 etager over hvor jeg arbejder nu pga. overstimulation (det var vist noget med plus 14-16 kg på 10 dage….).
Inden længe fik vi at vide, at der var 2, så 3, så 5, så 6 små fostre i maven… Naiviteten faldt lidt…

Snart er det 10 år siden, at jeg fødte Mathias og Simon… 10 år er en evighed - og alligvel ufattelig langt væk… Men ikke længere væk end at tankerne, følelserne, handlinger stadig sidder i mig og vender tilbage i denne tid… Oktober, november, december og januar er deres…. Det gør ikke ondt - men det gør mig lidt sorgmodig og trist….

Tænk engang - for 10 år siden var verden stadig rimelig lyserød….

Oktober, november, december, januar…

♥ Mathias og Simon ♥

lørdag, januar 21st, 2012

mathias-simon.jpg

9 år… Det føles langt væk - og er det også. Og alligevel så tæt på… Alt for tæt på… Lortedag…

I morgen…

lørdag, november 5th, 2011

Mathias’ fodaftrykSimons fodaftryk

… skal jeg mødes med tøserne fra “De døde børns klub”. Jeg glæder mig! Jeg glæder mig rigtig meget.

Nogle af pigerne kender jeg rigtig godt, andre kender jeg, fordi de kender nogle af de andre… Fælles er at vi har fundet hinanden, fordi vi alle har et eller flere døde børn. Vi har fulgtes i sorgen og i glæderne, der senere er kommet. Og i de dybe huller, der af og til kom. Heldigvis er det længe siden, at jeg har været i sådan et hul. Heldigvis. Jeg kan af og til godt føles et vemod - tanker over det der ikke blev. Tanker over sorgen, der fyldte SÅ uendelig meget. Tanker over hvordan fanden jeg er blevet et helt menneske igen bagefter??!!! Det er egentlig utroligt at man kan blive det!

I morgen er det Alle Helgenes dag og i mange kirke kl. 14, er der gudstjenste for at mindes vores døde børn. I mange år var jeg med - det var hårdt - men også godt. En dag udover Mathias og Simons fødselsdag, hvor det var “legalt” at tænke på dem! At være ked. Deres dag. Alle andre dage var mit levende og senere levendes børns dage… Men her var der plads til at være stille og bare være. Tænde lys. Men det er også hårdt at være der i kirken. Så mange kede-af-det forældre… Men det viser selvfølgelig også “bare” for mig, at “livet går videre” - at smerten finder en plads i hjertet, hvor det ikke gør for ondt og er til at leve med…

Sidste år kom jeg ikke med til gudstjenesten - jeg måtte hjem til Johanna, der for første gang havde sovet ude. Sådan som i aller-allerførste gang - og hun trængte til sin moar! Så det blev også til “levende børns dag - men jeg havde det ok med det!

I morgen - ja der skal jeg også “bare” mødes med tøserne til brunch. Hygge lidt i byen - og så hjem. Men inden vil jeg lige gå omkring kirken og tænde et lys for hver af mine små stjerner på himlen. Dét fik jeg ikke gjort sidste år - og det var en fejl kunne jeg mærke…
I år er det ikke fordi, at jeg må hjem til børn, der savner, nej det er mere, at jeg skal hjem for at passe på mig. Det har været et hårdt efterår - ja siden sommerferien sluttede, har der været FULD knald på - alt for meget arbejde. Jeg skal passe på mig selv - og jeg kan mærke, at så skal jeg hjem. Hjem og være med dem herhjemme. Dét er det, som jeg har brug for efter en dejlig brunch med nogle rigtig dejlige kvinder, som desværre også er medlem af “De døde børns klub!”

At blive mindet om…

lørdag, april 9th, 2011

… hvor vigtigt det er at leve i nuet!

En af mine bekendte her på nettet - vi har begge mistet børn - har mistet sin kæreste. En tragisk tragisk ulykke der kunne have været undgået. Totalt meningsløst.
Når jeg sidder her, er jeg helt tom for ord - mindes hvor ked af det jeg var da vi mistede Mathias og Simon - men vi havde hinanden Frank og jeg. Kan slet ikke sætte mig ind i, hvordan det er at miste en livsledsager

RIP Tim og en kæmpe knuser til dig Belinda <3