Rejsen til Johanna (fortsættelse)

Onsdag d. 18. januar 2006
Så er det formiddag i Chongqing. Det meste af gruppen er taget i ZOO for at se pandabjørne, men vi har valgt, at Johanna og jeg blev hjemme, da hun har hostet en del af natten og er meget snottet. Lige nu ligger hun og sover sin formiddagslur, hvilket hun også gjorde i går på denne tid, så jeg har lidt tid til at skrive og gå på nettet. Begge piger var længe om at falde i søvn i går - vi forsøgte at lægge Johanna først men gav op selvom hun var træt, da hun var en rigtig grinebider og bare gad lege... Og efter en times tid oppe faldt hun så i søvn i Franks arme. Hun er meget glad for at falde i søvn i vores favn - det gjorde hun også nu her til formiddag, da hun skulle sove. Amalie - ja hun skulle først det ene og så det andet, så ligge i den ene seng i det ene værelse - hvor vi sad og drak kaffe - da Johanna så sov og lå i det andet værelse, så skulle hun derind. Og så gik det ikke lang tid førend hun sov - men da var kl. så også godt 22! Så hun er blevet en RIGTIG syvsover om morgenen hernede! Her til morgen vågnede Johanna godt 7.30, og da Frank sagde godmorgen til hende, lød hun ikke helt glad. Men da hun kom over i sengen, var hun ok. Jeg fik lavet en flaske og hun spise over 200 ml. Nogle af de andre havde spurgt nannien, hvor meget mælk de fik, og det var vist 120 ml. Intet undring over at nogle af de andre piger er meget spinkle og tynde. Imens jeg sad der og gav hende flasken, så blev jeg bare så glad - ikke at jeg ikke har været glad for hende hele tiden, men jeg tror, at det gik op for mig, at hun er vores lille baby, der lå der. Hun er altså også kær - meget mere kær end de 5 andre (men det siger de andre sikkert også om deres børn!) Og nu er de andre så taget til ZOO. Amalie glædede sig helt vildt, men var lidt ked af at jeg ikke skulle med, men hun kunne dog godt forstå, at når Johanna ikke var helt frisk, så var det bedst, at hun blev hjemme! Et af de andre par er også hjemme for deres pige har lungebetændelse. De var på hospitalet i går aftes og har fået medicin for anden gang. Det første medicin de fik af lægen her på hotellet (hende der tjekkede alle børnene i går), var i pilleform som de skulle knuse og give hende. Ikke let. Jeg håber så inderligt, at hun snart bliver rask. Og en af de nybagte fædre har lagt sig med dårlig mave - både den ene og den anden vej. Vi håber IKKE, at det smitter! Vores maver har det godt. Jeg tager jo troligt 3 "forebyggende-maveonde-piller om dagen - Frank og Dorte glemmer det og har vist begge opgivet at gøre noget nu! Ellers - ja ellers så glæder vi os til at skulle hjem. Hotellet er dejligt, det er slet ikke det, men jeg glæder mig til at komme hjem og være mig selv. Jeg nyder faktisk at være her alene med Johanna - håber hun vågner, inden de andre kommer tilbage, så vi får lidt tid alene sammen. Kina er ikke et land, som vi forstår os på - deres måde at gøre tingene på er så langt fra vores. Det der cirkus når vi skal handle - finde varen, få skrevet en seddel, finde kassen, betale (mit VISA duede ikke i går???) og så tilbage for at hente varen! Vi er også ved at få flip over, at der er så mange ekspedienter, der render os i numsen hele tiden... I dag har jeg indleveret en lille smule vasketøj, idet Amalie hun bruger lidt mere tøj end forventet - 2 min. efter at jeg havde ringet til receptionen blev det hentet og det kommer tilbage inden 4 timer! Gid det var sådan hjemme!!! Nedenfor vores vindue (vi bor på 11. etage) kan vi hver morgen se en flok kinesere gøre morgengymnastik - det er helt vildt, hvad de kan gøre med deres krop!!! Benene kommer bare lige ud i nogle retninger, som ingen af os kan deltage i! I morges gik Amalie og Dorte ned for at se dem rigtigt. I øvrigt tusinde tak for alle jeres mails, hilsener i gæstebogen og SMS'er. Jeg/vi orker/gider ikke at svare på dem, men det tror jeg også godt, at I forstår!
Johanna sov i over 2 timer til formiddagslur, hun vågnede først, da rengøringen moslede rundt herinde. Men da var hun også godt sulten og spiste hele sin flaske. Bagefter gjorde vi os klar til at gå ned i foyeren for at vente på de andre, men ude på gangen faldt vi/jeg i snak med et andet par i vores rejsegruppe og så lige pludselig kom der en glad Amalie ud af elevatoren.
		Turen var først gået til ZOO, hvor der var Panda'er, en stor tiger, en løve (i et meget lille bur) og en del andre dyr som de ikke fik at se.
På turen fortæller guiden lidt om "kommunen" Xiushan. Der bor 580.000 mennesker på 2500 km2. De fleste indbyggere er bønder og de fleste bor i traditionelle huse lavet af bambusstænger og træ. Og ja, det er det vi ved om Johannas fødeby indtil videre...
		Derefter kørte de til en silkefabrik (jeg er ret misundelig over ikke at have været der - ØV), hvor de så hvordan silken blev lavet. Der var en stor butik, hvor der blev solgt alverdens silketing. Amalie fik en kjole, som hun skal have på til fastelavn (sammen med sin hat), hun skal nemlig være "Kinapige". Frank købte også en vifte til hver af pigerne og jeg fik en pung i gave, fordi jeg ikke havde været med!
		Da vi havde spist frokost, "efterlod" vi Amalie sammen med faster. Og med Johanna i flyverdragt på maven af Frank i bæreselen gik vi ud for at se lidt af byen. Johanna faldt i søvn meget hurtigt og sov en god times tid på maven af Frank. Her er udsigten lige udenfor hotellet.
		Lidt mere af Chongqing
		Og lidt mere... Første gang vi gik her, troede jeg at den "røde port" var ned til en undergrundsbane/metro, men det er faktisk indgangen til et kæmpe center.
Der fik vi købt en fin børnebog til Johanna og troede også at vi havde købt børnemusik, men da vi fik hørt det på computeren, er det altså noget klassisk musik beregnet til børn. Nu har jeg fået vores guide til at skrive ned på kinesisk hvad børnemusik hedder og hvad børnefilm hedder - så kan det da være, at vi kommer hjem med det rigtige i morgen!
		Da vi var kommet hjem, fik Johanna sin flaske og begge piger kom i bad - Amalie under påskuddet af at hun skulle bade Johanna. (Den anden storesøster i gruppen ville også hjælpe sin mor med at bade sin lillesøster og havde da lillesøster var kommet op i badet, sagt til sin mor, at nu kunne hun godt klare det selv!) Er de ikke bare for dejlige begge to?!!
		Og her har Johanna fået nattøj på. Hun har snot løbende ud af næsen - og hvor bliver hun dog sur, når det skal tørres væk
		Og så forsøger vi at ringe hjem! Vi ringer med Skype over computeren, men det virker ikke altid optimalt. Og så er lyden heller ikke så godt - og dem i Danmark siger, at vi er "forskudt"
Her taler jeg med min mor - Amalie havde lige talt med hende og gav så headsettet til Johanna og sagde "mormor, nu kan du snakke med Johanna!" Undrende spurgte hun hvorfor Johanna ikke måtte tale med mormor og jeg måtte så bare svare, at Johanna jo ikke kendte mormor endnu, så måske blev hun bange for mormors stemme!
		Og her - sidste billede for i dag - 2 piger der skulle sove! Kl. er vel ca. 21.15, da billedet bliver taget. Forinden havde jeg gået lidt med Johanna på armen, men hun ville ikke slappe af. Så prøvede jeg at lægge hende ned i sengen, hvor hun straks rejste sig op og stod og kikkede på storesøster, der snakkede i sengen.
Men roen var kort - det gad hun alligevel ikke så op igen på armen og 2 minutter efter sov hun. Nu er kl. snart 22 - og Amalie ligger stadig og snakker... Et tilbageblik på dagen: Johanna er begyndt at pludre mere og mere og reagere også på min stemme - det er bare så dejligt. Her til aften sad jeg i vores værelse og kaldte på hende og hun kravlede ind til mig. Da hun så så mig gik det stærkt - og vips var hun hos mig! Er det da ikke bare dejligt!!! Torsdag d. 19. januar 2006 Kl. er 6 lokal tid - og alle sover undtagen mig! Nå ja og så de mange mange mennesker, der kører i alle de biler, som jeg kan se/høre nede på den store vej. Her er SINDSYGT mange biler, og jeg fatter IKKE, at vi endnu ikke selv er blevet kørt ind i eller i det mindste har set et sammenstød med andre biler! Her må man overhale både inden- og udenom - eller må og må, det ved jeg faktisk ikke om man må, men det bliver gjort. Det smarte er så, at når man overhaler så dytter man lige en god gang i hornet, så den bil man overhaler lige ved, at der kommer en anden bil op på siden! Amalie har igen - heldigvis - sovet hele natten! Johanna har lige været vågen 2 gange, den ene gang tog jeg hende lige op på armen og vuggede hende med sutten i munden og så sov hun igen efter 1 min. Har jeg egentlig lagt billeder på, hvor hun har en sut i munden??? Jo der er vist et enkelt fra den anden dag. Hun er bare så glad for sutten og begynder at få styr på selv at putten den i munden. Og hun foretrækker den frem for tommeltotterne, når vi byder sutten i stedet. Nogle mener, at det er en dårlig ide at give sut, fordi den skal væk igen, men jeg mener, at det må komme til den tid. Men alle børn at et stort suttebehov og hun er bare så glad for den. Og med Amalie var det intet problem at få sutten væk, men det kan selvfølgelig være anderledes med Johanna. Apropos mund - så har Johanna 5 tænder. 3 i undermunden og 2 i overmunden, men der er også 2 som er på vej ud. Hun kan god lide at bide i vores fingre og i sutten, så mon ikke hun er lidt øm. Legetøjet bider hun ikke helt så meget i - men jeg tror ikke, at hun har fundet ud af, at det kan bides i! Det er sjovt at se, som hun udforsker alt! Når vi sidder med hende på skødet, så kommer hendes fingre ind i vores mund og piller ved vores tænder (lækkert men hun får lov pt.), op i næsen, hiver i den, hiver blødt i vores hår (ikke som andre babyer, der bare holder fast så det gør ondt!) I går legede hun i forholdsvis tid alene på gulvet - hun hyggede sig gevaldigt med at jagte en af den stabelklodser, som jeg har med. Og bolden jeg har syet er også et stort hit. Jeg tror også, at hun har brug for at være lidt "alene" - for alting er så nyt! Jeg kan mærke indeni, at jeg trods den lange bustur til børnehjemmet (12-13 timer) gerne ville have set det. Set hvor hun har sovet, ved siden af hvem hun har sovet (pigerne er ikke interesserede i hinanden med undtagelse af ét par, som straks holdte hinanden i hånden, da de kunne komme til det. Spørgsmålet er om de overhovedet har sovet i samme rum - vi får det ikke at vide ej heller hvis vi spørger. For man får desværre ikke de helt rigtige oplysninger - 2 af de andre piger har noget der ligner brændmærker - og Christina (DA's repræsentant i Beijing) ringede til børnehjemmet, hvor hun både snakkede med direktøren og barnepigen. Her fik hun at vide at det ene var udslet og det andet et modermærke. Godt nok er vi i et andet land med andre bakterier og virus og sygdomme end i lille Danmark, men det har aldrig været udslet og modermærker. Johanna har et lille mærke og noget meget hård hud på den ene overarm. Vi havde ikke lagt mærke til det, inden vi var hos lægen, så jeg fik ikke spurgt om det der, gad vide hvad det er? Familien snuer stadig - kl. er 6.30 og jeg tror, at jeg vil smide dette på nettet som læsning for natteravnene i Danmark, og så få tjekket min mail, inden resten af familien vågner op til dåd. Vi har en hel fridag i dag, skal dog mødes til fælles spisning kl. 18. Vi har aftalt at Frank bliver hjemme med pigerne i formiddag og så går Dorte og jeg på shopping - Frank hader shopping, så det er jo en god fordeling. Johanna sover sikkert alligevel et par timer i formiddag, og så kan far og Amalie få lidt kvalitetstid. Det er ikke så meget Frank og jeg har været med Amalie om dagen - HURRA for faster Dorte - for da har faster været den bedste og de har været sammen med den anden faster og de 3 andre børn. Men om aftenen har det været os, Amalie har svælget til - hun har sovet hos os siden vi fik Johanna og det er også helt ok, for hun skal ikke føle sig tilsidesat! I øvrigt så i går da Frank og jeg var ude at handle og jeg var ved at betale for en børnebog nede i "undergrundscentret", så blev der kikket rigtig godt på os af de tre ekspeditricer bag disken. De kikke på os og Johanna og talte indbyrdes og jeg hev sedlen op af lommen, som vi har fået af Christina i Beijing, hvorpå der står både på engelsk og kinesisk at vi er adoptanter og vi tager barnet med til Europa. Da de havde læst dette, smilede de til os og sagde en helt masse, som er umuligt at gengive her! Men det var ihvertfald en god oplevelse!
		Så er der endelig 2 morgenfriske piger! Vi måtte vække dem kl. 8.30 - da havde Johanna sovet 11 timer og Amalie 10½!!!
Dorte og jeg havde aftalt, at vi om formiddagen, når Johanna alligevel ville tage sin 2 times lur, ville gå en "strøgtur"! Og det gjorde vi så, imens farmand så efter de to tøser. Vi anede jo ikke rigtigt, hvor de "gode" shoppesteder var, men vi har da fundet et par steder de foregående dage, så dem kunne vi da evt. besøge igen, men bedst ville det være om vi kunne finde "gågaden" for at se, hvad der var der. Vi fandt ud af at Chongqing er FYLDT med markeder/butikker under jorden. Alle trapper der går nedad fører til en eller anden butik - eller retter kæmpe centre, hvor man kan finde alverdens ting og sager. Det første var ingen succes - det var for mange "junkting" - vestlige ting og vi gik jo netop efter de kinesiske! Vi fandt "gågaden" - eller gågaderne - der var mange butikker og det var ret overskueligt, eftersom vi ingen anelse havde hvad der var i butikkerne, da vi jo ikke kunne læse skiltene Men vi fandt en god butik - et slags engelsk pharmacy. I Danmark ville det svare til Matas med en stor slikafdeling og en smule legetøj mm. Her fandt vi nogle gode ting - chokolade f.eks. og nogle små tasker til Johanna og Amalie + div. andre ting. Vi fandt også et kæmpe supermarked i flere etager. Her fandt Dorte en kuffert - og her skulle man bare betale der hvor man fandt varen og ikke den besværlige og langtrukne måde med kuponer, betaling andetsteds og afhentning af varer. Vi fik også købt noget børnemusik og film - men eftersom at det er VCD ved vi ikke rigtigt om det duer derhjemme. Umuligt er det i hvert fald at finde børneting kun på DVD eller CD! Dorte viste mig også et andet supermarked, hvor der hang hele røgede smågrise, kæmpe grisehoveder, hele ænder mv. Det duftede ok - ligesom røget ål eller makrel - men jeg havde bestemt ikke lyst til at smage. Vi købte noget forskelligt brød med hjem med krydderier og skinke på - men hold da op hvor var det sødt. Det var ikke lige mig! I eftermiddags var vi et par timer i byen med pigerne. Johanna hang på Franks mave i bæreselen - hun var vågen det meste af tiden og kikkede helt stille på alt omkring sig. Gad vide hvad hun tænker. Amalie gik for det meste ved min side men af og til var hun lige oppe at blive båret - som når vi skulle over gaderne, hvor der selvom der er en fodgængerovergang bestemt ikke bliver holdt tilbage. Men de fleste steder er der ikke fodgængerovergang og man skal altså lige se sig for... Dorte og jeg udviklede i formiddags den teknik, der gik ud på, at vi skulle vente til der kom nogle indfødte på den side trafikken kom først - så ville de tage stødet! Ja, jeg fatter jo stadig ikke, at der ikke er sket nogle ulykker. Først var vi i det underjordiske center, hvor de røgede grise hang - dem skulle både Frank og Amalie se. Hold op hvor var der lige kommet mange flere mennesker end i formiddags. Jeg bar Amalie en del af vejen derinde, da der var så mange mennesker. Hun synes, at det var lidt underligt med "de der grise", men jeg kunne jo så bare forklare, at ligesom vi spiste medister (som er hendes yndlingsspise), så spiser kineserne røgede grisehoveder! I en butik, der solgte sko, havde Dorte og jeg tidligere set nogle fine Kinasko, som lige ville passe til hendes kinaudklædning til fastelavn, så dem måtte vi lige have også. 40 kinapenge for et par sko. De passede godt nok ikke helt - den ene størrelse var alt for stram og lille, den anden er der 2-3 cm at vokse i??? Men de er gode nok til fastelavn! Næste stop var i et andet center, hvor vi havde fundet dukketøj til Barbie - og det var Amalie blevet lovet til hendes nye dukke. Det var rørende billigt og vi købte også to sæt til Johannas dukke - om end det varer et par år, førend at hun får det i brug! Vi skulle også have et par gåsko - læs 2 - til Johanna til 68 kinapenge pr. par. Vi fik en privat engelsktalende ekspedient til hjælp - jeg synes nu også at det gik meget godt inden... Men vi fik 3 par gode sko og 4 sæt barbietøj for 418 kinapenge - det er da billigt! Frank og Johanna var gået ned i underetagen for at kikke på elektronik imens jeg og Amalie fik betalt og hentet tingende de rigtige steder igen. På vejen ned var der en del kinesere i elevatoren, der rørte Amalie på håret. Og de blev lidt fornærmede, da jeg tog hende i ly af min jakke! Da vi så kom ud af elevatoren, var der en dame, der begyndte at sige en masse ting og gøre fagter om at Amalie skulle have jakke på. Jeg havde taget den af hende, da jeg ved, hvor iriteret hun kan blive, når hun får det for varmt i en butik, men der i underetagen var der koldt. Jeg var på vej til at hun skulle have den på - men det var bare ikke hurtigt nok. Og mere end det så talte damen endnu mere højlydt og flåede i sin egen sweater for at jeg skulle forstå, at en jakke ikke var nok, men der skulle også en sweater til! Amalie er RET træt af kinesere, der kikker på hende og gerne vil røre ved hende. Men hun er nu alligevel begyndt at holde 4 fingre frem, når de snakker - hvis nu der er fordi de spørger om hendes alder. Det er da meget sødt!!! Vi fandt også en lille legeplads med en rutchebane men Amalie gad ikke - jeg tror, at det var fordi, at der stod så mange og kikkede. Derfor gik vi lige så stille hjem igen.
		Jeg er bare SÅ vild med dette skilt, der hænger på 4. sal, hvor der er en masse kontorer! Kineserne er bare SÅ ulækre - de hakker og spytter alle steder. I morges, da vi spiste morgenmad, var jeg ved at få maden galt i halsen da en kineser lagde en ordenlig grønhakker og i eftermiddags da vi gik tur, føltes det som om at jeg var ved at få en i nakken... Men på 4. sal er det altså forbudt!
		Hov jeg har tæer!!!
		Jeg er da bare for dejlig!!! Johanna gik omkuld i fasters favn ved 20.30 tiden - Amalie ligger stadig og mosler i sengen og nu er kl. 22.12!!!
Fredag d. 20. januar 2006 Vi har haft en lang og dejlig dag - og er meget trætte. Jeg har også moslet lidt med siden og den har drillet - derfor kun billeder nu og tekst senere... Hmm - familien sover - og jeg kan ikke sove, da der er så mange tanker, der kører rundt i mit hovedet... I morges skulle vi tidligt op, da vi skulle på tur kl. 9 til bla. den gamle bydel. På trods af at Amalie faldt så sent i søvn, vågnede hun op, da vi begyndte at rummelstere - det har hun ikke gjort de andre dage. Kort efter vågnede Johanna og så var dagen i gang! På vej i bussen for vi en masse at vide - det meste har jeg allerede glemt! Men én ting jeg husker er, at i Chongqing er gennemsnitslønnen godt 2500 kinapenge = ca. 2000 DK kr. om måneden. Nogle tjener mindre, andre mere - uanset hvad, så er det ikke meget, og jeg kan godt forstå, at det er sjældent at vi ser kinesere på ferie i Danmark! Den anden dag da vi var på vej til kontoret efter børnene, fik vi at vide, at man i Kina har 3 ugers ferie. En uge i oktober, en uge ved det kinesiske nytår (hvilket er snart) og så kan jeg ikke huske, hvornår den sidste uge lå. Men de kan ikke selv vælge, tidspunkterne er sat! Derudover så har kvinderne én måneds barsel - men det fleste tager ½ år - for egen regning! Hvor er jeg glad for lille Danmark!!!
		Her er et billede fra den gamle bydel. Huset her er sådan et slags hus, som landsbyen hvor Johanna kommer fra er fyldt med!
		Hende her - vi tror, at det er en hende - forfulgte og beskuede os i lang tid. Eller dvs. hun forfulgte og beskuede vist mest en af storebrødrene i gruppen, der som Amalie er helt lyshåret. Det er helt vildt, som vi bliver beskuet. Jeg er nu ligeglad - men for de små kan det være ret irriterende og belastende. Selv vores lokale guide er efter Amalie hele tiden. Hun mener intet ondt med det, det er bare fordi hun synes, at Amalie er så smuk og dejlig, men det er bare HVER gang at vi ser hende, at hun (guiden) er helt oppe at køre og sige "Nej, hvor er hun yndig og smuk osv. og faktisk også helst røre ved Amalie og hendes hår. Og det bryder Amalie sig bare IKKE om - forståeligt nok! Men det er også lidt svært at sige noget til, men her til morgen, inden vi steg på bussen ved hotellet begyndte hun igen og Amalie trak sig. Jeg fortalte så, at Amalie var ret træt at at folk pillede ved hende selvom det var godt ment - og jeg tror, at hun forstod uden at bliver fornærmet!
		Udsigt over floden - som jeg ikke lige husker navnet på men det er en biflod til Yanzee (som jeg heller ikke kan stave til pt.!)
		Her er så puttegrisen... Når vi er ude blandt folk, så bliver Johanna helt stille. Det er svært at vide, om hun trækker sig ind i sig selv eller om hun bare lytter. Men jeg får lidt ondt i maven, når hun sidder der på maven af Frank og er helt stille og bare sutter på sutten... Her er vi i bussen på vej hjem.
		Hjemme igen - og en tør mås rigere... Johanna er bare så glad og pludre og mosler rundt på gulvet! Hun liver bare sådan op, når vi kommer ind på værelset og vi bare er os selv!
		Udsigt igen fra vores vindue! Det var helt vildt med kø - der er så mange busser og taxier (lidt svært at se på det lille billede) men der er næsten ingen alm. biler.
Johanna fik en god eftermiddagslur, men vi måtte desværre vække hende fordi vi skulle til hotellægen kl. 16. Hun har 2 "knuder" - en på den ene overarm og en på den ene balle. På overarmen er også et ret stort blåt mærke, det er nu ikke fordi, at jeg er så bekymret for "knuden" eller hvad man nu skal kalde den, men jeg ville da bare gerne vide, hvad det var! Men lægen kunne ikke sige noget - andet end at vi skulle tage på hospitalet i Danmark og få lavet nogle prøver. Nu må vi se, hvad vores egen læge siger. 2 bud fra de andre adoptanter er at det kan være en vaccinationsknude - deraf også det blå mærke, det er bare 1½ uge siden hun efter sigende skulle være blevet stukket sidst eller det kan være harmløse fedtknuder. Men det finder vi ud af i Danmark! Vores guider kom også med Johannas pas og 3*3 dokumenter - ét dokument der stadfæster at hun er født d. 14. april 1006, ét at hun er forældreløs og opfostret på børnehjem og et det sidste at vi har adopteret hende og nu er hendes forældre! HURRA!!! Bagefter gik jeg en sidste tur ned i byen for at se, hvad den store bogbutik kunne byde på af engelske bøger om Chongqingprovinsen - INTET!!! Men jeg fandt et fint kort over Kina til 6 kinapenge! Jeg skulle også lige have et par sko mere til Johanna - nu har hun da nok gåsko til de første par måneder!!! Jeg syntes, at det var meget underligt - faktisk trist at gå nede fra byen. Vide at det er sidste gang at vi er her (i hvert fald i lang tid ) og vi intet har med fra hendes baggrund - andet end de billeder som vi faktisk allerede har fået - eller i hvert fald kameraerne er kommet tilbage sammen med pigernes vaccinationskort, som vi fik i går aftes! Men vi aner ikke, hvad der er på dem - måske er de bare håbløse eller også er de fantastisk gode?!! Tænk engang at forlade denne by - kunne vi have gjort mere for at få flere oplysninger?!! I den lille biks her på hotellet, hvor Dorte og jeg efterhånden har lagt nogle penge - nej faktisk er det ikke så galt, men vi har været derinde for at kikke RIGTIG, RIGTIG mange gange - har ekspeditricen hele tiden forsøgt at sælge mig en bog om Chongqing. Jeg har hele tiden tænkt, at det var en bog om byen Chongqing, men tænkte der i min tristhed at jeg måtte lige tjekke den bog ud. Så efter at vi havde spist, gik vi lige omkring butikken - igen. Og tænk sig - der i bogen er der 2 sider med billeder fra Xiushan!!! Det er jo bare FANTASTISK! Tårerne steg op i øjnene og jeg skulle lige bruge nogle kræfter på ikke at stå der og tude lige der... Den bog måtte vi bare have! Billeder fra Johannas fødeby? - i hvert fald der hun har boet hele sit liv! Jeg måtte lige omkring de andre rejsefæller for at høre, om de havde set denne fantastiske bog (som også har mange andre finde billeder i) og det havde de ikke, så vups skulle de fleste lige ned og prutte om en bog! Tilbage på værelset legede pigerne, imens vi så den film som Dorte tog da vi fik Johanna overbragt! Hvor så vi bare glade ud (det er vi stadig) - Amalie havde virkelig julekys i øjnene... Johanna moslede jo rundt på gulvet og rejste sig op af en stol, hvorfra hun lige pludselig væltede bagover og slog hovedet! Åh hvor hun dog græd - og med tårer. For første gang imens vi har haft Johanna, græd hun højt og med store tårer! Og moren græd med!!! Endelig tør hun græde rigtigt - det er den rigtige vej!!! En anden stor ting - i dag har Johanna både spist grød og kartoffelmos. I eftermiddags havde jeg lavet en lille portion grød - og hun spiste det! Hun så godt nok ikke helt glad ud, men hun åbende munden efter mere, når skeen kom. Frank og jeg er enige om, at hun ikke før har spist grød/kartoffelmos, for hun kendte helt sikkert ikke konsistensen - sikken dog et ansigt hun kunne stille op! Men det gled ned! Endnu et skridt på vejen! I morgen - eller dvs. for mig er det faktisk i dag - om 6 timer - ringer vækkeuret! Vi skal have vores kufferter klar til kl. 8.30, hvor de bliver hentet. Vi skal være klar til afgang kl. 9.30 og flyver så til Beijing omkring kl. 12! Imens far og barn sov i eftermiddags (og faster og Amalie holdte party med de andre børn og et enkelt sæt forældre) fik jeg pakket den første kuffert. Den er fyldt med suveniers og vasketøj og skal slet ikke åbnes i Beijing - heldigvis! Her til aften har vi fået kål på de andre kufferter og er næsten klar til afgang. Amalie glæder sig til at komme hjem - lige i eftermiddags var hun ked og sagde til Frank at hun gerne ville hjem nu! Det er også lang tid for hende at være væk, men jeg tror, at vores målebånd har været en god hjælp. Hun klipper troligt hver morgen én dag af! I morgen (i dag) er også Mathias og Simons fødselsdag! Det har ikke fyldt imens vi har været hernede - fordi der har været så mange andre ting, men jeg kan nu godt mærke, at det fylder lidt nu! Mine små drenge - 3 år er det siden at de blev født alt, alt for tidligt! Når vi kommer tilbage på hotellet i Beijing i morgen, så tænder vi de lys vi har med for dem! Sov sødt mine to små engle i Himlen - lige så sødt som mine 2 små engle sover her på jorden... Lørdag d. 21. januar 2006 Ja, jeg fik ikke skrevet på dagen, jeg var simpelthen for træt, da vi nåede aften, så det kommer nu... Så blev det rejsedag igen... Denne gang med en meget underlig trist fornemmelse i maven... For det første var det Mathias og Simons dag - og selvom jeg ikke vil gøre det til en trist dag, ja så kom tårerne bare ved det mindste! For det andet - ja så var det trist at skulle forlade Chongqing - byen vi fik Johanna i! Flere af de andre havde det på helt samme måde - vi efterlod en del af vores børns historie bag - og kommer den aldrig tættere... Inden vi forlod hotellet fik vi taget et gruppebillede - det bliver et godt minde at have! Hotellet skulle også have et - det må også været specielt for dem at have så mange adoptanter der hele tiden! I øvrigt at måtte vi i går aftes ringe til receptionen, eftersom at der havde været en bankelyd i flere timer - og da jeg ringede var kl. 22.15! Det lød ligesom, at der var nogen, der stod og hamrede på væggen nedenunder med en hammer! Jeg mente jo, at lyden kom nedenfra - men lidt efter ringede receptionen om lyden var væk, eftersom de intet kunne høre på 10. etage! Men nej, vi kunne stadig høre den - dog ikke så højt mere! Så kom der 2 mand høj (nej, den ene var en kvinde) - den ene var vist en "safety-et-eller-andet" - op på værelset! De stod og lyttede i lang tid og talte om, hvad det kunne være og gik så igen for at finde ud af, hvor lyden kom fra. Lyden forsvandt kort tid efter og de kom tilbage og sagde, at de ikke kunne finde ud af, hvad det var, men at vi endelig skulle ringe igen, hvis den kom tilbage - hvilket den heldigvis ikke gjorde! Det var som før sagt med meget blandede følelser, at vi kørte fra hotellet og ud til lufthavnen. Havde vi nu gjort nok for at få minder med hjem til Johanna, der kunne fortælle om hendes historie - at forlade stedet vi havde fået hende - og så glædede vi os jo også til at komme til Beijing, fordi det betyder, at vi snart skal videre til Danmark! Og selvom vi har det godt her i Kina, ja så glæder vi os nu til at komme hjem til lille Danmark (og vi håber MEGET på at vejret bare bliver en lille smule bedre, så flyet kan lande og familien kan passere Storebæltsbroen!) På vej i bussen sagde vores lokale guide Katy farvel ved at synge en meget, meget smuk sang (trods hun sagde, at hun ikke sang særlig godt, så slår hun altså min skønsang, som jeg trods alt bruger hver dag, når jeg er på arbejde...). Hun fortalte vist også, hvad den handlede om, men det fik jeg ikke med - men den var bare så smukt sunget - selv flere af de hårdhudede mandfolk sagde at tårerne steg op i øjnene på dem - og ja, så kan I jo tænke jer, hvordan jeg havde det!!!
		Her står vi og venter på, at vores guider får ordet vores bordingpas. Johanna sad her på min mave i bæreselen - og var meget interesseret i det hele, der skete omkring hende! Apropos bæresele så har vi været MEGET glade for den og har ikke haft brug for klapvogn! Nogle fra gruppen har haft lånt en klapvogn på hotellet, et par købte en og andre har som os kun brugt bæreselen, det er så forskelligt, hvad man har brug for!
Igen som på turen til Chongqing er vi tjekket TOTALT tåbeligt ind! Men i flyet til Chongqing sad vi dog som gruppen fordelt på 5-6 rækker tæt på hinanden - denne gang er vi fordelt ud over hele flyet! Og vores familie er fordelt med ét sæde på 13., 14, 15. og 17. række! Totalt tåbeligt! Vi har godt nok fået at vide, at det nok er muligt at flytte rundt senere, men Amalie kan jo da i hvert fald ikke sidde alene fra start af, så Dorte har hende på skødet! Frank har Johanna og jeg må så sætte mig alene på 17. række! Det bliver lige en tand for meget for en total grådlabil mor til 4!!! Så jeg sidder bare der lettere hjælpeløs og hyler!!! Man kan bare ikke forlange at en nybagt mor den grådlabilitet, som jeg indeholder, skal sidde væk fra barn og mand! - og jeg får da også langt om længe en plads ved siden af Frank - og Dorte og Amalie kommer til at sidde ved siden af! (i midten af flyet) Dette er lige en ting, som kan gøres bedre - og som vi (jeg) vil sige til DanAdopt! AC's gruppe havde fra start fået pladser ved siden af hinanden, så det kan lade sig gøre! Der var i øvrigt 10 børn fra AC med flyet og en gruppe fra Spanien også - der var vel også 10-15 børn, så der var godt fyldt op med dejlige børn!
		Amalie er vild med flyelektronik!!! Måske er der en kommende ingeniør eller flymekaniker gemt i hende! Hun har formået (uvidende) at tilkalde stewardessen 2 gange - en gang fra København til Beijing og så igen her fra Chongqing til Beijing! Men de smiler heldigvis bare...
Johanna klarede i øvrigt flyverturen rigtig godt! Hun faldt i søvn inden, at vi lettede og sov vel en times tid i Franks arme. Undervejs fik hun en tør ble på - flasken havde hun allerede fået i lufthavnen. Nedturen klarede hun også fint - hun havde sutten i munden og græd slet ikke! I lufthavnen i Beijing står vi og venter en tid på vores baggage og får den så afleveret igen til baggagebussen (ved ikke hvorfor kufferter og mennesker ikke kan køre i samme bus - men så bliver der da igen - som ved meget andet også - lige beskæftiget et par hænder mere...) I bussen sidder Johanna på mit skød. Hun kikker meget interesseret på trafikken udenfor - og følger bilerne, der overhaler, med øjnene! Tilbage på hotellet får vi vores nye værelser. Vi bor i samme bygning men nu kun på 3. etage - dvs. udsigten er meget kedelig. Faktisk kan vi stort set ikke se andet end bygninger beklædt med kakler - det er vist kinesernes foretrukne materiale til at have udenpå husene! Det ligner simpelthen ét stort badeværelse udenpå! Vi har fået at vide, at vi kl. 16 - det er sådan ca. 5 min. efter, at vi er ankommet til vores værelse, skal mødes nedenunder med Christina for at få taget pasfoto af børnene, så vi griber en flaske mælk og tager elevatoren ned. 16.10 kommer næste mor med barn - 16.25 kommer guide og lidt efter Christina med fotograf - de havde lige været ovenpå hos de andre for at få taget billeder! Tak, vi ville da også gerne have været blevet på vores værelse (lejlighed). Nå men billedet bliver taget - og ikke om Johanna vil smile! Men der kommer da et brugbart billede ud af det! Vores lejlighed er i øvrigt meget mere ren end den anden - heldigvis! Ingen døde fluer nogen steder. Men helt ren er den nu ikke alligevel! Johanna er sort som en skorstensfejer på tøj og hænder efter bare at have kravlet lidt rundt på gulvet! Efter at have spist aftensmad i restaurenten og fået noget proviant (vand og chokolade) går vi tilbage til lejligheden. Frank får tændt computeren og vi kan selvfølgelig ikke komme på nettet ligesom sidst vi var her! (Forbindelsen i Chongqing var altså genial - der var bare et kabel, der skulle proppes i computeren og så var man på! Først kommer der én mand, så tilkalder han en mere - men så virker det også! Amalie og faster spiller Ludo, jeg får lagt Johanna og så tænder vi Mathias og Simons lys, som vi har haft med! Og kort tid efter - og en lille ur på sofaen - går jeg i seng - for hold da op hvor er jeg bare TRÆT!!! Søndag d. 22. januar 2006 Jeg vågner kl. 7, tjekker min mobil - igen er den samme SMS løbet ind 8 gange i nat. Jeg har fået den samme SMS vel nu over 100 gange siden natten til mandag - sendt fra DK! Det er snart ved at være lidt trælst!!! Nettet i Kina tror af en eller anden uvis grund ikke, at jeg har fået den SMS og sender den derfor igen og igen! Jeg håber ikke, at afsenderne betaler for den hver gang!!! Johanna sover til kl 8 - da har hun sovet i 11½ time og Amalie vågner kl. 8.30, da har hun sovet i 10½ time! Det er da ganske godt!!! Til morgenmaden får vi os lige et billigt grin, da Amalie til en af de andre i gruppen siger, at hun ikke kan sove hos sin faster, da der står en stor kuffert på den seng, som skulle være Amalies!!! Vi er bare færdige af grin for hun vil jo ikke sove der, så derfor har Dorte udnyttet pladsen!!! Efter morgenmaden forsøger Dorte og jeg at presse nogle fotoalbum, som vi længe har været forelskede i, ned i pris. Men NO WAY manden giver sig ikke - man kan bare ikke prutte om priserne i den butik - det kunne vi ellers i hotelbutikken i Chongqing! Men vi går alligevel derfra med 1 stort album hver og 2 små (et til hver af pigerne) - købt til fuld pris! Men de er også flotte!!!
		Tilbage i lejligheden begynder vi at gøre os klar til at tage ind til byen - men i dag går det ganske langsomt! Det er faktisk dejligt ikke at skulle nå noget til nogen tid - og eftersom at jeg har ondt i hovedet, så ligger jeg lige lidt og hviler på sengen, imens mine piger leger omkring mig!
Johanna ligger og kikker i sin bog og lægger den på et tidspunkt fra sig. Amalie tager den så for at kikke på den - og vups så vil Johanna have den tilbage. Amalie kravler længere væk, Johanna kravler efter, op på Amalie og rækker ud efter bogen. Ja, hun ved godt hvad hun vil have...
		Inden vi kan komme af sted, er det jo blevet spisetid igen. Jeg har lavet en forholdsvis stor portion grød, som hun spiser det hele af. Sjovt nok siger hun nej til mere, da der kun er en skefuld tilbage, det samme sker senere på dagen?!!
Moren mener jo, at det ville være godt, om barnet også drak lidt vand efter at have spist grød - men nej, det huer bestemt ikke damen! Hun vræler meget højt, inderligt og længe... Faktisk når jeg tænker tilbage, så har hun grædt i dag lige efter at have sagt nej til mere mad begge gange og ikke som nej tak til vand. Men hun vil nu ikke drikke det alligevel!
		Vi tager en taxa til den røde plads for 42 kinapenge - det er jo ingenting! Hjemturen koster dog kun 26 - det er bare slet ingenting!!! (Prisforskellen ligger i, at der på udturen var mere trafik = kø end på hjemturen)
		Amalie er i godt humør, for hun har fået slik af faster!!! Hun er ellers blevet god til at tale engelsk: My name is Frank, My name is Mor og My name is Lillesøster har hun sagt i dag!!! Hun kan også sige "Bye, Bye!"
		Her er vi i "Den forbudte by". Det er bare så stort og man kan bruge en hel dag - eller flere - for at få det hele med! Men vi går bare igennem og kikker udefra, hvilket også bare lige taget et par timer!
Frokosten indtages på en Starbuck cafe, der ligger inde i "Den forbudte by". Det var godt med en kop varm latte og nogle sandwich - tænk vi fandt rigtige sandwich!!! Uhm, de smagte GODT!!! Temparaturen var i øvrigt omkring frysepunktet, så der var pæn koldt! Johanna sad i bæreselen på Franks mave, i starten var hun vågen og kikkede ud og så lidt, vendte derefter hovedet mod Frank og legede med hans lynlås og efter en tid faldt hun i søvn og sov så indtil hun blev lagt på sengen "Og faster var ond ved hende" som Amalie sagde = huen skulle af!!!
		Efter en flaske og en tør mås, ja så er det bare dejligt at tøffe rundt på gulvet igen!
Vi har fået billederne fra børnehjemmet - 2 *36 billederne tror jeg, at der er. Der er rigtig mange med deres senge. På flere af sengene er der sat navne på - på kinesisk, så det skal vi lige have oversat - det bliver godt at se hvilken seng, der har været Johannas! Når vi kommer hjem, skal jeg nok få skannet et par af dem ind og sat ind på siden! Dorte har også fået fremkaldt sine billeder og vi har fået/købt et sæt af dem også! Sjovt at se dem allerede! På en eller anden måde så er det stadig ikke til at forstå, at vi har været på muren - og at Johanna nu er en del af vores familie! Men det ER hun! Når jeg kikker på min lille dejlige datter, så fyldes jeg med sådan en glæde og lykke over, at jeg fik lov til at blive hendes mor! Ligesom jeg er stolt og lykkelig over at være Amalies mor - der er ingen forskel i den lykke! Vi fik også talt med morfar i telefonen (over Skype) i i eftermiddags for at ønske tillykke med fødselsdagen. Amalie synes, at det er meget hyggeligt lige at snakke, men om det er fordi at forbindelsen er dårlig eller hun ikke rigtig kan forholde sig til at tale med dem så langt væk, det ved jeg ikke, men interessen for at snakke daler hurtigt! Men den kommer sikkert tilbage igen, når vi kommer hjem! I morgen formiddag skal Dorte og jeg alene ind til Silkemarkedet - og bruge en masse penge!!! Eller i hvert fald kikke på en masse - men vi kan jo nok ikke nøjes med at kikke... Frank bliver hjemme med pigerne - det er ikke noget for nogen af dem. Amalie vil blive overbegloet og berørt, Frank hader at shoppe på den måde og Johanna - ja hun sover forhåbentligt hendes formiddagslur, imens at vi er væk. Sov godt når du når så langt - jeg er snart i drømmeland (hvor resten af familien allerede befinder sig!) Mandag d. 23. januar 2006 Kl. 5.30 vågner jeg ved, at jeg skal tisse - og da jeg kommer ind og vil gå i seng igen, ja så ligger der en lille pige på alle fire og kikker på mig! Det er da ikke til at stå for!!! Jeg prøver lige at få hende til at sove igen ved bare at ae hende på håret, men hun ser altså for frisk ud, så jeg tager hende op og går ind i stuen for ikke at vække de 2 andre sovetryner! Skifter den våde soveble, giver tøj på og laver en flaske - for første gang har jeg ikke gjort det klar aftenen inden, fordi hun jo har sovet længe de andre morgener og så har jeg haft tid der... Men det går og hun spiser lystigt!
		Så bliver der lige leget lidt - hun er rigtig dygtigt til at kravle op ad trappen (2 trin) og prutter en ordentlig omgang i bleen så hun skal skiftes igen og ja...
		...1 time og 15 min efter at hun vågnede, så sover hun igen...
Så får jeg lige tid til at tjekke min mail - og se hvilket fint billede, der er kommet: Det er fra Mathias og Simons fødselsdag og det er simpelthen så smukt med alt den sne! Tak mor, far og Susan!
		Amalie spiser morgenmad på værelset - hun er ikke så meget for at skulle i jakke/flyverdragt for at skulle over til restauranten i den anden bygning. Så i dag får hun også lov til at sove rigtig længe, og jeg køber noget yoghurt og "låner" en croissant og en "morgenmadsmuffin med fra buffeten!
		Amalie vil så gerne, at vi skal tage et billede af hende og Johanna sammen! Men Johanna gider bare ikke lige at sidde der på det tidspunkt...
Dorte og jeg tager på Silkemarkedet sidst på formiddagen - Frank bliver hjemme med pigerne. Johanna sover det meste af tiden og Amalie får slappet lidt af og får tid til at lege med sine ting og sager! På Silkemarkedet kan man købe RIGTIG meget tøj - i alle afskygninger!!! Vi havde begge troet, at det ville være et nusset sted med trang plads - men der var både rent og pænt og god plads! Udefra lignede det et stort varehus - hvilket det jo også var! Der var mange, mange boder - og det var rigtig, rigtig svært at kikke uden at hele tiden at blive ikke overfuset men snakket til! Hele tiden var der nogen, der spurgte til hvad vi ville købe!!! Første køb var en jakke til mig. Egentlig havde jeg ikke planlagt at købe en jakke i Kina, men eftersom at jeg faktisk mangler en god vinterjakke og jeg ligesom "faldt i" med stemningen, da Dorte begyndte at handle en vest, ja så var jeg lige pludselig en jakke rigere! Hendes første bud var 1800 tror jeg - og jeg fik den for 650. Jeg kunne sikkert have fået den endnu billigere - men man skal jo lige lærer det! Problemet var nu bare at jeg ikke havde særlig mange penge tilbage, da jeg ikke havde regnet med at skulle købe jakke til mig! Og vi havde begge efterladt vores Visa kort hjemme på hotellet! Men Dorte havde heldigvis flere kontanter, så jeg kunne da låne af hende, hvos det gik helt galt! Når man handler på Silkemarkedet (og mange andre steder i Kina) kan og skal man prutte med prisen - jeg skulle have haft Susan med, for det er hun rigtig god til!!! Men jeg kom da efter det, gjorde jeg!!! Jeg lærte, at var prisen for høj efter ens sidste bud, ja så skulle jeg bare gå, så kom de - i alle tilfælde minus et - løbende efter en og man fik det til næsten den pris vi ville have det for! Jeg fik købt et par rigtig fine kinabøger, og 4 meter rigtig, rigtig fin silke til ingen penge - 55 kr. pr. meter og det er bare SÅ lækkert! På hotellet koster det 140 kr. meteren i den fine silketøjsbutik, så jeg har gjort et godt kup! Vi brugte vel 1½-2 timer der - man kan sagtens bruge mere, hvis man vil gå og ose mere - eller hvis man køber meget, så bruger man også lang tid, da man jo lige skal "forhandle" hver gang! Vel hjemme igen tog Amalie og jeg i svømmehallen, hvilket var rigtig godt! Vandet var dejligt varmt (ca. 30 grader) og Amalie nød at svømme rundt. Hun er faktisk blevet rigtig god til at være i svømmehal nu, så det skal vi til at gøre mere ud af hjemme.
		Imens vi var i svømmehallen kom Johanna også i bad! Her har hun fundet sig selv i spejlet!
		Johanna har fået aftenflasken og skal lige "motioneres" lidt inden, at hun skal i seng! Og hvorfor havde dyrt legetøj, når et dameblad har større interesse?!!
Så er vores rejse efter Johanna ved at synge på sidste vers! Det har været rigtig spændende at være i Kina og en stor, stor oplevelse - det kan ikke beskrives - at få Johanna i vores arme! Tænk at man kan blive forældre på denne måde - det er bare så stort!!! Vi har haft en rigtig god tur - vi har heldigvis ikke været ramt af sygsom - 7-9-13 - som flere af de andre familier, der har været plaget af flere sygdomme af flere omgange! Jeg har én gang taget 2 "Prop-i-den" piller, da min mave opførte sig vel underligt og vi skulle flyve til Beijing fra Chongqing få timer efter - siden har der ikke været noget! Men nu glæder vi os også til at komme hjem igen! Vi håber, at SAS-piloterne ikke strejker, så flyet kan lette til planlagt til i morgen eftermiddag - jeg kan ikke rigtig overskue, hvis vi skal blive her længere! Men vi satser da på, at vi lander i Kastrup i morgen - tirsdag d. 24. januar - kl. 18.35 Københavnertid! Tirsdag d. 24. januar 2006 Det var ikke megen søvn hverken Frank eller jeg fik natten til tirsdag, for Amalie, der lå imellem os, rodede rundt hele natten. Flere gange vågnede jeg ved at have hendes tæer i næsen... Johanna sov også uroligt og for første gang var hun oppe for at få flaske midt om natten. Godt 2.30 begyndte hun at rode rundt i hendes seng - hun var vågen, men da hun ikke sagde noget, tænkte jeg, at hun måske faldt i søvn igen. Men nej. Efter næsten en times karten rundt tog Frank hende op, jeg lavede en flaske og 10 min efter mad, faldt hun i søvn igen. Og så vågnede Amalie... Så da vækkeuret ringede, ja da var jeg bare færdig... En af de mange gange jeg var oppe om natten, fik jeg tjekket mine SMS's fordi vi havde tilmeldt os SMS-service for flyet der skulle flyve til Beijing. Og jo - det var lettet aftenen før - til stor lettelse for os begge! For selvom vi havde det godt - så ville vi også gerne hjem! Aftenen før havde jeg heldigvis fået pakket 2 af kufferterne (vi havde 4 med) og i de sidste to, var der så megen plads, at jeg nærmest kunne kaste det sidste ned uden at skulle tænke på, at det så fyldte for meget! Så det var nemt at pakke!!!
		Her er jeg ved at få Johanna til at sove sin formiddagslur. Hun er ikke meget for at sove - der er flitsbue, hun er vred og græder - og så går der 2 min og så sover hun...
Kl. 10 kom Christina med Johannas pas med visaet i! Herligt - det sidste kinesiske papirarbejde er færdigt og vi kan forlade Kina!!! Christina var ikke så svært at sige farvel til, for så meget har vi ikke haft med hende at gøre - men det var nu svært at sige farvel til Ma Rui (vores guide), fordi hun har været en del af hele processen! Jeg synes også, at det var svært at køre der i bussen på vej mod lufthavnen - svært at forlade Kina og svært fordi gjorde vi nu det rigtige for Johanna ved at tage hende væk fra hendes hjemland og kultur? Men alt i alt så tror jeg at vi giver Johanna en stor gave i livet ved at blive hendes forældre - og det tror jeg fordi, at vi har talt med en del kinesere og hørt fra de andre adoptanter, der har talt med kinesere de har mødt på gaden, for de er alle så taknemmelige for at vi giver deres børn et nyt liv og familie! Johanna sendte Ma Rui det største smil, da vi sagde farvel til hende - det føltes som en rigtig god afslutning på vores tid i Kina og en dermed en god start på vores liv i Danmark!
		Og så afgik flyet - med 47 spædbørn i!!! AC havde efter sigende 31 børn med, DA 6 og et svensk bureau skulle have 19 børn med, men det går ikke helt op med regnestykket - men i hvert fald var der 47 små børn med! Dorte tog dette billede kort tid efter, at vi var lettet - der var bare så smukt!
		Johanna er bare SÅ træt - det er 2 timer efter hendes sengetid, men sove næ nej!!! Hun havde dog sovet lidt - eftersom at hun var faldet i søvn imens vi gik ombord på flyet, hun vågnede først en times tid efter at vi var lettet!
		Her er Amalie endelig gået kold!!! Men det tog også sin tid! Hun faldt i søvn kl. 23 kinesisk tid - og nåede lige at sove 2½ time, førend hun vågnede op - frist som en havørn - før landing!
		Og lille Johanna hun faldt også langt om længe i søvn lige lidt senere end Amalie. Men hun kunne ikke finde ro til at sove siddende hos os, hun kartede rundt og smågræd og da Frank gik på toilettet, øjnede jeg lige chancen til at lægge hende på hans sæde - og så sov hun!!! Og Frank stod op resten af vejen!
Johanna vågende op, da hun kom op i bæreselen på min mave, men selvom hun må have været rigtig meget træt, ja så var hun glad og fornøjet! Vi kom uden problemer igennem paskontrol - Johanna fik et fint stempel - og imens vi ventede på baggagen fik hun en tør ble på, så hun var klar til at møde familie og venner, der ventede udenfor! Vi havde lige vinket til en af mine veninder, der sammen med sin søn havde taget opstilling ovre i baren, som jo er det eneste sted, hvor man kan kikke ind til de ankommende! Og da hun vrælede ved synet af os - ja så begyndte jeg også... Det var bare så stort at komme ud der og bliver modtaget af skaren, der ventede på os! Jeg tror, at der kunne have været faldet en atombombe omkring mig, uden at jeg ville have opdaget det, idet jeg bare var på og det var så intenst! Johanna sad skiftevis hos Frank eller jeg og tog det med ophøjet ro - men der var ingen pludren eller smil - der skulle ligesom ses an!!! Og hun var også sulten og træt - så heldigt var det, at jeg havde lavet en flaske i flyet til hvis nu barnet var sulten! Så den fik hun der som stående taffel - men hun var vist ligeglad! Amaliepigen hun klarede det også fint - heldigvis var der faster, der tog sig af hende, for der var mange mennesker og selvom hun kender dem alle, så var det også voldsomt for hende!
		Her er aftenens høst af storesøstergaver - en dukkebarnevogn, en kat med en killing der kan maive, nogle bøger, noget dukketøj til storesøsterdukken Alexandra og - ja undskyld men jeg har ikke helt tjek på det endnu...
Efter en tid begyndte folk at gå - og undskyld hvis jeg ikke fik snakket med jer alle, men jeg var altså lidt "påske-plim" i hovedet som Bamse ville sige til Kylling! Vi var vel ca. en times tid i godt og dejligt velkomstselskab - og så var jeg i hvert fald så træt, at jeg kunne have lagt mig ned og sovet lige der midt på gulvet, hvis ikke det var fordi jeg havde ansvaret for 2 dejlige piger. Vi fik sagt farvel, Frank hentede bilen, imens jeg sammen med mine forældre fik hold om bagagen og pigerne i flyverdragterne. Og så var det ellers bare ud i bilen (og uh hvor var det dog koldt ude i det snevejr!!!) og hjem! Vi var hjemme ca. 20.45 - og jeg lå i min seng max. 30 min. efter. Jeg var bare så træt, at jeg kunne have vrælet - det gjorde jeg vist også... Mine forældre havde også en del af vores bagage i deres bil og jeg ville egentlig gerne have budt på en kop kaffe - men jeg kunne bare ikke. Min krop sagde stop og det eneste jeg vidste jeg SKULLE gøre, var at gøre en flaske klar til Johanna, så Frank havde noget mad at give hende (for han havde tilbudt at tage første tørn, når hun vågnede). Og da den var klar og jeg havde fundet min tandbørste i kufferten, for mine tænder trængte så forfærdelig til en omgang tandbørstning - ja så gik jeg i seng! Og sov! Amalie var totalt overgearet, skulle have noget at spise (hun mente at jeg havde lovet at vi skulle på restaurent, da vi var i lufthavnen og var lige ved at få et flip over at det skulle vi bare ikke...) og så skulle der leges med først storesøsterdukken og det nye tøj og alt det andet legetøj, der bare stod og ventede på hende! Det havde vist taget Frank lang tid at få hende i seng - og da han gik i seng over kl. 22 - ja da sov hun ikke endnu...