Kina

Fredag d. 13. januar 2006 Jeg ved simpelthen ikke helt, hvordan jeg kan tage mig sammen til at få skrevet lidt ned, for jeg er bare SÅ træt, men jeg vil prøve alligevel, fordi ellers ved jeg, at jeg ikke får det gjort! Kl. er nu 20.15 i Beijing - 13.15 i Danmark. Amalie sover og vi tre voksne sidder og sumper og venter bare på at kunne gå i seng... For det blev ikke til så megen søvn i flyveren, som vi (jeg) havde forventet! Amalie lagde ellers ud i stor stil med at proklamere, at hun var meget træt, lige inden vi skulle ind i flyveren! Og jo hun var træt, men damen holdt ud til kl. 00.10, førend at hun overgav sig! Faster skulle der leges med, så moren måtte bytte plads og være den kedelige, der bare satte sig til at sove - og efter en tid blev det så kedeligt, at selv Amalie faldt i søvn. Og så sov hun ellers "lige" til lidt over 4, hvor lyset blev tændt i flyveren igen, folk vågnede op og morgenmaden kom! Men af at hun bare har fået 4 timers søvn i nat, så har hun holdt sig godt! Nu håber vi bare at hun kan sove 10 timer i ét stræk, så vi alle kan få en god nats søvn og være klar til i morgen, hvor vi skal bestige muren. Ellers - ja der er jo ikke sket så meget eftersom at vi har rejst det meste af dagen. Hotellet vi bor på er delt op i flere afdelinger og vi bor i et 15 etagers bygning, der består af 3 værelsers lejligheder. Vi bor øverst og har en fin udsigt, som I kan se her:

		Udsigt fra stuen

		Udsigt fra vores soveværelse

		Udsigt fra vores soveværelse - det er en motorvej du/I kan se!

Som sagt har lejligheden 3 værelser - det ene var bare låst af og eftersom at vi ligesom havde brug for det til Amalie og Dorte, så ringede jeg til informationen, som påstod, at vi skulle betale 25$ for at få det åbnet. Og det ville jeg bestemt ikke, eftersom at vi jo allerede har betalt for det - hvilket jeg måtte forklare mange gange! Til sidst måtte jeg så sige, at jeg måtte finde vores guide, der så måtte rede det ud. Og så kom der andre boller på suppen! Og 5 min. efter stod der 2 mand høj for at gøre værelset og tilhørende badeværelse klart!!! Samme mænd måtte vi lige forklare, at køkkenaltandøren ikke kunne lukkes. Da vi kom, var der en forfærdelig luft og meget varmt (varmen var sat til imellem 25-32 grader i alle rum!!!) så alt hvad der kunne åbnes, blev åbnet! Og det skal man åbenbart ikke gøre! Vinduet i badeværelset kan ikke åbnes, ligeledes kan altandøren eller rettere nettet på stuealtandøren heller ikke. Køkkenaltandøren kunne åbnes, men ej lukkes, så den tør vi ikke bruge igen (selvom den blev repareret). Vinduet i soveværelset kan jeg heller ikke få åbnet - jeg ved ikke, hvordan tilstanden er med vinduerne i Amalie/Dortes værelse/badeværelse. Men vi kan da lufte lidt ud - altandøren i vores soveværelse. Ikke at vi vil bruge altanerne alligevel, for der er et lag ulækkert gråt smog over det hele. Faktisk lugter der fælt udenfor (og inde). Først kunne jeg ikke præcisere, hvad det var, men efterhånden er jeg nået frem til, at det lugter af brændt fyrværkeri - de andre siger, at det er smoggen. Alle træer og buske er også helt grå - rigtig, rigtig ulækkert! Nå men så kom der en mand for at reparere køkkendøren - men vi tør nu ikke bruge den! Jeg/vi burde også klage over den manglende rengøring, for her er fyldt med døde fluer. Da jeg skulle i bad, skyllede jeg mindst 10 stk. døde fluer ud i kloaken, som lå i vindueskarmen. Og de ligger også på gulvene... Sammen med en masse andre ting. Rent er her i hvert fald ikke! ADR!

		Lejligheden er STOR - godt 100 m2 - og fyldt med tomme skabe, reoler og skuffedarier over det hele. Der er et stort køkken - med opvaskemaskine - men der er bare 4 glas og 2 kaffekopper til at fylde den med!

		Spisestuen og et lille kik ind i vores soveværelse - set fra køkkenet.

		Vores kæmpe dobbeltseng - som fasteren og Amalie allerede havde hoppet og leget lidt i!

		Amalie i sin seng

Her til aften spiste vi sammen på en Kinesisk restaurant lige i nærheden. Vores guide - Maa Ree - eller Mary som vi godt må kalde hende, havde bestilt mad til os - og en del af de var ret spicy... Amalie nægtede at spise noget som helst. Hun havde jo allerede inden afgang hjemme i DK sagt at hun ikke spiser ris... og nudler havde de ikke! Så HURRA for rugbrødet og dåseleverpostejen, som vi har slæbt med!!! Eftersom at vi ikke må drikke vandet her i Kina, skulle vi lige omkring en kiosk - der var vel 20 meter fra restauranten og til kiosken og vi blev oppasset af 4 tiggere, der simpelthen stak deres dåse til penge helt op i hovedet på os! Puha... Vi er jo ikke rige - men rigere end dem... Svært - og utrolig ubehageligt at gå der i mørket - jeg skal i hvert fald IKKE alene ud efter mørkets frembrud! Ups, det blev alligevel til en del at berette - der er sikkert mere, men nu vil jeg i seng!!! Man ved jo aldrig hvad natten vil bringe = hvad tid vores søde store datter mener, at det er morgen her i Kina!!! Frank kan desværre ikke få internetforbindelsen til at virke lige nu - men det er også fredag d. 13. og fuldmåne! Godnat!!! Lørdag d. 14. januar 2006 I skrivende stund er kl. 5.45 Kina-tid (22.45 DK tid). På trods af de hårde senge og dobbeltdyne (der heldigvis er meget bred) faldt vi i søvn rimelig hurtigt. Sov vel ½ time - 3 kvarter førend vi vågnede brat ved, at Amalie skreg i vilden sky inde fra sin seng. Ventede lige et øjeblik og gik så derind, hvor Dorte forsøgte at trøste - men hun måtte slet ikke røre hende! Vi tror, at hun havde drømt, men det eneste hun ville sige var, at hun ville hjem - NU!!! Til sin mormor og siden sin farfar! Hun var skreg og skreg men efter en tid i stuen, endte vi op i vores seng med at læse lidt i hendes nye Askepot bog. Så sagde vi godnat - og hun ville så ind i sin egen seng hos faster, hvilket hun kom. Da var kl. vel 23! Sov så igen - indtil vi ved 2-tiden vågnede ved at høre Amalie sige "Maiu - det er den lille kattekilling!" Eftersom at jeg ikke kunne sove alligevel og jeg havde ondt af Dorte, gik jeg ind for at afløse Dorte, da kl. var godt 3. Amalie og jeg gik ind i stuen for at se, om vi kunne finde en tegnefilmskanel. Det var der ikke, så vi måtte hive Frank ud af sengen for at finde frem til tegnefilmene på computeren! Og så så vi Pippi!!! Bagefter spillede Amalie ludo med sig selv - fordi jeg gad bare ikke deltage! Nu er Frank stået op, Amalie hopper velfornøjet - dog lidt klatøjet - rundt og leger kat! Vi overvejer at gå ned for at spise morgenmad om lidt, da vi alle er sulten. Heldigvis åbner restauranten kl. 6 - men så er der jo en rum tid til frokosten kl. 13!!! Men så må vi jo bare have en mellemmad undervejs! Jeg kan ikke huske, hvornår jeg har spist morgenmad med så god appetit så tidligt en morgenstund!!! Dorte sov stadig, da vi andre kl. 6 begav os over til restauranten, vi syntes, at det var synd at vække hende. Sulten var vi alle tre - selv Amalie fandt noget, hun kunne lide, selvom mælken på cornflakserne "ikke smagte godt", men den var også meget sød. Det bedste for hende var, at der var "morgenmadsdessert" - et stort bord med kager, hvor hun fik lov at vælge en fra, da hun havde spist sit brød! Frank havde været ret bekymret for standarden af morgenmaden, eftersom at der på vores morgenmadsbillet stod "Chinesse breakfast" - der var også Congee (risgrød som Johanna skal have senere), stegte nudler, ris mm men også det store kolde/varme bord med alt hvad hjertet begærer - så vi blev mætte Kl. 9 skulle vi mødes i lobbyen, eller hvad sådan en nu hedder, med vores guide som skulle tage os med på tur. Amalie faldt heldigvis i bussen - faktisk lykkedes det hende at falde i søvn 3 ud af 4 busture, men det havde hun også brug for! Første stop var en jadefabrik. Udefra lignede det jeg ved ikke hvad - en stor kedelig bygning, nærmest en slags hangar eller lade. Inde blev vi taget imod af en guide, der fortalte lidt om de forskellige slags jader og vi så værkstedet og hvordan de lavede div. jadeting. Ved siden af værkstedet - hvor der vel var samme temperatur som udenfor - var butikken! En KÆMPE butik - nærmest en gymnastiksal stor butik - fyldt med jadeting! Der var - som i alle andre butikker vi har været - millioner af mennesker til at betjene en - det er lige ved at var for meget, hader når jeg ikke bare kan gå og kikke! Amalie fandt sig en lille gris - hun er ellers født i slangens år men nej sådan en ville hun ikke have! Grisen var nu også meget sødere - og jeg er da totalt ligeglad om hun har en gris eller en slange! Vi fandt et lille jadehjerte til Johanna - købte i efteråret et ravhjerte til Amalie, fordi rav kan man finde i Danmark, og derfor skulle Johanna have et jadehjerte, fordi man også kan finde jade i det sydlige Kina. Det er en ret anderledes måde at handle på i sådan en butik. En af de mange ekspedienter kommer og overfalder en og hjælper med til at finde det rigtige indkøb. Når man har fundet frem til, hvad der skal handles, skrives det ned på en bon, som man så selv tager over til kassen og betaler så for varen der. Bagefter tager man bonen, der nu er stemplet, over til ekspedienten igen og får så sine varer...

		Kineserne er ret vilde med Amalie - og hendes lyse hår! På jadefabrikken var der 7 piger, der flokkedes om hende og fik hende til at stå sammen med dem og få taget et billede. Hun var ikke helt vild med situationen på trods af at faster var med også.

Vel ude i bussen igen kørte vi mod muren. På vejen dertil så vi mange små faldefærdige huse - og jeg priste mig lykkelig for, at vi bor i Danmark!!! Guiden fortalte en masse ting og forsøgte også at lære os vores børns navne... Rui hedder jo slet ikke Rui - eller jo det gør hun, men det udtales jo bestemt ikke, som vi har gjort det. Nærmere Ree, Rei eller Rae. Hmm, det skal vi lige finde ud af og så øve os på! Vi lærte også forskellige ord - som at sige "græd ikke lille skat" - enten var det "græd ikke" eller "lille skat", der hed "Bu ku". Jeg er elendig til at huske sådan noget. Chongqing udtales bestemt heller ikke, som vi troede. Vi har jo først udtalt det, som det læses, dernæst som "Chongting" men nu lærte vi, at det udtales "Tjongtjing" - jeg bliver vist aldrig god til kinesisk!!!

		Og så nåede vi til "den kanesiske mur" som Amalie kalder den. Og vi klatrede og klatrede... Nej, vi orkede faktisk ikke at gå så langt for der var temmelig stejlt, men lidt fik vi da besteget! Men flot var der!

		Amalie havde jo allerede talt hjemmefra om, at hun skulle have en kineserhat - og her er hun så med sin nye hat! Fasteren købte også en - selvom hun ikke helt vidste, om der var plads til den i kufferten!

		Og her har Amalie tegnet muren - med hende selv og faster oppe til højre.

		Et lille stykke fra muren lå denne fine bygning - eller rettere 2 fordi der lå et hus foran - måske en gammel restaurant? - og bagved et slags ly med åbne sider men med dette flotte tag.

		Og her har Amalie tegnet bygningen med det flotte tag - og os alle fire inden i. Det er faster, der er øverst!

Frokost blev indtaget på en kinesisk restaurant - det var ikke den store oplevelse må jeg sige. Restauranten lå i forlængelse af en stor hal med div. turistting. Jeg kikkede lidt på noget silke, fordi jeg - eller Frank havde den ide, at jeg kunne sy en kjole til både Amalie og Johanna til Johannas barnedåb i silke fra Kina. Jeg fandt ikke lige noget, der var mig - men der kommer sikkert flere muligheder. Vi fik dog købt en fin t-shirt til Amalie, hvor der er et billede af muren på! Og så gik turen hjem. Amalie sad sammen med en anden lille pige (5 år) og hyggede sig, til sidst faldt de dog begge i søvn - sådan ca. 5 min. fra hotellet! Vi havde lige 5-10 min til at komme op på vores værelser med vores ting, inden vi skulle være nede i loungen til en møde med DanAdopts repræsentant Christina. Dorte var sammen med den anden "medbragte" faster babysitter for de 4 store søskende - det ville have været så kedeligt for dem at være med! Men for os var det et spændende møde - om end jeg var lidt kvæstet! Vi fik en del praktiske ting at vide - bla. at overdragelsen først er mandag eftermiddag, hvor vi troede, at det var om formiddagen! Det bliver en laaaaaaaaang dag... Børnene skal køre af sted fra Xiushan her søndag morgen - med en plejer og et par andre "staffmembers". Turen tager 12 timer og de skal så overnatte i Chongqing ligesom os - vi ved bare ikke hvor! Vi fik også at vide, at alle 6 piger er Han-kinesere - på trods af at området, hvor børnehjemmet ligger i, er tæt befolket af minoriter. Jeg må indrømme, at jeg havde håbet på at det forholdt sig anderledes. Synes at det er nemmere at skulle forholde sig til at forklare at grunden til at mor/far ikke kunne have Johanna måske var pga. penge/plads mangel og ikke fordi hun er Han-kineser og en pige! Men sådan er det Christina havde næsten lige talt med lederen af børnehjemmet, som havde tilbudt, at Christina kunne ringe tilbage, hvis vi havde nogle spørgsmål. Vi ville alle gerne høre, om det var muligt, at de kunne tage nogle billeder af børnehjemmet, omgivelserne, rummene, plejerne (der er 2 plejere pr. 6 børn - men der er kun en på arbejde af gangen.) osv. Det kunne desværre ikke lade sig gøre, da de ikke havde et kamera på børnehjemmet, men de ville gerne tage billeder med et engangskamera, som et andet par havde bragt med og ville give til dem. Christina skrev så på kinesisk på et stykke papir, hvad det var, vi gerne ville have, de skulle tage billeder af - og nu kan vi bare vente spændt! Vi ville jo også gerne vide, hvor store vores børn er blevet - og tak det fik vi at vide!!! Efter sigende er Johanna nu 76 cm lang og vejer 11 kg!!!!!!!!! Jeg får hende aldrig ned i str. 74 - som hele kufferten er fyldt med! Jeg er så gal og irriteret på mig selv over, at jeg ikke lyttede til min indre stemme, der sagde mig, at str. 80 var den rigtige - på trods af alle de andre kinaadoptanters erfaringer med, at børnene altid er mindre, end man regner med. Jeg er ellers god til at lytte til den stemme - bare ikke denne gang - og det betyder så bare, at vi skal på tøjindkøb i Chongqing... Vi fik også at vide, at vores børn ville have mange lag tøj på, fordi temperaturen på børnehjemmet stort set var som temperaturen udenfor, da der ikke er opvarmning! Tænk nogle forhold at bo under - det er bare slet ikke til at forholde sig til! Nu kan den vakse så måske tænke: "Er børnene så mon vejet med tøj på og der så skal trækkes ½-1 kg fra vægten?" Hvis det forholder sig sådan - og det kan man jo håbe - så er det bare sådan, at så er de andre børn i gruppen nogle rigtig små nogle, da deres vægt/højde ligger imellem 7,5 - 9,5 kg og 70-75 i højden. Det er faktisk nogle lange piger! Jeg havde regnet mig frem til at Johanna ville være 68 cm - og så er hun 76. Frank sagde med et smil, at det kan være at længden er taget på en dag, hvor hun strakte sig rigtig godt! Bagefter mødet var vi i receptionen, hvor Frank forsøgte at få hjælp til den internet forbindelse, der ikke virker. De andre, der har bærbare med, skulle også lige have hjælp og kom på den første aften - men os - næ nej, vi er stadig ikke på! Men det kommer vi i snart - søndag morgen - så kan jeg lige nå at få lagt det hele på nettet, inden vi flyver til Chongqing. Bagefter spiste vi aftensmad i den restaurant, hvor morgenmaden også er. Vi skulle egentlig havde spist sammen som gruppe samme sted som dagen før, men vi havde lovet Amalie "rigtig" mad - pasta eller pizza - og det kunne man få det. Og hun spiste også godt - det var dejligt at se! De 2 andre par, der har barn/børn med, valgte også at spise selv - børnene var også trætte og 2*kinesisk mad på en dag, det er lige i overkanten, når man er en lille en! Tilbage i lejligheden nød Dorte og jeg vores Starbuck kaffe - yummi, den er bare god - og Amalie fik en is, hvilket hun nød i fulde drag! Og derefter var det afgang til seng - for både mor og datter. Jeg gik i seng kl. 8, Amalie faldt i søvn på sofaen lidt efter og Frank kom ind til mig 8.30 - for det er med at sove, imens men kan!
Søndag d. 15. januar 2006 Kl. er 4.12 og jeg har ikke sovet siden kl. 23, hvor Amalie vågnede grædende op igen og skulle trøstes. Hun vågnede igen skrigende op og græd og græd og kunne bare sige, at hun ville hjem! Stakkels barn! Ville igen ikke holdes/trøstes, men som i går nat gav jeg ikke slip og hun faldt til ro efter en tid og jeg kunne læse hende i søvn igen inde i vores seng efter ½ times tid. Desværre ville hun ikke ligge i midten for hun ville "ikke have sin far!", så det er mig, der har ligget i smørhullet under en dobbeltdyne! Om det er smørhullet, der har holdt mig vågen eller bare alle tankerne om de kommende dage, der har holdt mig vågen - Frank lå dog også vågen i lang tid - ved jeg ikke, men sove har jeg ikke kunnet! Og for lidt siden gav jeg op og stod op - det bliver nok også en tidlig morgenmad i dag - hvis ellers de andre vågner for de ligger - heldigvis og snuer endnu...

Nu har jeg siddet og skrevet i næsten 1½ time og her er stadig dejlig stille, for de sover stadig. Heldige asener... Regner med at det er uden problemer at komme på nettet i Chongqing - men forvent ikke at der kommer nogle opdateringer om dagen i dag, for jeg går nok lige i brædderen i aften... Men tænk på os i morgen mandag kl. ca. 8.30 (dansk tid), for da får vi Johanna!!!

Så er vi vel ankommet til Chongqing, hvor vi har pakket lidt ud, spist aftensmad og er nu tilbage på værelset igen, fordi det er ved at være sengetid for både mor og barn. Værelserne er bare SÅ lækre - godt nok meget mindre, men til gengæld meget mere indbydende og rene end lejligheden i Beijing. Vi har fået to værelser ved siden af hinanden men der er dør imellem, så det er intet problem at være sammen - eller hvis Amalie igen vågner skrigende op i nat - hvilket jeg IKKE håber, at hun gør! På vores værelse står Johannas seng klar - og hendes kuffert er åbnet og ligger klar til hun kommer. Jeg synes stadig, at det er lidt surrealistisk, at vi skal være forældre igen, forstår det vist stadig ikke helt, men det kommer vel, når hun er her! Turen hertil gik godt - men vi måtte dog vente en time i lufthavnen, fordi flyveren ikke var kommet! Chongqing er meget mere ren end Beijing - træer, græs og buske er grønne, hvor de i Beijing var helt askegrå pga. smoggen. Jeg orker ikke at fortælle så meget mere, da jeg snart skal i seng - håber virkelig at jeg får sovet GODT i nat - ellers bliver det da ulideligt i morgen! Men lige en sidste ting: I dag har vi fundet ud af at Johannas kinesiske navn udtales Sju Rei (Rei = Rui) - det er jo godt at vide, når vi skal kunne genkende hendes navn i morgen eftermiddag!
Mandag d. 16. januar 2006 Så er det Johannadag - og jeg (vi) har mange sommerfugle i maven!!! Jeg har sovet det meste af natten - blev desværre vækket af telefonen på værelset, der ringede 22.50. Vi nåede dog ikke at tage den, da vi ikke kunne finde hverken lys eller telefon i mørket! Måtte så defor lige tjekke min mobil for tænk nu hvis det var hjemmefra og der var sket noget! En times tid efter vågnede vi ved at Amalie skreg helt vildt igen inde hos Dorte - "LAD MIG VÆRE!!! JEG VIL HJEM!!!" Det stakkels barn har det godt om dagen, men når hun har sovet nogle timer, så går det galt med alle de indtryk, som hun har fået. Frank tog hende ind og det tog vist 1½-2 timer førend hun faldt i søvn - men hvad ved jeg om det, fordi jeg sov bare SÅ dejligt!!!

		Lige lidt billeder fra i går: Amalie, der endelig tager sig god nattelur

		Indenrigs lufthavnen i Beijing

		Vores værelse - mig ved computeren i natbukser og Johannas seng, der står klar!

		Amalie og Dortes værelse set fra vores side

Nu vil jeg gå i bad - Amalie skal vækkes - morgenmad - vi skal lave noget papirarbejde kl. 10.30 og der skal købes kinesisk erstatningstøj. Kl. 14.30 skal vi mødes og så er der afgang til kontoret, hvor vi får Johanna overdraget!


		Amalie blev vækket og vi fandt hendes kalender, hvorpå det tydeligt ses, at det er "Johannadag". Dagen blev klippet af - men gemt!

Nede i restauranten mødte vi flere af de danskere som hentede børn i går på et børnehjem 8 timers kørsel væk fra Chongqing. Åh, hvor var de bare søde. Jeg flere af "de damer" fra Zonen og nogle hjemmesider - det var helt rart at se dem "live".

		Imens Frank og jeg var til "papirnusserimøde" legede alle 4 kommende storebrødre og søstre i legerummet sammen med fastrene!

		Og lige et lille kik fra vores udsigt på 11. sal.

Efter mødet gik Dorte og jeg sammen med nogle af de andre ned i byen for at handle lidt børnetøj. Vi fandt en fin lyserød og meget tyk dragt til børnehjemmet - med splitbukser - og jeg købte også et sæt tøj til Johanna i str. 80 + en varm jakke - just in case... Vel tilbage på hotellet begyndte vi at gøre klar til at tage af sted til kontoret (som jeg aldrig helt har fået styr på hvad hedder) - vi skulle alle lige have vores pæne tøj på og nettes en smule. Da vi kom til kontoret, var den canadiske gruppe der (de bor også på hotellet og havde lige fået deres børn kort tid forinden) - Amalie var MEGET interesseret i dem alle sammen. Og så ventede vi ellers... Jeg ved ikke hvor længe vi ventede, men lige pludselig begyndte der at blive båret små rødklædte piger ind i rummet - og vi var alle meget spændte - og der var meget høj vandstand i mine øjne.

		Vi var nr. 3 der fik barn - og vi havde spottet hvem hun var inden - selvom det var svært for i det røde tøj med de røde huer, så de faktisk temmelig ens ud. Og her er hun så! Vores dejlige Johanna!!! Lige overbragt til mine arme - og meget, meget nysgerrig på mine briller.

		Mor, Amalie og Johanna! Amalie fik det første smil - og har flere gange sagt "Johanna kan mest lide mig!!!" Johanna var nem på kontoret - blev lidt ked på et tidspunkt men hun var også træt. På vejen hjem i bussen faldt hun i søvn i min favn og jeg kunne bære hende op på værelset sovende. Men det varede nu ikke længe førend at hun vågnende op til dåd!

		Amalie med sin storesøstergave fra faster - en barbiedukke!

		Søsterglæde - det gør lidt ondt at blive revet i synes Amalie.

		Se min dejlige lillesøster!!! Et par fra AC (det andet danske adoptionsbureau) har en vægt på deres værelse, og vi var lige omkring for at få vejet Johanna, da vi ikke helt syntes, at 11 kg kunne passe. Det medbragte målebånd viser 74-75 cm (76 fik vi opgivet i lørdags) og vægten siger 8,5-9 kg. Hun passer også tøjet i str. 74 helt fint - og det ville hun bare ikke kunne, hvis hun vejede 11 kg!

		Og så er der endelig ro i lejren. Amalie ville også ind til os at sove - og det fik hun selvfølgelig lov til så nu ligger de her i hver deres seng og snuer. Johanna snorker højlydt fordi hendes næse er stoppet. Vi regner med at hun vågner i nat fordi hun er sulten, eftersom at hun ikke har spist meget med os i dag.
Tirsdag d. 17. januar 2006

		Så er det formiddag her i Chongqing - i skrivende stund er kl. 9.15. Amalie prutter på fasters toilet - vist nok med underholdning af faster og Frank er i bad. Johanna ligger og sover formiddagslur - med sut i munden - den er hun blevet helt glad for. Men den er svær at holde inde, så der er ofte er hendes hånd oppe for at holde den til! Men tommeltotterne er stadig de bedste!

Vi har haft en dejlig nat hvor begge piger har sovet igennem til kl. 7, hvor Amalie vågnede frisk til dåd. Jeg tror, at Johanna allerede var vågen der, men hun lå bare helt stille. Hun så ikke specielt glad ud, da hun så mig og begyndte også at græde lidt, da jeg tog hende op. Så sad vi så lige lidt der og hyggede lidt, inden de blev smidt over til faren, så jeg kunne få lavet en flaske til Johanna. Og denne gang spiste hun næsten 200 ml - så hun var endelig sulten! Nede ved morgenmaden blev hun tilbudt et stykke brød, men hun skubbede det væk. Vi tror bestemt ikke, at hun har været vandt til at spise selv. Det er også ligesom med legetøjet - hun kan ikke holde på det! Vi har fundet ud af 2 ting, som hun virkelig HADER: at få tørret næse (det er der vist ingen af pigerne, der bryder sig om) og så at få hagesmæk på. Hun flipper helt ud. Men hagesmækken skal på fordi i går svinede hun helt vildt, da hun spiste flaske - men måske var det fordi hun mest legede med den. Mælken kommer jo ret nemt og hurtigt ud af sutten, da der er klippet et større hul i - derfor sviner den også ret nemt! Johanna er vældig glad for Amalie - og omvendt! Hun viser ikke specielt interesse i os, men vi kan få hende til at smile, hvis vi "hopper" med hende på skødet. I går da vi kom på hotellet, lagde vi Johanna på sengen - vips kunne hun selv vende sig fra ryg til mave - og vips op på alle fire og kravle derudaf! Hun er meget interesseret i de stabelkopper jeg har købt til hende i DK - godt jeg tog dem med - rasleranglen med bjælder på er hun også meget glad for - men kan ikke selv holde den længe af gangen. I går fik vi lige kort tid til at tale med "nannyen" - guiden oversatte spørgsmål og svar. Vi spurgte til, hvad hun spiste - hun får flaske kl. 8 - 12 - 16 - 20 og nogle gange kl. 4 om natten. Derudover har hun fået fiskesuppe uden grøntsager - nok ikke lige noget som vi vil fortsætte med. Jeg spurgte også til, hvad folk i Xiushan lavede (arbejdede med) og fik at vide at det er en lille by - hvad det så end betyder og folk på landet var traditionelle landmænd. Nogle af de andre havde spurgt til, hvor længe de havde været undervejs og fik svaret at de tog af sted søndag morgen kl. 5 og var i Chongqing mandag morgen kl. 6. Men at turen havde taget 13 timer!!! Så der er noget, der ikke passer - og det får vi nok aldrig svar på! Imellem kl. 10-12 kommer der en læge rundt for at se på alle børnene. Johanna har en del mongolpletter på ryggen - faktisk er den helt fyldt! Jeg håber inderligt, at det er mongolpletter, fordi ellers er hun blevet slået! Men det må lægen jo kunne sige! Resten af dagen har vi fri - skal mødes til aftensmad kl. 18 - men der er jo længe til!

Johanna nåede at sove 1 3/4 time, inden vi skulle ned til lægen (der er en klinik på hotellet). Hun sov faktisk hele vejen derned og vågnede først op, da Frank lagde hende på briksen og lægen begyndte at pille ved hende. Lægen kikkede og mærkede på hende og vi fik at vide, at hun var velnæret og i god helbredstilstand. Jeg spurgte til pletterne på ryggen og fik at vide, at det er mongolpletter.

		Hvor Johanna dog allerede ser op til sin storesøster!

Resten af formiddagen blev brugt på værelset sammen med Amalie (der havde været i legerummet med de to fastre og de tre andre børn, imens de små skulle til lægen. Vi spiste frokost her på hotellet - orkede ikke rigtig at gå ud og forsøge at finde noget andet sted at spise. Det var Amalie nok også glad for, for hun har fundet ud af, at der er pølser i buffeten og dem har hun nu spist i 2 dage:) Endelig noget barnet gider spise. Jeg fik Johanna til at spise lidt brød - ikke meget - men lidt har jo også ret! Efter frokost faldt hun i søvn i Franks arme - hun var også bare så træt - men sov kun kort tid. Frank og Amalie var "barnepiger", imens Dorte og jeg gik i byen for at handle lidt forskellige ting. Johanna havde sovet det meste af tiden, imens vi var væk, så Frank og Amalie havde brugt tiden på at spille ludo - hvor Amalie nu har lært, at man kan blive "smidt hjem". 3 gange havde hun tabt og til sidst var hun blevet så arrig, at hun på det ene badeværelse havde hevet alle papirlommetørklæderne (de er i væggen) ud og smidt dem på gulvet! Hun var dog faldet ned, da vi kom tilbage, men da havde de også vækket Johanna og givet hende mad!

		Og da jeg kom tilbage fra byen, kom damen i bad for første gang... Meget tiltrængt da hun havde "ost" bag det ene øre og meget sure tæer - det tror jeg, med de tykke nylon sokker, som hun havde på, da vi fik hende. Hendes hår havde også en underlig lugt - men nu er hun ganske dejlig...

		Johanna var glad for vandet men knap så glad, da storesøsteren pøste for meget vand i håret. Hun blev også ret sur, da hun skulle op!

Det meste af eftermiddagen er gået med leg - faktisk viser hun allerede stor interesse for Amalies legetøj, hvilket jeg allerede gruer for, når vi kommer hjem. Men sådan er det jo med mindre søskende... Lige nu ligger far og hviler sig, Johanna sover, Amalie og faster spiller Ludo med et af de andre børn - og om kort tid skal vi ned at spise hele gruppen samlet. Når jeg tænker tilbage på i går, så er der allerede sket store fremskridt. I dag har hun flere gange rakt ud efter mig (dét varmer et moderhjerte), hun er blevet god til at holde sine legeting i hånden uden at tabe den hele tiden og så er hun blevet RIGTIG glad for sin sut! Hun havde jo den ene af sine tommelfingre i munden mere eller mindre hele tiden i går og i formiddags (hvor vi så har givet hende sutten i stedet) og her til eftermiddag legede hun faktisk i et par timer uden at have tomlen i munden.